Af Jacob Mchangama, 19-03-2010
12. marts 2010 var ”verdensdag mod internetcensur”, som markerede, at kampen for ytrings- og informationsfrihed for alvor er rykket ind på den digitale bane. Ytringsfrihedsorganisationen Reporters Sans Frontiérs kunne offentliggøre en rapport over verdens værste ”internetfjender” med lande som Saudi Arabien, Kina, Cuba, Egypten, Iran og Vietnam, hvor bloggere arresteres, internetsider blokeres og online aktiviteter overvåges. I den totalitære stats optik er det naturligt, at internettet censureres. Internettet med blogs og sociale tjenester som Youtube, Twitter og Facebook giver en førhen umulig adgang til øjeblikkeligt at informere medborgere og omverdenen om de uhyrligheder, der foregår i sådanne lande. Det truer den totalitære stats nyheds- og informationsmonopol, der er afgørende for at holde protester og dissens nede.
Men hvordan står det til med internetfriheden i Europa og Danmark? Desværre er der tegn på en bekymrende udvikling, hvor også europæiske stater i stigende grad indfører kontrol og overvågning af internettet. I Frankrig, Tyskland, Storbritannien og Italien har man indført eller overvejer at indføre love, der giver mulighed for øget overvågning og for helt at blokere uønskede hjemmesider og borgernes internetforbindelse, hvis de eksempelvis downloader ulovligt materiale. Muligheden for at lukke for borgernes internetforbindelse diskuteres også i de såkaldte ACTA-forhandlinger om en international traktat til beskyttelse af ophavsret. EU's datatilsynsmyndighed har i den forbindelse udtalt, at planerne om at lukke for borgernes internetforbindelser er et uforholdsmæssigt indgreb i ytringsfriheden.
I Danmark er presset på internetfriheden også stigende. Regeringen har for nyligt fremlagt et lovforslag til en spillelov, der bl.a. pålægger private internetudbydere at blokere udenlandske spiludbyderes hjemmesider efter ”henstilling”. Det vel at mærke uden forudgående retskendelse eller høring. Det er bemærkelsesværdigt, at lovforslaget overhovedet ikke diskuterer, hvorvidt et sådant tiltag udgør censur” eller ”andre forebyggende foranstaltninger” i grundlovens forstand, eller om det er proportionalt i henhold til Menneskerettighedskonventionen. Internetblokeringer er ikke noget nyt. I to tilfælde har danske domstole beordret private internetudbydere at blokere hjemmesider med ophavsretlig beskyttet materiale frem for at henvise rettighedshaverne til at sagsøge de ansvarlige.
I februar 2010 fremsatte Socialdemokratiet et beslutningsforslag om at forbyde såkaldt animeret børneporno. Det vil i så fald betyde, at danskere risikerer samme skæbne som australieren Alan John McEwan, der blev straffet for at have downloadet et klip, hvor tegnefilmsfigurerne fra the Simpsons har sex.
Dansk Folkeparti har i flere omgange udtrykt ønske om at lukke hjemmesiden www.psychedelia.dk, hvor man bl.a. kan læse om narkotiske stoffer. SF er gået endnu videre ved at foreslå, at det blev gjort strafbart at surfe på terrorrelaterede hjemmesider. Det ville i praksis betyde kinesiske tilstande med massiv overvågning af internettet og en vilkårlig og indgribende begrænsning af danskernes informationsfrihed.
Når danske politikere ønsker at censurere internettet, er det givetvis i den bedste hensigt. Men det er en farlig glidebane. Når Kina udøver censur, er det officielt ikke for at kvæle kritik men for at undgå umoralsk og stødende indhold på internettet. Men kriminalitet bør først og fremmest bekæmpes målrettet ved at straffe dem, der eksempelvis besidder eller udspreder børneporno. Ikke ved generel censur, overvågning og begrænsninger af internettet, der rammer uskyldige og medfører vidtgående indgreb i ytrings- og informationsfriheden.
Se også:
Global Voices interaktive verdenskort over truede bloggere.
Lars Hvidberg: Trusler mod internetfriheden.