15-01-2010
Ifølge Jyllands-Posten:
Den amerikanske tænketank Freedom House har siden 1972 offentliggjort en årlig oversigt over frihedens tilstand i verden.
Årsrapporten tager udgangspunkt i en vurdering af de enkelte landes og regioners respekt for de civile og politiske rettigheder, som er nedfældet i FN's Erklæring om Universelle Menneskerettigheder fra 1948. I første række drejer det sig om ytrings-, religions og forsamlingsfriheden, individets retssikkerhed, frie og retfærdige valg og politisk pluralisme samt et uafhængigt civilsamfund og uafhængige medier.
Ifølge Freedom House er staten ikke den eneste trussel mod friheden. Den kan også komme fra grupper og individer, der griber til vold og forsøger at intimidere borgere og samfund.
De første godt og vel tre årtier gik det ifølge Freedom House i det store hele den rigtige vej for friheden. Antallet af frie lande steg således fra 31 pct. under Den Kolde Krig i 1980, da totalitære regimer dominerede bag Jerntæppet, og der fandtes militærdiktaturer i flere latinamerikanske lande, til 45 pct. omkring årtusindeskiftet, da kommunismen var død og borte over det meste af kloden, globaliseringen sås som en udvikling i frihedens tjeneste og de liberale demokratier i ikke mindst Vesten blev opfattet som forbilleder for den øvrige verden. Sådan er det ikke længere, og det skyldes flere forhold. Verden er i disse år vidne til et epokegørende magtskifte, hvor USA og Europa efter tilsammen 500 år som verdens dominerende aktører er i færd med at vige pladsen for andre. I første række til et autoritært regime i Kina, som holder en af verdens mest ufrie regioner, Tibet, i et jerngreb, men også af andre, som ikke er friheden stemt på samme venlige måde som de liberale demokratier.
Men, som det fremgår af Freedom Houses forskningsdirektør Arch Puddingtons udtalelser til Jyllands-Posten, må den frie verden påtage sig en del af ansvaret for, at det går den gale vej.
Læs mere på jp.dk.
14-01-2011
Ifølge Kpn:
En videoinstallation, der i december blev fjernet fra National Portrait Gallery i Washington efter pres fra en katolsk aktivistgruppe og republikanske kongresmedlemmer, vises nu på Museum of Modern Art i New York.
Det er kunstneren David Wojnarowiczs værk "A Fire in My Belly", det hele drejer sig om.
I forbindelse med annonceringen af, at hans værk nu igen kan ses på Museum of Modern Art sagde museet, at Wojnarowiczs, der døde i 1992, var "en af de mest inflydelsesrige kunstnere, der dukkede op i 1980'ernes New York".
Læs mere på kpn.dk.
14-01-2011
Ifølge The Spec:
The Canadian Broadcast Standards Council has ruled that Dire Straits’ 1980s hit Money for Nothing is too offensive for Canadian radio.
The ruling, released Wednesday, was in response to a complaint against St. John’s radio station CHOZ-FM. The listener complained that the word faggot – which appears three times in the song is “extremely offensive” to gay, lesbian, bisexual and transgender people.
The council is an independent body created by Canadian radio and television broadcasters to review the standards of their content.
Læs mere på thespec.com
12-01-2011
Ifølge Berlingske:
Katrine Winkel Holm: Den 24. januar skal Lars Hedegaard møde i Frederiksberg Ret. Anklaget for hate-speech. Her vil det vise sig, hvilken straf den danske stat vil idømme budbringeren af oplysninger om seksuelle overgreb i det muslimske miljø.
For et år siden skabte det overskrifter, da Lars Hedegaard, forfatter og formand for Trykkefrihedsselskabet, i et interview med internetsitet Snaphanen kom med nogle kontroversielle udtalelser om et af vor tids tabuer: familieovergreb på muslimske piger. Det blev hurtigt en stor historie i medierne. Netavisen 180grader og kommentatoren Niels Krause-Kjær piskede nemlig sagen op ved at tilføje sensationelle selvopfundne anklager om, at Hedegaard »opfordrede til en slags lynchninger«, hvad der senere viste sig at være løgn.
Læs mere på berlingske.dk.
12-01-2011
Interview med Kenan Malik i Information:
Før du, kære kræsne læser, enten bliver så træt, at du ikke orker at læse videre, eller skuffet hvis du gør, så lad det være slået fast: Dette interview handler ikke om karikaturkrisen. Faktisk bliver det første og sidste gang, det ord optræder. Og til trods for, at den britiske forfatter og samfundsdebattør Kenan Malik er i byen for at markedsføre den danske udgave af bogen Fra fatwa til Jihad, et krast forsvar for den grænseløse ytringsfrihed, ser det ud, som om det passede ham ganske godt ikke at skulle forholde sig til det danske stjerne- eksempel.
»Jeg kan faktisk godt forstå, hvis danskerne er lede og kede af at snakke om det. Den triste sandhed er jo, at når en diskussion bliver for ophedet, lærer ingen noget af den,« siger Kenan Malik.
Til gengæld er han helt med på at snakke om en anden og helt aktuel dansk problemstilling: Muligheden for, at vi endnu en gang går ind i en valgkamp, hvor emnet bliver udlændinge til trods for, at bunken af andre udfordringer, der kræver akutte politiske svar, tårner sig op.
Med din baggrund på den britiske venstrefløj har du så nogle gode råd til, hvordan vi kan undgå det?
»Jeg er faktisk i tvivl om, hvorvidt man overhovedet kan tale om en europæisk venstrefløj i dag, i hvert fald en, som jeg føler, at jeg kan være en del af. Venstrefløjens essens eller sjæl, om man vil har grundlæggende forandret sig de seneste 20 år. Tidligere handlede dét at tilhøre venstrefløjen om at kæmpe for universelle værdier med tilhørende politikker og institutioner, hvorunder mennesket bedst trives. I modsætning hertil var højrefløjens partikularisme. For dem handlede det om at beskytte egne traditioner, tro og kultur mod de andres,« siger Kenan Malik.
Læs mere på information.dk.
Side 19 ud af 91