Debat om injurieturisme d. 4. maj

27-04-2010

Fri Debat inviterer til debat om injurieturisme tirsdag d. 4. maj kl. 19. på Admiral Gjeddes Gård, St. Kannikestræde 10 A ,  1169 København K.

I panelet har vi:

Bent Falbert - Chefredaktør på Ekstra Bladet
Tyge Trier - Mediejurist
Ole Helmersen - Lektor, CBS

NB: Pga. valget i Storbritannien har den britiske ambassadør måttet trække sig.

Injurieturisme er et relativt nyt, men ikke desto mindre meget alvorligt problem for ytringsfriheden. Kort fortalt går fænomenet ud på, at man rejser en injuriesag i et land med særligt gunstig injurielovgivning. Så kan man hive ens modstandere og kritikere ind i en lang og særdeles omkostningsfuld retssag.

Vi har allerede set Ekstra Bladet indgå forlig med den islandske bank Kaupthing i 2006 efter en række kritiske artikler, avisen havde publiceret. Og senest har Politiken indgået forlig med et saudisk advokatkontor, der hævdede at repræsentere 95.000 af profeten Muhammeds efterkommere.

Injurieturisme kan potentielt skabe en international retstilstand, hvor de laveste standarder for ytringsfriheden bliver de gældende. Det kan have uoverskuelige konsekvenser for ytrings- og pressefriheden.

Fænomenet har på det sidste fået stor opmærksomhed både i medierne og fra politisk hold. Men hvad betyder injurieturisme i praksis? Hvilke erfaringer har vi med det? Og hvordan kan man fra politisk hold sørge for, at fænomenet ikke løber løbsk? Hvad er mulighederne for, at en kommende britisk regering vil kunne tage et opgør med fænomenet?

Ønsker du at deltage i arrangementet, skal du tilmelde dig på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Det koster 50 kroner, der vil blive indkrævet i døren.

http://www.admiralgjeddesgaard.dk/