Af Nils Bredsdorff og Torben Bech Dyrbjerg, 12-03-2010
Seidenfadens forlig med Yamani er et frontalangreb på ytringsfrihed, der pakkes ind i kvalm politisk korrekt retorik om dialog, hensyn, forsoning og afspænding. Man kan hæfte sig ved nogle sider af den slags angreb, der handler om relativisme, irrelevans og offerideologi.
Relativisme: Ytringsfrihed relativeres ved at man fremhæver, at verden er blevet mindre, hænger mere sammen, der er flere hensyn at tage og de skal alle sammen afvejes i forhold til hinanden. Dertil kommer almindelig takt og tone med at vise hensynsfuldhed og respekt især overfor dem, der er svage, nede, dømt ude, etc. Argumenter af denne art er typisk vendt mod en stråmand, der er let at skyde ned, nemlig at ytringsfrihed er absolut, dvs. trumfer alle andre hensyn. Dette er figenbladet, der skal dække over at man i realiteten ønsker at negligere ytringsfrihed. Alternativet har været uld i mund og afvejninger frem og tilbage, hvormed man står i stampe og forplumrer alting. Det var den holdning, der prægede store dele af venstrefløjen og ”pæne borgerlige” under Muhammed krisen, der i særdeleshed blev ført frem af Politiken. Med det nylige forlig har man så nået det foreløbige lavpunkt i tilsidesættelsen af ytringsfrihed til fordel for hensynet til ’kultur’.
Af Lars Hvidberg, 10-03-2010
Internettet er den største kommunikationsmæssige revolution siden Gutenbergs bogpresse. Nettet har fundamentalt vendt op og ned på magtforholdene i medieverdenen og relationen mellem borgerne indbyrdes og mellem borger, stat og presse. For det meste til det bedre, både i Danmark og ude i verden. Men udviklingen giver ikke sig selv, for den er et resultat af en række meget specifikke teknologiske udviklinger og en række juridiske bestemmelser – eller fravær af juridiske bestemmelser - der har givet nettet frit spil i et frodigt, halv-anarkistisk og hyper-kapitalistisk landskab, hvor de legesyge entreprenør-hippier og programmeringsnørder i Silicon Valley tæt på San Francisco har været hovedaktører.
Det hele kan godt blive anderledes i fremtiden. Samtidig med at nettet udvikler sig med eksplosiv hast truer en række udviklinger de gamle Wild West-tilstande. I takt med at nettet fylder mere og mere i vores liv, opstår der også større og større incitament til at regulere det på forskellige måder. Nettet er i stigende grad ikke noget ”ved siden af” vores almindelige liv, men simpelthen bare en forlængelse af det. Derfor vil det også i stigende grad blive underlagt (eller forsøgt underlagt) de almindelige regler, der gælder for resten af samfundet – uanset om de regler så passer dårligt til nettets specifikke kommunikationsformer og teknologi. På globalt plan er der lige nu fire hovedområder for trusler imod internetfriheden. Problemerne er meget forskellige fra land til land, men alligevel er der nogle generelle tendenser.
Læs mere på Internet-revolutionen på berlingske.dk.
Af Jens-Martin Eriksen, 10-03-2010
Anti-provokationsteoretikeren møder provokatøren i en diskussion om den sande provokations nødvendighed og kunstkritikkens og kulturlivets lammefromme korrekthed. Diskussion mellem Lars Vilks og Frederik Stjernfelt.
I lyset af den globale gennemslagskraft, som Jyllands-Posten har fået i kraft af sit karikaturstunt med Muhammed som bombemand, kan den svenske tegner Lars Vilks reprise med sin lille hund, der også kaldes Muhammed, godt tage sig ud som et pauvert plagiat. Var den første danske karikaturkrise den virkelige provokation af ”de hellige meninger”, så er den svenske gentagelse måske blot en farce, hvor alle beskyldningerne, slagordene, argumenterne og forklaringsforsøgene gentages? Spørgsmålet er, om de krænkede har noget, at have deres vrede i, eller om det hele er én stor misforståelse? Er Kurt Westergaards og Lars Vilks karikaturer ikke nidtegninger af over en milliard muslimer, men vellykkede forsøg på at provokere en religiøs doktrin? For ingen doktriner er fredhellige i et åbent samfund.
Af Lars Hvidberg, 07-03-2010
Advokat Faisal A. Z. Yamani lancerede i dag på et pressemøde i Beirut sin globale klapjagt på de danske aviser, der har bragt karikaturtegninger af profeten Muhammed. Om forliget med Politiken siger Yamani følgende:
We thank God for our success in reaching a settlement with the Danish Newspaper which has recognized its mistake, apologized, and indicated not to reoffend Muslims and their Prophet (peace be upon him).
Hov! Vent lidt! Sagde han lige, at Politiken havde lovet, at det ikke ville ske igen? Ja da. Men hvad var det, Tøger Seidenfaden igen og igen har hævdet om forliget med Yamani og hans advokatfirma? Vi citerer:
Samtidig er det naturligvis afgørende, at Politiken ikke dermed har påført sig selv nogen form for begrænsning af sin redaktionelle frihed: Også i fremtiden vil det være vores helt egen og frie afgørelse, hvad vi vælger at offentliggøre herunder hvilke karikaturtegninger, vi vælger at bringe.
Hmm, ok … de to positioner virker ikke helt forenelige.
Læs mere på Internet-revolutionen, berlingske.dk.
Af Søren K. Villemoes, 06-03-2010
De seneste dage har bragt en række nye afsløringer i sagen om Politikens forlig med den saudiske advokat Yamani, hvor avisen undskyldte til 94.000 påståede efterkommere af profeten Muhammed. Hver ny afsløring bidrager til billedet af en chefredaktør på meget dybt vand.
Efter at BT spurgte Seidenfaden hvem det egentlig var, avisen havde undskyldt til, blev det åbenlyst, at chefredaktøren ikke vidste det. Da Seidenfaden senere ringer tilbage til avisen og læser et par navne op på de organisationer, der angiveligt skulle stå bag sagsanlægget, viser det sig senere, at den største af disse organisationer, der skulle repræsentere 70.000 efterkommere aldrig har kontaktet advokat Yamani og ikke anede, at der skulle være en retssag mod danske dagblade på vej.
Det viser sig nu, at Yamani selv er initiativtager til retssagen, og at han løj for de danske dagblade, da han sidste år skrev til dem og fortalte, at hans kontor var blevet kontaktet af tusinder af profetens efterkommere, der havde følt sig krænket. I virkeligheden har Yamani og hans far selv startet sagen op, fundet frem til nogle efterkommere og konstrueret hele søgsmålet, så det kunne passe til en retssag i London. Yamani har således været fuld af løgn fra starten af, og Politiken har tilsyneladende ukritisk troet på den saudiske svindler.
Af Søren K. Villemoes, 05-03-2010
Ifølge en pressemeddelelse fra den saudiske advokat Yamani, der netop har indgået forlig med Politiken, har Tøger Seidenfaden indikeret, at han ikke vil støde muslimer igen:
“We thank God for our success in reaching a settlement with the Danish Newspaper which has recognized its mistake, apologized, and indicated not to reoffend Muslims and their Prophet (peace be upon him). We wished that all the Danish Newspapers which published the Drawings accepted to enter into a settlement as Politiken did, and published an apology to avoid multiple jurisdictional litigations and costly damages in favor of our clients." (ME Newswire)
Dette sætter Politikens tidligere erklæring om, at avisen stadig har beholdt sin frihed til at trykke Muhammedtegningerne i fremtiden i et noget tvivlsomt lys. Det er i hvert fald klart, at Yamani ikke har samme forståelse som Seidenfaden i den her sag.
Spørgsmålet er nu, om Politiken overhovedet er kommet ud af dette forlig med sin pressefrihed i behold? Vil Politiken kræve et dementi, eller i stilhed underkaste sig den saudiske overmagt?
Se også:
Malene Busk: Candyfloss-kastrationen.
Søren Villemoes og Troels Heeger: Politikens forlig er et historisk lavpunkt.
Lars Hvidberg: Politiken fanget i injurieturisme.
Berlingske: Advokat klar til global jagt på danske redaktører.
Berlingske: Undskyldnings-klan vil skabe muslimsk adel.
Af Jacob Mchangama, 05-03-2010
I en leder af 12. februar 2010 skrev Informations chefredaktør Bent Winther, at ”det må være en vanskelig opgave i Danmark at opspore nogen, som ønsker at indskrænke ytringsfriheden”, og at det vil være vanskeligt at ”finde nogen, som i juridisk forstand føler denne ret til at ytre sig begrænset og trådt under fode”. På den baggrund konkluderede Bent Winther, at Fri Debat er overflødigt og at medlemmerne skulle bruge deres kræfter på bedre ting. Umiddelbart kunne man fristes til at give Bent Winther ret. Den velrenommerede NGO Reporters Sans Frontieres har Danmark på en global førsteplads når det kommer til pressefrihed. Men lad os alligevel se på om ytringsfriheden har været uantastet i perioden fra Fri Debat blev stiftet 11. februar 2010 og frem til 5. marts 2010.
Af Jacob Mchangama, 05-03-2010
I Fri Debats manifest står der, at ”ytringsfriheden er universaliserbar i den forstand, at den ikke som en selvfølge alene er relevant for Vestlige samfund. Derfor er det afgørende at sætte fokus på og støtte de kræfter der kæmper for ytringsfrihedens udbredelse i andre dele af verden”. Ikke alle deler opfattelsen af, at ytringsfriheden har relevans for ikke-vestlige lande.
Det er svært at komme udenom at ytringsfriheden som en grundlæggende frihedsrettigheder har sit udspring i og er klart stærkest konsolideret i Vesten. Men der findes også en række lande udenfor Vesten og den vestlige kulturkreds, hvor ytringsfriheden respekteres og – ikke mindst – findes der menneskerettigheds- og ytringsfrihedsforkæmpere i de lande, hvor ytringsfriheden bliver systematisk undertrykt. Derfor er udsagnet om, at ytringsfriheden er universaliserbar ikke tom snak fra naive men velmenende Vesterlændinge. Der er noget om snakken. Samtidig er det også vigtigt at pege på, at ytringsfriheden ikke kan tages for givet. Heller ikke i Vesten.
Læs mere på Retsstaten, berlingske.dk.
04-03-2010
Fra Information:
I artikler på højreekstremistiske hjemmesider og i facebookgrupper står højrekritiske bloggeres adresser side om side med trusler om bank og mord på de »røde landsforrædere«.
Margrethe Monika S. Hansen, der er blogger og medlem af Radikale Venstre har fået daglige trusler igennem det sidste halvandet år.
»Jeg modtager både trusler på Facebook, på min blog og i videoer på Youtube. Og det er fra mange forskellige mennesker. Det finder jeg utroligt bekymrende, da de i truslerne refererer til mit hjem og min familie,« siger Margrethe Monika S. Hansen, der ligesom Carl-Erik Zølk på sin blog har rettet skarp kritik af de højreekstreme miljøer.
Læs mere på information.dk.
04-03-2010
Lars Aslan Rasmussen (S) og Serdal Benli (SF) har en kronik i dagens Jyllands-Posten, der peger på, at benægtelsen af det armenske folkemord også spiller en rolle i dansk politik:
Vi sendte derfor et brev ud til samtlige politikere i Danmark, som vi vidste havde rødder i Tyrkiet. Det blev til i alt 25 henvendelser til valgte folketingspolitikere, kommunalpolitikere, folketingskandidater og byrådskandidater. Vi var stensikre på, at politikere, der agerer i et demokratisk land som Danmark, naturligvis anerkendte folkedrabet, og ligesom os syntes, det var på tide at gøre noget ved benægtelsen i Tyrkiet.
Desværre skulle det vise sig at være en meget naiv antagelse. På nær et byrådsmedlem, nægtede samtlige af de adspurgte at være med i en appel til den tyrkiske regering.
Læs mere på jp.dk.
Se også:
Sosun Sendi Hårde vilkår for ytringsfrihed i Tyrkiet.
04-03-2010
Ifølge Politiken:
Retten i Lyngby afviser krav fra den drabsdømte Bjarne Skounborg - tidligere Peter Lundin - om en erstatning på 100.000 kr. fra DF-leder Pia Kjærsgaard i en injuriesag.
Peter Lundin føler sig krænket over Dansk Folkepartis formand, der i Go´morgen Danmark 18. november 2008 udtalte om Lundin:»Han er jo simpelt hen så afstumpet, som man overhovedet kan være«.
Det fik Lundin til at kræve 100.000 kroner i erstatning af Pia Kjærsgaard.
Læs mere på politiken.dk.
Side 11 ud af 16