10/12 2023
Efter fire dages offentligt pres træder rektor for University of Pennsylvania, Elizabeth Magill, tilbage. Ved en kongreshøring havde hun ikke villet straffe studerende, der kaldte på intifada – som udspørgeren Elise Stefanik (R) oversatte til “genocide”, folkemord. Magill havde forsøgt at skelne mellem holdninger og handlinger, men efter pres fra ledende politikere og universitetets donorer forlader hun nu sin stilling. Det samme gør bestyrelsesformand Scott L. Bok, der havde støttet hende. Stefanik presser på for at ledelserne af Harvard og MIT, der havde udtrykt lignende holdninger ved høringen, også skal trække sig. (nytimes.com; stefanik.house.com)
7/12 2023
Den såkaldte “Koranlov” vedtages i Folketinget efter fem timers debat, hvori ingen af regeringspartierne tog del. Resultat: 94 stemmer for, 77 imod, 0 blanke stemmer. Regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, plus De Radikale stemmer for. De øvrige partier stemmer imod. Loven ventes af træde i kraft 1. januar 2024.
27/11 2023
Retssagen begynder mod seks teenagere anklaget for delagtighed i halshugningen af læreren Samuel Paty, der viste karikaturer af Islams profet til sin klasse som et led i undervisningen, skriverLe Monde. Paty var historie- og geografilærer, og han blev dræbt på åben gade af den 18-årige tjetjenske radikaliserede flygtning Abdoullakh Anzorov 16. oktober 2020 nær den skole, hvor Paty underviste i en forstad i det nordvestlige Paris. Gerningsmanden postede et billede af den dræbte lærer på det sociale medie Twitter (nu X) efter angrebet. Med billedet fulgte en besked fra den 18-årige om, at han havde dræbt læreren. ”Jeg henrettede en af jeres helvedeshunde, der havde vovet at nedgøre Muhammed”, lød det i beskeden.
De seks tiltalte ankommer til retten i Paris mandag morgen med ansigterne skjult bag masker og hætter, ledsaget af deres familie. Retsmøderne holdes for lukkede døre i overensstemmelse med fransk lovgivning, hvorfor medierne heller ikke må oplyse deres identitet. Blandt de seks, der står tiltalt, er en teenagepige, der på gerningstidspunktet var blot 13 år. Hun er tiltalt for at sprede falske oplysninger, herunder at have fortalt, at Paty som led i sin undervisning bad muslimske elever om at række hånden op og forlade klasseværelset, før han viste tegningerne. Hun krøb senere til korset og fortalte, at det var løgn.
Fem andre elever fra den skole, hvor Paty underviste, er anklaget for i fælleskab at opfordre til vold. Sammen ventede de i flere timerpå, at Paty forlod skolen for at kunne identificere ham over for morderen mod en betaling på 300-350 euro, skriverABC News. De fem elever var alle mellem 14 og 15 år, da mordet fandt sted. Senere efterforskning viste, at morderen Anzorov kendte navn og adresse på Samuel Paty, men ikke vidste, hvordan har så ud.
Alle seks teenagere risikerer 2½ års fængsel. Retssagen er planlagt til at slutte den 8. december. Otte voksne skal ligeledes senere i retten. Det omfatter faderen til den teenagepige, der er sigtet for at sprede falske påstande. Han havde lagt videoer ud på sociale medier, hvor han opfordrede til vold mod læreren. (eb.dk)
17/11 2023
Den 33-årige russiske kunstner Aleksandra Skochilenko modtager en dom på syv års fængsel. Hendes forbrydelser er at have erstattet fem prisskilte i et supermarked med mærkater med udsagnet ”Putin har gennem tv-skærmene løjet for os i 20 år: Resultatet af disse løgne ligger i vores parathed til at retfærdiggøre krigen og de meningsløse tab.” Den aktivistiske handling bedømmes efter en ny særlov, som Ruslands præsident Vladimir Putin fik gennemtrumfet i starten af 2022, der slår hårdt ned mod det, som Putin og hans regering vurderer er ”fake news”. (jp.dk)
15/11 2023
Udstillinger af den kinesiske kunstner Ai Weiwei aflyses, efter han har kommenteret Israel-Hamas-konflikten på sociale medier. En udstilling med ham skulle åbne 15. november på Lisson Gallery i London.
Ai har udtrykt støtte til palæstinenserne og siger, at han er "committed to voicing my perspective". Galleriet udtaler, at der er "no place for debate that can be characterised as anti-Semitic or Islamophobic", og fortsætter: "After extensive conversations with Ai Weiwei, following a comment he posted online, we together agreed that now is not the right time to present his new body of work." Ais postering, der siden er blevet slettet, hævdede, at en "… sense of guilt around the persecution of the Jewish people" var blevet overført og brugt imod den arabiske verden. Han sagde også, at det jødiske samfund (“Jewish community”) har stor indflydelse i medier, finans og kultur i USA, og at den amerikanske årlige militærstøtte til Israel i størrelsesordenen 3 milliarder dollars betød, at de to lande havde en ”fælles skæbne”. Ai udtaler, at han har modtaget besked fra galleriet om, at hans udstilling blev "effectively cancelled due to my tweet".
En talsmand for kunstneren siger, at tre yderligere udstillinger, i New York, Paris og Berlin, også er blevet aflyst. Ai siger, at han havde fremsat sit udsagn som svar til en anden burger, der havde stillet ham et spørgsmål, og at han havde "attempted to be objective and neutral without moral judgment, accusations, or evaluation of human actions". Han siger, videre, at som kunstner er han kun interesseret i ytringsfrihed, ikke i "seeking correct expression".
Han fortsætter: "When discussing correctness or wrongness, I must be wrong. I have always regarded free expression as a value most worth fighting for and caring about, even if it brings me various misfortunes ... Incorrect opinions should be especially encouraged. If free expression is limited to the same kind of opinions, it becomes an imprisonment of expression. Freedom of speech is about different voices, voices different from ours."
I en særskilt udtalelser siger han: "If culture is a form of soft power, this represents a method of soft violence aimed at stifling voices. It's not directed solely at me but at the broader culture of a society lacking a spiritual immune system. When a society cannot withstand diverse voices, it teeters on the brink of collapse." Lisson Gallery siger i sin udtalelse, at "all efforts should be on ending the tragic suffering in Israeli and Palestinian territories, as well as in communities internationally", og tilføjer: "Ai Weiwei is well-known for his support of freedom of expression and for championing the oppressed, and we deeply respect and value our longstanding relationship with him." (bbc.com)
2/11 2023
Politiforbundets formand Heino Kegel udtaler, at gerningsmænd selv skal være med til at vurdere, om de overtræder ny koranlov. Da første udkast til Regeringens nye lovforslag mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning kom, var Politiforbundet kritiske, og Kegel sagde: “Det er elastik i metermål. Det er for uklart, når vores medlemmer skal håndhæve det her forbud. Vi har brug for nogle klare retningslinjer og ikke det, der bliver lagt op til.”
Efter regeringens ændringsforslag, baseret på forskellige høringssvar, er Kegel beroliget, og på spørgsmålet om, hvordan den enkelte betjent kan vurdere, hvorvidt en afbrænding er en større eller mindre del af et større eller mindre kunstværk, svarer han nu: “Man har selvfølgelig sin erfaring, uddannelse og man har muligheden for at rådføre sig med sin vagtchef, som har mulighed for at rådgive sig med juridiske eksperter, og så er der også mulighed for på stedet at spørge ind til dem, som afholder det, om det er noget større,” siger han og fortsætter: “Det er også sådan, man normalt på et gerningssted vil afdække, hvad der er sket. Det kan være et færdselsuheld. Der spørger man også involverede parter, hvad der er gang i, så på den måde kan man måske få opklaret, om det er noget større eller en del af noget andet.”
Vil det sige, at gerningsmændene selv kan ende med at være med til at definere, sammen med betjenten, hvad der er en større eller mindre del af et kunstværk? “Ja, sådan må det være. Der kan også være nogle af dem, der står og kigger, man kan spørge, om de er af en anden overbevisning. Det kommer jo lidt an på situationen, men langt hen ad vejen er det jo en samtale og en dialog med dem, der udfører det. Der er jo ikke ret mange andre, der kan afgøre, om det er en større eller mindre del af noget andet.” Selvom du siger, at politibetjente foretager skøn hver dag, er det så ikke en absurd situation, at politibetjente nu skal til at afklare sammen med beskuerne af et kunstværk, hvorvidt det er et stort eller mindre kunstværk? “Det er ikke anderledes, end at hvis du er til et færdselsuheld, så kommer du ud til to parter, og så afdækker du undervejs, om der er sket en overtrædelse af færdselsloven. I det forløb finder du ud af, at den ene har kørt frem for ubetinget vigepligt, og så bliver den pågældende sigtet for det – for at drage en parallel,” siger Heino Kegel. (frihedsbrevet.dk)
1/11 2023
I en international bølge af antisemitisme i kølvandet på Hamas-Israel krigen blander sig også voldstrusler. Politiet i New York anholder fx en studerende fra Cornell University, der har posteret trusler mod jødiske medstuderende på nettet. Det er den tredjeårsstuderende Patrick Dai, der på websitet Greekrank hævder, at han vil medbringe våben og overfalde jøder i en universitetsbygning, der huser et kosher cafeteria. Han vil voldtage jødiske piger og “halshugge jødiske spædbørn”. Dai er nu anklaget af FBI for trusler med en strafferamme på op til fem år og fremstilles i retten i Syracuse. (bbc.com)
27/10 2023
Regeringen fremlægger den reviderede udgave af den foreslåede blasfemi-lovgivning motiveret i ønsket om at kriminalisere offentlig afbrænding af koraner. Lovforslaget, der nu som før er en tilføjelse til Straffelovens § 110 e, lyder nu således:
”På samme måde straffes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds gør sig skyldig i utilbørlig behandling af et skrift, der har væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund, eller en genstand, der fremstår som et sådant skrift.”
Indledningen ”på samme måde” henviser til paragraffens stk. 1, der omhandler offentlig flagafbrænding med en straframme på to års fængsel. Ligeledes foreslås den ændring, at § 136 stk. 2, der lyder: ”Den, der offentligt udtrykkeligt billiger en af de i denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år”, bliver tilføjet indskrænkningen: ”dog ikke § 110 e”.
Væsentlige ændringer i forhold til lovforslagets første version er således:
Lovkommentaren adresserer herudover en række forhold og begreber, der har været debatteret siden forslagets første version i august. Fx søges begrebet om ”skrifter” præciseret således:
”Ved ’et skrift, der har væsentlig religiøs betydning’ forstås fysiske skrifter, som inden for den pågældende trostradition anses for særligt centrale for troens bekendelsesgrundlag og/eller lære. At et skrift anvendes af religiøse grunde eller som led i religionsudøvelse, f.eks. en salmebog, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at skriftet omfattes, ligesom skrifter, som af kulturelle eller politiske grunde er forbundet med religionen, men som ikke i sig selv er centrale for troens bekendelsesgrundlag og/eller lære, ikke vil være omfattet.
Om et givent skrift kan anses for at være af væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund vil bero på en nærmere konkret retlig vurdering efter omstændighederne med inddragelse af religionsvidenskabelig sagkundskab. Det vil således ikke være det enkelte anerkendte trossamfund,der vurderer, om et specifikt religiøst skrift skal anses for omfattet af bestemmelsen. Oplysninger fra et anerkendt trossamfund, om hvad trossamfundet måtte betragte – eller ikke måtte betragte – som skrifter med væsentlig religiøs betydning, vil dog naturligt kunne indgå i den vurdering af skriftets religiøse betydning for trossamfundet, der skal foretages.”
Her er det at bemærke, at de omhandlede trossamfund ikke selv suverænt kan definere, hvilke skrifter bestemmelsen skal omfatte, selv om deres holdninger kan inddrages i bedømmelsen. Det efterlader en grænsezone fx angående hadither i islam, katekismer i kristendommen, og lignende, ligesom genstande udsmykket med skrift (fx et krucifiks med indskriften ”I.N.R.I.” eller en kultgenstand med den muslimske ”shahada” påskrevet) kan udgøre et problem.
Begrebet ”utilbørlig”, der har været genstand for en diskussion på grund af begrebets manglende præcision, søges bestemt på følgende vis:
”Ved ’utilbørlig behandling’ forstås fysiske handlinger, hvorved de af bestemmelsen omfattede skrifter ødelægges eller beskadiges på en nedsættende eller forhånende måde eller i øvrigt fysisk behandles forhånende eller nedsættende.Den foreslåede bestemmelse vil efter omstændighederne omfatte enhver utilbørlig behandling, herunder afbrænding, tilsøling, at der f.eks. trampes på eller sparkes til skriftet, at skriftet overhældes med en væske eller svøbes i fødevarer, eller at skriftet ødelægges ved, at det f.eks. rives eller klippes i stykker eller lignende. Den vil også omfatte tilfælde, hvor skriftet stikkes i f.eks. med en kniv.
Det afgørende vil være, om den pågældende behandling ud fra en almindelig samfundsmæssig betragtning kan anses for at være utilbørlig. Vurderingen vil således være objektiv og uafhængig af, hvilket trossamfund skriftet knytter sig til, og om eventuelle religiøse følelser i et trossamfund måtte være krænket. At svøbe et religiøst skrift i bacon vil således eksempelvis – uanset skriftets religiøse tilhørsforhold – være at anse som utilbørligt. Omvendt vil eksempelvis indpakning af et religiøst skrift i et regnbueflag ikke være en utilbørlig behandling.”
Også her søges utilbørlighedsbegrebet givet en objektiv bestemmelse i den forstand, at det skal være uafhængigt at de enkelte trosretningers opfattelse af, hvad der er mere eller mindre helligt. Det vil således også være kriminelt at pakke Bibelen ind i bacon, selv om kristendommen ikke hævder noget tabu mod svinekød.
Spørgsmålet om den ny undtagelse, der angår afbrænding af hellige skrifter i kunstnerisk sammenhæng, er genstand for en længere præcisering som følger:
”Det vil således i almindelighed ikke være strafbart eksempelvis at afbrænde et skrift med væsentlig religiøs betydning i forbindelse med optagelsen af en scene i en spillefilm. Tilsvarende vil iturivning af Bibelen under en koncert, en opera eller lignende som udgangspunkt heller ikke være at anse som utilbørlig.Må den kunstneriske ramme for behandlingen af det religiøse skrift anses for at være etableret med det formål at foretage en ellers utilbørlig behandling, vil en sådan rammesætning ikke bringe behandlingen udenfor det strafbare område.
Ved vurderingen af, om behandling af et religiøst skrift i kunstnerisk sammenhæng i en given situation må anses for at være omfattet af forbuddet, vil der ved den ovennævnte vurdering kunne lægges vægt på en række yderligere momenter. Det vil således kunne indgå, om behandlingen foregår et sted, hvor der sædvanligvis fremføres eller vises kunst, om behandlingen foretages af personer eller grupper af personer, som også i øvrigt beskæftiger sig med den pågældende udtryksform i en kunstnerisk sammenhæng, og om værket fremtræder i en form og under omstændigheder, hvor der sædvanligvis er et publikum, som ud fra en kunstnerisk interesse og eventuelt mod betaling opsøger værker af den pågældende art.”
Her er det altså kunstinstitutionen, dens rammer, genrer og normer, der påkaldes som garant for, at en utilbørlig behandling optræder som et moment i et kunstværk og derfor ikke er strafbar efter bestemmelsen.
Debatterede problemer, som det reviderede lovforslag derimod ikke adresserer, omfatter:
26/10 2023
To kvindelige iranske journalister idømmes fængsel i 12 og 13 år. Det offentliggøres samtidig med informationen om, at den 16-årige Armita Garawand er blevet erklæret hjernedød. Hun blev båret bevidstløs ud af metroen i Teheran, og mistanken lyder, at hun var blevet slået ned af det iranske moralpoliti, fordi hun ikke bar slør. Rasmus Elling, lektor ved Københavns Universitet og Iran-forsker, udtaler: ”Det er lige præcis den taktik, de benytter sig af i præstestyret. Det at sige nu kommer der den her nyhed, men husk lige, hvad der kan ske, hvis I dækker den på en hvilken som helst anden måde end lige præcis den, vi kræver – altså den officielle udlægning.”
De to nu dømte kvindelige journalister - Niloofar Hamedi og Elaheh Mohammadi - var blandt dem, som dækkede 22-årige Aminis død tæt. Hamedi blev ifølge The Guardian anholdt, efter hun delte et billede af den 22-åriges forældre på hospitalet, hvor de omfavnede hinanden, mens deres datter lå i koma. Mohammadi dækkede Aminis begravelse i hjembyen. De to kvinder blev dømt efter en række anklager, blandt andet at have samarbejdet med USA's regering og at have skadet Irans nationale sikkerhed. ”Det er enormt svært at bedrive uafhængig journalistik i Iran, så det der ligesom er tilbage, når journalisterne ikke kan gøre deres arbejde, er borgerjournalister og aktivister, og de er under ekstremt stort pres på alle mulige måder for ikke at gøre det her (Armita Garawands død) til en sag”, siger Rasmus Elling. (eb.dk)
25/10 2023
Efter krigsudbruddet mellem Israel og Hamas 7. oktober rammes mange, både palæstinensere og jøder, af ”cancel culture” i forskellige varianter. I vestlige lande synes trusler især at ramme offentligt profilerede jøder og deres støtter, medens offentlige aflysninger og forbud mod støtteytringer især retter sig mod palæstinensere og deres støtter.
16/10 2023
Det britiske dagblad The Guardian fyrer deres satiretegner gennem 40 år, Steve Bell, en af de mest anerkendte tegnere i landet. Anledningen er en tegning, der adresserer Israel-Hamas-krigen. Det er en karikatur af den israelske premierminister Netanyahu, der udbryder ’Residents at Gaza, get out now”, samtidig med at han blotter sit maveskind og lægger an til at foretage en kirurgisk operation på sig selv. Han skal til at skære et Gaza-formet stykke ud af sig selv, iført boksehandsker. Ifølge bladets ledelse er det en antisemitisk tegning, der spiller på den jødiske købmand Shylock i Shakespeares ”Købmanden i Venedig” – Shylock udlåner penge med sikkerhed i et skålpund kød af den, der modtager lånet. Bell forsvarer sig ved at sige, at Shylock ingen rolle spiller i tegningen, der i stedet er inspireret af en karikatur tegnet af David Levine fra 1960’erne forestillende daværende præsident Johnson med et Vietnam-formet ar på maven efter en galdeblæreoperation. Fyringen afstedkommer protester og debat; et arrangement med Bell på Cambridge University aflyses efterfølgende. (belltoons.co.uk; bbc.com)
12/10 2023
Frankrig vil fremover forbyde alle demonstrationer, som er pro–palæstinensisk. Indenrigsminister Gérald Darmanin siger i et notat, at demonstrationerne "sandsynligvis vil skabe forstyrrelser af den offentlige orden" og tilføjer, at arrangørerne skal arresteres. (afp.com)
12/10 2023
Det sociale medie X, tidligere Twitter, udtaler at man har fjernet hundredvis af Hamas-relaterede konti og markeret titusinder af posteringer siden konflikten i Israel begyndte. Linda Yaccarino, CEO af X, svarer på en henvendelse fra 10/10 fra EU-regulator Thierry Breton, og siger, at firmaet “understands the importance of addressing any illegal content,” og “there is no place for terrorist organizations or violent extremist groups on X.” (washingtonpost.com)
12/10 2023
At vise det palæstinensiske flag vil ikke blive betragtet som en kriminel handling, udtaler London Metropolitan Police, efter at indenrigsminister Suella Braverman tidligere på ugen opfordrede politiet til at slå ned på folk, der fremviser flaget eller synger bestemte sange for at intimidere jøder. Politiet peger på, at det at vise støtte til Hamas, som Storbritannien betragter som en terrororganisation, allerede er kriminelt i landet. (washingtonpost.com)
12/10 2023
Den italienske forfatter Roberto Saviano står over for dom i en retssag for injurier, fordi han har kaldt premierminister Giorgia Meloni, en “bastarda”. Sagen har vakt international opmærksomhed og kritik af Italiens hårde injurielove, og Saviano, der har levet under politibeskyttelse siden udgivelsen af sin bestseller Gomorrah vendt imod mafiaen, kan idømmes op til tre års fængsel. PEN international har udtrykt støtte til Saviano og opfordret Meloni til at opgive anklagen.
Sabrina Tucci, talsperson for PEN; udtaler i Rom: “The fact that this lawsuit was initiated by Meloni, Italy’s prime minister, serves as a dangerous warning to writers and journalists, suggesting that their words could lead to prolonged legal battles, financial strain, emotional distress, and possible imprisonment. Dissenting the opinion of the government should not be equal to getting into trouble with the law.”
Sagen begyndte med et TV-interview i december 202 hvor Saviano angreb Meloni og hendes kollega på højrefløjen Matteo Salvini for deres kritik af velgørenhedsbaserede skibe, der redder migranter i Middelhavet. Da han blev bedt om at kommentere en seks måneder gammel babys død i et skibsvrag, sagde han, i engelsk oversættelse “All the bullshit [said about NGOs], sea taxis, cruises [for migrants]. All I can say is: bastards, how could you? Meloni, Salvini: bastards.” Dengang kaldte Meloni, hvis regering kom til magten oktober 2022, sagde, at Saviano var en ”seriehader” og tilføjede, at hun blev ”syg af at være vidne til dette afskyelige profitmageri”.
Saviano er involveret i injuriesager anlagt af to andre aktuelle ministre, inklusive vicepremierminister Salvini, der sagsøgte ham i 2018 efter han på sociale medier havde kaldt ham, dengang indenrigsminister, “il ministro della mala vita” – hvilket omtrent betyder ”minister for den kriminelle underverden”. I maj i år vandt Saviano i en civilsag anlagt i 2020 af Gennaro Sangiuliano, kulturminister i Melonis regering. Injurier er strafbart i Italien med fængselsstraf mellem seks måneder og tre år. Den italienske højesteret har tidligere opfordret politikere til at ændre loven, med det argument at fængselsstraf for sådanne handlinger er forfatningsstridigt. I 2022 lå Italien nr. 58 i verdens pressefrihedsindeks hos Reporters Without Borders. Efter hun blev premierminister har Meloni også sagsøgt journalister ved venstrefløjsavisen Domani, mens finansminister Giancarlo Giorgetti for nylig har udtalt han også ville sagsøge mediet, og italienske journalister modtager løbende trusler om sagsanlæg fra Meloni-regeringen.
“However, I don’t think life for journalists has got any worse [under her government] as there has always been pressure from all governments and cabinets,” siger Gianni Riotta, lederen ved jouralistskolen ved det romerske the director of the school of journalism Luiss Universitet. “Journalists should be more aware, especially on social media … It is always better never to make personal insults. On the other hand, politicians have to accept that a public figure is a public figure.” (theguardian.com)
10/10 2023
De Konservative vil se på, om personer, der offentligt støtter det aktuelle angreb fra den militante organisation Hamas i Israel, kan straffes, udtaler partiets retsordfører, Mai Mercado. Konkret vil partiet undersøge, om paragraffen om billigelse af terror kan tages i brug, og derfor har partiet henvendt sig til justitsminister Peter Hummelgaard (S). ”Vi synes ikke, det skal være omkostningsfrit i et demokratisk samfund at hylde drab på civile og kidnapninger af civile. Vi skal som samfund sætte foden ned, og første skridt må være at undersøge, om det her er strafbart.”Mercado henviser til en tidligere sag, hvor en person i Danmark skrev på sociale medier, at gerningsmanden bag et terrorangreb ved en moské i London burde have en medalje. Denne sag nåede helt til Højesteret, hvor han blev dømt. ”Det alene (hans opslag, red.) blev opfattet som udtryk for en støtteerklæring. Derfor er jeg spændt på, om det at give støtte til en organisation som Hamas også falder ind under den her terrorlovgivning”, siger hun.Mercado siger, at lige nu "flyder det over" på sociale medier med støtteerklæringer til Hamas. ”Der stiller jeg bare det helt simplespørgsmål: Er det lovligt? Ikke mindst også for at dem, der skriver noget, som er over stregen, bliver bevidste om, at de går langt over stregen.” På spørgsmålet om, hvor grænsen skal gå, svarer Mercado: ”For mig går stregen ved at hylde en organisation, der er på EU's terrorliste. Men det er selvfølgelig op til domstolene at vurdere, hvor den streg skal trækkes”. Hun uddyber, at man selvfølgelig kun skal gå efter personer, der konkret støtter episoder relateret til terror eller organisationer relateret til terror. ”Og med Hamas har vi at gøre med en terrororganisation”, siger hun. USA, EU og Israel kategoriserer Hamas som en terrororganisation. (ritzau.dk)
4/10 2023
Rasmus Paludan modtog 8/2 2023 fra Københavns Politi et stadig gældende påbud med henvisning til politilovens paragraf 5 om enkeltpersoners og offentlighedens sikkerhed. Det indebærer, at politiet afviser at beskytte Paludan, hvis han anmelder en demonstration. PET har informeret politiet om, at de ikke vil beskytte ham, hvis han demonstrerer, hvorfor Københavns Politi skriver, at han ikke må deltage i demonstrationer, ”idet der derved fandtes at foreligge en konkret og nærliggende fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed”.
Paludan udtaler: ”Politiloven er ikke hensigtsmæssig. Det burde jo kun kunne forbydes, hvis de, der vil have forsamlingen, forstyrrer den offentlige orden. Det burde ikke kunne forbydes, når det er nogen andre, der forstyrrer den offentlige orden med voldelig adfærd. Altså hvor fredelige mennesker forbydes, fordi nogle andre reagerer farligt”. Ekstra Bladet fremfører dette argument i et spørgsmål til politiet: For at kunne udstede et påbud kræver det, at påbuddet udstedes mod den person, der giver anledning til faren. I påbuddet skriver Københavns Politi, at det også er gældende, hvis faren er rettet mod den, påbuddet rettes mod. Politiet afviser imidlertid at besvare bladets spørgsmål om denne udvidende fortolkning af loven, idet man svarer ”Vi henholder os til den begrundelse, der fremgår af påbuddet. Som nævnt heri er det altid muligt at klage over et udstedt påbud.” (eb.dk)
22/9 2023
Den indonesiske TikTok-stjerne Lina Lutfiawati idømmes to års fængsel og en bøde på $16,269 for blasfemi. Anledningen er at hun på det sociale medie indtager og kommenterer delikate måltider, herimellem svine-ribben. Det fik Indonesiens muslimske “Ulema-råd” til at anklage hende for blasfemi. Det blev set som en skærpende omstændighed, at hun indledte sit måltid med at sige “Bismillah” — ”i Allahs navn”. Indonesien er principielt et sekulært demokrati, selv om 90 % af befolkningen er muslimer, og landets blasfemilovgivning hidrører fra den hollandske kolonitid og straffer dem, der afviger fra de centrale dogmer i landets seks officielle religioner, islam, protestantisme, katolicisme, hinduisme, buddhisme og konfucianisme.
Loven begyndte at komme i brug igen i 2000’erne og brugen er skærpet med adskillige sager under præsident Joko Widodo, der er hardliner muslimsk konservativ. Sapriadi Samsudin, advokaten for den imam, der anmeldte Lina til politiet, takker dommeren for dommen og udtaler: “Dette er ikke hævn. Det er simpelthen en lærestreg til en borger for at beskytte landet, for ikke at give anledning til optøjer og for at respektere hvert af de religiøse samfund.” Lina udtaler, at hun har undskyldt mange gange for sin adfærd: ”Jeg ved at det var forkert, hvad jeg gjorde, men jeg forventede ikke at straffen ville være to år”. Hun syntes ikke at have nogen forsvarer i sagen. Hun spiste svinekødet på Bali, hvor de fleste er praktiserende hinduer. (nytimes.com).
21/9 2023
Fagforeningen Authors Guild, der repræsenterer en række prominente amerikanske forfattere som John Grisham, Jonathan Franzen og George R.R. Martin, sagsøger selskabet OpenAI, der står bag chatbotten ChatGPT. De anklager virksomheden for uretmæssigt at have brugt forfatternes værker til at træne sin populære kunstige intelligens. Desuden repræsenterer fagforeningen forfattere som George Saunders, Jodi Picoult, Michael Connelly, David Baldacci og Scott Turow.
Virksomheder med lignende kunstig intelligens som Meta, der står bag Facebook, og Stability AI, er blevet ramt af lignende søgsmål. De mener dog ligesom OpenAI, at deres brug af data fra internettet hører under betegnelsen 'Fair use', hvilket vil sige, at materiale kan bruges i visse tilfælde, selvom det er beskyttet af ophavsret. Mary Rasenberger, der er administrerende direktør for Authors Guild, siger i en udtalelse, at forfatterne skal have mulighed for at kontrollere, om og hvis deres værker bliver brugt af generativ kunstig intelligens. En talsperson for OpenAI siger onsdag, at virksomheden respekterer forfatternes rettigheder og har ”produktive samtaler med mange ophavsmænd i verden, inklusive Authors Guild”. I søgsmålet hævder Authors Guild, at meget af den data, der er blevet brugt til ChatGPT, stammer fra ulovlige kopier af forfatternes bøger, der har ligget frit tilgængelige på internettet. (eb.dk)
20/9 2023
En ny kritik af regeringens forslag til ny blasfemilovgivning fremføres i Altinget. Eftersom loven foreslås indsat som et stk. 2 tilføjet flagskændingsloven § 110e i Straffelovens kap. 12, omfattes de relevante overtrædelser af dennes § 136 stk. 2, hvor det hedder, at "den, der offentligt udtrykkeligt billiger en af de i denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlende forbrydelser, straffes med bøde eller fængsel indtil tre år". Hvis man altså bifalder en handling, der ifølge den ny paragraf bedømmes som ”utilbørlig”, vil man kunne straffes med op til tre års fængsel for denne bifaldende ytring – altså fx ytringer som ”Jeg finder det rimeligt, at Bazrafkan protesterer mod iransk kvindeundertrykkelse ved at traktere Koranen med et rivejern.” To juridiske eksperter, Sten Schaumburg-Müller fra SDU og Jørn Vestergaard fra KU, støtter Altingets kritik og kalder konsekvensen hhv. ”helt ude af proportioner” og ”en yderligere indskrænkning af ytringsfriheden”. Vestergaard har dog svært ved at forestille sig at man vil håndhæve disse konsekvenser i praksis, og Schaumburg foreslår, at man kunne placere den ny lov andetsteds i Straffeloven. Begge kalder dog på, at det er vigtigt at få klarlagt lovforslagets konsekvenser for ytringsfriheden. (altinget.dk)
19/9 2023
Storbritannien vedtager en omfattende lov til regulering af indhold på internettet, indfører alders-verifikation for adgang til pornosites og andre regler for at reducere hadetale, chikane og andet ulovligt materiale. ”Online Safety Bill”, der også retter sig mod terrorpropaganda, internet-svindel og børnesikkerhed, er et af de mest vidtrækkende forsøg i et vestligt demokrati på at regulere ytringer på nettet. Loven fylder 300 sider og har taget mere end fem år at skitsere og udløser intense debatter om balancen mellem ytringsfrihed og beskyttelse af privatlivet mod skadeligt indhold, især angående børn.
Loven tvinger netfirmaer til proaktivt at tjekke problematisk materiale og bedømme, om det er ulovligt, snarere end kun at være forpligtet til at reagere efter at være blevet gjort opmærksom på ulovligt materiale, hedder det fra London-advokaten Graham Smith. Loven er en del af en bølge af love i Europa, der afslutter en æra af selvregulering, hvor techfirmaer vedtog deres egne politikker om hvilket indhold, der kunne posteres og hvad der skulle fjernes. EU-loven “Digital Services Act” er fornylig trådt I kraft og kræver også af firmaer en mere aggressiv kontrol med ulovligt materiale på deres platforme.
Den britiske teknologiminister Michelle Donelan siger: “The Online Safety Bill is a game-changing piece of legislation,” og fortsætter: “This government is taking an enormous step forward in our mission to make the U.K. the safest place in the world to be online.” Motivationen er især sociale mediers mentale helbredseffekter blandt unge, anført af forældre, der tilskriver deres børns selvmord til sociale medier.
Ifølge den ny lov skal indhold henvendt til børn, der promoverer selvmord, selvskade og spiseforstyrrelser begrænses. Pornofirmaer, sociale medier og andre tjenester skal indfører alders-verifikations-procedurer for at hindre børn i at få adgang – et skifte der får kritikere til at sige, at det vil skade tilgængeligheden af information på nettet og undergrave privatlivets fred. The Wikimedia Foundation, der star bag Wikipedia, udtaler, at den ikke vil være i stand til at leve op til loven og måske vil blive blokeret. Også firmaer som TikTok, YouTube, Facebook og Instagram vil blive afkrævet at indføre mulighed for at brugere kan vælge at møde mindre mængder skadeligt indhold, herunder spiseforstyrrelser, selvskade, racisme, kvindehad eller antisemitisme. “At its heart, the bill contains a simple idea: that providers should consider the foreseeable risks to which their services give rise and seek to mitigate — like many other industries already do,” udtaler Lorna Woods, professor i internet lovgivning ved University of Essex, der har medvirket til at skrive loven.
Loven får kritik af techfirmaer, ytringsfrihedsaktivister og privathedsgrupper, der siger at den vil true ytringsfriheden, fordi den vil presse firmaer til at fjerne indhold. Spørgsmålet henstår, hvordan loven vil blive håndhævet. Ansvaret for det påhviler Ofcom, den britiske myndighed, der overvåger fjernsyn og telekommunikation, der nu må skitsere regler for hvorledes de vil overvåge internetsikkerhed. Firmaer, der ikke adlyder loven vil kunne idømmes bøder på op til 18 millioner pund, en relativt lille sum for techgiganter, der tjener milliarder hvert kvartal. Ansatte i firmaerne kan udsættes for kriminalsager for ikke at udlevere information under Ofcom-undersøgelser eller adlyder regler om beskyttelse af børn på nettet. (nytimes.com)
16/9 2023
Hvis landets politibetjente fremover skal håndhæve et forbud mod koranafbrændinger og andre former provokationer rettet mod religion, er de nødt til at vide, præcis hvad der er omfattet af forbuddet. Det ved de ikke, som regeringens forslag om et forbud mod blandt andet koranafbrændinger ser ud i dag. Og det er et problem, for det vil sætte betjentene under et stort pres. Sådan lyder det fra Heino Kegel, der er formand for politibetjentenes fagforening, Politiforbundet. ”Det er elastik i metermål. Det er for uklart, når vores medlemmer skal håndhæve det her forbud. Vi har brug for nogle klare retningslinjer og ikke det, der bliver lagt op til”, siger Heino Kegel. Kommentaren kommer, efter at Politiken har beskrevet et høringssvar fra Politiforbundet om forbuddet.
Hvis regeringens lovforslag bliver vedtaget, vil ”utilbørlig behandling af genstande med en væsentlig betydning for et trossamfund” fremover være ulovligt. Men hvad dækker det over, spørger politiformanden. ”Enten skal man gøre formuleringen mere klar. Og hvis det ikke er muligt, så skal man lave en opremsning af, hvad der konkret er ”utilbørlig” opførsel, men også hvad det er for skrifter og genstande, man ikke må brænde af. Det er også vigtigt at præcisere, hvem der skal træffe beslutningen. Er det betjenten på stedet, er det vagtchefen eller politidirektøren? Som det er lige nu, lægger man op til, at ansvaret ligger på den yngste betjents skuldre, når han eller hun kommer ud”, siger Heino Kegel. Han beskriver hele problematikken som ”politisk betændt”, og mener derfor, at hans medlemmer kan komme under et stort pres, når de i situationen skal vurdere, hvornår der er tale om ”utilbørlig behandling” af genstande eller skrifter, som af nogen anses for at være hellige. (ritzau.dk)
9/9 2023
Elon Musk’s X sagsøger staten Californien og udfordrer en ny lovgivnings overensstemmelse med forfatningen. Loven etablerer ny gennemsigtighedskrav for sociale mediefirmaer, inklusiv hvordan de griber ind over for desinformation, hadetale og ekstremisme. X (tidligere Twitter) hævder loven, Assembly Bill 587, overtræder ytringsfriheden i den amerikanske forfatnings First Amendment. I klagen hævder X, at lovens “true intent” er at presse sociale mediefirmaer til at fjerne indhold, som staten har indvendinger imod. Derved tvinger Californien firmaerne til at overtage statens synspunkter på politiske emner, “a form of compelled speech in and of itself”, hævder X.
AB 587 kræver af større sociale medier, at de udgiver halvårlige rapporter, der beskriver deres praksis med indholdsmoderering og fremlægger data om antallet af posteringer, der har givet problemer, og hvordan de er blevet adresseret. Loven kræver også af firmaerne, at de skal fremlægge kopier af deres ”terms of service”, deres brugsbetingelser. Gør firmaerne ikke som loven kræver, kan der idømmes dagbøder på op til $15,000 for hver enkelt overtrædelse. Statens demokratiske guvernør Gavin Newsom signerede loven i september 2022, idet han sagde, at staten ikke ville lade sociale medier ”opruste” til at udbrede had og desinformation. Jesse Gabriel, medlem af Statens lovgivende forsamling og forfatter til loven, siger i en udtalelse, at “if Twitter has nothing to hide, then they should have no objection to this bill”. “Assembly Bill 587 is a pure transparency measure that simply requires companies to be upfront about if and how they are moderating content. It in no way requires any specific content moderation policies – which is why it passed with strong, bipartisan support,” fortsætter han. (theguardian.com)
5/9 2023
Den svensk-iranske kunstner Sadaf Ahmadis udstilling på Kulturhuset i Borås med start den 16. september udsættes for censur. Udstillingens tema er det islamistiske regimes kvindeundertrykkelse i Iran. Udstillingen består dels af portrætter af kvinder, der er blevet dræbt af iranske myndigheder, dels af svævende skulpturer, der forestiller kvinder klædt i chador – der dækker hele kroppen undtagen ansigtet. Ahmadi siger om værket:
”Da jeg først blev tvunget til at gå i chador, da jeg var ni oplevede jeg en form for ophøjethed, en kontakt med Gud. Som årene gik forstod jeg mere og mere, hvordan reglerne beskar mit liv. Med tiden føltes det tungt, det er derfor jeg har anvendt beton”
Men nu har Borås kulturchef Ida Burén besluttet, at de svævende betonstatuer skal fjernes fra udstillingen. Beslutningen begrundes med ”en samlet bedømmelse af værkets tænkte placering ved Kulturhusets meget besøgte indgang, værkets motiv og den forværrede sikkerhedssituation i Sverige”, forklarer hun til Borås Tidning. ”Det gjorde, at jeg fjernede dette værk, for ikke at risikere at der skulle opstå en utryg situation koblet til visningen”, siger hun til Expressen. Ahmadi er stærkt kritisk: ”Det lyder præcis som i Iran. Når kunst blev censureret i Iran var det netop sådan de sagde, at det ville være sårende for troende mennesker.”
Beslutningen oprører mange i Kultursverige. Expressens kulturchef Victor Malm skriver: ”Begynder kulturchefer og andre bureaukrater med magt over det offentlige Sverige at ræsonnere sådan, så behøver vi ingen blasfemiparagraf. Så har de mullaher, der råber til dem allerede fået det som de vil have det.”
I Aftonbladet skriver kunstkritikeren Ulrika Stahre: ”Måske får vi bare idyller tilbage på vores udstillinger. Nogen solidaritet med det kæmpende iranske folk har vi i hvert fald tydeligvis ikke råd til.” Burén tog beslutningen efter råd fra Centrum för kunskap och säkerhet i Borås by, ”Mine kolleger drog den konklusion, at det her værk kan vække anstød og ubehag”, siger den tilforordnede afdelingschef Rangbar Mohammad der henviser til kulturchefen. (expressen.se)
30/8 2023
Saudi-Arabien dødsdømmer en pensioneret lærer for skriverier på X (tidligere Twitter]. Det er Mohammed al-Ghamdi, der her har skrevet om problemer med ledighed, inflation og politiske fanger i landet. Det skriver flere medier, herunder CBS og Middle East Eye. Ifølge The Telegraph kan det være første gang, at Saudi-Arabien vil halshugge en borger for at skrive ting på sociale medier. Al-Ghamdi har ni følgere på X.
Saudi-Arabien er blandt de OIC-lande, der aktuelt er i færd med at presse udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til at indskrænke dansk ytringsfrihed. (eb.dk)
28/8 2023
Kata’ib Al-’Iman Foundation, en kanal på den russiske platform Telegram knyttet til al-Qaida, opfordrer muslimer i Sverige til at kræve hævn for koranafbrændingerne. Det skal foregå dels ved at halshugge svensk-irakeren Salwan Momika, der har stået bag mange koranafbrændinger, dels ved en massakre imod svenskere og svensk politi. Opfordringen fremsættes i en syv minutter lang video, der hævder, at disse parter ”har samme interesse, at ødelægge islam og slukke Allah den almægtiges lys” (samnytt.se)
Den lov, der blandt andet skal forhindre afbrænding af koraner, vil ifølge lovudkastet også straffe folk, der måtte foretage en utilbørlig behandling af religiøse genstande i kunstnerisk øjemed – eksempel i teaterforestillinger.Men det ønsker De Radikale at få lavet om på, siger Christian Friis Bach, udenrigsordfører for partiet, til Politiken. Også Alternativet, der sammen med De Radikale udgør de eneste to partier uden for regeringen, som vil stemme for loven, ønsker linjen ændret.
Det siger politisk ordfører Sascha Faxe til Ritzau. ”Det er en lov, der er blevet lavet relativt hurtigt, så den er ikke helt i skabet. Det er ikke sådan, at vi vil stemme nej, som det ligger nu, men vi kunne godt tænke os, at det område blev mere klart”. Hun har ikke noget færdigt bud på, hvad sætningen i lovteksten skal ændres til. Faxe håber, at kulturmiljøet kommer på banen. Konkret lyder linjen i lovteksten, at "bestemmelsen vil finde anvendelse, selv om den utilbørlige behandling af genstanden finder sted i for eksempel kunstnerisk eller politisk øjemed".
Adspurgt om, hvorvidt eksempelvis Rasmus Paludan i så fald ikke bare ville kunne fortsætte sine koranafbrændinger og dække sig ind under, at det skulle have et kunstnerisk formål, siger Christian Friis Bach til Politiken:
”Nu er kunst og kultur ikke de første ord, jeg kommer til at tænke på, når jeg hører navnet Rasmus Paludan. Derudover er det afgørende, om behandlingen af de anvendte religiøse genstande sker på en måde, som er vulgær eller unødigt stødende.Og jeg mener faktisk, at man kan kategorisere den anvendelse, som Rasmus Paludan og andre har brugt, når de har brændt koraner af, som værende vulgær”. (ritzau.dk)
27/8 2023
Kritiske internationale reaktioner på det danske forslag om ny blasfemilovgivning:
”Danmark viker sig för islamisterna” (Susanne Birgersson, expressen.se)
”Danmark ger efter för terrorhot – förbjuder koranbränningar” (samnytt.se)
”Denmark and Sweden's Commitment to Free Speech Is Wilting in the Face of Quran Burnings” (time.com)
“Denmark capitulates, abandons freedom of expression, bans burning of Qur’an” (Jihadwatch.org)
“Denmark Buckles Under Pressure, Moves to Restrict Speech That Insults Other Cultures and Religions” (fee.org)
”Denmark seeks to jail people who burn the Koran for up to 2 years. Proposal likely to be deeply controversial in country with long tradition of protecting free speech” (Financial Times, ft.com)
Andre toner lyder fra muslimske lande. Efter måneders fordømmelser og gentagne klager fra en række muslimske lande modtager udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen et takkebrev fra Mellemøsten. Ifølge tv-stationen al-Sumaria var Iraks udenrigsminister Fouad Hussein blandt de første til at reagere på den danske regerings ønske om at kriminalisere koranafbrændinger med straf for “utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning”. I sin besked til Løkke skriver Fouad Hussein, at den irakiske regering “sætter pris på den danske regerings holdning og det juridiske skridt, der kriminaliserer afbrændingen – eller fornærmelsen – af den ædle Koran”.
Muqtada al-Sadr, leder af den væbnede Sadr-milits, hvis medlemmer tidligere denne sommer angreb den svenske ambassade i Bagdad, erklærer på mediet X, tidligere kendt som Twitter, at han nu er parat til at indgå en meningsfuld og konstruktiv dialog med Danmark og Sverige. Om den danske regerings seneste tiltag skriver han: "Jeg modtager nyheden om kriminalisering af overgreb mod de hellige bøger med al min respekt og påskønnelse,” skriver han og drager en sammenligning mellem Islamisk Stat og dem, der afbrænder koraner ved at påpege, at begge grupper handler mod resten af menneskeheden.
Også Kuwaits udenrigsminister sheik Salem al-Abdullah al-Sabah har reageret på den danske regerings tiltag, som han ifølge mediet Shouruk News omtaler som “et positivt skridt”. På det sociale medie X bekræfter Kuwaits udenrigsministerium, at Lars Løkke Rasmussen personligt informerede sheik al-Sabah om den danske regerings lovforslag. Ifølge Shouruk News sagde Løkke til sin kuwaitiske kollega, at “den danske regering er meget opmærksom på spørgsmålet om koran-afbrændinger og at Danmark er ivrig efter at opretholde venskabelige forbindelser og samarbejde”. Efter sin ros af den danske regering opfordrede sheik al-Sabah regeringerne i alle lande, hvor der afbrændes koraner, til at følge Danmarks eksempel med vedtagelse af forbud for at forhindre fornærmelse af religioner.
Pakistans udenrigsministerium kalder Danmarks lovforslag for “et skridt i den rigtige retning”: "Pakistan har altid fastholdt, at vanhelligelse og afbrænding af hellige skrifter udgør en alvorlig handling af religiøst had, som ikke må tillades under dække af ytrings-, menings- og protestfrihed. Vi håber, at det skridt, som Danmark har taget i dag, vil kulminere i effektiv lovgivning for at dæmme op for vanhelligelsen af den hellige Koran og andre guddommelige bøger,” skriver Pakistans udenrigsministerium på sin hjemmeside ifølge mediet Russia Today.
Formanden for Den Arabiske Ligas parlament, Adel bin Abdul Rahman Al-Asoumi, udtrykker ifølge mediet Iqna glæde over den danske regerings beslutning.
Ifølge det tyrkiske dagblad Hürriyet har Danmark og Tyrkiet været i dialog om koran-afbrændingerne i næsten tre måneder. Referater fra forhandlingerne afslører ifølge Hürriyet, at de danske repræsentanter under forløbet sagde, at de skammede sig over koran-afbrændingerne og at hele sagen viser, at statsadministrationen er svækket. Ifølge Hürriyet havde Tyrkiet stor indflydelse på den danske regerings beslutning, og derfor anses lovforslaget af den tyrkiske ledelse som et skridt i den rigtige retning. “En sidste bemærkning," skriver det tyrkiske dagblad, "det bør ikke komme som en overraskelse, at Sverige, der også leder efter en udvej, vil tage et lignende skridt i den kommende tid.”
Indtil videre er der ikke registreret nogen officiel iransk reaktion på det danske lovforslag. Iran har stået i spidsen i af kritikken mod Danmark og Sverige i løbet af sommeren. Både Irans åndelige leder ayatollah Ali Khamenei og Hizbollah, Irans forlængede militære arm i Libanon, har fremført indirekte trusler mod Danmark og Sverige ved at sige, at de nu er en del af “krigens hus”. (kristeligt-dagblad.dk)
22/8 2023
Iowa Mason City Community School District i USA har nu udrenset skolebiblioteket ved hjælp af ChatGPT. Ifølge en ny lov i delstaten, Senate File 496, ”The Parental Rights and Transparency Act” skal enhver bog i Iowas offentlige skolesystem være uden ”descriptions or visual depictions of a sex act”. “It is simply not feasible to read every book and filter for these new requirements,” udtaler Bridgette Exman, assisterende inspektør ved Mason City School District, “Therefore, we are using what we believe is a defensible process to identify books that should be removed from collections.”
Det drejer sig om 42 bøger kompileret fra andre aktuelle forbudslister i USA. Exman spurgte følgelig sprogmodellen ChatGPT: “does [x] book contain ‘a description or depiction of a sex act’?”, og modellen udpegede så 19 af de 42 titler som overtrædelser af den ny lov, hvorefter de blev fjernet fra skolen. De forbudte bøger omfatter The Color Purple af Alice Walker, Beloved af Toni Morrison og The Handmaid’s Tale af Margaret Atwood. Exman kalder det som nævnt en ”defensible process”, en forsvarlig procedure. (theguardian.com)
21/8 2023
Et kristent område i den pakistanske by Faisalabad hærges ifølge AFT af vrede muslimer. ”Folkemængden påførte voldsom skade i området, hvor kristne hjem og mange kirker blev ødelagt”, udtaler Ahad Noor, talsmand for distriktsregeringen. Ifølge myndighederne er urolighederne opstået som følge af en strid om koranen. Gerningsmændene er efter sigende blevet vrede over, at der skulle være nogen, der har skrevet grimme ting i en koran med rød skrift. De mistænker og beskylder det kristne miljø i Faisalabad for at stå bag, og så har hundredvis af mænd taget sagen i egen hånd. Ifølge politiet er mindst fire kirker blevet brændt ned, mens adskillige kristne er blevet tvunget til at flygte. Derudover er eksemplarer af Bibelen også blevet brændt af. Det har fået myndighederne til at tage afstand fra handlingerne. På sociale medier florerer der i øjeblikket flere billeder og videoer af de vrede mænd på gaderne med pinde og sten på jagt efter kristne mål, og hvordan mændene flår et kors ned fra en kirke. Foreløbig er kun to anholdt efter urolighederne. (eb.dk)
19/8 2023
Tjetjeniens præsident, Ramzan Kadyrov, fremsætter trusler mod lande, der tillader afbrænding af Koranen. ”Når vi er færdige i Ukraine, er det tid til at rejse til de lande, der fornærmer Koranen”, advarer Ramzan Kadyrov ifølge det svenskeDagens Nyheter. Kadyrov, der ofte omtales som 'Putins blodhund' på grund af sin og sine troppers indsats hjemlandet samt i Ukraine, fremsætter advarslen på den sociale platform Telegram. Kadyrov, der anklaget for grove overskridelser af menneskerettighederne, herundertortur og drabsamtforfølgelse af homoseksuellei Tjetjenien, har tidligere angrebet Rasmus Paludan med ordene: ”Under alle omstændigheder vil de alle høste præcis, hvad de har sået, og alle involverede i dette modbydelige spil er underlagt evig fordømmelse. En dag vil de forstå det, men det vil være for sent. I vil brænde i helvede, dæmoner”. (eb.dk)
17/8 2023
Et kristent kvarter i den pakistanske by Jaranwala angribes af rasende muslimer. Flere huse og kirker brændes ned, skriver Deutsche Welle. Angrebet kom, efter lokale muslimer anklagede en lokal kristen, Raja Amir, og en anden person for at have vanhelliget Koranen. Ifølge nyhedsbureauet AP skulle de have revet sider ud af en koran og kastet dem på jorden. De skulle også have skrevet fornærmende bemærkninger på andre sider. En kirke brændes, og mindst fire andre kirker er skadet. Raja Amirs hjem og flere andre bygninger skal også være angrebet. Flere kristne flygter fra den rasende hob, der blandt andet brændte møbler af. En kristen leder, Akham Bhatti, oplyser ifølge Deutsche Welle, at folkemængden satte ild til mindst fem kirker og plyndrede flere huse.
Ifølge Bhatti var masserne blevet opildnet af muslimske gejstlige i moskeer. De to mænd, der anklages for at have skændet koranen, har været i politiets varetægt, men er ikke arresteret. De er dog sigtet efter en blasfemiparagraf, der kan udløse dødsstraf, skriver BBC. Pakistan har dødsstraf for at fornærme islam eller de vigtigste personer i islam. Endnu er ingen personer dog blevet henrettet efter den lov, skriver AP, men anklagerne om blasfemi har ofte udløst optøjer og selvtægt. Mere end 100 personer er arresteret, mistænkt for at have deltaget i optøjerne. Pakistans nyudnævnte midlertidige premierminister, Anwaar ul Haq Kakar, siger, at han er 'sønderknust' over billederne fra angrebet. ”Der vil blive grebet hårdt ind over for dem, der overtræder loven og angriber minoriteter. Alle retshåndhævende myndigheder er blevet bedt om at pågribe de skyldige og bringe dem for retten,” skriver han på det sociale medie X, tidligere kendt som Twitter.
Da balladen om koranafbrændingerne i Danmark og Sverige var på sit højeste i juli, indkaldte netop Pakistan til et krisemøde i FN’s Menneskerettighedsråd, skriver Ritzau. Her sagde den pakistanske udenrigsminister, Bilawal Bhutto-Zardari, at man opildner til religiøst had, når man ødelægger Koranen. (bt.dk)
17/8 2023
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) undskylder i en telefonsamtale med Algeriets udenrigsminister afbrændingerne af koranen i København. Det skriver det algeriske udenrigsministerium i en pressemeddelelse. Minister for udenrigsanliggender og det nationale fællesskab i udlandet, Ahmed Attaf, modtog et telefonopkald fra sin danske kollega, Lars Løkke Rasmussen, hvor han udtrykte sin ”beklagelse og undskyldning for den kriminelle handling at brænde Koranen af foran muslimske landes ambassader, herunder den algeriske ambassade i København.” Ifølge pressemeddelelsen fandt samtalen sted mandag 14/8, hvor Lars Løkke Rasmussen også skulle have sagt, at koranafbrændingerne var ”utålelige og uacceptable”, og at de var ”i strid med de traditioner for gæstfrihed, åbenhed og tolerance, som er fast forankret i det danske samfund.”
Onsdag blev Mette Frederiksen, på et pressemøde i forbindelse med Socialdemokratiets sommergruppemøde, spurgt, om hun kunne sige, hvornår regeringens kommende lovindgreb over for koranafbrændinger ville se offentlighedens lys. Her kunne statsministeren ikke give en tidshorisont. Men i den algeriske pressemeddelelse står der, at Lars Løkke Rasmussen i telefonsamtalen oplyste, at lovforslaget vil blive forelagt, når Folketinget åbner efter sommerferien: ”Han informerede også Attaf om, at hans lands regering var ved at færdiggøre teksten til en lov, der ville sætte en stopper for denne uacceptable praksis, og tilføjede, at ”lovforslaget vil blive forelagt Folketinget, så snart sessionen genoptages om fire uger.” (bt.dk)
16/8 2023
På et pressemøde ved Socialdemokratiets sommergruppemøde vil statsministeren ikke afvise, at det kommende lovforslag mod koranbrændinger også kommer til at omfatte satiretegninger. På et spørgsmål fra Joachim B. Olsen om statsministeren kunne udelukke, at det kommende forbud mod koranafbrændinger, også kommer til at omfatte en eller anden form for forbud af satiretegninger, som kan opfattes forhånende over for en religion, svarer hun, at der er et lovforslag på vej og hun vil forholde sig til det, når det forelå. ”Det synes jeg faktisk er ret bemærkelsesværdigt, for politisk må statsministeren da have en klar holdning til om satiretegninger også skal berøres af sådan et kommende lovforslag”, siger. Olsen som fortsætter: ”De kan ikke sætte nogen som helst grænser for deres eget lovforslag”. (bt.dk)
16/8 2023
Der er politisk opbakning til et forslag om at opkalde en vej i Aarhus Kommune efter den afdøde bladtegner Kurt Westergaard. Forslaget skal ifølge et politisk flertal i Aarhus Byråd først diskuteres i kommunens vej-og navneudvalg. ”Der er tale om en person, der har fyldt meget og stået forrest i frontlinjen. Derfor har forslaget også givet en del bølger, og derfor vil jeg anbefale, at vi tager sagen i udvalg. Og så ser vi på, om der skulle være plads til en vej til Kurt Westergaard,” siger rådmand for teknik og miljø, Nicolaj Bang (K) under onsdagens byrådsmøde. Forslaget blev i maj fremsat af byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen (DD), som mener, at Kurt Westergaards Muhammed-tegninger var en manifestation af ytrings- og pressefrihed, og at tegneren har stået forrest i kampen for grundlovssikrede rettigheder.
Jakob Søgaard Clausen kalder beslutningen om en udvalgsbehandling for en ”syltekrukke”. ”Vi har i Aarhus en lang og god tradition for, at vi hylder nogle af dem, der har fyldt i historien. Derfor er det ærgerligt, at beslutningen nu sendes over i en syltekrukke,” sagde Jakob Søgaard Clausen, som vurderer, at sommerens debat om koranafbrændinger har gjort forslaget endnu mere vigtigt. Ifølge forslaget skal en eventuel Kurt Westergaards Vej ligge på en del af den nuværende Grøndalsvej, hvor der skal anlægges et nyt boligbyggeri ved Jyllands-Postens tidligere hovedsæde i Aarhus-forstaden Viby. SF i Aarhus Byråd mener også, at Muhammed-krisen skal huskes. Men partiet er bekymret for sikkerheden for beboerne i området, hvis vejen bliver opkaldt efter Kurt Westergaard. Partiet vil derfor have lavet en sikkerhedsvurdering af konsekvenserne ved vejnavnet. (jp.dk)
14/8 2023
En trussel fra al-Qaeda i anledning af koranafbrændingerne i Danmark og Sverige deles på organisationens mediebureau al-Sahab. Titlen på udmeldingen er ”Forpligtelsen til at angribe de aggressive folk”. Her hedder det: ”Danmark og Sverige er to små, foragtelige lande, som ikke udgør mere end to små pletter på verdenskortet”, ligesom der opfordres til angreb foretaget af lokale muslimer: ”Mennesker af islam i Sverige, Danmark og hele Europa – hævnens pligt er placeret hos jer”. (b.dk)
14/8 2023
Statsminister Mette Frederiksen og vicestatsminister Jakob Ellemann-Jensen ser forskelligt på selve udgangspunktet for den ophedede diskussion om koranafbrændinger. Mens den ene anerkender, at det er en ytring at afbrænde Koranen, kan den anden ikke se, hvad afbrænding af Koranen har med ytringsfrihed at gøre. I P1 siger Jakob Ellemann-Jensen, at han anerkender, at det er en ytring at brænde Koranen. Det sker dog først, efter at han er blevet spurgt til det flere gange. ”Jeg vil gerne sige ja til det, hvis det kan gøre det nemmere for dig at stille dit næste spørgsmål, så vi kan komme videre, siger Ellemann og fortsætter: ”Jeg anerkender hermed, at det er en ytring.” Ellemann bliver videre spurgt, om han anerkender, at man vil begrænse ytringsfriheden, hvis man laver et forbud mod at afbrænde Koranen. ”Jamen, det gør man muligvis, svarer han.
Men statsminister Mette Frederiksen har givet udtryk for det modsatte i Weekendavisen: ”Jeg anerkender ikke, at det er en religionskritisk ytring at brænde hinandens bøger. Det kan være din holdning eller holdningen på din avis, jeg betragter det som noget andet,” har statsministeren forklaret. I Weekendavisen bliver hun netop spurgt til, om det er ikke vil indskrænke ytringsfriheden, hvis regeringen gennemfører et forbud mod at brænde Koranen af. ”Jeg mener det ikke,” svarer Mette Frederiksen.
B.T.s politiske kommentator, Joachim B. Olsen, mener, at regeringstoppens modstridende budskaber afspejler, at sagen i bund og grund ikke bunder i ytringsfriheden: ”Det sejler rundt for regeringen, fordi de ikke har tænkt det ordentligt igennem,” siger Joachim B. Olsen og fortsætter: ”Regeringen forsøger at forklare, hvorfor de vil komme med det her forbud, men den eneste reelle grund er, at man vil holde sig på god fod med nogle diktaturer i Mellemøsten, så de ikke bliver venner med Rusland,” siger han. ”Handlede det om forhånelse alene, så havde man fundet på det for længst, og man havde sandsynligvis også forbudt at brænde Koranen af foran moskeer udover bare ambassader,” siger Joachim B. Olsen.
Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, der har fået overladt opgaven at kommunikere forslaget om lovforslaget, afviser, at regeringen kommunikerer rodet. ”Statsministeren har jo sagt, at det ikke for hende personligt er en ytring. Der går heller ikke noget af mig, hvis man forbyder nogle mennesker at brænde Koranen af, udelukkende fordi de vil håne andre,” Han fortsætter: ”Nej. Jeg mener, det er en ekstremt semantisk diskussion. Jeg bemærker også, at et flertal af danskerne i flere målinger er enige i, at et forbud mod at brænde Koranen er fornuftigt.” (bt.dk)
10/8 2023
Personer, der ejer eller sælger regnbuefarvede ure, som de fremstilles af det schweiziske firma Swatch, kan få tre års fængsel i Malaysia, ifølge landets indenrigsministerium. Landet, der har muslimsk flertal, hævder urene kan “skade moralen”. Homosexualitet er forbudt i Malaysia, og en politistyrke fra indenrigsministeriet har gennemsøgt Swatch-butikker i 11 butikscentre landet over i maj under eftersøgning af ”LGBT-elementer”, herunder i Kuala Lumpur.
Den malaysiske regering udtaler, at urene ”kan skade … nationens interesser ved at promovere, støtte og normalisere LGBTQ+ bevægelsen, der ikke anerkendes af den almene offentlighed”. 172 ure til en værdi af $14,000 (£10,960) blev beslaglagt, fordi de bar akronymet “LGBTQ” og havde seks i stedet for syv farver i deres regnbuesymbol – ligesom ”Pride”-flaget. Beslaglæggelsen henviser til Presse- og Publikationsloven af 1984, som kritikere finder drakonisk. Swatch har lagt sag an mod den malaysiske regering i juni idet man argumenterede, at urene ”ikke udtrykker nogen seksuel aktivitet men blot et morsomt og glædeligt udtryk for fred og kærlighed”.
Der er valg lørdag, hvor premierminister Anwar Ibrahims regering står over for en stærk opposition af malaysisk-muslimske partier, der har kritiseret ham for at han ikke gør nok for at beskytte landets muslimske værdier. (theguardian.com)
9/8 2023
Europa-Kommissionens talsmand Peter Stano udtaler ved en pressebriefing om koranbrændinger: ”Dette er uansvarlige handlinger fra uansvarlige individer, som er interesserede i at skabe splid og problemer og splitte os som samfund.” Stano slår fast, at Europa-Kommissionen tager klar afstand fra koranafbrændingerne i Danmark og Sverige. Han siger, at tiden er til at stå sammen og styrke indsatsen for at fremme tolerance og gensidig respekt.
Stano tilføjer, at OIC (Den Islamiske Samarbejdsorganisation) er en vigtig partner for EU: ”Så vi hilser OIC's skridt til at gå i dialog med EU velkommen, fordi de ønsker at gå i dialog med os, og vi ønsker at gå i dialog med dem, og vi ser frem til yderligere drøftelser med dem.” Peter Stano er ledende talsperson for udenrigsanliggender i EU, hvor Josep Borrell er EUs udenrigspolitiske chef.
Stano tilføjer i en skriftlig kommentar til BT: ”Den Europæiske Union har altid været klar over, at racisme, fremmedhad og intolerance ikke hører hjemme i Europa. Som vi har sagt før, er sådanne handlinger ikke forenelige med de værdier, som EU er grundlagt på. Respekt for mangfoldighed er en kerneværdi i Den Europæiske Union. Det omfatter respekt for religiøse samfund. Disse hensynsløse hadefulde handlinger begået af individuelle provokatører gavner kun dem, der ønsker at splitte os og vores samfund”.
Det er ikke første gang, at EU-Kommissionen udtaler sig om koranafbrændingerne. I juli gik EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borell, ud og fordømte koranafbrændingerne i Sverige og Danmark: ”Det er ikke alt, der er lovligt, som er etisk,” lød det fra Borell. (bt.dk)
7/8 2023
Danmark kritiseres i udenlandske medier på grund af en episode, hvor en Koran blev revet i stykker. Den dansk-iranske kunstner Firoozeh Bazrafkan ødelagde lørdag et eksemplar af Koranen ved at rive den på et rivejern. Demonstrationen fandt sted foran Irans ambassade i København. På en 16 minutter lang video fjerner Bazrafkan sider fra den religiøse bog, krøller dem sammen og river dem på et rivejern. Efterfølgende smider hun dem i en grøn urne på jorden. Kunstneren fortsætter i videoen, indtil der ikke er flere sider tilbage.
Bazrafkans demonstration beskrives i medier i adskillige muslimske lande, herunder Indonesien, Malaysia samt det engelsksprogede Iran International. I Tyrkiet beskriver ikke mindre end 30 medier episoden, dog er det i Tyrkiet ofte det samme nyhedstelegram, der går igen. Videoen spredes også på sociale medier. Bazrafkans demonstration var ”en kommentar til det iranske styres krav om respekt for Koranen,” skriver hun i en pressemeddelelse på sin hjemmeside, hvor hun også har delt videoen. Hun kalder det en ”kunst-performance”. Hun fortsætter: ”det iranske styres krav om respekt for koranen” er et udtryk for ”dobbeltmoral”: ”Styret viser nemlig ingen respekt for kvinders rettigheder og hævder, at netop Koranen berettiger styrets undertrykkelse af millioner af kvinder.” ”Min performance er en hyldest til Irans modige kvinder og deres mænd”.
Kunstnerens happening kommer, efter udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) 30. juli udtalte til DR, at regeringen skal ”finde et juridisk værktøj” til at forhindre Koranafbrændinger foran ambassader i Danmark. Blandt andet Iran har protesteret til Danmark mod ”vanhelligelse af Koranen”, efter eksemplarer af bogen flere gange er blevet brændt af i Danmark og Sverige. B.T. har kontaktet udenrigsministeriet for at spørge, om udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen også mener, at en handling som Bazrafkans bør være forbudt. Ministeriet har afvist at kommentere sagen. (bt.dk)
23/6 2023
Det canadiske parlament vedtager en lov, der kræver, at techfirmaer skal betale lokale nyhedsmedier for at linke til deres artikler, hvilket får Facebook og Instagrams ejere til at sige, at de vil fjerne nyhedsartikler fra begge platforme i landet. Det er det seneste sammenstød i et fremstød fra regeringer verden over for at presse store firmaer som Google og Facebook til at betale for nyheder, som de deler på deres platforme – en kampagne som firmaerne er gået imod i hvert enkelt tilfælde.
Den nye canadiske lovgivning vil presse søgemaskiner og sociale medier til at indgå i forhandlingsprocesser – og bindende aftaler, om nødvendigt – for at få licens til at anvende nyhedsindhold. Loven, kaldet Online News Act, er modelleret efter en lignende lovgivning i Australien fra for to år siden. Den skal “enhance fairness in the Canadian digital news marketplace and contribute to its sustainability,” ifølge en official opsummering. Det er endnu ikke klart, hvornår loven præcis vil træde i kraft. Lovens støtter ser loven som en sejr for nyhedsmedierne, da den vil kompensere for deres svigtende annonceindkomster, der er overtaget af Silicon Valley-firmaerne. (nytimes.com)
18/6 2023
Østrigs sikkerheds- og efterretningstjeneste afværger et terrorangreb på ”pride”-paraden i Wien. Tre drenge på henholdsvis 14,17 og 20 år er anholdt for et planlagt angreb på paraden. Det skriver Østrigs største avis,Kronen Zeitung, der søndag var til stede på et hasteindkaldt pressemøde hos politiet i Wien. De tre drenge med bosniske og tjetjenske rødder er ifølge politiet alle blevet radikaliseret på internettet og sympatiserer med Islamisk Stat.
Chefen for Østrigs sikkerheds- og efterretningstjeneste (DSN), Omar Haijawi-Pirchner, fortæller på pressemødet, at tjenesten blev informeret om drengenes planer, og at de blev sat under ”konstant kontrol.” En af de mistænkte var i forvejen kendt af politiet i forbindelse med terrorhandlinger. Tjenesten ransagede hans hus i god tid inden paraden, og Haijawi-Pirchner forsikrer. at der aldrig har været konkret fare for deltagerne i paraden”.
Ransagningen bragte en række beviser frem i lyset, bl.a. blev der beslaglagt sabler, økser, luftgeværer, knive og kastestjerner. De tre drenge er nu varetægtsfængslet i St. Pölten-fængslet. Arrangørerne af paraden blev med overlæg først informeret om planerne søndag morgen for at forhindre ”frygt og panikreaktioner”, ifølge chefen for efterretningstjenesten. (eb.dk)
18/6 2023
På Folkemødet på Bornholm forbyder det lokale politi Rasmus Paludan adgang med henvisning til, at man ikke kan garantere hans sikkerhed. Han udfører i stedet demonstrationer tæt på Folkemødets område og stiller sig tilfældigt op foran et hus ejet af kendissen Annette Heick. Hun hævder efterfølgende i pressen, at det lykkedes hende at tilkalde politiet og få ham fjernet. Det afvises af både politi, Paludan og vidner på stedet: ”Vi var på stedet, fordi vi selvfølgelig fulgte Rasmus Paludan. Så da han tog opstilling på den givne adresse, gjorde vi også. Men vi har ikke givet ham nogen anvisninger i den forbindelse og han valgte selv at forlade stedet efter noget tid”, siger presseansvarlig ved Bornholms Politi Thomas Kristensen til Ekstra Bladet.
I BTs podcast'Det vi taler om', hævder Heick modsætningsvis, at hun skulle have fået fjernet Paludan, der tilfældigvis holdt en demonstration foran hendes hus. Her skulle hun have et middagsselskab kl. 18 for folk fra den ”øverste, øverste, øverste” hylde. Omkring klokken 17 begynder Paludan en af sine velkendte noget larmende demonstrationer. Hvilket fører til, at Heick og Paludan har en mindre konfrontation, da hun ikke ønsker, at han var der ved hendes arrangement.
Paludans version på Facebook: ”Jeg bliver opsøgt af en blond, hysterisk kvinde, der slår ud efter min megafon flere gange og kræver, at jeg skulle stoppe med at ytre mig politisk, fordi hun havde en forretning, der skulle drives. Jeg sagde - for sjov - at jeg ikke ville blande mig i, hvordan hun passede sit bordel. Det var en lille joke, der kun blev sagt til hende. Ingen andre hørte det.Men nu har hun sagt det i offentligheden, og jeg kan bekræfte, at det var sådan, jeg formulerede mig. Hun opførte sig meget hysterisk og det kunne jo sammenlignes med, hvordan en bordelmutter opfører sig.”
Heicks version på ”Det vi taler om”: ”Jeg skulle have gæster klokken 18 og cirka klokken 17 indfinder Paludan sig stort set lige uden for mit hus, hvor han råber, at han vil brænde koranen.Jeg blev forholdsvis hidsig, vil jeg godt sige. Men prøvede at beherske mig. Jeg gik ud til ham. Han står derude og råber, at han vil brænde koranen. Så jeg går ud til ham målrettet og siger: Kan vi lige få en ordentlig samtale? Så tager han sin megafon op sådan 10 centimeter fra mit ansigt og bare råber det der halløj op i hovedet på mig. Så jeg sætter hånden op foran megafonen og råber igen, om vi kan have en ordentlig samtale? Så siger han: Du skal ikke røre ved mine ting. Og så siger jeg: Du skal heller ikke røre ved mine ting, og de er lige derinde! Så siger han: Gå dog ind og tag dig af dit bordel. Der siger jeg: Ok, jeg opgiver denne her samtale. Så er der jo det, at Rasmus Paludan, han havde faktisk ret til at stå der. Det har han ret til. Det, som Rasmus Paludan ikke vidste, det var, at jeg havde magten til at ændre på den ret. Det betød jo, at med nogle telefonopkald til de rigtige steder, så gik der ikke ret lang tid, så kom der to politibusser med 10 betjente i alt, og hældte Rasmus Paludan ind i busserne og kørte ham væk.”
Personer, der var på stedet, kan dog langt fra genkende, at det var sådan det skete. Ifølge dem forlod Paludan selv stedet af egen vilje og i egen bil, da han var færdig med sin demonstration. Paludan selv på Facebook: ”Hun har fortalt en helt ufattelig løgnehistorie om, hvad der er sket. Hun påstår, at hun ringede til nogle hun kendte, og så kom der 10 betjente, der smed mig ind i en politibus og kørte væk med mig. Det er løgn fra ende til anden. Det er aldrig nogensinde sket. Det har jeg ufatteligt mange vidner på. Jeg forlod området, da jeg var færdig. Det havde intet med Annette Heick at gøre. Så det er aldrig sket, det hun påstår.” Ekstra Bladet har kontakte Annette Heick for at høre, om hun står ved sin fortælling set i lyset af politiets afvisning. Hun svarer: ”Det (afviser historien red.) ved jeg ikke, hvorfor de politifolk, du har talt med, gør. Jeg og flere andre ved, hvad der er sandt og falsk i den historie, så jeg kommer ikke til at kommentere mere på det.” (eb.dk)
22/5 2023
Den belarusiske blogger Roman Protasevitj er benådes fra en otteårig fængselsdom, som han fik 3. maj. Det skriver det statslige belarusiske nyhedsbureau Belta. Protasevitjs anholdelse vakte stor opsigt, da den fandt sted i maj 2021. Han var på vej i fly fra Athen i Grækenland til Vilnius i Litauen, og undervejs blev det Ryanair-fly, han befandt sig i, tvunget af kampfly til at lande i den belarusiske hovedstad Minsk. Han var ved sin anholdelse redaktør på oppositionsmediet Nexta i exil. Efter anholdelsen trådte han tårevædet frem på stats-tv og indrømmede, at han havde været involveret i demonstrationer mod regeringen og i at have lagt planer om at vælte Belarus' præsident, Aleksandr Lukasjenko. Belarus' opposition siger, at han blev tvunget til indrømmelserne. 3. maj i år blev Protasevitj idømt otte års fængsel for en række straffeovertrædelser, bl.a. forsøg på at omstyrte regeringen. Det står ikke umiddelbart klart, hvad årsagen til den hurtige benådning er.
19/5 2023
De seneste fem år har over 50.000 videnskabsfolk forladt Rusland. Det har viceformanden for det russiske videnskabsakademi (RAS) Valentin Parmon ifølge nyhedsbureauetInterfaxfortalt under et møde, skriver The Moscow Times. Det sker på et tidspunkt, hvor Rusland som følge af de vestlige sanktioner bestræber sig på at blive uafhængig af udenlandsk teknologi. Samtidig slår nogle af de videnskabsfolk, der stadig befinder sig i Rusland, alarm. Tre videnskabsfolk fra Institut for Teoretisk og Anvendt Mekanik, som hører under RAS' sibiriske gren, er blevet anholdt og anklaget for forræderi – og det får instituttet til at publicere et åbent brev, hvor der udtrykkes stor bekymring: ”Vi forstår simpelthen ikke, hvordan vi kan fortsætte med vores arbejde. Vi oplever, at enhver artikel eller rapport kan føre til anklager om forræderi.” Instituttet advarer også om, at Rusland går glip af fremskridt indenfor hypersonisk teknologi, som blandt andet bruges til at lave hypersoniske missiler, på grund af forræderianklagerne mod de tre videnskabsfolk. Rektor for Moskvas statslige universitet, Viktor Sadovnichij, sagde i april, at antallet af videnskabsfolk i Rusland, som er under 30 år gamle, er faldet med 25 procent de seneste 10 år. (bt.dk)
19/5 2023
Den amerikanske højesteret afgør, at Andy Warhol ikke havde ret til at tegne på fotografen Lynn Goldsmiths foto af Prince mhp. et billede af musikeren som hans bo gav et magasin licens til at publicere. Hermed begrænser retten rækkevidden af såkaldt fair-use i visual kunst med henvisning til copyright. Stemmerne i retten var 7 mod 2. Dommer Sonia Sotomayor skriver i majoritetsafgørelsen, at fotografens “original works, like those of other photographers, are entitled to copyright protection, even against famous artists.” Afgørelsen lægger vægt på at både Warhol og Goldsmith var aktive i samme kommercielle forretning – nemlig at sælge billeder af Prince til magasiner. “To hold otherwise would potentially authorize a range of commercial copying of photographs, to be used for purposes that are substantially the same as those of the originals,” skriver Sotomayor “As long as the user somehow portrays the subject of the photograph differently, he could make modest alterations to the original, sell it to an outlet to accompany a story about the subject, and claim transformative use.”
I en dissens skriver dommer Elena Kagan støttet af overdommer John G. Roberts Jr., at afgørelsen “will stifle creativity of every sort.It will impede new art and music and literature- It will thwart the expression of new ideas and the attainment of new knowledge. It will make our world poorer.” Uenigheden mellem de to liberale dommere, der ellers ofte er allierede, har en usædvanlig skarp tone. Dommer Kagans dissens, skriver Sotomayor, er karakteriseret ved “a series of misstatements and exaggerations, from the dissent’s very first sentence to its very last.” Dommer Kagan svarede, at dommer Sotomayor overhovedet ikke forstår Warhols kunst: “The majority does not see it. And I mean that literally. There is precious little evidence in today’s opinion that the majority has actually looked at these images, much less that it has engaged with expert views of their aesthetics and meaning.”
Fotografiet blev taget af Goldsmith i 1981, da hun var en succesrig rockfotograf på Newsweek. I 1984, da Prince udgav “Purple Rain,” hyrede Vanity Fair Warhol til at skabe et værk, der skulle ledsage en artikel med titlen “Purple Fame”. Magasinet betalte Goldsmith $400 som en “artist reference,” for at bruge hendes foto og accepterede at kreditere hende og kun bruge fotoet I det ene nummer. Warhol skabte så en serie på 16 billeder, hvor han forandrede fotoet på forskellige måder, hvorved han skabte hvad Warhol-sidens advokater beskriver som “a flat, impersonal, disembodied, mask-like appearance”, og Vanity Fair brugte et fra serien. Warhol døde i 1987, og Warhol foundation overtog ejerskabet. Da Prince så døde i 2016 publicerede Vanity Fair et særnummer, der hyldede hans liv, og det betalte $10,250 for at bruge et andet billede fra serien til forsiden; denne gang fik Goldsmith ingenting. Flertallets analyse er ifølge dommer Kagan simplistisk og naiv: “All of Warhol’s artistry and social commentary is negated by one thing: Warhol licensed his portrait to a magazine, and Goldsmith sometimes licensed her photos to magazines too. That is the sum and substance of the majority opinion.” Sotomayor siger modsætningsvis: “Warhol himself paid to license photographs for some of his artistic renditions. Such licenses, for photographs or derivatives of them, are how photographers like Goldsmith make a living. They provide an economic incentive to create original works, which is the goal of copyright.” Andre Warhol-værker, som hans berømte billeder af Campbells suppedåser, var anderledes, skriver hun: “The purpose of Campbell’s logo is to advertise soup. Warhol’s canvases do not share that purpose,” Justice Sotomayor wrote. “Rather, the soup cans series uses Campbell’s copyrighted work for an artistic commentary on consumerism.” (nytimes.com)
18/5 2023
Den amerikanske højesteret træffer en afgørelse imod to sagsanlæg, der vil pålægge Google og Twitter ansvar for terrorhandlinger inspireret af indhold på platformene, hhv. Twitter v. TaamnehogGonzalez v. Google.
Det angår familier til terrorismeofre, der hævder, at terrorhandlingerne er blevet hjulpet af techgiganternes svigtende fjernelsespolitik over for indhold posteret af terrorgrupper. I sagen mod Twitter hævder amerikanske slægtninge til Nawras Alassaf, at firmaet undlod at overvåge sin platform for konti relateret til Islamisk Stat forud for angrebene på Reina-natklubben i Tyrkiet, der dræbte Alassaf og 38 andre. I Google-sagen siger familien til en udvekslingsstudent dræbt af et Islamisk Stat-angreb i Paris, at Googles YouTube er ansvarlig for at promovere indhold for gruppen. Begge sager henviser til Anti-Terror lovgivningen, der omfatter ansvarlighed for assistance til terroristangreb, og i begge sager afviser retten anklagerne mod techplatformene. “Plaintiffs’ allegations are insufficient to establish that these defendants aided and abetted ISIS in carrying out the relevant attack,” skriver dommer Clarence Thomas i en enstemmig afgørelse i sagen mod Twitter. Retten følger en parallel argumentation i sagen mod Google.
Dermed undviger retten at benytte lejligheden til at udtale sig om den lov, der fraskriver techgiganterne ansvar for indhold posteret af deres brugere, Section 230. Den lov har i årevis været angrebspunkt for kræfter på begge politiske fløje, der søger regulering af internettet. Demokrater kritiserer Section 230 for at beskytte sociale mediers udbredelse af fake news og løgne om valghandlinger og folkesundhed og vil pålægge dem større ansvar for sådant indhold. Republikanere er optaget af, at Section 230 beskytter firmaerne mod sagsanlæg imod beslutninger om at fjerne indhold eller suspendere konti, især efter firmaernes suspension af Donald Trump og personer involveret i 6.januar-angrebet på Capitol.
Afgørelserne er således en sejr for techgiganterne, der har spenderet omfattende lobbyering og kampagner i Washington til forsvar for Section 230. Firmaerne hævder, at indskrænkning af Section 230 vil åbne for en lavine af sagsanlæg, der vil hindre innovation og umuliggøre mange populære webstites. Sagen mod Google fokuserer specifikt på hvorvidt loven beskytter anbefalingsalgoritmer, der er firmaets egne produkter og ikke brugerskabt indhold. “Countless companies, scholars, content creators and civil society organizations who joined with us in this case will be reassured by this result," siger Google-talsmanden Halimah DeLaine Prado "We’ll continue our work to safeguard free expression online, combat harmful content, and support businesses and creators who benefit from the internet.”
Det blev klart i den mundtlige præsentation af afgørelserne, at dommerne tøver med at ændre Section 230. “We’re a court,” siger dommer Elena Kaganog tilføjer at hun og hendes kolleger "are not like the nine greatest experts on the internet.” Flere politikere fra begge partier udtaler, at Højesterets afgørelse også skal ses som en indirekte opfordring til Kongressen om i stedet at lovgive, hvis Section 230 skal strammes. (washingtonpost.com)
18/5 2023
Den amerikanske stat Montana vedtager fuldstændigt at forbyde TikTok i staten med virkning fra 1. januar 2024:
“Today, Montana takes the most decisive action of any state to protect Montanans’ private data and sensitive personal information from being harvested by the Chinese Communist Party,” udtaler statens republikanske guvernør Greg Gianforte efter en flere måneder lang debat. Vedtagelsen eskalerer den nationale debat om et forbud mod den kinesiske tjeneste i hele USA. TikTok, der hævder at have 7000 ansatte i USA, har uden held kæmpet imod forbuddet med støtte fra små virksomheder i Montana, der anvender platformen.
Lovgivningen forbyder app stores som Apple og Google at tilbyde TikTok i staten, selv om de hævder at det er umuligt for dem at hindre tilgang til tjeneste i én enkeltstat. “Governor Gianforte has signed a bill that infringes on the First Amendment rights of the people of Montana by unlawfully banning TikTok, a platform that empowers hundreds of thousands of people across the state,” udtaler Brooke Oberwetter, talsmand TikTok. TikTok, Apple og Google vil kunne få bøder, hvis de lader folk downloade tjenesten i staten.
Det politiske problem er, at tjeneste kan aflevere følsomme brugerdata til den kinesiske regering og sprede kinesisk propaganda til brugerne. Ytringsfrihedsorganisationer er kritiske over for forbuddet i Montana. The American Civil Liberties Union siger, at lovgivningen “flouts the First Amendment.” “The government cannot impose a total ban on a communications platform like TikTok unless it is necessary to prevent extremely serious, immediate harm to national security,” udtaler ACLU. “But there’s no public evidence of harm that would meet the high bar set by the U.S. and Montana Constitutions, and a total ban would not be the only option for addressing such harm if it did exist.” Montana-loven indbærer, at forbuddet ophæves, hvis TikTok købes af et firma, der ikke er forbundet til et land, der er “designated as a foreign adversary.” (nytimes.com)
17/5 2023
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen lancerer en ny udenrigspolitisk linje for Danmark. Her hedder det bl.a.: "Danmark bør fremover stå mindre stejlt på værdier som menneskerettigheder, demokrati og ligestilling for nemmere at kunne få nye venner blandt verdens lande." (tv2)
17/5 2023
Et sagsanlæg anlagt af forældre i Florida åbner en ny front i kulturkrigene. De kræver et stop for forbud mod bøger I skolebiblioteker i Escambia County, et republikansk område i statens vestlige del. Sagen er anlagt af forældre, der gerne ser deres børn udsat for ideer, som censorer har fundet upassende. Sagsanlægget anføres af PEN America og støttes af adskillige forfattere, hvis bøger er blevet forbudt, såvel som deres udgiver forlaget Penguin Random House. Lindsay Durtschi, der er moderen bag sagsanlægget siger: “It’s one thing for you to say, ‘I don’t want my child to read this. But if you take it from the library altogether, you’re also telling me thatmychild can’t read this.” Sagsanlægget argumenterer, at en række fjernelser af bøger i amtet overtræder ytringsfrihedsparagraffen First Amendment ved at nægte forældre og elever adgang til information af ideologiske grunde. Idet der citeres præcedens, argymenterer klagen at mens administratorer har en vis control over, hvad der finds i skolebiblioteker, så tillader det ikke officiel undertrykkelse af upopulære ideer.
“This case is important,” udtaler Scott Wilkens fra Knight First Amendment Institute, “It may place constitutional limits on the authority of school boards to remove books from school libraries.” Sagen kunne stoppe den mani med bogforbud, som Floridas guvernør Ron DeSantis har sat i værk. Mange steder i staten henviser højrefløjsaktivister til hans love og direktiver som bevæggrund for at fjerne bøger fra skolebiblioteker. Mere end 500 bøger blev udpeget til fjernelse i skoleåret 2021-2022 ifølge PEN America, blandt andet bøger med LGBTQ-temaer, ifølge sagsanlægget uden at beskrive ”upassende sexuel adfærd”. Sagsanlægget retter sig ikke direkte imod DeSantis’ lovgivning, men hævder derimod, at selve fjernelsen er forfatningsstridig. Hvis forældrene vinder sagen, kan det skabe klarere forbud imod at skolebestyrelser forbyder bøger af ideologiske grunde, uanset hvilke figenbladsforklaringer, de fremsætter. Durtschi siger “I worry about where this goes next. This is just the beginning of censorship on a much larger level in our public schools.” (washingtonpost.com)
17/5 2023
Højesteret frifinder Berlingske Tidende i en sag om ophavsretten til Den Lille Havfrue. Arvingerne til billedhuggeren Edvard Eriksen betvivlede bladets ret til bringe en tegning af Havfruen med zombieansigt og et billede af havfruen med mundbind på i 2019 og 2020. Afgørelsen i Højesteret kommer efter at både byret og landsret idømte chefredaktør Tom Jensen en erstatning på 300.000 kroner til arvingerne efter skulptør Eriksen. Begge retsinstanser fandt, at det var en krænkelse af ophavsretten, at tegningen og billedet blev bragt i avisen henholdsvis i maj 2019 og april 2020. Højesteret skulle blandt andet tage stilling til, om tegningen var et selvstændigt værk eller en parodi eller karikatur, som ikke krænkede ophavsretten. På højesterets hjemmeside hedder det: ”Højesteret fastslog, at der gælder et parodiprincip i dansk ophavsret”. ”Højesteret fastslog også, at parodier vil kunne betragtes som selvstændige værker, og at det gælder selv, når parodien er meget nærgående, og hvad enten parodien retter sig mod selve originalværket eller mod noget andet”, hedder det. (ritzau.dk)
15/5 2023
I en kongreshøring kalder Sam Altman, CEO for AI-firmaet OpenAI, der har lanceret chatbotten ChatGPT, på politisk regulering af kunstig intelligens. Han fremlagde en løs skitse over, hvad de næste skridt vil være i den hurtige udvikling af AI, som hævdes fundamentalt at ændre økonomien: “I think if this technology goes wrong, it can go quite wrong. And we want to be vocal about that,” siger han: “We want to work with the government to prevent that from happening.” I løbet af det seneste halvår har ChatGPT fået følgeskab af søgemaskinen Bings chatbot, Googles chatbot Bard og den kinesiske gigant Baidus chatbot Ernie. Politiske ledere i kongressen har også varslet regulering. Altman foreslår skabelsen af en styrelse, der udsteder licenser for udviklinen af storskala AI-modeller, sikkerhedsreguleringer og tests, som ny AI skal leve op til, før de gives fri til offentligheden. “We believe that the benefits of the tools we have deployed so far vastly outweigh the risks, but ensuring their safety is vital to our work,” siger han. Men efter tre timers høring henstår det uklart, hvordan politikerne vil respondere på opfordringen. Dusinvis af lovforslag om privathed, regulering, der tvinger firmaerne til at offentliggøre hvordan deres programmer fungerer og hvilke dataset de anvender angående techgiganterne har slået fejl på grund af politisk uendighed og hård modstand fra giganterne. Det omfatter forslag om en uafhængig politisk myndighed der overvåger udviklingen samt antimonopollovgivning, der skal hindre firmaer som Microsoft og Google i at monopolisere den ny industri.
Ved høringen er politikerne generelt velvillige over for Altman og takker ham for at stille op til høring og private møder med ham. Det er den første af en række kongreshøringer om de mulige fordele og ulemper ved AI. Høringspanelets formand senator Richard Blumenthal, democrat fra Connecticut, anerkender kongressens tidligere fejl i forhold til at følge med udviklingen af nye teknologier: "Our goal is to demystify and hold accountable those new technologies to avoid some of the mistakes of the past. Congress failed to meet the moment on social media.” (nytimes.com)
13/5 2023
Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderer, at det kan få 'sikkerhedsmæssige konsekvenser', hvis man viser muhammedtegninger i undervisning i folkeskolen. Men PET har ikke kunnet vurdere risikoen ved obligatorisk undervisning i Muhammedkrisen uden visning af tegningerne – ifølge en sikkerhedsvurdering fra PET, som Justitsministeriet har gengivet i en mail til Jyllands-Posten. Ministeriet skriver således i en gengivelse til avisen: ”PET har peget på, at det ifølge PET ikke er muligt at vurdere den selvstændige sikkerhedsmæssige betydning af, at det måtte blive obligatorisk at undervise i Muhammedkrisen (uden visning af tegninger).” Onsdag afviste regeringen et beslutningsforslag om at gøre undervisning om Muhammedkrisen obligatorisk i folkeskolen, og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til netop vurderingen fra PET. Siden har SF og Danmarksdemokraterne krævet at få den at se. De var blandt partierne, som stillede forslaget. ”Regeringen har hele tiden skubbet PET's vurdering, som vi ikke har måtte se, foran sig i dens afvisning af, at der skal undervises i et stykke alvorligt, men også vigtigt danmarkshistorie, og det fik Venstre til at ændre holdning. Vi finder det mærkeligt, at de har brugt PET's vurdering til at afvise undervisningsforløbet, når PET ikke reelt har en holdning til det”, siger SF's uddannelsesordfører, Jacob Mark.
Før folketingsvalget i november var der et flertal for forslaget. Men efter regeringsdannelsen skiftede Venstre holdning og er nu imod det. Det skete blandt andet med henvisning til den sikkerhedsmæssige vurdering. PET lægger ifølge Jyllands-Posten vægt på, at tegningerne udgør et særligt problem. Det kan få ”… betydelige sikkerhedsmæssige konsekvenser for Danmark og danske interesser i udlandet samt for den enkelte underviser, hvis der indgår visning af konkrete tegninger i undervisningen, uanset om visning af tegninger er obligatorisk eller ej”. Men lærerne skulle ifølge det oprindelige forslag ikke pålægges at vise Muhammed-tegningerne. Det påpeger Jacob Mark over for Jyllands-Posten. Til B.T. siger både Jacob Mark og Danmarksdemokraternes udlændinge- og integrationsordfører, Peter Skaarup, at ministeren vildleder. Men Tesfaye afviser i et mailsvar til B.T. kritikken: ”Forud for behandlingen af forslaget er regeringen selvfølgelig blevet rådgivet af PET. Jeg står fast på, at beslutningsforslaget ikke vil fjerne risikoen.” (jp.dk, bt.dk, eb.dk)
13/5 2023
Twitter blokerer visse posteringer i Tyrkiet op til landets valg søndag 14/5. Firmaet udtaler, at det har “taken action to restrict access to some content in Turkey” begyndende fra fredag 12/5 amerikansk tid, men tilføjer at det spærrede indhold forbliver tilgængeligt i resten af verden. Beslutningen er kontroversiel i forhold til Elon Musks erklærede ytringsfrihedspolitik for Twitter. Kritikere siger at Musk bøjer sig for den tyrkiske præsident Erdogans krav om at slå ned på indhold der støtter oppositionen anført af Kemal Kilicdaroglu, der ligger tæt på Erdogan i meningsmålinger. Den liberale blogger Matt Yglesias i Washington tweeter, at “the Turkish government asked Twitter to censor its opponents right before an election and @twitter complied.” Musk svarer og forsvarer firmaets beslutning: “Did your brain fall out of your head, Yglesias? The choice is to have Twitter throttled in its entirety or limit access to some tweets. Which one do you want?” (washingtonpost.com)
10/5 2023
Studerende på Oxford University vil blive tilbudt såkaldte “welfare resources” for at blive i stand til at klare, at den kønskritiske feministprofessor Kathleen Stock skal tale på universitetet 30. maj. De kritiske studerende havde forsøgt at “cancele” hendes aftalte foredrag ved den prestigiøse foredragsklub Oxford Union, men uden held. Professor Stock blev afskediget fra sin stilling på Sussex University i oktober 2021 efter en proteststorm, da hun havde udtalt, at biologisk køn ikke kan ændres, og har nu givet anledning til en lang chikanekampagne imod hende på Oxford, der hævder at hun er ”transphobic and trans-exclusionary”.
En talsmand for Oxford Union udtaler: “The Oxford Union is deeply committed to its core foundational principle of free speech. In light of this, the Society will take active steps to ensure that the event on May 30th goes ahead as planned. We acknowledge that some of our speakers may hold views that some find offensive – but regardless believe that we must debate complex issues in full. Given the sensitive nature of Dr Stock's views, welfare support will be available.” Matthew Dick, præsident for Oxford Union, siger, at begivenheden vil finde sted, men at medlemmernes velbefindende vil blive “sørget for” under arrangementet: “The Union aims to challenge Professor Kathleen Stock's views and provide a platform for members to question her beliefs in a "mini-debate" format, where members will have an automatic right of reply to their questions, so to uphold the freedom of expression of our members as well that of Professor Stock. The Union assures its members' welfare will be attended to during the event, providing welfare spaces devoted to this, and encourages dissenting members to challenge Professor Stock's opinions, as the Union is devoted to promoting free speech both ways.” Det angiver en alternativ politik efter at talere som ex- indenrigsminister Amber Rudd og den canadiske psykolog Jordan Peterson tidligere har fået foredrag og ophold på Oxford aflyst efter studenterpression. (dailymail.co.uk)
8/5 2023
Iran henretter to mænd ved hængning i Arak-fængslet i det centrale Iran for at ”brænde koranen” og ”fornærme islams profet”. Det drejer sig om Yousef Mehrad og Sadrollah Fazeli-Zare, der var dømt for at stå for sociale medie-konti, der var “dedikeret til ateisme og vanhelligelse af helligdommene”, ifølge nyhedsbureauet Mizan. Sagen angår et Telegram-site ved navn “Kritik af overtro og religion”, for hvilken de to blev dødsdømt for blasfemi plus en yderligere dom på seks års fængsel for at “lede grupper i at handle imod national sikkerhed”. Den iranske højesteret afviste de tos appeller og opretholdt dødsdommene, der nu er eksekveret. (bbc.com)
21/4 2013
En debat er brudt ud i forbindelse med en ny bog om muhammedkrisen. Det er cand.mag. Mette Winding Tops ”Den forkerte muhammedtegner – og andre nuancer af karikaturkrisen”, der benytter en af tegnerne, Lars Refn, som hovedkilde. Han tager afstand til Jyllands-Postens 2005-projekt med tegningerne, som han selv deltog i, idet han fremhæver, at han i sin tegning kritiserede projektet ved at tegne skoleeleven Muhammed, der på arabisk skriver på tavlen, at Jyllands-Postens redaktion er en flok reaktionære provokatører. Han siger nu, at avisens formål var at krænke ”menige danske muslimer”, at det ikke er en satireavis og fremhæver som modsætning den franske Charlie Hebdo, hvis optrykning af tegningerne han støtter. Det fremhæves ofte som en bevæggrund til projektet, at en planlagt bog af Kaare Bluitgen om Muhammed ikke kunne finde illustratorer, idet tre tegnere sagde fra af frygt. Det mener Top kan afsløres som en ”løgn”, idet hun ikke har kunnet identificere tegnerne, og Bluitgen afviser at navngive dem for ikke at trække dem ind i krisen. Samtidig argumenterer hun at frygten for terrortruslen er irrationel, idet der kun er 0,00000028 procents risiko for Vesteuropas befolkninger for at dø i et terrorangreb.
Det har fået fem andre blandt de overlevende muhammedtegnere til at reagere sammen med Bluitgen. De peger blandt meget andet på terrortruslen mod dem specifikt og på PETs beskyttelse af dem, inklusive af Refn. En af de tegnere er Bob Katzenelson, der udtaler: ”Lars er min gode ven, men jeg synes, han er dobbeltmoralsk, når han tager afstand fra Jyllands-Postens projekt, samtidig med at han vil være ambassadør for Charlie Hebdo og Cartooning for Peace. Han prøver at bagatellisere terrortruslen, når vi begge to har stået sammen til vores venners begravelse i Paris (de franske tegnere,red.). Hele forudsætningen for bogen er, at det er en løgn, at vi ikke har ytringsfrihed, samtidig med at vi har været beskyttet af PET i flere år. Under angrebet på Krudttønden kørte en firhjulstrækker med tungt bevæbnet politi i pendulfart mellem min og Lars' adresse. Jeg forstår ikke, at man ikke kan se den sammenhæng.” Top udtaler: ”Mit ærinde har bare været at undersøge, om det kan dokumenteres, at folk sagde nej af frygt, og det kan det ikke. Men jeg har været omhyggelig med ikke at påstå noget. De tegnere, jeg har talt med bredt i tegnermiljøet, har ikke kunnet genkende selvcensuren, og det er vigtigt, for det var Jyllands-Postens anledning til at bringe tegningerne.” På Weekendavisens spørgsmål, om hun kan dokumentere, at Bluitgens udsagn om de tre tegnere er ”løgn”, svarer Top at det ord vil blive fjernet fra kommende oplag af bogen. Tegningerne er ikke – med undtagelse af Lars Refns egen tegning – optrykt i bogen. (weekendavisen.dk)
19/4 2023
Stemmemaskinefirmaet Dominion og tv-kanalen Fox News indgår forlig, netop som injuriesagen imod Fox skulle begynde. Fox indvilger i at betale Dominion 787 mill. dollars – mere end fem mia. kroner – en af de største skadeserstatninger i en amerikansk injuriesag. Fox har forgæves forsøgt at føre et forsvar, der henviser til ytringsfriheden i First Amendment. Ved forliget undgår Fox at blive trukket gennem en ydmygende retssag i de kommende uger, hvor ejeren Rupert Murdoch og en række af kanalens berømte værter ville blive tvunget til at vidne. Sagen har allerede afsløret, at stationens journalister ikke selv troede på at 2020-valget var et resultat af svindel, men at de alligevel fortsatte med at bringe falske nyheder om dette. Det er den første af en række sager mellem producenter af stemmemaskiner og højrefløjsmedier om samme emne. (cnn.com)
13/4 2023
Dominion Voting Systems injuriesag imod Fox News begynder nu i Delaware med udvælgelsen af en jury og forventes at bringe helt nye udviklinger i fortolkningen af amerikansk injurielovgivning og dens forhold til pressefriheden, Udforskningen af sagen har allerede bragt mange interne dokumenter, mails og sms’er fra Fox News frem i det åbne og synes at dokumentere, at kanalen var vidende om at fremlagte påstande om valgfusk – og specielt om Dominions afstemningsmaskiner – var falske. De blev gentagne gange fremført af nyhedsjournalister som Maria Bartiromo og Lou Dobbs og var centrale for daværende præsident Trumps forsøg på at overtale den amerikanske offentlighed om snyd ved valget. Dominion sagsøger Fox for 1.6 milliard dollars, og kanalen forsvarer sig med ytringsfrihedsargumenter: at de dækkede en siddende præsidents påstande om valgsvindel og var beskyttede af den amerikanske First Amendment: “Ultimately, this case is about the First Amendment protections of the media’s absolute right to cover the news,” siger kanalens advokater.
Det er vanskeligt at bevise injurier i amerikansk ret, i stort omfang på basis af Højesterets afgørelse i sagen New York Times v. Sullivan i 1964, det satte en meget høj juridisk tærskel for offentlige personer, der forsøger at bevise de er blevet bagvasket i medierne. Man skal bevise ikke bare, at nyhedsmediet har publiceret falsk information, men også at det gjorde det med “actual malice,” dvs. enten ved at vide, at informationen faktisk var falsk eller ved at udvise en hæmningsløs tilsidesættelse af sandheden. Det anses allerede for bevist af dommeren Eric M. Davis, at Fox’s påstande om Dominion var falske, så juryens kommende afgørelse skal beslutte hvorvidt Fox med overlæg udsendte disse usandheder selv om man vidste at påstandene sandsynligvis var falske. Sagen er politisk så meget mere kompliceret, fordi kritikken over for mediernes omfattende frihed som effekt af New York Times v. Sullivan især – men ikke kun – har været at finde blandt konservative, der samtidig kan nære sympati for Trumps påstande om valgsvindel. Ytringsfrihedstilhængere på venstrefløjen kan modsætningsvis fremføre det argument, at en hård dom til Fox også vil indskrænke friheden for andre medier og indsnævret rummet for at begå fejltagelser i god tro. Sagen kan komme til at involvere vidneudsagn fra centrale spillere som Fox’ ejer Rupert Murdoch, nyhedsjournalisterne Tucker Carlson og Maria Bartiromo samt Suzanne Scott,direktøren for Fox News Media. (nytimes.com)
10/4 2023
Dissidenten Vladimir Kara-Murza udtaler i dag ved det sidste retsmøde i sagen imod ham i Moskva, blandt andet: ”Jeg er overrasket over i hvilket omfang min retssag, i dens hemmelighed og foragt for juridiske normer, har overgået selv ”retssagerne” mod sovjetiske dissidenter i 1960’erne og -70’erne.” Som historiker reflekterer Kara-Murza over udviklingen: ”Jeg er i fængsel for mine politiske synspunkter. For at tale åbent imod krigen i Ukraine. For mange års kamp imod Vladimir Putins diktatur. For at have støttet vedtagelsen af internationale sanktioner under Magnitsky Act imod menneskerettighedskrænkelser.” Kara-Murza fortsætter med at sige, at han ikke – som retten opfordrer ham til – fortryder eller soner noget af dette, men at han tværtimod er stolt af det og kun ærgrer sig over han ikke har kunnet overbevise tilstrækkelig mange af sine landsmænd om det. Selv om det er hans sidste ord i retssagen, beder han ikke om frifindelse, da han allerede kendte dommen, da han for et år siden opdagede han blev forfulgt af sortklædte uniformer i sin bil. ”Sådan er prisen for at tale frit i Rusland i dag”, slutter han. (washingtonpost.com)
25/3 2023
Studenterforsøg på at stoppe en upopulær taler på Stanford Law School ender med den lokale dekans forsvar for ytringsfrihed på campus. Den inviterede var dommeren Stuart Kyle Duncan, der tilhører den amerikanske højrefløj og var inviteret af den lokale afdeling af det konservaive Federalist Society. De uenige studerende mødte frem og afbrød og forhindrede Duncans tale i et såkaldt “heckler’s veto”. Dekan Jenny Martinez formulerede efterfølgende institutionens politik i et tisiders åbent brev og undskyldte på vegne af institutionen og Stanford President Marc Tessier-Lavigne over for Duncan. Hun argumenterer, at der ikke er nogen modsætning mellem ytringsfrihed og diversitet, lighed og inklusion og varsler de studerende om at stedet planlægger et pligtigt halvdageskursus for at styrke denne opfattelse: “There is temptation to a system in which people holding views perceived by some as harmful or offensive are not allowed to speak,” argumenterer hun, “but history teaches us that this is a temptation to be avoided.” (washingtonpost.com)
23/3 2023
En sag mellem whiskyproducenten Jack Daniel’s og VIP Products LLC, der bl.a. laver pibedyr til hunde, er nået Højesteret i USA. Et pibedyr er formet som en whiskyflaske med en parodi på Jack Daniel’s kendte etiket. På pibedyret står i stedet ”Bad Spaniels”, ligesom 'Old No. 7 Tennessee Sour Mash Whiskey' er erstattet af 'Old No. 2 (slang for afføring, red.) on your Tennessee Carpet’. Angivelsen af '40 % alkoholindhold' er på legetøjet erstattet af '43 % lorteindhold' og '100 % ildelugtende'.
”Jack Daniel's elsker hunde og værdsætter en god joke lige så meget som alle andre. Men Jack Daniel's holder endnu mere af sine kunder og vil ikke forvirre dem eller have sin gode whisky forbundet med hundelort”, skriver whisky-gigantens advokat, Lisa Blatt, i retsdokumenterne. Legetøjsproducenten argumenterer i stedet med den forfatningssikrede ret til ytringsfrihed, fordi legetøjet ifølge dem er en tydelig parodi. ”Retten til ytringsfrihed begynder med retten til at håne”, hedder det fra virksomheden i retsdokumenterne. Jack Daniel's tabte tidligere sagen hos en lavere domstol, og virksomheden har modtaget støtte fra en række store virksomheder som Nike og Patagonia. Præsident Joe Bidens regering støtter ligeledes Jack Daniel's i sagen, og mener ikke, at ytringsfriheden trumfer lovgivningen om kundeforvirring. Ytringsfrihedsaktivister støtter derimod legetøjsgiganten, skriver BBC. Der forventes at blive afsagt dom i juni. (eb.dk)
Tjæreborg skole i Vestjylland har pillet et af den autodidakte maler Flemming Sørensen ned. Argumentet er, at det forestiller en russisk tank, der kører over et kabel, der kan fortolkes som en gasleverance til Europa. Forhistorien er, at den pensionerede landmand blev syg i 2009 og donerede en mængde af sine forskellige malerier til skolen, hvor de siden har hængt. Nu er så det nævnte billede fjernet. Nu har skolen pillet maleriet ned. Sørensen udtaler selv: ”Jeg kan ikke lide russerne og den måde, de fører sig frem på. De er så stolte af sig selv, og så tager de en gammel KGB-agent ind som præsident. Det duer ikke sådan noget.” Men samtidig tilføjer han: ”De smed mit maleri i skammekrogen, og det har jeg det skidt med. Jeg er jo stolt af alle mine malerier, men det er klart, det her betyder noget særligt for mig. Der må være nogle, der synes, at det var skræmmende for børnene, jeg mener, det er hysteri”.
På Tjæreborg Skole forklarer skoleleder Jette Sylvestersen hvorfor Flemming Sørensens billede af den russiske kampvogn ikke længere må hænge på skolen: ”Billedet kan ligne en hyldest til Rusland. Det synes jeg ikke, er passende at have hængende på skolen. Det var, mens det væltede ind med flygtninge fra Ukraine, og hvordan skulle de vide, hvad det maleri handlede om. Vi ville ikke have, at den symbolik blev misforstået, for vi er der jo ikke altid som voksne til at forklare det”, siger Jette Sylvestersen og understreger, at mange af Flemming Sørensens andre billeder stadig kan ses på skolen. (jv.dk)
11/3 2023
Den tidligere fodboldstjerne Gary Lineker fyres fra BBC-programmet ”Match of the Day” på grund af udtalelser fremsat på Twitter, hvor han kritiserede den britiske regerings flygtningepolitik og sammenlignede diskussionen om den med 1930’ernes Tyskland. En række studieværter på kanalen trækker sig i protest mod afskedigelsen. BBC udtaler, at Lineker brød kanalens regler for brug af sociale medier. Premierminister Rishi Sunak udtaler, at BBC og Lineker må løse striden, men at han står fast på sin indvandringsplan. (bbc.com)
10/3 2023
Rasmus Paludan er i Sverige blevet sigtet for at have ført hetz mod en folkegruppe samt for overgreb og fornærmelig tiltale mod tjenestemand. Det skriver avisen Expressen. Paludan nægter sig over for avisen skyldig i alle forhold. Forholdene skulle være sket i forbindelse med en koranafbrænding i Malmø 16. april 2022, der førte til voldsomme uroligheder i området. Siden da har Paludan flere gange afbrændt koraner – også i Danmark. (ritzau.dk)
5/3 2023
Floridas guvernør Ron DeSantis arbejder på at indføre en ny lovgivning, der radikalt vil indskrænke ytringsfriheden i staten. Det er et explicit forsøg på at kuldkaste en berømt højesteretsdom fra 1964 i sagen The New York Times Company v. Sullivan. Dommen kræver, at offentlige personer for at kunne vinde en injuriesag skal kunne bevise at en nyhedsorganisation har udvist “actual malice”, aktuel ond intention. Ved at forhindre sagsanlæg, der bygger på uintentionelle fejl, frisatte afgørelsen nyhedsmedier til at udøve kritisk journalistik om folk i offentlige embeder uden frygt for sagsanlæg. Afgørelsen er siden af lavere retsinstanser blevet udstrakt til bloggere og andre, der udtaler sig om offentlige personer. Mange konservative som DeSantis har længe beklaget sig over denne frihed i en medieindustri, som de finder for liberal. Den ny lov vil derfor stærkt indskrænke definitionen af, hvad der skal til for at være en offentlig person og fx udelukke offentligt ansatte som politifolk fra kategorien, selv når de bliver offentlige i kraft af deres handlinger. Samtidig vil loven ændre “actual malice” til enhver anklage, der er “inherently improbable” — umiddelbart usandsynlig – eller som baserer sig på hvad der hedder et ”uverificeret” udsagn af en anonym kilde. Reelt siger lovforslaget, at alle anonyme udsagn, et central redskab for undersøgende journalistisk, er ”forudsat falske” inden for rammerne af en injuriesag. Anonyme kilder var fx grundlaget for meget af The Washington Posts dækning af Watergate og New YorkTimes’ afsløring af Bush-regeringens aflytningsprogram i 2005.
Ifølge loven vil en offentlig person ikke længere være nødt til at bevise “actual malice” for at vinde en injuriesag, hvis anklagen mod personen ikke er re4lateret til grunden til personens offentlige status. Så hvis en person er offentlig kendt for at være valgt som præsident eller guvernør, og et nyhedsmedie udgiver en undersøgelse af personens privatliv eller forretninger urelateret til det valgte embede, så vil loven ikke give særlig beskyttelse af disse udsagn. Loven går meget videre end dette forsøg på at kneble pressen. Den gør det klart at de nye injurieregler også angår enhver enkelt ”ytring på Internettet”, altså et tweet eller en facebook-postering af hvem som helst, eller ”enhver præsentation for et publikum”, altså fx udsagn fremsat ved skolehøringer eller andre offentlige møder. Loven siger at når nogen anklages for at diskriminere mod andre på basis af race, køn eller sexuel orientering, så er den anklage automatisk tilstrækkelig til et sagsanlæg for injurier. Enhver person anklaget for bigotteri baseret på sexuel orientering eller kønsidentitet kunne anlægge injuriesag og være så godt som sikker på at vinde ved at sige at diskriminationen i stedet var baseret på personlige religiøse eller videnskabelige trossætninger. Straffen for at kalde nogen bigot vil være mindst $35,000.
DeSantis har længe kampagneret imod pressefrihed, og loven har stor sandsynlighed for at blive vedtaget; en lidt mildere version er blevet vedtaget i statens senat. Hvis den vedtages, vil loven øjeblikkelig blive udfordret i retten, men det er forudset af forslagsstillerne, der siger, at de vil bruge loven som løftestang til at få Højesteret til at kuldkaste afgørelsen I New York Times v. Sullivan og henviser til at to højesteretsdommere, Clarence Thomas og Neil Gorsuch, allerede har opfordret retten til at genoptage afgørelsen. Men loven kan allerede anrette skade på sin vej til Højesteret, hvis andre stater beslutter at kopiere den. I 1964, sagde Højesteretsdommer William J. Brennan Jr., der forfattede dommen, at den baserede sig på “… the principle that debate on public issues should be uninhibited, robust and wide open.” Det kan omfatte “vehement, caustic and sometimes unpleasantly sharp attacks on government and public officials.” (nytimes.com)
8/2 2023
Svensk politi har afvist at give tilladelse til en ny koranafbrænding foran den tyrkiske ambassade i Sveriges hovedstad, Stockholm. Rasmus Paludan udtaler, at det ikke er ham, der har søgt om tilladelse til at brænde en koran af foran ambassaden. Politiet har været i kontakt med Säkerhetspolisen (Säpo) – den svenske pendant til PET i Danmark – og vurderet, at den almene orden og sikkerhed ikke kan garanteres, hvis demonstrationen blev gennemført, skriver SVT. ”Vi har naturligvis haft en dialog med Säpo, inden vi traf denne beslutning”, siger Ola Österling, pressesekretær ved Stockholms politi. (eb.dk)
31/1 2023
En ægyptisk mand bosiddende i Sverige udsætter sin planlagte demonstration med afbrænding af torahen uden for den israelske ambassade. Han vil dog gennemføre den, ligesom hans plan om at brænde Bibelen på Sergels Torg. (varldenidag.se)
28/1 2023
Rasmus Paludan afbrænder koraner tre steder i København. Samtidig er der voldsomme demonstrationer i Pakistan, Irak og Afghanistan, hvor det svenske flag bliver brændt af. (jp.dk)
25/1 2023
Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump får igen adgang til sine konti på henholdsvis Facebook og Instagram. Det oplyser moderselskabet bag de to sociale medier, Meta, i en udtalelse onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP. Trump har været udelukket fra platformene siden det dødelige stormløb på den amerikanske kongresbygning i Washington 6. januar 2021. Dermed har han været udelukket i to år. For få dage siden bad Donald Trump Facebook om at få sin profil genåbnet inden valgkampen til præsidentvalget i 2024, hvor den tidligere republikanske præsident håber at genvinde magten. Oprindeligt meddelte Facebook, at udelukkelsen var permanent. (bt.dk)
21/1 2023
Den dansk-svenske aktivist Rasmus Paludan brænder koraner af nær den tyrkiske ambassade i Stockholm, hvilket får den svenske udenrigsminister, Tobias Billström, til at reagere på Twitter: ”Islamofobiske provokationer er rystende. Sverige har en vidtrækkende ytringsfrihed, men det betyder ikke, at den svenske regering eller jeg selv støtter de udtrykte holdninger”, skriver han i et opslag på det sociale medie. (dr.dk)
Tyrkiet meddeler, at Sveriges forsvarsminister, Pal Johnson, alligevel ikke er velkommen i Tyrkiet i næste uge. Den svenske forsvarsminister skulle have mødt sin tyrkiske kollega Hulusi Akar for endnu engang at diskutere de tyrkiske forbehold over for et svensk NATO-medlemskab. Men tyrkerne er blevet vrede over, at de svenske myndigheder har givet tilladelse til både Paludans Koran-afbrænding og en demonstration, arrangeret af kurdiske grupper i Sverige, i løbet af lørdag. (tv2.dk)
Tyskland slår hårdt ned på udsagn på sociale medier, der anklages for hate speech. Det omfatter både falske udsagn, chikane og deciderede trusler. Det er udløst af drabet i 2019 på lokalpolitikeren Walther Lübcke, der støttede indvandring og blev hårdt kritiseret for det på nettet. Der er ingen officielle tal på antal sager imod ytringsforbrydelser på nettet, men en undersøgelse af New York Times viser mere end 8.500 sager med mere end 1.000 straffede siden 2018, et tal experter siger kan være meget højere. Straffene kan være bøder i 1-10.000 dollars-klassen, og sager rejses på baggrund af at kriminalefterforskere scanner sociale medier, offentlige databaser og regeringsdata mhp. at rejse sager. GDP-lovgivningen bemyndiger ikke undersøgerne til at kræve netudbydernes samarbejde. Eksempler omfatter politikeren Andy Grote i Hamburg, der holdt sammenkomster under corona, samtidig med han selv havde som opgave at overvåge coronareglerne, modtog netkommetaren ”Du bist so 1 Pimmel” (du er sådan en pik).
Tre måneder senere blev afsenderens hjem gennemsøgt af seks politifolk, hvilket gav anledning til stærk kritik og snak om ”Pimmelgate”, og udsagnet spredte sig som et mem, bl.a. som grafitti. Da så klimaaktivisten Alexander Mai kom i net-skænderi med højrefløjspolitikeren Andreas Jurca, postede førstnævnte et foto af en graffiti med Pimmel-udsagnet, hvilket Murca anmeldte – og fire politibetjente gennemrodede hans lejlighed og konfiskerede hans computere og telefoner. Sådanne sager fremkalder bekymringer for, hvor grænserne går for tysk politis aktivisme imod såkaldt hate speech. (nytimes.com)
18/1 2023
Den systemkritiske marokkanske journalist Omar Radi, der er idømt seks års fængsel for skriverier om korruption, undertrykkelse og usammenhængende statsbudgetter, såvel som af anholdelse af demonstranter imod kongehuset, tages i forsvar af EU-parlamentet. Det får den marokkanske regering til at anklage EU for at blande sig i landets indre anliggender. Det menes især at være Radis kritik af forretningsmanden Mounir Majidi og hans tætte forbindelse til kongehuset, der har udløst at regeringen i marts 2022 anklagede ham for spionage og voldtægt, ifølge Human Rights Watch og Amnesty helt uden beviser.
17/1 2023
Hamline University trækker deres påstand tilbage om at det var ”islamofobi” da deres underviser Erika Lopez Prater i oktober 2022 viste muslimske fremstillinger af Muhammed på et kunsthistorie-kursus. Det udløste en klage fra den studerende Aram Wedatalla, der førte til afskedigelsen af læreren. Dengang underskrev universitetets rektor en beklagelse, der hævdede, at hensynet til muslimer skulle være vigtigere end akademisk frihed. (nytimes.com)