Af Frederik Stjernfelt, 03-08-2010
Necla Kelek er en omstridt person i Tyskland. Hun er samfundsforsker, tyrkisk indvandrer, feminist, og er berømt og berygtet for at kræve kvindefrigørelse i islam – og for at kæmpe imod muslimsk vold mod kvinder. Hendes gennembrud til en større offentlighed kom med bogen Die Fremde Braut (Den fremmede brud) i 2005, der blandede selvbiografi med resultater af hendes videnskabelige arbejde – og som hævdede, at integrationen bevidst modarbejdes ved importen af brude til tvangsægteskaber. Bogen udløste en hed debat, hvor 60 indvandringssociologer hævdede hun generaliserede uholdbart fra enkelttilfælde. Hun svarede, at hendes kritikere forsøgte at skønmale et billede af integrationen, der var helt ved siden at virkeligheden – og en omfattende debat bølgede frem og tilbage. I sin nye bog Himmelsreise lancerer hun en kritik af politisk islam. Hun hævder, at islam er en kollektivreligion, hvor fællesskabet undertrykker individuel frihed – især hvad angår kvinderne – og giver en detailleret beskrivelse af tysk islam i hverdagslivet, ligesom hun hævder, at oplysningen i islam endte før den rigtig begyndte. Især retter hun en hård kritik mod de forskellige tyske islamforeninger, som hun hævder styres af en lille klike af stærkt konservative ledere og imamer, ofte importeret fra Tyrkiet, som ikke er repræsentative for de reelt existerende tyske muslimer – ligesom hun hævder at de moskeer, de bygger, ikke er gudshuse, men politiske instrumenter.
Af Jacob Mchangama, 14-07-2010
In 1670, the Dutch philosopher Baruch Spinoza wrote an emphatic defense of freedom of thought and speech. Spinoza affirmed that freedom of expression is a universal and inalienable right and concluded: “Hence it is that that authority which is exerted over the mind is characterized as tyrannical.” He also argued that freedom of expression is indispensable for peaceful coexistence between members of different faiths and races in a diverse society, holding up as an example 17th-century Amsterdam, “where the fruits of this liberty of thought and opinion are seen in its wonderful increase, and testified to by the admiration of every people. In this most flourishing republic and noble city, men of every nation, and creed, and sect live together in the utmost harmony.”
Læs mere på nationalreview.com.
Af William Jansen, 07-07-2010
D. 2 November 1972 berigede Monty Python menneskeheden med "The Argument Clinic", en sketch hvor Michael Palin lejer John Cleese til en diskussion.
Michael Palin insisterer på en diskussion er "...a connected series of statements intended to establish a proposition." John Cleese insisterer på at en diskussion blot er vedholdende modsigelse af modpartens synspunkter. Noget nær halvdelen af John Cleeses replikker i sketchen er forskellige variationer af "No, it isn't".
Sketchen er sjovere end min gengivelse af den.
Af Søren K. Villemoes, 25-06-2010
D. 8. juni i år kunne Fri Debat byde Puk Damsgård velkommen i Admiral Gjeddes Gård i København. Puk har indtil for ganske nylig været Jyllands-Postens korrespondent i Pakistan, men måtte rejse ud af landet, efter at hun var blevet anklaget for spionage, blasfemi og distribution af Muhammedtegninger. På trods af den tilspidsede situation og spektaklet omkring hendes tilstedeværelse i og pludselige udrejse af Pakistan, var Puk særdeles afslappet og tog det hele med ophøjet, stoisk ro. Efter en kort introduktion gik hun i gang med at fortælle sin version af begivenhederne for de ankomne tilhørere. Og det blev en fængslende fortælling om ytrings- og pressefriheden i Pakistan med udgangspunkt i hendes egen historie som korrespondent i landet.
Læs mere: En fortælling fra Pakistan - verdens farligste land for journalister
Af Jacob Mchangama, 22-06-2010
I en kronik den 16/6 forsvarer Pia Justesen straffelovens §266b – den såkaldte racismeparagraf. For Pia Justesen er det afgørende argument for racismeparagraffen beskyttelsen af minoriteter.
Den uudtalte præmis synes at være, at der skal gælde forskellige regler for debat, når det gælder hvide kristne danskere, end når debatten drejer sig om danskere, som er jøder, sorte eller muslimer. Dermed slår Pia Justesen ind på den multikulturalistiske bane. Det multikulturalistiske forsvar for hate-speech lovgivning er dog i sig selv nedlandende overfor minoriteter.
Der er således en slående lighed mellem multikulturalisterne og de racister, hvis holdninger man vil forbyde. Begge strømninger definerer først og fremmest borgerne ud fra deres tilhørsforhold til en specifik gruppe baseret på race, religion m.v., frem for som individer med lige rettigheder og pligter. I Pia Justesens multikulturalistiske optik er minoriteter tilsyneladende per definition svage og udsatte.
Men muslimer, jøder og andre er ikke ofre, der skal have særlig beskyttelse. Det er en absurd påstand, at minoriteter i Danmark skulle have svært ved at komme til orde i offentligheden. Hvem er det lige der afholder muslimer, jøder, sorte eller homoseksuelle fra at komme til orde og tage til genmæle i debatten? Pia Justesen mener også, at en ophævelse af racismeparagraffen vil være udtryk for »flertalsstyre«.
Læs mere på berlingske.dk.
Af Bjarke Larsen, 16-06-2010
Weekendens Information demonstrerede skammeligt tydeligt, at avisen lige som den øvrige dagspresse har bøjet sig for de fundamentalistiske muslimers krav om, at man ikke må gengive billeder af profeten Muhammed. I den glimrende artikel om den svenske kunstner Lars Vilks, der er blevet overfaldet og udsat for mordforsøg efter at have tegnet en hund med profeten Muhammeds ansigt, manglede selve sagens kerne: en gengivelse af den famøse tegning.
Selv om samtlige danske dagblade heroisk påstår, at de vil bringe Kurt Westergaards bombe-i-turbanen-tegning og Lars Vilks Muhammed-som-hund-tegning, ”hvis det skønnes journalistisk relevant”, så viser praksis, at man reelt har underlagt sig selvcensur og bøjet sig for de voldelige trusler. Hele fem sider fyldte artiklen, men ikke så meget som en antydning af den omstridte tegning var at se noget sted. Hvis tegningen ikke skulle have været bragt i forbindelse med en så stor journalistisk satsning, hvornår skulle den så?
Af Jacob Mchangama, 09-06-2010
Rigsadvokaten har anmodet Justitsminister Lars Barfoed om at ophæve Jesper Langballes parlamentariske immunitet med henblik på at indlede en sag om overtrædelse af straffelovens §226 b den såkaldte racismeparagraf. Jeg må tilstå at jeg er overrasket over den beslutning. Anklagemyndigheden har hidtil haft en meget tilbageholdende linje når det drejer sig om politikere og der er – både fra politikere og andre – fremsat udtalelser, særligt om muslimer, der i min optik er langt værre end Langballes. Men det bekræfter blot, at tiltalepraksis er vilkårlig og der ikke er nogen overordnet rød tråd. I det hele taget demonstrerer den bebudede sag mod Jesper Langballe udmærket, hvorfor racismeparagraffen bør ophæves.
Læs mere på Mchangamas blog Retsstaten på berlingske.dk.
31-05-2010
Jyllands-Postens journalist Puk Damsgård har netop måttet vende hjem fra Pakistan, hvor hun ellers har arbejdet i flere år som korrespondent. Den pakistanske journalistforening har af flere omgange krævet, at den pakistanske regering skulle udvise hende pga. hendes tilknytning til avisen, der bragte Muhammedtegningerne. De pakistanske myndigheder har nægtet at forny Puk Damsgårds visum og anklager hende for lyssky aktiviteter og for at uddele Muhammedtegninger. Og en af landets bedste korrespondenter i Asien er således blevet tvunget væk fra sit vigtige arbejde med at rapportere fra et af verdens mest centrale brændpunkter.
Fri Debat inviterer til foredrag, hvor Puk Damsgård vil fortælle sin version af begivenhederne. Det vil blive et indblik i et samfund, hvor Muhammedtegningerne stadig spøger, og hvor efterretningstjenesten og pressekorpset arbejder tæt sammen.
Arrangementet finder sted d. 8. juni kl. 19, i Admiral Gjeddes Gård,
St. Kannikestræde 10 A, KBH K.
Tilmelding via mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller på facebook.
Af William Jansen, 25-05-2010
Everybody Draw Muhammed Day (EDMD) er kommet og gået. EDMD var flere forskellige ting for flere forskellige mennesker. For nogen var EDMD en anledning til at være Islam-kritiske, og fred, frihed og lykke være med det. For mig handlede EDMD ikke om at kritisere Islam, men om solidarisk at stå fast på ytringsfriheden og retten til at kritisere Islam.
EDMD handlede om at ikke-muslimer ikke er forpligtede på islamiske regler, og at fortolkningen af Muhammed (såvel som Islam) ikke er muslimernes eksklusive domæne.
Læs mere: The Good, The Bad and The Ugly of Everybody Draw Muhammed Day
Af Lars Hvidberg, 21-05-2010
I går var det International Tegn Muhammed Dag, og begivenheden var slået stort op i pressen: Kunne det lade sig gøre at trodse de voldelige trusler fra islamistiske ekstremister?
Desværre ser det ser ud til, at konkurrencen blev lidt af en fuser: Facebook turde alligevel ikke lade siden med tegningerne køre, og også det amerikanske månedsmagasin Reason Magazine endte på en tam finale med en ”Let’s all get along”-tekst og en række billeder, der tydeligvis ikke forestillede Muhammed, men som et andet moderne kunstværk skulle få beskueren til at ”tænke over det at afbillede Muhammed”. Det ser ud til, at profeten Muhammed stadig er urørlig i den amerikanske presse.
Læs mere på Internet Revolutionen på blogs.berlingske.dk.
Af Søren Villemoes og Troels Heeger, 20-05-2010
Reason.com har kåret 20. maj. til international tegn-Muhammed-dag. Læs deres glimrende leder her. Det er jo idag! Og efter at have tjekket deres facebook-profil, ser det ud til at være en kæmpe succes. Tusindvis af tegninger af profeten er allerede væltet ind. Og myndighederne i Pakistan har endda valgt at lukke for adgangen til facebook af frygt for alle de krænkede følelser. Det må man kalde et succeskriterium. Det giver os jo en glimrende anledning til at kigge lidt på, hvordan det egentlig står til med ytringsfriheden, den berygtede islamisme og de politiske skillelinjer i dansk politik for tiden. For der er stadig et stykke vej endnu for mange, især til venstre for midten, at anerkende, at det her er et reelt problem. Et problem, der går udover at være højre eller venstreorienteret.
Da ytringsfrihedsnetværket Fri Debat blev grundlagt for få måneder siden, var det bl.a. med den hensigt at bekæmpe de sidste års tendens til at lade ens forhold til ytringsfriheden afhænge af ens politiske tilhørsforhold. Siden Muhammedkrisen har man nærmest per definition tilhørt højrefløjen, hvis man mente, at især islamismen, men i det hele taget tidens forskellige tendenser mod religiøst begrundede krænkelsesdiskurser, udgør en særlig trussel mod vores frihed til at kunne kritisere koncepter og ideer i den offentlige debat på den måde, vi nu skulle have lyst til.
Side 8 ud af 16