18-03-2011
Ifølge Politiken:
Grænsen for angreb på ytringsfriheden er nået, mener selv regeringsvenlige medier i Tyrkiet.
I Tyrkiet har anholdelsen af to fremtrædende journalister sendt kritikere på gaden med budskab til regeringen om, at grænsen nu er overtrådt i sager om ytringsfrihed.
»Tidligere har jeg ikke været hurtig til at konkludere på sagerne, men denne gang har jeg grund til at gå videre i min reaktion. Det, der er sket, er et direkte angreb på ytringsfriheden«, siger Erol Önderoglu, redaktør ved Bianet, der overvåger pressefrihed i Tyrkiet.
Han har aldrig tidligere set så store og brede demonstrationer i Tyrkiet til fordel for ytringsfriheden. Tusinder demonstrerede i weekenden, og der tales om nye protester i den kommende weekend.
Læs mere på pol.dk.