Nausea in Paris

By Frederik Stjernfelt, 14-11-2011

It is with an increasing feeling of sickness you follow the incidents around the Parisian weekly Charlie Hebdo and its special issue on sharia prompted by the political developments in Libya and Tunisia.
Early in the morning of November 2nd, a a window was broken and a Molotov cocktail thrown into the premisses of the weekly which burned out. By sheer luck, nobody was hurt. In the expectedly strong reactions against this attack on free speech, disturbing voices and events intervene. Initially, the asylum offered to the publishers by the daily Libération constituted a encouraging event - one voice supporting the other against threats to free speech.

But the larger picture develops alarmingly. Nobody has claimed responsibility for the attack as yet, but it is hardly a far-fetched guess that the attack is connected to the publication of the special issue named Charia Hebdo on the same day as the attack. Thus, the incident constitutes a radical resurgence of religious curtailment of free speech - and this in the midst of one of the very cradles of freedom of expression. It was in Paris that free speech was first established as a stable legal fact in the 1789 Declaration of the Rights of Man - after a protracted and bitter struggle over decades between radical Enlightenment on the one hand and the Catholic Church and French Absolutism on the other - a history ripe with burning books prefiguring the burning piles of Charlie Hebdo copies Tuesday night.

Læs mere: Nausea in Paris

 

Hvad ville Brandes sige?

Af Rasmus Fonnesbæk Andersen, 02-11-2011

Hvad ville en genopstanden Georg Brandes mene om Muhammed-tegningerne, forbud mod sexkøb, rygeloven, racismeparagraffen - og ikke mindst om de bitre mænd og kvinder, der i dag går for at være kulturradikale?

For 140 år siden i morgen, 3. november 1871, holdt den store danske litterat, kritiker og samfundsdebattør Georg Brandes sin forelæsning Indledning til Hovedstrømninger i det 19de Århundredes Litteratur. I den danske litteratur- og idéhistorie er begivenheden blevet ophøjet til mytologi som startskuddet for Georg Brandes’ oprindelige kulturkamp mellem oplysning, civilisation, fornuft, rationalitet og sekularisme på egen side og deroverfor formørkelse, barbari, obskurantisme, metafysik og religion.

Men der synes at være et brud et sted i den kulturradikale kongerække, hvis fremmeste repræsentanter i dag omfatter Klaus Rifbjerg, Georg Metz og Carsten Jensen. Uoverensstemmelsen mellem det 21. århundredes kulturradikale og Georg Brandes’ (og senere Poul Henningsens) modernitetsprojekt om den enkeltes og samfundets frigørelse fra traditioner, stammetænkning, religion og metafysik lader sig ikke fornægte.

Læs mere på b.dk.

 

Lars von Trier and the dogma of hate speech

Af Jacob Mchangama, 17-10-2011

On 5 October, it emerged that a French prosecutor has opened an investigation against Danish film director and screenwriter Lars Von Trier for ‘justifying war crimes, crimes against humanity or inciting to racial hatred’. But while Von Trier may have said some stupid and distasteful things, the criminal law has no place in regulating what people say.

The investigation follows a complaint relating to Von Trier’s comments during a press conference at the Cannes Film Festival earlier this year. At the press conference, Von Trier said, among other things, that he ‘understood’ and had ‘a little sympathy’ for Hitler. He also made rambling comments about being a ‘second-rate Jew’ as well as a Nazi and that he was in ‘favour of Jews’ but not ‘too much’ because ‘Israel is a pain in the butt’.

Trier also repeatedly said that he was joking and ‘how can I get out of this sentence? OK, I’m a Nazi.’ No doubt Von Trier – accustomed to an indulging media treating his every non sequitur as a revelation – thought he was being provocatively witty. Von Trier only realised he had crossed the line when it was too late and the damage had already been done. Trier’s comments were rightly condemned as inappropriate by everyone from his cast to the director of the Cannes Festival who even decided to expel Von Trier. But while Von Trier’s comments were in very poor taste, they were more likely to induce severe cringes than incite hatred against Jews or enthusiasm for Hitler and the Nazis.

Læs mere på spiked-online.com.

   

EU-pres på ytringsfriheden

Af Jacob Mchangama, 10-10-2011

Den tværpolitiske enighed om nødvendigheden af hate speech-lovgivning bør få et skud for boven med von Trier-sagen. Den viser de absurde resultater ved at vælge at kriminalisere ord. Danmark må som under Muhammed-krisen insistere på ytringsfrihedens fundamentale værdi.

Den franske anklagemyndighed har for nylig anmodet politiet i Danmark om at afhøre filminstruktøren Lars von Trier. Anmodningen sker på baggrund af, at de franske myndigheder har iværksat en undersøgelse af von Trier for overtrædelse af den franske presselov, der bl.a. forbyder, at »undskylde krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden« samt »opfordringer til had«.

Læs mere på jp.dk.

 

 

Kinesiske tilstande i Storbritannien?

Af Jacob Mchangama, 17-08-2011

Som følge af optøjerne i London har David Cameron og andre britiske politikere luftet mulighederne for at blokere for sociale medier som Twitter samt Blackberry Messenger (BBM) under uroligheder, da sociale medier og BBM har været brugt til at organisere optøjer. Uroligheder skyldes naturligvis ikke sociale medier, men  en del tyder alligevel på, at brugen af sociale medier som Twitter samt instant messaging via BBM har spillet en rolle i at organisere urolighederne. Burde man i så fald ikke acceptere, at myndighederne lukker ned for eksempelvis Twitter og BBM i afgrænsede områder under ekstraordinære omstændigheder? Efter min opfattelse bør svaret være nej, selvom man naturligvis bør og kan straffes efterfølgende for at sende beskeder, der klart opfordrer til vold og ulovligheder.

Der er både principielle og praktiske grunde til at sige fra overfor blokering af sociale medier. Først og fremmest er ytrings- og informationsfrihed en helt grundlæggende rettighed, og at afskære adgang til sociale medier for alle – ikke kun en mistænkt - er derfor et meget vidtgående indgreb. Ytringsfriheden er ikke absolut, og indgreb kan således retfærdiggøres bl.a. for at sikre den offentlige orden mod uroligheder. Men sådanne indgreb bør være egnede til formålet og stå i et rimeligt forhold til det formål man forfølger.  Og det er i særdeleshed på dette punkt, forslaget halter.For det første er optøjer og uroligheder ikke et nyt fænomen, der er opstået som følge af sociale medier. London og Storbritannien har en lang historie med optøjer.

Læs mere på Mchangamas blog Retsstaten på b.dk.

   

Hate Speech and Anders Breivik

Af Jacob Mchangama, 03-08-2011

The despicable terrorist attack in Norway has raised the question of whether free speech can lead to murder, and if so whether more should be done to restrict hate speech on the Internet and elsewhere. Once again, terrorism is threatening not only the security of citizens, but also their most cherished freedoms, and those most essential to addressing moral and social challenges.

The head of the Social Democratic party in Germany, Sigmar Gabriel, stated that “xenophobia and nationalism in the region fostered the attacks in Norway” and that “the center of society has to make clear that there is no room for this with us, even for sanitized versions.” Thorbjørn Jagland, former prime minister of Norway and current chairman of the Nobel Peace Prize Committee, warned politicians — citing specifically Britain’s David Cameron — “to be very careful how we are discussing these issues, what words are used . . . the words we are using are very important because it can lead to much more.”

Læs mere på nationalreview.com.

 

 

Regeringen udhuler ytringsfriheden i FN

Af Jacob Mchangama, 05-07-2011

Som jeg har tidligere har skrevet om, var Danmark i maj til menneskerettighedseksamen i FN. Ved Danmarks eksamination fremkom en række lande med anbefalinger – 133 i alt - til Danmark. Danmark har nu svaret på disse og har valgt at acceptere 84 anbefalinger og afvise 49. En række menneskerettighedsorganisationer har udtrykt stor skuffelse over Danmarks afvisning af en række af anbefalingerne. I min optik er det dog ikke afvisningen men derimod Danmarks accept af visse anbefalinger, , der er det største problem. En stor del af Danmarks eksamination omhandlede hate-speech og ytringsfrihed. En række lande – herunder Egypten, Pakistan, Indonesien og Iran men også ikke islamiske lande - fremstillede Danmark som et racistisk land med dybe problemer med fremmedhad og diskrimination. Det afspejlede sig også i anbefalingerne, hvoraf mange opfordrede Danmark til at gøre mere for at bekæmpe racisme og fremmedhad, herunder ved hjælpe af straffeloven.

Læs mere på Mchangamas blog Retsstaten på Berlingskes hjemmeside.

   

Demokratiets ophav: Er ytringsfrihed et produkt af kristendommen?

09-05-2011

Foreningen Fri Debat inviterer til debat om demokrati, ytringsfrihed og kristendommen tirsdag d. 24. maj 2011 kl. 19.00-21.00 i Store Sal på Regensen, St. Kannikestræde 2, 1169 København K.

Udspringer demokratiet og ytringsfriheden af kristendommen, eller er de tværtimod udtryk for et brud med religionen? Hvad betyder svarene på de spørgsmål for, hvordan demokratiet og ytringsfriheden bedst forsvares, fremmes og udvikles i et mul...tikulturelt samfund som Danmark, samt internationalt i lande som f.eks. Irak, Egypten og Tunesien?

Paneldeltagerne vil først give deres bud på kristendommens rolle i forhold til udviklingen af demokratiet og ytringsfriheden, og derefter vil der blive åbnet for spørgsmål fra salen.

Paneldeltagerne er:

* Frederik Stjernfelt, professor i Kognitiv Semiotik ved AU, medstifter af Fri Debat og forfatter til bl.a. ”Adskillelsens Politik”.
* Katrine Winkel Holm, teolog og forfatter, tidligere næstformand for Trykkefrihedsselskabet.
* Rune Engelbreth Larsen, idéhistoriker, blogger ved Politiken.dk og forfatter til bl.a. ”Oplysning og tolerance” og ”Karikaturkrisen” (medforfatter Tøger Seidenfaden).
*Henrik Gade Jensen, filosof, forfatter og blogger ved jp.dk.

Arrangementet er gratis.

Se begivenhed på facebook.

Læs mere: Demokratiets ophav: Er ytringsfrihed et produkt af kristendommen?

 

Østre Landsret har begået karaktermord på Lars Hedegaard

Af William Jansen, 04-05-2011

Lars Hedegaard er i Østre Landsret blevet dømt for at sætte ord på hans holdning til Islam. Men retten har ikke begrænset sig til at idømme Lars Hedegaard en bøde. Østre Landsret har tilladt sig at begå et uvederhæftigt karaktermord på Lars Hedegaard. Tillad mig at citere fra dommen:

A [Lars Hedegaard] var tiltalt for overtrædelse af § 266 b ved den 17. december 2009 på sin bopæl ‘offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds at have fremsat udtalelser, ved hvilken en gruppe perso­ner trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprin­delse, eller tro, idet A i et båndet interview på engelsk med Asger Engberg og [navn tilbageholdt], der efterfølgende lagde interviewet ud på internetsiden snaphanen.dk, bl.a. udtalte, at…
»når en muslimsk mand voldtager en kvinde, er det hans ret at gøre det. Når svenske piger bliver voldtaget, massevoldtægt etc. etc., er der intet galt i det, set fra et islamisk perspektiv, dette er din ret. De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far. Kvinder har ingen værdi, de er ikke mennesker. Deres funktioner er som livmoder – de bærer krigerens afkom og skaber nye krigere, men ellers ….nuvel, de kan bruges til seksuelle formål, men ellers har de ingen værdi« eller lignende. …landsretten fandt, at de citerede udtalelser ikke modificeredes eller afsvækkedes af A’s øvrige udtalelser under interviewet.

Hmmm...

Lad os se nærmere på, hvad Lars Hedegaard rent faktisk sagde. Nedestående udtalelser har undertegnede selv transkriberet fra det video-interview, som dommen henviser til.

Læs mere: Østre Landsret har begået karaktermord på Lars Hedegaard

   

Der er pres på frihed i terrorbekæmpelsens navn

Af Jacob Mchangama, 28-04-2011

Danmark har debatten om ytringsfrihed i altovervejende grad drejet sig om islam og hate-speech de seneste fem-seks år.

Det har været en berettiget og vigtig debat, og den er langtfra slut endnu. Men debatten om islam, hate-speech og ytringsfrihed har overskygget et andet område, hvor ytringsfriheden, særlig internationalt, også løbende er blevet indskrænket, nemlig kampen mod terrorisme.

Det seneste eksempel på, at kampen mod terrorisme kan medføre pres på ytringsfriheden, så man, da Dansk Folkeparti for nylig krævede en lovændring, således at man kan nægte indrejse til udlændinge, der eksempelvis har udtalt støtte til terrorisme. Kravet var affødt af, at Islamisk Trossamfunds ungdomsafdeling havde inviteret en islamistisk prædikant, der bl.a. har forsvaret selvmordsangreb, til at holde et oplæg i Danmark. Der er ikke tale om nye tanker. Tilbage i 2005 offentliggjorde en arbejdsgruppe nedsat af regeringen en række forslag til tiltag mod terror. Blandt de foreslåede tiltag var følgende:

Læs mere på pol.dk.

 

The OIC vs. Freedom of Expression

Af Jacob Mchangama, 07-04-2011

On March 24, the U.N. Human Rights Council adopted a resolution aimed at combating “negative stereotyping” and “intolerance” against persons based on religion or belief. For the first time since 1999, this resolution does not include a condemnation of “defamation of religion,” by which the Organization of the Islamic Conference (OIC) has repeatedly sought passage of a global blasphemy law to protect Islam from criticism. This development has been heralded as a major victory for the West and human-rights organizations that have long campaigned against this attack on free speech.

The threat to freedom of expression is however, far from over, and the wording of the adopted resolution includes several worrying elements. That threats to the freedom of expression remain is also confirmed by a new OIC initiative. In a March 30 press release, the OIC promised to present a new draft resolution on the issue of “Islamophobia” at the General Assembly in September. The press release also insisted that the OIC “did not back down from its position” in the Human Rights Council. According to the OIC, it was in fact Western countries that “made a major concession by accepting the new version of the resolution.”

Læs mere: The OIC vs. Freedom of Expression

   

Side 2 ud af 13