26-05-2011
Ifølge Information:
Der er lagt i kakkelovnen til en bramfri debat på studenterkollegiet Regensen i hjertet af København. Frederik Stjernfelt fra Fri Debat, Katrine Winkel Holm fra Trykkefrihedsselskabet, Henrik Gade Jensen fra CEPOS og Rune Engelbreth Larsen fra Dansk PEN har sat hinanden stævne. Bølgerne går fra første fløjt højt om kristendommen og lutheranismens positive eller negative betydning for historiens gang:
»Kirkerne har dæmoniseret folk, der udfordrede deres dogmatik i stor stil, og har rådet i teologiske og verdslige spørgsmål i 1500 år uden at der var demokrati og ytingsfrihed i sigte,« siger Engelbreth indledningsvis. Ophavsmand til aftenens arrangement er dog en anden polemisk panelist:
»En mærkelig myte hjemsøger Danmark. Myten har bredt sig og lyder, at selve årsagen til europæisk oplysning og ytringsfrihed er ingen ringere end Martin Luther … Det er imidlertid grov og selvfed historieforfalskning.«
Med denne indledende salut på lederplads i Gyldendals litterære tidsskrift Kritik sparkede semiotikprofessoren fra Århus Universitet, Frederik Stjernfelt, sidste år gang i en omfattende debat. En debat, der for længst har bredt sig til blandt andet aviserne, og som foranledigede ytringsfrihedsselskabet Fri Debat til tirsdag aften som arrangør at sætte spørgsmålet til levende debat.
Læs mere på information.dk.
24-05-2011
Ifølge Berlingske Tidende:
»Alarm!! Emil vil gå til ballet! Vi må have gjort noget forkert. Kan du ikke gøre nogle mandeting. Gå i takt. Lav et bål.«
De seks indledende sætninger i en ny reklameplakat fra Irma har fået kunder til at bestorme den blå piges side på Facebook med vrede kommentarer og indlæg.
Den Coop’ske købmandskæde beskyldes af mange brugere for homofobi og fordomme over for drenge, der vil gå til ballet, med plakaten, der hænger uden for landets Irma-butikker og på busser i hovedstadsområdet.
- Kære Irma. Jeg tror at mine indkøb bliver billigere i fremtiden, når jeg nu skal finde en butik, der ikke ser ned på små drenge, der elsker ballet. Det er dybt frastødende, at I legitimerer den slags ensretning, og I bidrager til at mennesker i endnu højere grad end nu skal passe ind i en stereotyp. Børn ned i vuggestuealderen får at vide, at de er forkerte, fordi de har den forkerte farve på eller leger med det forkerte legetøj. Den udvikling har I nu medvirket til. Jeg håber at I trækker jeres reklame tilbage med det samme.
Sådan lyder en af de mange Irma-kritiske kommentarer på Facebook, der siden plakatens offentliggørelse fredag er strømmet ind på Irmas fanside på det sociale netværk.
Læs mere på b.dk.
17-05-2011
Ifølge Politiken:
Det skulle have været en smart reklame for Reebok-sko.
Blikfanget var den norske model og tv-vært Triana Iglesias, der til lejligheden havde iført sig et par sko - og intet andet.
Reklamen gav selvsagt stor opmærksomhed, samt en anmeldelse til den norske forbrugerombudsmand.
Ulovlig reklame
»Vi har undersøgt reklamen for brud på reglerne mod sexisme, og vi mener på den baggrund, at reklamen er ulovlig«, siger Gry Nergård fra den norske forbrugerombudsmand til avisen Dagbladet.
Læs mere på pol.dk.
11-05-2011
Ifølge Politiken:
De 57 lande i organisationen Den Islamiske Konference, OIC, forsøger nu at få FN til at stoppe den norske udgivelse af Flemming Roses bog om ytringsfrihed, ’Tavshedens tyranni’.
Med Tadsjikistan i spidsen beder organisationen i et brev til FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, om, at FN tager initiativer, der kan forhindre den norske udgivelse.
Flemming Roses anmelderroste bog om ytringsfrihedens historie gengiver de berømte karikaturtegninger af profeten Muhammed, som Jyllands-Posten trykte første gang i 2005.
De udløste en af de største danske udenrigspolitiske kriser siden Anden Verdenskrig med voldsomme protester i store dele af den muslimske verden. Og de har ført til dødstrusler mod Flemming Rose, attentatforsøg mod tegneren Kurt Westergaard og permanente terrortrusler mod Jyllands-Posten.
Læs mere på pol.dk.
08-05-2011
Ifølge Information:
Enhver iagttager af den offentlige diskussion kender fornemmelsen af, at vanviddet vinder og fornuften taber. Det er en almindelig erfaring. Men det er ligeså almindeligt, at de, der skulle slutte kampen og fælde dom, selv bliver del af kampen. Det kan man ikke løse ved at gøre det ulovligt Alle bliver beskyldt for at politisere. En menneskerettighedskommissær kaldes for en ‘idiot’, dommere beskyldes for at politisere, og flere jurister har selv erkendt, at de har forvekslet politik med jura. Og domme for racisme er blevet brugt til at opbygge martyrier. Det er den eneste straf, som man praler af i Danmark. Domstolene har altså ikke autoritet til at sætte grænser for den politiske debat. Tværtimod synes racistiske synspunkter at blive retfærdiggjort, når de straffes efter devisen: Se, hvor meget ret, jeg har, fordi jeg er blevet undertrykt…
Det bemærkelsesværdige i Hedegaard-affæren er i den sammenhæng, at hans udtalelser faktisk blev gendrevet i den offentlige debat. Han mistede tilslutning på grund af sine latterlige overdrivelser, og han svækkede sin egen position. Selv Pia Kjærsgaard blev tvunget til at tage sig sammen og lægge afstand til dem. Intet har skadet den anti-islamiske position i Danmark så meget som netop de udtalelser. De blev vidt og bredt fordømt, længe inden Lars Hedegaard blev dømt. Han blev kendt som en fanatiker fuld af vrøvl; der er ingen grund til også at gøre ham til forbryder. Det er værd at huske på for alle, der diskuterer og hele tiden støder på noget, som vi finder ualmindeligt grimt og dumt.
Læs mere på information.dk.
Side 7 ud af 91