Historien om Wikileaks og Julian Assange kan forekomme som en burlesk og bizar sag med mange overraskende aspekter. Der er beretningen om den forurettede nørd, der leverer fortrolige oplysninger, som han har adgang til på sin arbejdsplads i det amerikanske militær. Lederen af Wikileaks, Julian Assange får denne information tilbudt, og distribuerer den i første omgang ukritisk til pressen, samt promoverer sig med et højst skurrilt manifest af hjemmelavet filosofisk tilsnit, der forsøger at mime tidens tone af hjemløs identitetspolitik med bedagede og hule politiske fraser. Nogle danske publicister har reageret forvirret og skeptisk overfor denne ukonventionelle nyhedsformidling. Chefredaktør for Weekendavisen, Anne Knudsen mener det hele er forkasteligt, fordi informationerne er indhentet på en forkert måde. Det er naturligvis noget vrøvl. En informations kvalitet afhænger ikke af hvordan den er tilvejebragt. Kommentator i Jyllands-Posten, Ralf Pittelkow begår et karaktermord på Wikileaks leder Julian Assange, og mener han er drevet af had til de vestlige demokratier og repræsenterer Aftenlandenes undergang. Men på hvilken måde denne angiveligt storslåede motivation skulle forringe relevansen i nogle af de informationer, som Wikileaks distribuerer, er ikke umiddelbart klart. Chefredaktør for Berlingske Tidende, Lisbeth Knudsen mener at kunne iagttage, at Wikileaks information har en forkert politisk tendens, og at organisationen derfor er korrumperet. Wikileaks er på det seneste blevet saboteret af en række store aktører for formidling af tjenesteydelser, så som PayPal, Amazon og Mastercard ud fra politiske motivationer. Alligevel mener chefredaktøren, at Wikileaks og dets sympatisører udviser en uberettiget mistro til folk i de nævnte organisationer, der bare passer deres arbejde. En så flot arrangeret argumentation fortjener en pris.
Men på trods af disse emotionelt imponerende indlæg er der alligevel grund til at minde om, at der som i Muhammedkrisen er tale om, at den der ytrer sig bliver underløbet af kræfter, der føler sig krænket, og som derfor trodser al respekt for retssikkerheden. I sagen om Jyllands-Postens karikaturer var der tale om anderledes virulente attentatforsøg. Nu drejer det sig formodentlig om den amerikanske administration, der tvinger eller overtaler monopollignende virksomheder til at sabotere Wikileaks arbejde. Forargede publicister i den danske dagspresse lader til at foregive, at forsvaret for den information, der er truet af censur, skulle handle om man kan have personlig sympati for den eller ej. Intet er naturligvis mere forkert. Det handler kun om retten til at fremsætte sit synspunkt eller fremlægge sin information – uanset hvor meget den krænker og sårer de, der vælger at modtage den.
For at sikre Wikileaks fortsatte informationsformidling til trods for de overgreb, der savner ethvert retligt grundlag, opfordrer vi derfor de øvrige danske dagblade til at følge Politikens eksempel og lægge organisationens informationer ud på deres eget site.
Jens-Martin Eriksen
(På vegne af selskabet Fri Debat)
Bragt i Politiken, 14-12-2010.