Af Søren K. Villemoes og Troels Heeger, 03-04-2010
Da Fri Debat fornylig valgte at gå sammen med Trykkefrihedsselskabet om at anbefale en fjernelse af blasfemi- og racismeparagrafferne gennem en underskriftsindsamling, vidste vi udmærket, at det ville vække harme i visse kredse. Mange ville automatisk forstå det som om, at vi nu bekendte kulør og afslørede, at vi i virkeligheden er endnu en organisation, hvis formål er at rakke ned på muslimer og lufte hadske vendinger om dem. Alene det at ses i samme lokale som nogen fra Trykkefrihedsselskabet er nok til at falde i unåde hos de mere moralistiske dele af venstrefløjen.
Det er et ret banalt fænomen, der kendes som 'guilt by association': I stedet for argumenter er det lettere at smide folk i bås med nogen, som man allerede har vedtaget er nogle værre nogen. Vi vidste udmærket at dette ville ske, men vi var pænt ligeglade. For Fri Debat er netop oprettet med det formål at bekæmpe den forfærdelige tendens til 'guilt by association', der præger hele ytringsfrihedsdebatten. Nogle mennesker vil hellere slå halsbrækkende kolbøtter på sig selv end at anerkende, at der i disse år er et vældigt pres mod ytringsfriheden specielt fra islamister (men ikke alene!), da de i så tilfælde vil blive associeret med Flemming Rose - hvilket for mange er det værst tænkelige scenarie.
Rune Engelbreth lever således op til alle forventningerne, når han i sit nyeste blogindlæg harcelerer mod Fri Debats parløb med Trykkefrihedsselskabet. Ja, han kalder det ligefrem for en 'alliance'. Hvis Engelbreth nu vidste, at Fri Debat skam også er i 'alliance' med Dansk PEN om emner og fremtidige projekter, så ville dette ord måske ikke have helt samme betydning. Kald det en alliance eller ej, det er ikke det vigtige. Det vigtige her er, at Engelbreth endnu engang forsøger at forsvare den dybt problematiske og ytringsfrihedsfjendske racismeparagraf med en række tynde og svage argumenter, der fortjener et modsvar.
Engelbreth mener f.eks., at man 'blåstempler' racistiske ytringer og især Trykkefrihedsselskabets racisme, hvis man ønsker paragraffen fjernet. Men det er en mærkelig intellektuel blindgyde. Er det en 'blåstempling' af bestemte ytringer, hvis man ikke ønsker dem forbudt? Er det også en 'blåstempling' af DFs politiske holdninger, hvis man ikke ønsker partiet forbudt ved lov? Er det en 'blåstempling' af fascismen og organisationer som Hizb-ut-Tahir, hvis man ikke ønsker dem forbudt ved lov? Nej, det er det ikke. Det handler ikke om at 'blåstemple' bestemte holdninger, men om en række principielle holdninger til grundlæggende demokratiske institutioner.
Det er illusorisk at tro, at man kan komme af med holdninger, man ikke bryder sig om ved at forbyde bestemte ytringer. Det er et nedladende og arrogant syn på den befolkning, som vores liberale demokrati repræsenterer, hvis man tror, at de ikke selv kan finde ud af at håndtere og sortere i de ytringer, de hører. Engelbreth tror åbenbart, at der sidder en masse latente racister ude i det danske land, der straks vil sælge deres sjæl til diverse racistiske ideologier, så snart racismeparagraffen ophæves. Det er ikke bare elitært og arrogant, det er grundlæggende forkert. Den danske befolkning er ikke en flok latente sofaracister. Racismen i Danmark er på retur. Og det skyldes ikke racismeparagraffen, men en rig og nuanceret offentlig debat, der gør folk mere myndige og oplyste.
Engelbreths tiltro til, at den danske racismeparagraf åbenbart indirekte bekæmper racisme baserer sig desuden på en ret dårlig historisk viden. Weimarrepublikken havde f.eks. en af de mest vidtrækkende racismeparagraffer, verden havde set i 1920erne. Den forbød hadsk tale mod både racer og religioner. Men som bekendt førte den ikke til noget. Vi ved alle, hvordan Weimarrepublikken og alle dens antiracistiske paragraffer viste sig aldeles impotente, da Hitler kom til magten i 1933. Tværtimod kan man argumentere for, at racismeparagrafferne tværtimod var med til at tildele martyrroller til folk, der slet ikke burde have været martyrer.
Når Engelbreth siger, at det er helt og aldeles irrelevant for dansk retspraksis og den danske racismeparagraf, at bl.a. OIC presser på for at få sidestillet religion med race i diverse FN-resolutioner, så er han også galt afmarcheret. Problemet er jo netop, at OIC-landene, og Det Europæiske Center for Racisme og Fremmedhad for den sags skyld, jo presser på for, at vi skal have en langt mere omfattende anvendelse af racismeparagraffen. Det er naturligvis vores alles held, at de danske domstole ikke lader sig påvirke af dette pres. Men det sætter os ikke desto mindre i en mærkelig og dårlig politisk position, når vi internationalt skal kæmpe imod at sidestille religion og race, og dermed kriminalisere visse former for religionskritik, når vi rent faktisk allerede har en paragraf, der gør netop dette.
Engelbreth mener desuden at vide, at racismeparagraffen på ingen måde kan hindre, at væsentlige emner tages op, og at særlige forestillinger kan udfordres:
Lad os lige se på 'anklageskriftet' mod racismeparagraffen igen: "Racismeparagraffen åbner for misbrug, så det ikke kun er de modbydelige og frastødende tanker, der rammes, men også dem, der sætter spørgsmålstegn ved gængse dogmer, vedtagne sandheder og fasttømrede forestillinger, og som derfor udfordrer den herskende politiske konsensus."
Hånden på hjertet: Er der bare skyggen af reelle proportioner, endsige sandhed i denne beskrivelse af racismeparagraffens konsekvenser?
Nej, det er rent vås.
Nej, Engelbreth, det er skam ikke det rene vås. Det er vel ikke så lang tid siden, at du har glemt, da den radikale næstformand Zenia Stampe i sidste måned anmeldte drabschef Ove Dahl for racisme, pga. hans udtalelser om den særlige voldelige karakter af rumænske bander. Det viste sig efterfølgende, at Dahl havde fuldstændig ret i sin observation, og at rumænske turistkriminelle tilhører de absolut mest hårdkogte. Med andre ord, Dahl satte fokus på et reelt eksisterende problem. Men racismeparagraffen blev derefter forsøgt brugt til at lukke munden på ham. Nej, han blev heldigvis ikke straffet. Men alene det, at paragraffen eksisterer, betyder, at modstandere kan true folk til at tie stille. Dahl satte ved gud spørgsmålstegn ved nogle rimeligt fasttømrede forestillinger i Zenia Stampes hoved. Og det er der brug for, at man kan gøre, uden at man skal frygte politianmeldelse.
Det mest fjollede er, at Engelbreth til sidst angriber Fri Debat for at fokusere mere på at afskaffe racismeparagraffen end at bekæmpe racisme. Suk. Vi er jo en ytringsfrihedsforening. At forsvare ytringsfriheden er vores eksistensberettigelse. Det ville ved gud være noget mærkeligt noget, hvis en ytringsfrihedsforening har kampen mod racisme placeret højere på dagsordenen end kampen for det frie ord. Det siger vel sig selv. Men det er endnu mere underligt, når flere medlemmer af Fri Debat (herunder undertegnede) skam allerede har brugt masser af spalteplads på at kritisere Lars Hedegaards åndssvage udfald mod muslimer sidste jul. Hvad vil Engelbreth have? Endnu flere fordømmende blogindlæg? Har vi ikke skrevet nok?
Det er ikke mindre fjollet, at Engelbreth forsvarer paragraffen, netop fordi den ikke bliver brugt særligt meget. Det virker som en selvmodsigelse. Men det kan i sidste ende ikke være et argument for eller imod en lov, hvor meget den bliver brugt. En uretfærdig lov, er en uretfærdig lov, og hvis bare én dømmes for noget, som han eller hun ikke skulle dømmes for, ja, så er der blevet begået en uretfærdighed. Og det er en for meget. Det er desuden en myte, at paragraffen ikke bliver brugt særligt meget. Der er hele tiden folk, der dømmes under den, og endnu flere der anmeldes. Kaj Vilhelmsen blev f.eks. dømt for blot et par måneder siden for nogle udtalelser, han var kommet med på den esoteriske og dybt ligegyldige Radio Holger. Hvad mener Engelbreth om dette? Er det godt, at det netop gik ud over Kaj Vilhelmsen? Og i så tilfælde: Hvorfor dog lige ham?
Med internettet er det blevet en regulær umulighed at opretholde racismeparagraffen i praksis. For det første kan alle skrive anonymt lige så racistisk, som de lyster. For det andet ville det kræve en helt åndssvag statslig indsats af overvågning og kontrol, hvis man skulle sikre, at racistiske ytringer ikke kunne spredes i Danmark. Paragraffen har overlevet sig selv. Den giver ikke mening længere, hverken politisk, moralsk eller i praksis. Lad os nu komme af med den.