Ytringsfrihed, men...?

Af Jacob Mchangama, 30-08-2010

I den seneste tids debat om racismeparagraffen har Politiken på lederplads forsvaret denne indskrænkning af ytringsfriheden.

Politikens forsvar for racismeparagraffen og avisens standpunkt i Muhammedkrisen symboliserer et markant skift i centrum-venstres forståelse af ytringsfriheden og er symptomatisk for en debatkultur, hvor ytringsfriheden alt for ofte – både af højre og venstre side – bliver kapret af underliggende interesser.

Ytringsfriheden har aldrig været problemfri for venstrefløjen. Marx kritiserede ideen om universelle menneskerettigheder – inklusive ytringsfriheden – som det kom til udtryk i den franske menneskerettighedserklæring og den amerikanske forfatning. Ifølge Marx begrænsede disse rettigheder sig til at beskytte det »egoistiske menneske«; et individ »indesluttet i sig selv« og sine private interesser, afskåret fra samfundet.

Læs mere på pol.dk.