Jens-Martin Eriksen 30/10 2014
Det er et novum indenfor krænkelsesargumentationen, at man nu ikke længere bare anholder udsagn og udtryk, som man opfatter som kritiske mod sig selv eller sine religiøse eller politiske dogmer. Nu har selve de kontroversielle aspekter spredt sig til, at der også er ganske bestemte emner, der helt enkelt ikke må berøres af andre de de dertil udpegede. Men det er uvist hvordan anti-racister forestiller sig et vogternes råd, der skal godkende kunstneriske udtryk på domæner, som man selv mener at have ejendomsret til.
I forbindelse med diskussionen om Dan Park og hans angivelige racistiske hensigter og udtryk, har omtalen været koncentreret om collagen "Hang on Afrobians". Mange har postuleret sig stødt over, at billedet i stiliseret form forestiller tre sorte mænd hængt i galger. Det er så - som det også er omtalt i den svenske dom over Dan Park ved Malmøs Tingsret - blevet opfattet helt uden nogen kontekstuel historik. Som om det er et visuelt udtryk, der ikke henviser eller refererer til noget udenfor billedet selv. Det er som bekendt et falsum. For billedet er en repræsentation, der behandler en episode, som rent faktisk har fundet sted i virkeligheden. Et overfald, som blev bagatelliseret. Og denne reaktion bliver i billedet repræsenteret ved at blive kontekstualiseret i relation til lynchning af sorte i USA - altså med en ikonisk repræsentation af den amerikanske racismes historie. Men at dette sker i et kritisk perspektiv - og naturligvis ikke med et racistisk, mobiliserende motiv - spiller ingen rolle i forhold til præsentationen af den krænkelse, der postuleres. Her er de tre sorte mænd i galger nok som anledning for at inkriminere Dan Park.
Denne forkortelse i forhold til at aflæse repræsentationen af begivenheder i historisk sammenhæng er meget bemærkelsesværdig. Der er begivenheder og forhold, der nu ikke længere må repræsenteres, helt uanset med hvilket perspektiv. De er på forhånd belagt med en tabuisering. Det kom også til udtryk ved premieren på Steve McQueen's "12 years a Slave", hvor der naturligvis er horrible scener med lynchninger og mishandlinger af sorte. Også her lød der protester, til trods for at filmen begribeligvis er en kritisk fremstilling af racismen i USA' s historie. Et nyligt eksempel på denne tendens til tabuisering af selve genstandsområdet - helt uanset det kritiske perspektiv - var protesten over teaterinstallationen "Exhibit B" på Barbican Centre i London af den sydafrikanske instruktør Brett Bailey. Her lykkedes det at forhindre gennemførelsen af forestillingen med dens kritiske perspektiv på racismens historie, trods de sortes skuespilleres protester. De krænkede var angivelige anti-racister.
Kritikken af tre sorte mænd i galger på Dan Parks collage er således led i en tendens.
http://www.information.dk/508497