Af Rasmus Fonnesbæk Andersen, 02-11-2011
Hvad ville en genopstanden Georg Brandes mene om Muhammed-tegningerne, forbud mod sexkøb, rygeloven, racismeparagraffen - og ikke mindst om de bitre mænd og kvinder, der i dag går for at være kulturradikale?
For 140 år siden i morgen, 3. november 1871, holdt den store danske litterat, kritiker og samfundsdebattør Georg Brandes sin forelæsning Indledning til Hovedstrømninger i det 19de Århundredes Litteratur. I den danske litteratur- og idéhistorie er begivenheden blevet ophøjet til mytologi som startskuddet for Georg Brandes’ oprindelige kulturkamp mellem oplysning, civilisation, fornuft, rationalitet og sekularisme på egen side og deroverfor formørkelse, barbari, obskurantisme, metafysik og religion.
Men der synes at være et brud et sted i den kulturradikale kongerække, hvis fremmeste repræsentanter i dag omfatter Klaus Rifbjerg, Georg Metz og Carsten Jensen. Uoverensstemmelsen mellem det 21. århundredes kulturradikale og Georg Brandes’ (og senere Poul Henningsens) modernitetsprojekt om den enkeltes og samfundets frigørelse fra traditioner, stammetænkning, religion og metafysik lader sig ikke fornægte.
Læs mere på b.dk.