Jyllandsposten

Jyllands Posten [kilde infomedia]

Netværk til forsvar for ytringsfriheden

Fri Debat: En række samfundsdebattører går sammen i nyt netværk. De kritiserer de nuværende aktører for at have politisk slagside og mener, at ytringsfriheden er under pres fra både private aktører og staten.

Af HEIDI JOY MADSEN

Ytringsfriheden skal forsvares ens for alle. Også for dem, man ikke er enig med. Det er hovedbudskabet fra en ny kreds, Fri Debat, der vil arbejde for et ubetinget forsvar for en vidtgående ytringsfrihed.

»Kernen for os er at skabe et principfast og upolitiseret forsvar for en meget bred ytringsfrihed, hvor vi forsvarer ytringsfriheden uanset hvem, der bliver krænket, og hvem, der krænker,« fortæller Jacob Mchangama , chefjurist i tænketanken Cepos og talsmand for Fri Debat, der i alt rummer 20 medlemmer og med blandt andre professor Frederik Stjernfelt i bestyrelsen.



Kritik af aktørerne

Den nye kreds offentliggør i dag sit manifest og skyder samtidig med skarpt efter de nuværende aktører - Dansk PEN og Trykkefrihedsselskabet.

»Alt for ofte bliver ytringsfriheden påberåbt af personer, som alene er villige til at forsvare og anerkende denne rettighed, når det passer ind i en underliggende politisk anskuelse,« lyder det i manifestet.

Denne kritik er rettet mod Trykkefrihedsselskabet, som Fri Debat beskylder for at være for ensidig og som en del af højrefløjen kun at betone ytringsfrihedens ukrænkelige værdi, når truslen udgår fra muslimske grupper.

Trykkefrihedsselskabet er tæt knyttet til Dansk Folkeparti, og udtalelser er ofte blevet bakket op af DF's folketingsmedlemmer, og når selskabet går ind for et forbud mod burkaer, er det et eksempel på, at selskabet kun yder islamkritik, mener Jacob Mchangama .

»Når man forsvarer nogens ret til at ytre sig, kommer man også til at forsvare ting, man er dybt uenig i, men det er nu engang kernen i en bred ytringsfrihed. Derfor skal vi være konsistente. Ingen af os bryder os om burkaer, men de er også omfattet af ytringsfriheden, og det faktum bliver man nødt til at forsvare,« siger Jacob Mchangama .

Lars Hedegaard, formand for Trykkefrihedsselskabet, hilser den nye kreds velkommen, men han kan ikke forstå beskyldningen om ensidighed.

»Man er nødt til at gøre trusselsbilledet op. Vi mener helt klart, at islam er den største trussel mod ytringsfriheden, og derfor vælger vi at koncentrere hovedkræfterne der, men vi gør selvfølgelig også andet. Jeg er spændt på, hvordan Fri Debat vil prioritere,« siger Lars Hedegaard.

Han er bange for, at den nye kreds i virkeligheden er sat i værk for at agitere for multikultur og være den gode tones riddere.

»Mchangama og Stjernfelt påstår, at vi skulle stå for en særlig højreorienteret ideologi.

Det er det rene vås, sådan har det aldrig været,« siger Lars Hedegaard.

Trykkefrihedsselskabet blev oprettet for fem år siden, da Dansk PEN tøvede med at optage Lars Hedegaard i foreningen.

Sammen med blandt andre Søren Krarup og Jesper Langballe fra DF stiftede de Trykkefrihedsselskabet.

»Vi anser også islam for en stor trussel mod ytringsfriheden, men man er nødt til at skelne og ikke se islam som en trussel i sin helhed, men se på hvilke strømninger inden for islam, det kommer fra,« mener Frederik Stjernfelt.

Både Fri Debat og Trykkefrihedsselskabet vil afskaffe blasfemi-og racismeparagrafferne i dansk lov. For selv om racisme er af det onde, skal det bekæmpes med fri debat, lyder det fra begge sider.



Lovgivning fra EU

Det er ikke kun højrefløjen, der angribes af den nye kreds.

EU arbejder i øjeblikket på en såkaldt "hate-speech"-lovgivning, der skal forbyde nedværdigende og forhånende ytringer over for homoseksuelle, etniske og religiøse minoriteter.

Og i Danmark har man det seneste år set eksempler på, at politikere ønsker at begrænse ytringsfriheden. Således har DF foreslået et indrejseforbud til folk med demokratifjendtlige holdninger, og SF vil lukke for adgang til terrorrelaterede hjemmesider.

»Det er eksempler på, at ytringsfriheden også er truet fra politisk side,« siger Jacob Mchangama .



Kritikken af PEN

Dansk PEN støtter indførelsen af et forbud mod hadefulde ytringer, og det kan være svært at navigere mellem forsvar af ytringsfriheden og samtidig gå ind for et forbud mod "hatespeech".

Fri Debat retter også en kritik af PEN for at være for vag i ytringsfrihedssager - herunder den tilbageholdende adfærd under Muhammed-krisen.

»Vi blander os ikke i andre sociale og økonomiske spørgsmål, heller ikke selv om mange gerne vil trække os ind i integrationsdebatten herhjemme. Det er ikke PEN's opgave,« siger Anders Jerichow, præsident i Dansk PEN, der afviser, at organisationen er for tilbageholdende.

Hovedformålet med PEN er at fremme litteratur på tværs af sprog og kultur, støtte fængslede eller censurerede forfattere og yde modstand mod hatespeech, pointerer Anders Jerichow.



Ikke en modpol

Selv om Fri Debat er sprunget ud af den seneste tids debat, ser kredsen sig ikke som en modpol til hverken Trykkefrihedsselskabet eller PEN.

Fri Debat vil holde gåhjem-møder, debataftener og publicere indlæg på sin hjemmeside, og man vil yde støtte og give en stemme til folk i andre lande, hvor ytringsfriheden har særlig trange kår.