Demokratiets ophav: Er ytringsfrihed et produkt af kristendommen?

09-05-2011

Foreningen Fri Debat inviterer til debat om demokrati, ytringsfrihed og kristendommen tirsdag d. 24. maj 2011 kl. 19.00-21.00 i Store Sal på Regensen, St. Kannikestræde 2, 1169 København K.

Udspringer demokratiet og ytringsfriheden af kristendommen, eller er de tværtimod udtryk for et brud med religionen? Hvad betyder svarene på de spørgsmål for, hvordan demokratiet og ytringsfriheden bedst forsvares, fremmes og udvikles i et mul...tikulturelt samfund som Danmark, samt internationalt i lande som f.eks. Irak, Egypten og Tunesien?

Paneldeltagerne vil først give deres bud på kristendommens rolle i forhold til udviklingen af demokratiet og ytringsfriheden, og derefter vil der blive åbnet for spørgsmål fra salen.

Paneldeltagerne er:

* Frederik Stjernfelt, professor i Kognitiv Semiotik ved AU, medstifter af Fri Debat og forfatter til bl.a. ”Adskillelsens Politik”.
* Katrine Winkel Holm, teolog og forfatter, tidligere næstformand for Trykkefrihedsselskabet.
* Rune Engelbreth Larsen, idéhistoriker, blogger ved Politiken.dk og forfatter til bl.a. ”Oplysning og tolerance” og ”Karikaturkrisen” (medforfatter Tøger Seidenfaden).
*Henrik Gade Jensen, filosof, forfatter og blogger ved jp.dk.

Arrangementet er gratis.

Se begivenhed på facebook.
***

I den danske 'kulturkamp' fremhæves kristendommen ofte som kernen i dansk og vestlig kultur. Folkeskolerne og DR er forpligtet til at fremhæve den kristne arv, og det er en evig kilde til diskussion, hvilken rolle kristendommen bør spille og har spillet i forhold til demokratiets udvikling. Har kristendommen fremmet ytringsfrihed og demokratiske værdier, eller har den blot i mindre grad end andre religioner stillet sig i vejen for oplysningsbevægelserne?

Det arabiske forår har vist demokratiske fremskridt, men i Egypten har den midlertidige regering også forbudt demonstrationer, straffet den militærkritiske blogger Maikel Nabil med tre års fængsel, indført forhåndscensur for medierne omkring militærrelaterede nyheder samt videreført det gamle regimes blasfemilov, hvorunder blasfemi kan straffes med op til fem års fængsel. Skyldes problemerne med demokratiske reformer i disse lande særlige kulturelle og religiøse forhold, eller er det snarere tidlige faser i udviklinger, som vi også har set i den kristne verden?

Spørgsmålet vedrører også den nuværende debat om multikulturalisme versus integration/assimilation. Der er markant forskel i synet på ytringsfrihed mellem etniske danskere og muslimske indvandrere/efterkommere i Danmark, hvoraf 55 % mener, at det bør være forbudt at kritisere religion, og 80 % mener, at offentliggørelsen af Muhammedtegningerne burde have været forbudt (Capacent for DR). Bør indvandrere og efterkommere tilslutte sig en række universelle, demokratiske værdier uafhængigt af kultur og religion? Bør det danske samfund strække sig for at rumme mennesker med et helt andet syn på demokrati og ytringsfrihed? Eller skal indvandrere og efterkommere i stedet træde ind i en særlig kristen kulturarv for at blive en fuldbyrdet del af demokratiet?