Af Jacob Mchangama, 21-01-2011
I november 1939 anmodede den konservative politiker Carsten Raft daværende statsminister Thorvald Stauning om at forbyde Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Et ønske som Raft langt fra stod alene med. Baggrunden var Sovjetunionens nært forestående invasion af Finland. På trods af, at DKP solidariserede sig med Sovjetunionen – der kort forinden havde indgået en ikke-angrebspagt med Nazi-Tyskland – og var tilhængere af at omstyrte demokratiet og indføre proletariatets diktatur, afviste Stauning Rafts ønske. Ikke af sympati for DKP for Stauning var ”enig med det ærede medlem Hr. Carsten Raft i hans stilling til det kommunistiske parti”. Men fordi et forbud ifølge Stauning ville ”give kommunisterne det martyrium, som de var ude efter, og som var deres eneste ønske“.
Staunings ord er værd at komme i hu i disse dage, hvor politikere ønsker at forbyde den fundamentalistiske organisation Hizb-ut-Tahrir (HuT), samt at forhindre samme i at holde et møde på det Kongelige Bibliotek. Det er ikke første gang, at politikere søger HuT forbudt. Men ved to lejligheder har Rigsadvokaten afvist, at der var fornødent grundlag for et sådant forbud. Det seneste krav om forbud skyldes HuTs invitation til et debatmøde om Afghanistan. På forsiden af invitationen er et billede af Afghanistan med kister med svenske, norske og danske soldater. Af teksten fremgår det bl.a., at HuT vil
“sætte fokus på pligten til væbnet modstand for muslimerne i Afghanistan og omegn. Vi anser denne modstand som fuldt ud legitim. I den sammenhæng vil myndighedernes forsøg på at kriminalisere eller intimidere enhver krigsmodstander også blive belyst…Vi har alle sammen et ansvar! Det er islamisk set uacceptabelt at være passiv og det er ikke tilstrækkeligt bare at være imod krigen på det moralske plan”.
Læs mere på Mchangamas blog Retsstaten på berlingske.dk.