22/5 2023
Den belarusiske blogger Roman Protasevitj er benådes fra en otteårig fængselsdom, som han fik 3. maj. Det skriver det statslige belarusiske nyhedsbureau Belta. Protasevitjs anholdelse vakte stor opsigt, da den fandt sted i maj 2021. Han var på vej i fly fra Athen i Grækenland til Vilnius i Litauen, og undervejs blev det Ryanair-fly, han befandt sig i, tvunget af kampfly til at lande i den belarusiske hovedstad Minsk. Han var ved sin anholdelse redaktør på oppositionsmediet Nexta i exil. Efter anholdelsen trådte han tårevædet frem på stats-tv og indrømmede, at han havde været involveret i demonstrationer mod regeringen og i at have lagt planer om at vælte Belarus' præsident, Aleksandr Lukasjenko. Belarus' opposition siger, at han blev tvunget til indrømmelserne. 3. maj i år blev Protasevitj idømt otte års fængsel for en række straffeovertrædelser, bl.a. forsøg på at omstyrte regeringen. Det står ikke umiddelbart klart, hvad årsagen til den hurtige benådning er.
19/5 2023
De seneste fem år har over 50.000 videnskabsfolk forladt Rusland. Det har viceformanden for det russiske videnskabsakademi (RAS) Valentin Parmon ifølge nyhedsbureauetInterfaxfortalt under et møde, skriver The Moscow Times. Det sker på et tidspunkt, hvor Rusland som følge af de vestlige sanktioner bestræber sig på at blive uafhængig af udenlandsk teknologi. Samtidig slår nogle af de videnskabsfolk, der stadig befinder sig i Rusland, alarm. Tre videnskabsfolk fra Institut for Teoretisk og Anvendt Mekanik, som hører under RAS' sibiriske gren, er blevet anholdt og anklaget for forræderi – og det får instituttet til at publicere et åbent brev, hvor der udtrykkes stor bekymring: ”Vi forstår simpelthen ikke, hvordan vi kan fortsætte med vores arbejde. Vi oplever, at enhver artikel eller rapport kan føre til anklager om forræderi.” Instituttet advarer også om, at Rusland går glip af fremskridt indenfor hypersonisk teknologi, som blandt andet bruges til at lave hypersoniske missiler, på grund af forræderianklagerne mod de tre videnskabsfolk. Rektor for Moskvas statslige universitet, Viktor Sadovnichij, sagde i april, at antallet af videnskabsfolk i Rusland, som er under 30 år gamle, er faldet med 25 procent de seneste 10 år. (bt.dk)
19/5 2023
Den amerikanske højesteret afgør, at Andy Warhol ikke havde ret til at tegne på fotografen Lynn Goldsmiths foto af Prince mhp. et billede af musikeren som hans bo gav et magasin licens til at publicere. Hermed begrænser retten rækkevidden af såkaldt fair-use i visual kunst med henvisning til copyright. Stemmerne i retten var 7 mod 2. Dommer Sonia Sotomayor skriver i majoritetsafgørelsen, at fotografens “original works, like those of other photographers, are entitled to copyright protection, even against famous artists.” Afgørelsen lægger vægt på at både Warhol og Goldsmith var aktive i samme kommercielle forretning – nemlig at sælge billeder af Prince til magasiner. “To hold otherwise would potentially authorize a range of commercial copying of photographs, to be used for purposes that are substantially the same as those of the originals,” skriver Sotomayor “As long as the user somehow portrays the subject of the photograph differently, he could make modest alterations to the original, sell it to an outlet to accompany a story about the subject, and claim transformative use.”
I en dissens skriver dommer Elena Kagan støttet af overdommer John G. Roberts Jr., at afgørelsen “will stifle creativity of every sort.It will impede new art and music and literature- It will thwart the expression of new ideas and the attainment of new knowledge. It will make our world poorer.” Uenigheden mellem de to liberale dommere, der ellers ofte er allierede, har en usædvanlig skarp tone. Dommer Kagans dissens, skriver Sotomayor, er karakteriseret ved “a series of misstatements and exaggerations, from the dissent’s very first sentence to its very last.” Dommer Kagan svarede, at dommer Sotomayor overhovedet ikke forstår Warhols kunst: “The majority does not see it. And I mean that literally. There is precious little evidence in today’s opinion that the majority has actually looked at these images, much less that it has engaged with expert views of their aesthetics and meaning.”
Fotografiet blev taget af Goldsmith i 1981, da hun var en succesrig rockfotograf på Newsweek. I 1984, da Prince udgav “Purple Rain,” hyrede Vanity Fair Warhol til at skabe et værk, der skulle ledsage en artikel med titlen “Purple Fame”. Magasinet betalte Goldsmith $400 som en “artist reference,” for at bruge hendes foto og accepterede at kreditere hende og kun bruge fotoet I det ene nummer. Warhol skabte så en serie på 16 billeder, hvor han forandrede fotoet på forskellige måder, hvorved han skabte hvad Warhol-sidens advokater beskriver som “a flat, impersonal, disembodied, mask-like appearance”, og Vanity Fair brugte et fra serien. Warhol døde i 1987, og Warhol foundation overtog ejerskabet. Da Prince så døde i 2016 publicerede Vanity Fair et særnummer, der hyldede hans liv, og det betalte $10,250 for at bruge et andet billede fra serien til forsiden; denne gang fik Goldsmith ingenting. Flertallets analyse er ifølge dommer Kagan simplistisk og naiv: “All of Warhol’s artistry and social commentary is negated by one thing: Warhol licensed his portrait to a magazine, and Goldsmith sometimes licensed her photos to magazines too. That is the sum and substance of the majority opinion.” Sotomayor siger modsætningsvis: “Warhol himself paid to license photographs for some of his artistic renditions. Such licenses, for photographs or derivatives of them, are how photographers like Goldsmith make a living. They provide an economic incentive to create original works, which is the goal of copyright.” Andre Warhol-værker, som hans berømte billeder af Campbells suppedåser, var anderledes, skriver hun: “The purpose of Campbell’s logo is to advertise soup. Warhol’s canvases do not share that purpose,” Justice Sotomayor wrote. “Rather, the soup cans series uses Campbell’s copyrighted work for an artistic commentary on consumerism.” (nytimes.com)
18/5 2023
Den amerikanske højesteret træffer en afgørelse imod to sagsanlæg, der vil pålægge Google og Twitter ansvar for terrorhandlinger inspireret af indhold på platformene, hhv. Twitter v. TaamnehogGonzalez v. Google.
Det angår familier til terrorismeofre, der hævder, at terrorhandlingerne er blevet hjulpet af techgiganternes svigtende fjernelsespolitik over for indhold posteret af terrorgrupper. I sagen mod Twitter hævder amerikanske slægtninge til Nawras Alassaf, at firmaet undlod at overvåge sin platform for konti relateret til Islamisk Stat forud for angrebene på Reina-natklubben i Tyrkiet, der dræbte Alassaf og 38 andre. I Google-sagen siger familien til en udvekslingsstudent dræbt af et Islamisk Stat-angreb i Paris, at Googles YouTube er ansvarlig for at promovere indhold for gruppen. Begge sager henviser til Anti-Terror lovgivningen, der omfatter ansvarlighed for assistance til terroristangreb, og i begge sager afviser retten anklagerne mod techplatformene. “Plaintiffs’ allegations are insufficient to establish that these defendants aided and abetted ISIS in carrying out the relevant attack,” skriver dommer Clarence Thomas i en enstemmig afgørelse i sagen mod Twitter. Retten følger en parallel argumentation i sagen mod Google.
Dermed undviger retten at benytte lejligheden til at udtale sig om den lov, der fraskriver techgiganterne ansvar for indhold posteret af deres brugere, Section 230. Den lov har i årevis været angrebspunkt for kræfter på begge politiske fløje, der søger regulering af internettet. Demokrater kritiserer Section 230 for at beskytte sociale mediers udbredelse af fake news og løgne om valghandlinger og folkesundhed og vil pålægge dem større ansvar for sådant indhold. Republikanere er optaget af, at Section 230 beskytter firmaerne mod sagsanlæg imod beslutninger om at fjerne indhold eller suspendere konti, især efter firmaernes suspension af Donald Trump og personer involveret i 6.januar-angrebet på Capitol.
Afgørelserne er således en sejr for techgiganterne, der har spenderet omfattende lobbyering og kampagner i Washington til forsvar for Section 230. Firmaerne hævder, at indskrænkning af Section 230 vil åbne for en lavine af sagsanlæg, der vil hindre innovation og umuliggøre mange populære webstites. Sagen mod Google fokuserer specifikt på hvorvidt loven beskytter anbefalingsalgoritmer, der er firmaets egne produkter og ikke brugerskabt indhold. “Countless companies, scholars, content creators and civil society organizations who joined with us in this case will be reassured by this result," siger Google-talsmanden Halimah DeLaine Prado "We’ll continue our work to safeguard free expression online, combat harmful content, and support businesses and creators who benefit from the internet.”
Det blev klart i den mundtlige præsentation af afgørelserne, at dommerne tøver med at ændre Section 230. “We’re a court,” siger dommer Elena Kaganog tilføjer at hun og hendes kolleger "are not like the nine greatest experts on the internet.” Flere politikere fra begge partier udtaler, at Højesterets afgørelse også skal ses som en indirekte opfordring til Kongressen om i stedet at lovgive, hvis Section 230 skal strammes. (washingtonpost.com)
18/5 2023
Den amerikanske stat Montana vedtager fuldstændigt at forbyde TikTok i staten med virkning fra 1. januar 2024:
“Today, Montana takes the most decisive action of any state to protect Montanans’ private data and sensitive personal information from being harvested by the Chinese Communist Party,” udtaler statens republikanske guvernør Greg Gianforte efter en flere måneder lang debat. Vedtagelsen eskalerer den nationale debat om et forbud mod den kinesiske tjeneste i hele USA. TikTok, der hævder at have 7000 ansatte i USA, har uden held kæmpet imod forbuddet med støtte fra små virksomheder i Montana, der anvender platformen.
Lovgivningen forbyder app stores som Apple og Google at tilbyde TikTok i staten, selv om de hævder at det er umuligt for dem at hindre tilgang til tjeneste i én enkeltstat. “Governor Gianforte has signed a bill that infringes on the First Amendment rights of the people of Montana by unlawfully banning TikTok, a platform that empowers hundreds of thousands of people across the state,” udtaler Brooke Oberwetter, talsmand TikTok. TikTok, Apple og Google vil kunne få bøder, hvis de lader folk downloade tjenesten i staten.
Det politiske problem er, at tjeneste kan aflevere følsomme brugerdata til den kinesiske regering og sprede kinesisk propaganda til brugerne. Ytringsfrihedsorganisationer er kritiske over for forbuddet i Montana. The American Civil Liberties Union siger, at lovgivningen “flouts the First Amendment.” “The government cannot impose a total ban on a communications platform like TikTok unless it is necessary to prevent extremely serious, immediate harm to national security,” udtaler ACLU. “But there’s no public evidence of harm that would meet the high bar set by the U.S. and Montana Constitutions, and a total ban would not be the only option for addressing such harm if it did exist.” Montana-loven indbærer, at forbuddet ophæves, hvis TikTok købes af et firma, der ikke er forbundet til et land, der er “designated as a foreign adversary.” (nytimes.com)
17/5 2023
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen lancerer en ny udenrigspolitisk linje for Danmark. Her hedder det bl.a.: "Danmark bør fremover stå mindre stejlt på værdier som menneskerettigheder, demokrati og ligestilling for nemmere at kunne få nye venner blandt verdens lande." (tv2)
17/5 2023
Et sagsanlæg anlagt af forældre i Florida åbner en ny front i kulturkrigene. De kræver et stop for forbud mod bøger I skolebiblioteker i Escambia County, et republikansk område i statens vestlige del. Sagen er anlagt af forældre, der gerne ser deres børn udsat for ideer, som censorer har fundet upassende. Sagsanlægget anføres af PEN America og støttes af adskillige forfattere, hvis bøger er blevet forbudt, såvel som deres udgiver forlaget Penguin Random House. Lindsay Durtschi, der er moderen bag sagsanlægget siger: “It’s one thing for you to say, ‘I don’t want my child to read this. But if you take it from the library altogether, you’re also telling me thatmychild can’t read this.” Sagsanlægget argumenterer, at en række fjernelser af bøger i amtet overtræder ytringsfrihedsparagraffen First Amendment ved at nægte forældre og elever adgang til information af ideologiske grunde. Idet der citeres præcedens, argymenterer klagen at mens administratorer har en vis control over, hvad der finds i skolebiblioteker, så tillader det ikke officiel undertrykkelse af upopulære ideer.
“This case is important,” udtaler Scott Wilkens fra Knight First Amendment Institute, “It may place constitutional limits on the authority of school boards to remove books from school libraries.” Sagen kunne stoppe den mani med bogforbud, som Floridas guvernør Ron DeSantis har sat i værk. Mange steder i staten henviser højrefløjsaktivister til hans love og direktiver som bevæggrund for at fjerne bøger fra skolebiblioteker. Mere end 500 bøger blev udpeget til fjernelse i skoleåret 2021-2022 ifølge PEN America, blandt andet bøger med LGBTQ-temaer, ifølge sagsanlægget uden at beskrive ”upassende sexuel adfærd”. Sagsanlægget retter sig ikke direkte imod DeSantis’ lovgivning, men hævder derimod, at selve fjernelsen er forfatningsstridig. Hvis forældrene vinder sagen, kan det skabe klarere forbud imod at skolebestyrelser forbyder bøger af ideologiske grunde, uanset hvilke figenbladsforklaringer, de fremsætter. Durtschi siger “I worry about where this goes next. This is just the beginning of censorship on a much larger level in our public schools.” (washingtonpost.com)
17/5 2023
Højesteret frifinder Berlingske Tidende i en sag om ophavsretten til Den Lille Havfrue. Arvingerne til billedhuggeren Edvard Eriksen betvivlede bladets ret til bringe en tegning af Havfruen med zombieansigt og et billede af havfruen med mundbind på i 2019 og 2020. Afgørelsen i Højesteret kommer efter at både byret og landsret idømte chefredaktør Tom Jensen en erstatning på 300.000 kroner til arvingerne efter skulptør Eriksen. Begge retsinstanser fandt, at det var en krænkelse af ophavsretten, at tegningen og billedet blev bragt i avisen henholdsvis i maj 2019 og april 2020. Højesteret skulle blandt andet tage stilling til, om tegningen var et selvstændigt værk eller en parodi eller karikatur, som ikke krænkede ophavsretten. På højesterets hjemmeside hedder det: ”Højesteret fastslog, at der gælder et parodiprincip i dansk ophavsret”. ”Højesteret fastslog også, at parodier vil kunne betragtes som selvstændige værker, og at det gælder selv, når parodien er meget nærgående, og hvad enten parodien retter sig mod selve originalværket eller mod noget andet”, hedder det. (ritzau.dk)
15/5 2023
I en kongreshøring kalder Sam Altman, CEO for AI-firmaet OpenAI, der har lanceret chatbotten ChatGPT, på politisk regulering af kunstig intelligens. Han fremlagde en løs skitse over, hvad de næste skridt vil være i den hurtige udvikling af AI, som hævdes fundamentalt at ændre økonomien: “I think if this technology goes wrong, it can go quite wrong. And we want to be vocal about that,” siger han: “We want to work with the government to prevent that from happening.” I løbet af det seneste halvår har ChatGPT fået følgeskab af søgemaskinen Bings chatbot, Googles chatbot Bard og den kinesiske gigant Baidus chatbot Ernie. Politiske ledere i kongressen har også varslet regulering. Altman foreslår skabelsen af en styrelse, der udsteder licenser for udviklinen af storskala AI-modeller, sikkerhedsreguleringer og tests, som ny AI skal leve op til, før de gives fri til offentligheden. “We believe that the benefits of the tools we have deployed so far vastly outweigh the risks, but ensuring their safety is vital to our work,” siger han. Men efter tre timers høring henstår det uklart, hvordan politikerne vil respondere på opfordringen. Dusinvis af lovforslag om privathed, regulering, der tvinger firmaerne til at offentliggøre hvordan deres programmer fungerer og hvilke dataset de anvender angående techgiganterne har slået fejl på grund af politisk uendighed og hård modstand fra giganterne. Det omfatter forslag om en uafhængig politisk myndighed der overvåger udviklingen samt antimonopollovgivning, der skal hindre firmaer som Microsoft og Google i at monopolisere den ny industri.
Ved høringen er politikerne generelt velvillige over for Altman og takker ham for at stille op til høring og private møder med ham. Det er den første af en række kongreshøringer om de mulige fordele og ulemper ved AI. Høringspanelets formand senator Richard Blumenthal, democrat fra Connecticut, anerkender kongressens tidligere fejl i forhold til at følge med udviklingen af nye teknologier: "Our goal is to demystify and hold accountable those new technologies to avoid some of the mistakes of the past. Congress failed to meet the moment on social media.” (nytimes.com)
13/5 2023
Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderer, at det kan få 'sikkerhedsmæssige konsekvenser', hvis man viser muhammedtegninger i undervisning i folkeskolen. Men PET har ikke kunnet vurdere risikoen ved obligatorisk undervisning i Muhammedkrisen uden visning af tegningerne – ifølge en sikkerhedsvurdering fra PET, som Justitsministeriet har gengivet i en mail til Jyllands-Posten. Ministeriet skriver således i en gengivelse til avisen: ”PET har peget på, at det ifølge PET ikke er muligt at vurdere den selvstændige sikkerhedsmæssige betydning af, at det måtte blive obligatorisk at undervise i Muhammedkrisen (uden visning af tegninger).” Onsdag afviste regeringen et beslutningsforslag om at gøre undervisning om Muhammedkrisen obligatorisk i folkeskolen, og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til netop vurderingen fra PET. Siden har SF og Danmarksdemokraterne krævet at få den at se. De var blandt partierne, som stillede forslaget. ”Regeringen har hele tiden skubbet PET's vurdering, som vi ikke har måtte se, foran sig i dens afvisning af, at der skal undervises i et stykke alvorligt, men også vigtigt danmarkshistorie, og det fik Venstre til at ændre holdning. Vi finder det mærkeligt, at de har brugt PET's vurdering til at afvise undervisningsforløbet, når PET ikke reelt har en holdning til det”, siger SF's uddannelsesordfører, Jacob Mark.
Før folketingsvalget i november var der et flertal for forslaget. Men efter regeringsdannelsen skiftede Venstre holdning og er nu imod det. Det skete blandt andet med henvisning til den sikkerhedsmæssige vurdering. PET lægger ifølge Jyllands-Posten vægt på, at tegningerne udgør et særligt problem. Det kan få ”… betydelige sikkerhedsmæssige konsekvenser for Danmark og danske interesser i udlandet samt for den enkelte underviser, hvis der indgår visning af konkrete tegninger i undervisningen, uanset om visning af tegninger er obligatorisk eller ej”. Men lærerne skulle ifølge det oprindelige forslag ikke pålægges at vise Muhammed-tegningerne. Det påpeger Jacob Mark over for Jyllands-Posten. Til B.T. siger både Jacob Mark og Danmarksdemokraternes udlændinge- og integrationsordfører, Peter Skaarup, at ministeren vildleder. Men Tesfaye afviser i et mailsvar til B.T. kritikken: ”Forud for behandlingen af forslaget er regeringen selvfølgelig blevet rådgivet af PET. Jeg står fast på, at beslutningsforslaget ikke vil fjerne risikoen.” (jp.dk, bt.dk, eb.dk)
13/5 2023
Twitter blokerer visse posteringer i Tyrkiet op til landets valg søndag 14/5. Firmaet udtaler, at det har “taken action to restrict access to some content in Turkey” begyndende fra fredag 12/5 amerikansk tid, men tilføjer at det spærrede indhold forbliver tilgængeligt i resten af verden. Beslutningen er kontroversiel i forhold til Elon Musks erklærede ytringsfrihedspolitik for Twitter. Kritikere siger at Musk bøjer sig for den tyrkiske præsident Erdogans krav om at slå ned på indhold der støtter oppositionen anført af Kemal Kilicdaroglu, der ligger tæt på Erdogan i meningsmålinger. Den liberale blogger Matt Yglesias i Washington tweeter, at “the Turkish government asked Twitter to censor its opponents right before an election and @twitter complied.” Musk svarer og forsvarer firmaets beslutning: “Did your brain fall out of your head, Yglesias? The choice is to have Twitter throttled in its entirety or limit access to some tweets. Which one do you want?” (washingtonpost.com)
10/5 2023
Studerende på Oxford University vil blive tilbudt såkaldte “welfare resources” for at blive i stand til at klare, at den kønskritiske feministprofessor Kathleen Stock skal tale på universitetet 30. maj. De kritiske studerende havde forsøgt at “cancele” hendes aftalte foredrag ved den prestigiøse foredragsklub Oxford Union, men uden held. Professor Stock blev afskediget fra sin stilling på Sussex University i oktober 2021 efter en proteststorm, da hun havde udtalt, at biologisk køn ikke kan ændres, og har nu givet anledning til en lang chikanekampagne imod hende på Oxford, der hævder at hun er ”transphobic and trans-exclusionary”.
En talsmand for Oxford Union udtaler: “The Oxford Union is deeply committed to its core foundational principle of free speech. In light of this, the Society will take active steps to ensure that the event on May 30th goes ahead as planned. We acknowledge that some of our speakers may hold views that some find offensive – but regardless believe that we must debate complex issues in full. Given the sensitive nature of Dr Stock's views, welfare support will be available.” Matthew Dick, præsident for Oxford Union, siger, at begivenheden vil finde sted, men at medlemmernes velbefindende vil blive “sørget for” under arrangementet: “The Union aims to challenge Professor Kathleen Stock's views and provide a platform for members to question her beliefs in a "mini-debate" format, where members will have an automatic right of reply to their questions, so to uphold the freedom of expression of our members as well that of Professor Stock. The Union assures its members' welfare will be attended to during the event, providing welfare spaces devoted to this, and encourages dissenting members to challenge Professor Stock's opinions, as the Union is devoted to promoting free speech both ways.” Det angiver en alternativ politik efter at talere som ex- indenrigsminister Amber Rudd og den canadiske psykolog Jordan Peterson tidligere har fået foredrag og ophold på Oxford aflyst efter studenterpression. (dailymail.co.uk)
8/5 2023
Iran henretter to mænd ved hængning i Arak-fængslet i det centrale Iran for at ”brænde koranen” og ”fornærme islams profet”. Det drejer sig om Yousef Mehrad og Sadrollah Fazeli-Zare, der var dømt for at stå for sociale medie-konti, der var “dedikeret til ateisme og vanhelligelse af helligdommene”, ifølge nyhedsbureauet Mizan. Sagen angår et Telegram-site ved navn “Kritik af overtro og religion”, for hvilken de to blev dødsdømt for blasfemi plus en yderligere dom på seks års fængsel for at “lede grupper i at handle imod national sikkerhed”. Den iranske højesteret afviste de tos appeller og opretholdt dødsdommene, der nu er eksekveret. (bbc.com)
21/4 2013
En debat er brudt ud i forbindelse med en ny bog om muhammedkrisen. Det er cand.mag. Mette Winding Tops ”Den forkerte muhammedtegner – og andre nuancer af karikaturkrisen”, der benytter en af tegnerne, Lars Refn, som hovedkilde. Han tager afstand til Jyllands-Postens 2005-projekt med tegningerne, som han selv deltog i, idet han fremhæver, at han i sin tegning kritiserede projektet ved at tegne skoleeleven Muhammed, der på arabisk skriver på tavlen, at Jyllands-Postens redaktion er en flok reaktionære provokatører. Han siger nu, at avisens formål var at krænke ”menige danske muslimer”, at det ikke er en satireavis og fremhæver som modsætning den franske Charlie Hebdo, hvis optrykning af tegningerne han støtter. Det fremhæves ofte som en bevæggrund til projektet, at en planlagt bog af Kaare Bluitgen om Muhammed ikke kunne finde illustratorer, idet tre tegnere sagde fra af frygt. Det mener Top kan afsløres som en ”løgn”, idet hun ikke har kunnet identificere tegnerne, og Bluitgen afviser at navngive dem for ikke at trække dem ind i krisen. Samtidig argumenterer hun at frygten for terrortruslen er irrationel, idet der kun er 0,00000028 procents risiko for Vesteuropas befolkninger for at dø i et terrorangreb.
Det har fået fem andre blandt de overlevende muhammedtegnere til at reagere sammen med Bluitgen. De peger blandt meget andet på terrortruslen mod dem specifikt og på PETs beskyttelse af dem, inklusive af Refn. En af de tegnere er Bob Katzenelson, der udtaler: ”Lars er min gode ven, men jeg synes, han er dobbeltmoralsk, når han tager afstand fra Jyllands-Postens projekt, samtidig med at han vil være ambassadør for Charlie Hebdo og Cartooning for Peace. Han prøver at bagatellisere terrortruslen, når vi begge to har stået sammen til vores venners begravelse i Paris (de franske tegnere,red.). Hele forudsætningen for bogen er, at det er en løgn, at vi ikke har ytringsfrihed, samtidig med at vi har været beskyttet af PET i flere år. Under angrebet på Krudttønden kørte en firhjulstrækker med tungt bevæbnet politi i pendulfart mellem min og Lars' adresse. Jeg forstår ikke, at man ikke kan se den sammenhæng.” Top udtaler: ”Mit ærinde har bare været at undersøge, om det kan dokumenteres, at folk sagde nej af frygt, og det kan det ikke. Men jeg har været omhyggelig med ikke at påstå noget. De tegnere, jeg har talt med bredt i tegnermiljøet, har ikke kunnet genkende selvcensuren, og det er vigtigt, for det var Jyllands-Postens anledning til at bringe tegningerne.” På Weekendavisens spørgsmål, om hun kan dokumentere, at Bluitgens udsagn om de tre tegnere er ”løgn”, svarer Top at det ord vil blive fjernet fra kommende oplag af bogen. Tegningerne er ikke – med undtagelse af Lars Refns egen tegning – optrykt i bogen. (weekendavisen.dk)
19/4 2023
Stemmemaskinefirmaet Dominion og tv-kanalen Fox News indgår forlig, netop som injuriesagen imod Fox skulle begynde. Fox indvilger i at betale Dominion 787 mill. dollars – mere end fem mia. kroner – en af de største skadeserstatninger i en amerikansk injuriesag. Fox har forgæves forsøgt at føre et forsvar, der henviser til ytringsfriheden i First Amendment. Ved forliget undgår Fox at blive trukket gennem en ydmygende retssag i de kommende uger, hvor ejeren Rupert Murdoch og en række af kanalens berømte værter ville blive tvunget til at vidne. Sagen har allerede afsløret, at stationens journalister ikke selv troede på at 2020-valget var et resultat af svindel, men at de alligevel fortsatte med at bringe falske nyheder om dette. Det er den første af en række sager mellem producenter af stemmemaskiner og højrefløjsmedier om samme emne. (cnn.com)
13/4 2023
Dominion Voting Systems injuriesag imod Fox News begynder nu i Delaware med udvælgelsen af en jury og forventes at bringe helt nye udviklinger i fortolkningen af amerikansk injurielovgivning og dens forhold til pressefriheden, Udforskningen af sagen har allerede bragt mange interne dokumenter, mails og sms’er fra Fox News frem i det åbne og synes at dokumentere, at kanalen var vidende om at fremlagte påstande om valgfusk – og specielt om Dominions afstemningsmaskiner – var falske. De blev gentagne gange fremført af nyhedsjournalister som Maria Bartiromo og Lou Dobbs og var centrale for daværende præsident Trumps forsøg på at overtale den amerikanske offentlighed om snyd ved valget. Dominion sagsøger Fox for 1.6 milliard dollars, og kanalen forsvarer sig med ytringsfrihedsargumenter: at de dækkede en siddende præsidents påstande om valgsvindel og var beskyttede af den amerikanske First Amendment: “Ultimately, this case is about the First Amendment protections of the media’s absolute right to cover the news,” siger kanalens advokater.
Det er vanskeligt at bevise injurier i amerikansk ret, i stort omfang på basis af Højesterets afgørelse i sagen New York Times v. Sullivan i 1964, det satte en meget høj juridisk tærskel for offentlige personer, der forsøger at bevise de er blevet bagvasket i medierne. Man skal bevise ikke bare, at nyhedsmediet har publiceret falsk information, men også at det gjorde det med “actual malice,” dvs. enten ved at vide, at informationen faktisk var falsk eller ved at udvise en hæmningsløs tilsidesættelse af sandheden. Det anses allerede for bevist af dommeren Eric M. Davis, at Fox’s påstande om Dominion var falske, så juryens kommende afgørelse skal beslutte hvorvidt Fox med overlæg udsendte disse usandheder selv om man vidste at påstandene sandsynligvis var falske. Sagen er politisk så meget mere kompliceret, fordi kritikken over for mediernes omfattende frihed som effekt af New York Times v. Sullivan især – men ikke kun – har været at finde blandt konservative, der samtidig kan nære sympati for Trumps påstande om valgsvindel. Ytringsfrihedstilhængere på venstrefløjen kan modsætningsvis fremføre det argument, at en hård dom til Fox også vil indskrænke friheden for andre medier og indsnævret rummet for at begå fejltagelser i god tro. Sagen kan komme til at involvere vidneudsagn fra centrale spillere som Fox’ ejer Rupert Murdoch, nyhedsjournalisterne Tucker Carlson og Maria Bartiromo samt Suzanne Scott,direktøren for Fox News Media. (nytimes.com)
10/4 2023
Dissidenten Vladimir Kara-Murza udtaler i dag ved det sidste retsmøde i sagen imod ham i Moskva, blandt andet: ”Jeg er overrasket over i hvilket omfang min retssag, i dens hemmelighed og foragt for juridiske normer, har overgået selv ”retssagerne” mod sovjetiske dissidenter i 1960’erne og -70’erne.” Som historiker reflekterer Kara-Murza over udviklingen: ”Jeg er i fængsel for mine politiske synspunkter. For at tale åbent imod krigen i Ukraine. For mange års kamp imod Vladimir Putins diktatur. For at have støttet vedtagelsen af internationale sanktioner under Magnitsky Act imod menneskerettighedskrænkelser.” Kara-Murza fortsætter med at sige, at han ikke – som retten opfordrer ham til – fortryder eller soner noget af dette, men at han tværtimod er stolt af det og kun ærgrer sig over han ikke har kunnet overbevise tilstrækkelig mange af sine landsmænd om det. Selv om det er hans sidste ord i retssagen, beder han ikke om frifindelse, da han allerede kendte dommen, da han for et år siden opdagede han blev forfulgt af sortklædte uniformer i sin bil. ”Sådan er prisen for at tale frit i Rusland i dag”, slutter han. (washingtonpost.com)
25/3 2023
Studenterforsøg på at stoppe en upopulær taler på Stanford Law School ender med den lokale dekans forsvar for ytringsfrihed på campus. Den inviterede var dommeren Stuart Kyle Duncan, der tilhører den amerikanske højrefløj og var inviteret af den lokale afdeling af det konservaive Federalist Society. De uenige studerende mødte frem og afbrød og forhindrede Duncans tale i et såkaldt “heckler’s veto”. Dekan Jenny Martinez formulerede efterfølgende institutionens politik i et tisiders åbent brev og undskyldte på vegne af institutionen og Stanford President Marc Tessier-Lavigne over for Duncan. Hun argumenterer, at der ikke er nogen modsætning mellem ytringsfrihed og diversitet, lighed og inklusion og varsler de studerende om at stedet planlægger et pligtigt halvdageskursus for at styrke denne opfattelse: “There is temptation to a system in which people holding views perceived by some as harmful or offensive are not allowed to speak,” argumenterer hun, “but history teaches us that this is a temptation to be avoided.” (washingtonpost.com)
23/3 2023
En sag mellem whiskyproducenten Jack Daniel’s og VIP Products LLC, der bl.a. laver pibedyr til hunde, er nået Højesteret i USA. Et pibedyr er formet som en whiskyflaske med en parodi på Jack Daniel’s kendte etiket. På pibedyret står i stedet ”Bad Spaniels”, ligesom 'Old No. 7 Tennessee Sour Mash Whiskey' er erstattet af 'Old No. 2 (slang for afføring, red.) on your Tennessee Carpet’. Angivelsen af '40 % alkoholindhold' er på legetøjet erstattet af '43 % lorteindhold' og '100 % ildelugtende'.
”Jack Daniel's elsker hunde og værdsætter en god joke lige så meget som alle andre. Men Jack Daniel's holder endnu mere af sine kunder og vil ikke forvirre dem eller have sin gode whisky forbundet med hundelort”, skriver whisky-gigantens advokat, Lisa Blatt, i retsdokumenterne. Legetøjsproducenten argumenterer i stedet med den forfatningssikrede ret til ytringsfrihed, fordi legetøjet ifølge dem er en tydelig parodi. ”Retten til ytringsfrihed begynder med retten til at håne”, hedder det fra virksomheden i retsdokumenterne. Jack Daniel's tabte tidligere sagen hos en lavere domstol, og virksomheden har modtaget støtte fra en række store virksomheder som Nike og Patagonia. Præsident Joe Bidens regering støtter ligeledes Jack Daniel's i sagen, og mener ikke, at ytringsfriheden trumfer lovgivningen om kundeforvirring. Ytringsfrihedsaktivister støtter derimod legetøjsgiganten, skriver BBC. Der forventes at blive afsagt dom i juni. (eb.dk)
Tjæreborg skole i Vestjylland har pillet et af den autodidakte maler Flemming Sørensen ned. Argumentet er, at det forestiller en russisk tank, der kører over et kabel, der kan fortolkes som en gasleverance til Europa. Forhistorien er, at den pensionerede landmand blev syg i 2009 og donerede en mængde af sine forskellige malerier til skolen, hvor de siden har hængt. Nu er så det nævnte billede fjernet. Nu har skolen pillet maleriet ned. Sørensen udtaler selv: ”Jeg kan ikke lide russerne og den måde, de fører sig frem på. De er så stolte af sig selv, og så tager de en gammel KGB-agent ind som præsident. Det duer ikke sådan noget.” Men samtidig tilføjer han: ”De smed mit maleri i skammekrogen, og det har jeg det skidt med. Jeg er jo stolt af alle mine malerier, men det er klart, det her betyder noget særligt for mig. Der må være nogle, der synes, at det var skræmmende for børnene, jeg mener, det er hysteri”.
På Tjæreborg Skole forklarer skoleleder Jette Sylvestersen hvorfor Flemming Sørensens billede af den russiske kampvogn ikke længere må hænge på skolen: ”Billedet kan ligne en hyldest til Rusland. Det synes jeg ikke, er passende at have hængende på skolen. Det var, mens det væltede ind med flygtninge fra Ukraine, og hvordan skulle de vide, hvad det maleri handlede om. Vi ville ikke have, at den symbolik blev misforstået, for vi er der jo ikke altid som voksne til at forklare det”, siger Jette Sylvestersen og understreger, at mange af Flemming Sørensens andre billeder stadig kan ses på skolen. (jv.dk)
11/3 2023
Den tidligere fodboldstjerne Gary Lineker fyres fra BBC-programmet ”Match of the Day” på grund af udtalelser fremsat på Twitter, hvor han kritiserede den britiske regerings flygtningepolitik og sammenlignede diskussionen om den med 1930’ernes Tyskland. En række studieværter på kanalen trækker sig i protest mod afskedigelsen. BBC udtaler, at Lineker brød kanalens regler for brug af sociale medier. Premierminister Rishi Sunak udtaler, at BBC og Lineker må løse striden, men at han står fast på sin indvandringsplan. (bbc.com)
10/3 2023
Rasmus Paludan er i Sverige blevet sigtet for at have ført hetz mod en folkegruppe samt for overgreb og fornærmelig tiltale mod tjenestemand. Det skriver avisen Expressen. Paludan nægter sig over for avisen skyldig i alle forhold. Forholdene skulle være sket i forbindelse med en koranafbrænding i Malmø 16. april 2022, der førte til voldsomme uroligheder i området. Siden da har Paludan flere gange afbrændt koraner – også i Danmark. (ritzau.dk)
5/3 2023
Floridas guvernør Ron DeSantis arbejder på at indføre en ny lovgivning, der radikalt vil indskrænke ytringsfriheden i staten. Det er et explicit forsøg på at kuldkaste en berømt højesteretsdom fra 1964 i sagen The New York Times Company v. Sullivan. Dommen kræver, at offentlige personer for at kunne vinde en injuriesag skal kunne bevise at en nyhedsorganisation har udvist “actual malice”, aktuel ond intention. Ved at forhindre sagsanlæg, der bygger på uintentionelle fejl, frisatte afgørelsen nyhedsmedier til at udøve kritisk journalistik om folk i offentlige embeder uden frygt for sagsanlæg. Afgørelsen er siden af lavere retsinstanser blevet udstrakt til bloggere og andre, der udtaler sig om offentlige personer. Mange konservative som DeSantis har længe beklaget sig over denne frihed i en medieindustri, som de finder for liberal. Den ny lov vil derfor stærkt indskrænke definitionen af, hvad der skal til for at være en offentlig person og fx udelukke offentligt ansatte som politifolk fra kategorien, selv når de bliver offentlige i kraft af deres handlinger. Samtidig vil loven ændre “actual malice” til enhver anklage, der er “inherently improbable” — umiddelbart usandsynlig – eller som baserer sig på hvad der hedder et ”uverificeret” udsagn af en anonym kilde. Reelt siger lovforslaget, at alle anonyme udsagn, et central redskab for undersøgende journalistisk, er ”forudsat falske” inden for rammerne af en injuriesag. Anonyme kilder var fx grundlaget for meget af The Washington Posts dækning af Watergate og New YorkTimes’ afsløring af Bush-regeringens aflytningsprogram i 2005.
Ifølge loven vil en offentlig person ikke længere være nødt til at bevise “actual malice” for at vinde en injuriesag, hvis anklagen mod personen ikke er re4lateret til grunden til personens offentlige status. Så hvis en person er offentlig kendt for at være valgt som præsident eller guvernør, og et nyhedsmedie udgiver en undersøgelse af personens privatliv eller forretninger urelateret til det valgte embede, så vil loven ikke give særlig beskyttelse af disse udsagn. Loven går meget videre end dette forsøg på at kneble pressen. Den gør det klart at de nye injurieregler også angår enhver enkelt ”ytring på Internettet”, altså et tweet eller en facebook-postering af hvem som helst, eller ”enhver præsentation for et publikum”, altså fx udsagn fremsat ved skolehøringer eller andre offentlige møder. Loven siger at når nogen anklages for at diskriminere mod andre på basis af race, køn eller sexuel orientering, så er den anklage automatisk tilstrækkelig til et sagsanlæg for injurier. Enhver person anklaget for bigotteri baseret på sexuel orientering eller kønsidentitet kunne anlægge injuriesag og være så godt som sikker på at vinde ved at sige at diskriminationen i stedet var baseret på personlige religiøse eller videnskabelige trossætninger. Straffen for at kalde nogen bigot vil være mindst $35,000.
DeSantis har længe kampagneret imod pressefrihed, og loven har stor sandsynlighed for at blive vedtaget; en lidt mildere version er blevet vedtaget i statens senat. Hvis den vedtages, vil loven øjeblikkelig blive udfordret i retten, men det er forudset af forslagsstillerne, der siger, at de vil bruge loven som løftestang til at få Højesteret til at kuldkaste afgørelsen I New York Times v. Sullivan og henviser til at to højesteretsdommere, Clarence Thomas og Neil Gorsuch, allerede har opfordret retten til at genoptage afgørelsen. Men loven kan allerede anrette skade på sin vej til Højesteret, hvis andre stater beslutter at kopiere den. I 1964, sagde Højesteretsdommer William J. Brennan Jr., der forfattede dommen, at den baserede sig på “… the principle that debate on public issues should be uninhibited, robust and wide open.” Det kan omfatte “vehement, caustic and sometimes unpleasantly sharp attacks on government and public officials.” (nytimes.com)
8/2 2023
Svensk politi har afvist at give tilladelse til en ny koranafbrænding foran den tyrkiske ambassade i Sveriges hovedstad, Stockholm. Rasmus Paludan udtaler, at det ikke er ham, der har søgt om tilladelse til at brænde en koran af foran ambassaden. Politiet har været i kontakt med Säkerhetspolisen (Säpo) – den svenske pendant til PET i Danmark – og vurderet, at den almene orden og sikkerhed ikke kan garanteres, hvis demonstrationen blev gennemført, skriver SVT. ”Vi har naturligvis haft en dialog med Säpo, inden vi traf denne beslutning”, siger Ola Österling, pressesekretær ved Stockholms politi. (eb.dk)
31/1 2023
En ægyptisk mand bosiddende i Sverige udsætter sin planlagte demonstration med afbrænding af torahen uden for den israelske ambassade. Han vil dog gennemføre den, ligesom hans plan om at brænde Bibelen på Sergels Torg. (varldenidag.se)
28/1 2023
Rasmus Paludan afbrænder koraner tre steder i København. Samtidig er der voldsomme demonstrationer i Pakistan, Irak og Afghanistan, hvor det svenske flag bliver brændt af. (jp.dk)
25/1 2023
Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump får igen adgang til sine konti på henholdsvis Facebook og Instagram. Det oplyser moderselskabet bag de to sociale medier, Meta, i en udtalelse onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP. Trump har været udelukket fra platformene siden det dødelige stormløb på den amerikanske kongresbygning i Washington 6. januar 2021. Dermed har han været udelukket i to år. For få dage siden bad Donald Trump Facebook om at få sin profil genåbnet inden valgkampen til præsidentvalget i 2024, hvor den tidligere republikanske præsident håber at genvinde magten. Oprindeligt meddelte Facebook, at udelukkelsen var permanent. (bt.dk)
21/1 2023
Den dansk-svenske aktivist Rasmus Paludan brænder koraner af nær den tyrkiske ambassade i Stockholm, hvilket får den svenske udenrigsminister, Tobias Billström, til at reagere på Twitter: ”Islamofobiske provokationer er rystende. Sverige har en vidtrækkende ytringsfrihed, men det betyder ikke, at den svenske regering eller jeg selv støtter de udtrykte holdninger”, skriver han i et opslag på det sociale medie. (dr.dk)
Tyrkiet meddeler, at Sveriges forsvarsminister, Pal Johnson, alligevel ikke er velkommen i Tyrkiet i næste uge. Den svenske forsvarsminister skulle have mødt sin tyrkiske kollega Hulusi Akar for endnu engang at diskutere de tyrkiske forbehold over for et svensk NATO-medlemskab. Men tyrkerne er blevet vrede over, at de svenske myndigheder har givet tilladelse til både Paludans Koran-afbrænding og en demonstration, arrangeret af kurdiske grupper i Sverige, i løbet af lørdag. (tv2.dk)
Tyskland slår hårdt ned på udsagn på sociale medier, der anklages for hate speech. Det omfatter både falske udsagn, chikane og deciderede trusler. Det er udløst af drabet i 2019 på lokalpolitikeren Walther Lübcke, der støttede indvandring og blev hårdt kritiseret for det på nettet. Der er ingen officielle tal på antal sager imod ytringsforbrydelser på nettet, men en undersøgelse af New York Times viser mere end 8.500 sager med mere end 1.000 straffede siden 2018, et tal experter siger kan være meget højere. Straffene kan være bøder i 1-10.000 dollars-klassen, og sager rejses på baggrund af at kriminalefterforskere scanner sociale medier, offentlige databaser og regeringsdata mhp. at rejse sager. GDP-lovgivningen bemyndiger ikke undersøgerne til at kræve netudbydernes samarbejde. Eksempler omfatter politikeren Andy Grote i Hamburg, der holdt sammenkomster under corona, samtidig med han selv havde som opgave at overvåge coronareglerne, modtog netkommetaren ”Du bist so 1 Pimmel” (du er sådan en pik).
Tre måneder senere blev afsenderens hjem gennemsøgt af seks politifolk, hvilket gav anledning til stærk kritik og snak om ”Pimmelgate”, og udsagnet spredte sig som et mem, bl.a. som grafitti. Da så klimaaktivisten Alexander Mai kom i net-skænderi med højrefløjspolitikeren Andreas Jurca, postede førstnævnte et foto af en graffiti med Pimmel-udsagnet, hvilket Murca anmeldte – og fire politibetjente gennemrodede hans lejlighed og konfiskerede hans computere og telefoner. Sådanne sager fremkalder bekymringer for, hvor grænserne går for tysk politis aktivisme imod såkaldt hate speech. (nytimes.com)
18/1 2023
Den systemkritiske marokkanske journalist Omar Radi, der er idømt seks års fængsel for skriverier om korruption, undertrykkelse og usammenhængende statsbudgetter, såvel som af anholdelse af demonstranter imod kongehuset, tages i forsvar af EU-parlamentet. Det får den marokkanske regering til at anklage EU for at blande sig i landets indre anliggender. Det menes især at være Radis kritik af forretningsmanden Mounir Majidi og hans tætte forbindelse til kongehuset, der har udløst at regeringen i marts 2022 anklagede ham for spionage og voldtægt, ifølge Human Rights Watch og Amnesty helt uden beviser.
17/1 2023
Hamline University trækker deres påstand tilbage om at det var ”islamofobi” da deres underviser Erika Lopez Prater i oktober 2022 viste muslimske fremstillinger af Muhammed på et kunsthistorie-kursus. Det udløste en klage fra den studerende Aram Wedatalla, der førte til afskedigelsen af læreren. Dengang underskrev universitetets rektor en beklagelse, der hævdede, at hensynet til muslimer skulle være vigtigere end akademisk frihed. (nytimes.com)