Skudattentat på Østerbrø

Skudattentatet på Østerbro i eftermiddags fandt sted ved debatmødet "Kunst, Blasfemi og Ytringsfrihed" i kulturhuset "Krudttønden", arrangeret af Lars Vilks-Komitéen. I skrivende stund er gerningsmændene på flugt. Én person meldes dræbt og tre såret.

Den svenske kunstner Lars Vilks blev i 2007 berømt for sine tegninger af profeten Muhammed portrætteret som hund. Det medførte had og trusler mod kunstneren, som i dag lever med politibeskyttelse hele døgnet. Fri Debats Jens Martin Eriksen har udtaler følgende:

Det bliver interessant at se, om Lars Vilks komiteen også vil blive  beskyldt for at have påkaldt sig islamisters vrede og sårede følelser, sådan som det skete for Jyllands-Posten i 2005. For det er forsætlige handlinger, som Lars Vilks og komiteen står bag. Den muntre og skarpe konceptualist vil som tressernes  performancekunstnere udfordre og provokere. Men han har desværre ikke  taget sit voldsparate publikum i ed med sin joke. For dem er ingenting  teater, og alt er virkeligt. Her er der ingen symboludvekslinger i sprog og kunst. Her har man ikke politisk modstandere, men derimod  politiske dødsfjender.

Det er det, som man har måtte sande på  Jyllands-Posten efter man har været ene i front i snart ti år, forladt  og forrådt af den resterende dagspresse med forlorne undskyldninger for  sig tavshed og let gennemskuelige løgne om sine påståede hensyn. Det er  tappert at høre ordstyrer Niels Ivar Larsen fra fra mødet, der nu er  under belejring, men sikret af politiet, give udtryk for, at mødet vil  fortsætte uanset hvad! Men ikke desto mindre står det allerede klart, at den position, som Lars Vilks komiteen står for, fri ytringsfrihed og  ret til religionskritik, må overveje andre arbejdsformer. Man kan ikke  fortsætte sit arbejde og sin kritik af militant islamisme og bigot  religion på samme offentlige måde, som hidtil med stor personlig risiko  og voldelig angreb på møder og institutioner.

Det  skærper tillige udfordringen til de anstændige modstandere i dagspressen  om at besinde sig på princippet om politisk solidaritet ved at  republicere det, som andre er forhindret i under trusler om vold. Det var den solidaritet, der manglede da Charlie Hebdo blev angrebet for et  par uger siden, idet bladet alene havde stået side om side med  Jyllands-Posten - resten af dagspressen var tavshed og forløjede  undskyldninger om hensyn til sårede følelser. Charlie Hebdo blev alene  ramt fordi alle andre svigtede denne solidaritet. Nu bliver Lars Vilks  komiteen ramt fordi offentligheden stadigvæk er splittet. Men hvor længe vil man fortsætte med lyve sig bort fra sit ansvar. Hvor mange er der tilbage at lyve for?

 

Maajid Nawaz: Den uformelle blasfemiparagraf lever

nawaz.gif

"Amidst a wave of self-doubt, blasphemy laws, though formally abolished in the UK, are effectively being revived by a cultural climate that purports to be liberal yet upholds illiberalism. Ultimately, restrictions on freedom of speech achieve only one thing – the domination of regressive ideals. Reactionaries are the first to take offence, and the first to demand punitive action against those who they deem offensive. In this way we actively empower illiberal dogma in the name of ‘diversity’, while abandoning vulnerable activists within minorities in the name of ‘respect for difference’."

Således skriver den britiske forfatter og kommentator Maajid Nawaz, tidligere islamist i Hizb ut-Tahrir og nuværende kandidat for de britiske liberaldemokrater. Nawaz har selv oplevet trusler efter at have tweetet billeder fra den satiriske tegneserie Jesus & Mo. Læs hele artiklen på Index on Censorship her: http://www.indexoncensorship.org/2015/01/maajid-nawaz-blasphemy/ 

 

Charlie Hebdo: Free Speech and its Enemies

CH.png

 

Jamie Palmer, Thursday, 5 February 2015

PART ONE: ALL ARE GUILTY

Reflections on the Right to Blaspheme

One of the most pernicious arguments advanced to persuade us that the murdered staff of Charlie Hebdo were unworthy martyrs to free expression - or even deserving of much in the way of sympathy - has been the notion that they were the victimisers of a persecuted minority:

 

But the question needs to be asked: were the cartoonists at Charlie Hebdo really satirists, if by satire is meant the deployment of humour, ridicule, sarcasm and irony in order to achieve moral reform? Well, when the issue came up of the Danish cartoons I observed that the test I apply to something to see whether it truly is satire derives from HL Mencken's definition of good journalism: it should "afflict the comfortable and comfort the afflicted". The trouble with a lot of so-called "satire" directed against religiously-motivated extremists is that it's not clear who it's afflicting, or who it's comforting. 

My objections to this argument, formulated here by the author Will Self in an article for Vice magazine, are great and numerous. For a start, I would have thought it self-evident than anyone who thinks it acceptable to answer cartoons by murdering cartoonists is in pressing need of moral reform, thereby invalidating Self's objection by his own lights.

Se resten af artiklen:

http://jacobinism.blogspot.dk/2015/02/charlie-hebdo-free-press-and-its-enemies.html?utm_source=feedburner&utm_medium=email&utm_campaign=Feed:+Jacobinism+%28Jacobinism%29

 

   

Debatmøde: Efter Charlie Hebdo - Skal vi have grænser for ytringsfrihed?

Fri Debat inviterer til debatmøde på Dagbladet Information

Hvilken effekt har islamistisk vold og intimidering på mediernes redaktionspolitik og deltagelsen i den politiske debat? Hvem er truet, og hvad kan myndighederne gøre?

Jens-Martin Eriksen, forfatter: Om ’Voldsmandens veto’. Den historiske tradition for trusler mod offentligheden

Jaleh Tavakoli, blogger og tidl. medl. af Borgerrepræsentationen for Enhedslisten: Trusler fra islamister i det politiske arbejde

Henrik Dahl, Folketingskandidat for LA: Hvilke lovinitiativer kan bekæmpe ekstremisme og voldstrusler uden at kompromittere retsstaten?

Fri entré
Alle er velkomne, men der er få pladser, så tilmeld dig på: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Torsdag den 5. februar, kl. 17.00-18.30.
Informations kantine, Store Kongensgade 40C

Her er linket til ca. 15 minutters uddrag fra mødet:

https://www.youtube.com/watch?v=h_5_2Kd-Xws&feature=youtu.be

 

   

Ophæv nu den blasfemiparagraf

Jacob Mchangama, 23. januar 2015, Berlingste, blog: retsstaten

Efter angrebet på Charlie Hebdo var samtlige danske politikere enige om, at der var tale om et ”angreb på ytringsfriheden”. Præcis denne vending brugte statsminister Helle Thorning-Schmidt, mens udenrigsminister Martin Lidegaard udtalte, at ”der er tale om et hårdt og helt uacceptabelt angreb på vores ytringsfrihed. Det er afgørende, at vi insisterer på, at ytringsfriheden er ukrænkelig”.

Som bekendt brugte Charlie Hebdo sin ytringsfrihed til skånselsløst at udsætte religiøse symboler og personer for grov satire, der ofte krænkede religiøse følelser. Hvis danske politikere over én kam mener, at ytringsfriheden også indebærer retten til at krænke religiøse følelser, vil det være passende at sætte handling bag ordene og ophæve straffelovens § 140 – den såkaldte blasfemiparagraf, der netop straffer ”den der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse”.

Læs mere: Ophæv nu den blasfemiparagraf

   

Ytringsfriheden for alle; også minoriteter

Jacob Mchangama [Denne blog i Berlingske er en redigeret version af en kronik bragt i Weekendavisen 30/1 2015, under overskriften "Alle kan krænkes"]

Mens angrebet på Charlie Hebdo er blevet mødt med fordømmelse og spontan solidaritet af befolkninger overalt i Vesten, er billedet noget anderledes i andre dele af verden. Som følge af Charlie Hebdos beslutning om at trykke en forside med profeten Muhammed i sidste uge angreb rasende folkemængder i Niger, et land hvor mere end 90% af befolkningen er muslimer, kristne kirker og franske interesser med mere end 10 dødsfald som følge. Også i andre lande med muslimsk befolkningsflertal såsom Pakistan, Yemen og Algeriet har der været protester. Den islamiske samarbejdsorganisation OIC, der består af 57 islamiske lande og har hovedsæde i Saudi Arabien, meddelte samtidig, at man undersøger mulighederne for at retsforfølge Charlie Hebdo i Frankrig eller andre europæiske lande. Disse markante udviklinger river tæppet væk under en af de forklaringer på angrebet mod Charlie Hebdo, som ofte fremføres af velmenende vesterlændinge, nemlig at angrebet er en respons på, at en privilegeret majoritet håner en svag og sårbar minoritet.  Denne forklaringsmodel er i Danmark bl.a. blevet fremført af Niels Barfoed, mens den amerikanske intellektuelle Norman Finkelstein gik så langt som at sammenligne Charlie Hebdo med Der Stürmer, og udtrykke forståelse for angrebet som en reaktion på ”sadisme” snarere end satire.

Læs mere: Ytringsfriheden for alle; også minoriteter

   

The sound of silence

The Economist 24/1 2015: Reactions to the Paris attacks highlight threats to free expression around the world

IN 2011 Charlie Hebdo, a French satirical newspaper, was firebombed. Its editor, Stéphane Charbonnier, was asked if he could understand that moderate Muslims might have been offended by its cartoons of the Prophet Muhammad. “Of course!” he replied. “Myself, when I pass by a mosque, a church or a synagogue, and I hear the idiocies that are spoken in them, I am shocked.” Charlie Hebdo kept publishing such images. On January 7th Mr Charbonnier and 11 others were murdered by radical Islamists for their “offence”. The paper’s actions were a sign of defiance. But they also reflect France’s free-speech law, which protects commentary on religion, even when it insults or mocks.

http://www.economist.com/news/international/21640324-reactions-paris-attacks-highlight-threats-free-expression-around-world