Af Jacob Mchangama, 17-08-2011
Som følge af optøjerne i London har David Cameron og andre britiske politikere luftet mulighederne for at blokere for sociale medier som Twitter samt Blackberry Messenger (BBM) under uroligheder, da sociale medier og BBM har været brugt til at organisere optøjer. Uroligheder skyldes naturligvis ikke sociale medier, men en del tyder alligevel på, at brugen af sociale medier som Twitter samt instant messaging via BBM har spillet en rolle i at organisere urolighederne. Burde man i så fald ikke acceptere, at myndighederne lukker ned for eksempelvis Twitter og BBM i afgrænsede områder under ekstraordinære omstændigheder? Efter min opfattelse bør svaret være nej, selvom man naturligvis bør og kan straffes efterfølgende for at sende beskeder, der klart opfordrer til vold og ulovligheder.
Der er både principielle og praktiske grunde til at sige fra overfor blokering af sociale medier. Først og fremmest er ytrings- og informationsfrihed en helt grundlæggende rettighed, og at afskære adgang til sociale medier for alle – ikke kun en mistænkt - er derfor et meget vidtgående indgreb. Ytringsfriheden er ikke absolut, og indgreb kan således retfærdiggøres bl.a. for at sikre den offentlige orden mod uroligheder. Men sådanne indgreb bør være egnede til formålet og stå i et rimeligt forhold til det formål man forfølger. Og det er i særdeleshed på dette punkt, forslaget halter.For det første er optøjer og uroligheder ikke et nyt fænomen, der er opstået som følge af sociale medier. London og Storbritannien har en lang historie med optøjer.
Læs mere på Mchangamas blog Retsstaten på b.dk.