07-03-2010
Fra Information:
Danmark er sammen med blandt andre USA og resten af EU dybt involveret i hemmelige forhandlinger, der kan ændre internettet for altid. Forhandlingerne er et led i den krig mod piratkopiering, som film- og musikin-dustrien er i overhængende fare for at tabe. Hvis resultatet af forhandlingene bliver, som USA og industrien ønsker, vil nettet gå fra at være frit, anarkistisk og samarbejdende til at blive paranoidt, overvåget og censureret. Det mener kritikere af forhandlingerne.
»Traktaten vil få vidtrækkende konsekvenser. Teleudbyderne vil blive tvunget til at regulere og overvåge deres kunder. Indhold kan blive fjernet uden dommerkendelser, folks forbindelse til nettet kan blive afbrudt, og mistænkte ophavsretskrænkere risikerer at blive mødt af hårde eksempelsstatuerende erstatningskrav,« siger den canadiske juraprofessor Michael Geist, der er verdens førende uafhængige ekspert i forhandlingerne.
Læs mere på information.dk.
07-03-2010
Fra Berlingske Tidende:
Som offentlig person er det egentlig fristende at hylde den engelske retspraksis og den omvendte bevisbyrde. Journalister skriver ufatteligt meget sludder om offentlige personer, og vi har da også i Danmark den omvendte bevisbyrde, hvor beskyldninger skal bevises. Men resultatet af den britiske praksis er, at der nappes et hjørne af ytrings- og pressefriheden, de enkelte landes egne lovgivninger og borgernes retssikkerhed hver gang, der falder dom eller indgås forlig.
Det er en fuldstændig uholdbar situation. Man kan ganske enkelt ikke forlange af mennesker, at de skal kende samtlige EU-landes forskellige injurie- og presselovgivninger.
Når Europa-Parlamentet i næste uge samles i Strasbourg, vil Venstre derfor stille skarpt på den nye kommissær for grundlæggende rettigheder, Viviane Reding. Det var Venstre og den liberale gruppe i Parlamentet som fik gennemført, at EU fik en kommissær for grundlæggende rettigheder, og her er en oplagt sag at sætte i gang med.
Venstre vil lægge pres på EU-Kommissionen for at iværksætte initiativer, som sikrer, at både borgere og juridiske personer kan stå på sikker grund i henhold til Lissabon-traktatens artikel 6, som henviser til chartret for grundlæggende rettigheder, der i den ny traktat får samme retsvirkning som resten af traktaten.
Læs mere på berlingske.dk.
07-03-2010
Ifølge Politiken:
Drabschef i Københavns Politi, Ove Dahl, er gået for vidt.
Det mener næstformand i Det Radikale Venstre, Zenia Stampe, der har indgivet anmeldelse af Ove Dahl for overtrædelse af den såkaldte racismeparagraf (Straffelovens paragraf 266 b).
Zenia Stampe er vred over den måde, Ove Dahl har omtalt rumænske kriminelle på. Drabschefens udtalelser er faldet på baggrund af det ekstremt voldelige rovmord mandag aften på den 42-årige norske stewardesse Vera Vildmyren på hotel SAS Radisson på Amager.
Den radikale næstformand hæfter sig især ved følgende udtalelser af Ove Dahl i Politikens lørdagsudgave:
»De åbne grænser gør, at vi bliver overrendt af østeuropæere. Det er et kæmpe problem. De begår bankrøverier, hjemmerøverier, grove tyverier, tiggeri, butikstyveri - alt«.
Og videre: »Rumænerne er skrupelløse. De slår ihjel for et par hundrede kroner. Det er en helt anden kultur«.
Ifølge Zenia Stampe gør Ove Dahl med disse udtalelser sig skyldig i en overtrædelse af Straffelovens paragraf 266 b, dvs. 'offentligt eller med fortsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering'.
Læs mere på politiken.dk.
Se også:
Berlingske: Radikal får hug for politianmeldelse.
05-03-2010
Fra dagens leder i Berlingske Tidende:
Det er egentlig utroligt, at advokater, der lever i notoriske diktaturstater, hvor ytringsfrihed er noget, man smides i fængsel for, kan udnytte et demokratisk retssystem til at knægte den selvsamme ytringsfrihed. Russiske mafiabosser, arabiske sheiker og andre med vilje til at indskrænke ytringsfriheden, lægger gladeligt sag an i Storbritannien.
London er blevet kendt internationalt som hjemstedet for injurieturisme. Det britiske retssystem har åbnet en ladeport for lykkeriddere i form af advokater, der kan fylde lommerne, uanset om de vinder eller taber en sag.
Læs mere på berlingske.dk.
Side 91 ud af 91