Af Lars Hvidberg, 05-10-2010
Er USA en splittet nation, mellem modstandere og tilhængere af præsident Obama? Kan man ikke længere vedtage love, der repræsenterer værdier, som de allerfleste amerikanere kan være enige i?
Jo, det kan man skam stadig - men det foregår i al ubemærkethed. Man skulle jo nødig fremstå som alt for enig. Den såkaldte SPEECH-lov blev imidlertid uden den store mediebevågenhed underskrevet af præsident Obama 10. august. Loven gik enstemmigt gennem begge kamre i Kongressen og har fået bred opbakning fra civilsamfundet. Du får nok svært ved at finde én eneste amerikaner, der er imod den.
SPEECH er en af den slags fjollede forkortelser, som amerikanske politikere er så vilde med, fordi forkortelsen lyder som det, loven handler om: »Securing the Protection of Our Enduring and Established Constitutional Heritage Act« - en lov til sikring af ytringsfriheden i Forfatningen.
Loven skal beskytte amerikanere imod »injurieturisme«, et moderne fænomen hvor velhavende individer trækker nyhedsmedier i retten andre steder, end mediet har hjemsted - som oftest i London, hvor den engelske retspraksis er venligt stemt over for ømskindede sagsøgere, og har nogle enorme advokatgebyrer, der gør bare truslen om en retssag skræmmende for de fleste aviser eller ugeblade. Spørg bare Ekstra Bladet, der endte med at betale to millioner kroner til den islandske bank Kaupthing.
Den mest opsigtsvækkende amerikanske sag om injurieturisme startede i 2003, hvor forfatteren Rachel Ehrenfeld i bogen »Funding Evil« implicerede den saudiarabiske forretningsmand Khalid bin Mahfouz i finansiering af terrornetværket al-Qaeda. Mahfouz sagsøgte Ehrenfeld - ikke i Jeddah, hvor han boede, eller i New York, hvor hun havde udgivet sin bog - men i London, selvom bogen ikke var udkommet på et engelsk forlag. Imidlertid var den blevet indkøbt i 20 eksemplarer via internettet, og det var nok til, at den ifølge engelsk retspraksis var »udgivet« i England. Vanvittigt, men sandt. Det var en sag, der truede med at få helt forrykte konsekvenser for ytringsfriheden og den frie presse.
I de fleste lande udspringer injurielovgivningen af et ønske om at beskytte herskerne, og den var oprindelig knyttet til lovene om landsforræderi og oprør. I USA er det omvendt: De amerikanske forfatningsfædre var netop oprørere, og de sagde det, magten ikke havde lyst til at høre. De var ytringsfrihedsfundamentalister.
Ehrenfeld-sagen førte til en stærk mobilisering af både højre og venstre. Delstaten New York var den første til at vedtage en »Lex Ehrenfeld« til beskyttelse af ytringsfriheden. Med SPEECH-loven følger hele USA trop: Nu vil retskrav fra udenlandske injuriesager ikke blive efterkommet i USA. Det vil sige, at hvis Khalid ben Mahfouz (eller hans efterkommere, for han døde i 2009) vil have de 1,2 mio. kr., han har krav på ifølge retten i London, vil de amerikanske myndigheder bede ham om at rende og hoppe.
Traditionen kommer lige ud af Forfatningen. Som den navnkundige højesteretsdommer med det specielle navn Billings Learned Hand skrev i en afgørelse i 1943, så forudsætter Forfatningen, »at de rigtige konklusioner er mere tilbøjelige til at fremkomme ved en mangfoldighed af stemmer end ved autoritetens mellemkomst. For mange er dette princip vanvid - men vi har satset alt på det.«
Smukkere kan det næppe siges.
Har tidligere været bragt i Berlingske Tidende, d. 4. oktober 2010.