Af Jacob Mchangama, 02-11-2010
I sidste uge holdt Fri Debat en konference om ytringsfrihed i Mellemøsten og Nordafrika sammen med bl.a. den amerikanske NGO Freedom House. Til konferencen var der inviteret en række journalister, karikaturtegnere, bloggere og menneskerettighedsaktivister fra lande som Egypten, Tunesien, Jordan, Algeriet, Yemen og Libanon.
På konferencen diskuterede deltagerne ytringsfrihed med en række danske og europæiske eksperter og mediefolk. I en arabisk optik var de mest interessante emner, hvordan marginaliserede tilhængere af frihed og demokrati kan udvide rammerne for kritik af de styrer, der dagligt udsætter dem og resten af befolkningen for hårdhændet censur og intimidering. Adskillelige af deltagerne har været i karambolage med myndighederne i deres respektive lande. Flere af konferencens sekulære demokratiforkæmpere berettede om, at de er fanget mellem autoritære regimer på den ene side og islamister på den anden. De autoritære regimer søger at tæmme islamisterne ved at spille religionskortet og påtage sig rollen som religionens vogter, hvorfor både styrerne og islamisterne slår ned på sekulære demokrater. Også regionens kristne kan dog være med på løjerne som i Libanon, hvor landets kristne minoritet har sørget for censur af tv-udsendelser, der udfordrer kristne dogmer. Der blev rettet en ofte hård kritik mod Vesten for at holde hånden over regionens autoritære regimer, og hvad der bliver opfattet som hyklerisk snak om respekt for ytringsfrihed og demokrati, men som alt for ofte ikke bliver til andet end tomme ord. Der kan næppe være megen tvivl om, at der er mere fremtid i at støtte Mellemøsten og Nordafrikas dissidenter end at tage til Egypten og give halve undskyldninger til imamer og autokrater.
Læs mere på Mchangamas blog Retsstaten.