Af William Jansen, 13-03-2010
FriDebat.nu har været oppe at køre i lidt over en månede. I den periode har vi kritiseret imperialistiske islamister, knæfaldende redaktører, autonome og højreradikale. Vi har svunget os op til et forsvar for den almindelige internet-bruger, den kurdiske befolkning i Tyrkiet, og så kontroversielle størrelser som burkaen, Margrethe Monika Hansen og Kim Møller. Det har været sjovt at forsvare ytringsfriheden.
Nu er det ikke sjovt længere...
Pedro Varela er en ubehagelig mand. Han er tidligere præsident for den spanske, ny-nazistiske forening CEDADE. Han ejer en boghandel i Barcelona, som mestendels distribuerer nazistisk og racistisk materiale. Varela har benægtet holocaust i perfide vendinger, og beskyldt jøderne for at stå bag hver eneste af verdens dårligdomme. Han har tillige “forudset” at blandingen af sorte og hvide vil føre til den vestlige civilisations undergang. Pedro Varela er en mand, som ingen har lyst til at forsvare. Men nogen skal jo gøre det...
When the going gets tough, the tough get going!
Pedro Varela er tidligere blevet dømt for at benægte holocaust. Den dom blev omstødt i 2008, da den spanske forfatningsdomstol mente, at det var forfatningsstridigt at fængsle holocaust-benægtere. Så langt, så godt...
Da anklagemyndigheden ikke kunne få Pedro Varela dømt for holocaust-benægtelse, så retsforfulgte de ham for at distribuere bøger, som opildnede til had og retfærdiggjorde holocaust. Han er netop blevet idømt 2 år og 9 måneders fængsel ved retten i Barcelona, for dette forhold. Valera er altså blevet dømt for at retfærdiggøre en begivenhed, hvis eksistens han har det spanske retssystems ord for at have benægtet!
Den spanske domstol valgte tilmed at beordre en symbolsk handling, som er en ren foræring til ytringsfriheds-forkæmpere. På domstolens ordre er Valeras Hitler-buste, nazi-memoribilia og plakater blevet destrueret.
Når en boghandler bliver dømt for at benægte holocaust, derefter bliver dømt for at retfærdiggøre holocaust, og til sidst får sin yndlings-buste destrueret, så illustrerer det med al ønskelig tydelighed, at retsprocesser rettet mod tankeforbrydelser i bedste fald er en karikatur på retfærdighed.
Skal en mand som Pedro Valera ikke stoppes?
Det spanske samfund er et oplyst samfund, som magter at marginalisere en mand som Pedro Valera. Det spanske samfund har excelleret i marginaliseringens lette kunst i de mere end 30 år, hvor Valera forgæves har forsøgt at udbrede hans tanker.
Pedro Valeras årtier-lange politiske ørkenvandring er et stærkt argument mod hate speech-lovgivning.
...og den der med, at dommeren beordrede mandens buste ødelagt er også ret god.
Kilder:
Kommentarer
Der er noget væsentligt i jeres forsvar for ytringsfriheden, som jeg ikke helt forstår.
I lader til at mene, at hate speech love er forkerte, fordi disse er kontraproduktive og unødvendige.
Men hvad nu hvis visse former for hate speech -- undtaget tilskyndelse til vold -- faktisk er egnet til at fremme racisme og fremmedhad? Mener i i så fald, at det ville være i orden med et sådant indgreb i ytringsfriheden?
Argumentet for at tillade ytringer er forhåbentligt ikke, at disse ikke øver nogen effektiv overtalelsesvirkning, men at disse uanset deres effektivitet skal være tilladt i et frit samfund, fordi intet samfund er berettiget til at foreskrive nogen meningsortodoksi inden for religion, politik, tolerance eller lighed.
Så selv hvis Pedro Varela eller Hizb Ut-Tahrir skulle få held til med ordet at overbevise flertallet om fortræffeligheden i deres ideologiske samfundsprojekt, er den eneste konklusion, der er konsistent med ytringsfriheden, at alle disse anskuelser må fremsættes og i fald at disse accepteres have deres chance.
Disse "møder" er den bedste garant mod de værste forbrydelser begået mod menneskehden, og Hitler, Lenin o.l. følte sig kaldet til at aflyse disse "møder" før de førte deres vederstyggelige planer ud i livet.
Jeg kan ikke fortælle dig, hvad min overbevisning ville være, hvis jeg ikke havde denne tillid til mine medmennesker.
Jeg kan godt forestille mig, at jeg ville sætte Pedro Varela i fængsel, hvis jeg vitterligt mente at dette var nødvendigt for at forhindre Holocaust 2.0. Men det er bare en spekulativ forestilling, som intet har med mine politiske overbevisninger at gøre.
Man kan sagtens støtte en bred (eller ubetinget ytringsfrihed) uden at dele min tillid til menneskets dømmekraft, men jeg kan af gode grunde ikke fortælle dig om jeg selv ville gøre det. For den person, hvis holdninger du spørger ind til, er ikke mig.
Tak for din forklaring.
Hvis vi med 100 % sikkerhed kunne bevise, at ytringsfrihed for hate speech ville føre til et nyt
holocaust, ville jeg om ikke andet anerkende, at teorien bag hate speech love var en plausibel om
ikke legitim grund til at begrænse ytringsfriheden - om ikke andet i visse tilfælde. Det er som
bekendt fortalernes væsentligste argument for mundkurvsloven, at fraværet af regler mod hate
speech åbner mulighed for et nyt holocaust. For at imødegå denne argumentation, som det
umiddelbart er vanskelig følelsesmæssigt at gendrive, må man overveje, om lovens distinktion
mellem hadefulde og ikkehadefulde ytringer og det implicitte offerhierarki mellem forskellige
aktører faktisk yder dette hensyn retfærdighed. Hvis loven uberettiget freder en
befolkningsgruppe, som ikke er offer men som derimod har gjort sig fortjent til at blive hetzet,
er loven i direkte modstrid med sund fornuft.
Hvis man således antager, at en gruppe, der idag er beskyttet af hate speech loven selv er moralsk skyldig i forbrydelser og dadelværdig adfærd mod andre grupper, er det umuligt at lægge gruppen kollektivt for had uden at overtræde hate speech loven.
I hate speech loven gælder der således et implicit offer-krænker hierarki, hvorefter eksempelvis anklager fra hvide kristne mod sorte/muslimer/jøder om herrefolksmentalitet og konspirationer bliver behandlet som hate speech, mens at anklager fra disse grupper mod hvide/kristne bliver behandlet ikke som hate speech men som en magtesløs gruppes mere eller mindre berettigede klager over samfundsmæssige uretfærdigheder. Hate speech loven er derfor ikke i praksis en garanti mod et nyt holocaust, da den i mange tilfælde kriminaliserer majoriteten netop for at hævde, at en minoritetsgruppe vil eller kan begå et holocaust på den oprindelige majoritetsbefolkning. Mogens Glistrup blev faktisk dømt efter § 266 b netop for at hævde eller forudsige, at muhammedanerne ville begå et holocaust (udrydde os) på danskerne.
Hvis en hate speech lov derfor skal give mening ud fra ønsket om at forebygge et nyt holocaust, er det mindre forståeligt, hvorfor anklager mod grupper om folkemorderiske tilbøjeligheder skal være kriminaliseret, blot fordi taleren hedder Mogens Glistrup og den gruppe han advarer imod er muslimer.
Eftersom man ikke kan bevise, om muslimer faktisk om ti, tyve eller tredive år er mange nok og villige til at begå et holocaust på danskerne, mere end at man kan bevise at danskerne til den tid skulle nære den modsatrettede intention, burde en sådan anklage eller forudsigelse da netop være beskyttet som et korrektiv til ytringsfriheden.
Omkostningen ved kriminalisering af et sådant udsagn kan blive, at staten på basis af magthavernes ønsketænkning undertrykker ræsonnementer, som folket har en legitim ret til at høre, enten fordi disse er helt latterlige, eller også fordi disse repræsenterer en plausibel estimation om fremtiden.
Tak for opmærksomheden. I gør et fantastisk godt arbejde. Og bortset fra smutteren om kommerciel ytringsfrihed er i mere teoretisk kohærente end TFS.
Til min kommentar om hate speech forbuds angivelige præventive sigte kan jeg tilføje, at bømanden om et muligt holocaust som følge af for megen ytringsfrihed er endnu mere problematisk, fordi det aldrig kan udelukkes, at en nation en gang i fremtiden kan se sig nødsaget til at bruge drastiske midler mod en fjendtlig befolkningsgruppe under en eksistentiel nødsituation.
Hate speech forbud er derfor farlige, fordi disse påtvinger ytringsfriheden en humaniserende diskurs, som måske eller måske ikke rækker til fremtidens behov for videst mulig diskussion af alle tænkelige politiske og moralske implikationer. Vi kan idag mene, at Kaj Vilhelmsen eller Mogens Glistrup har uret i, hvilket svar den multikulturelle samfundsudvikling vil påkræve, men eftersom ingen kan spå med absolut vished om fremtiden, bør ingen politisk option, uanset hvor skør den forekommer være underlagt en mundkurvslov der forbyder dens fremsættelse ssom et politisk legitimt alternativ.
Henning Koch og helle den humanistiske sagkundskab, der bifalder hate speech love er dybt totalitær, fordi den uden dybere reflektion forudsætter, at ingen af de kriminaliserede konklusioner kan bidrage positivt til samfundsdebatten. Men grundlæggende set er det jo umuligt at modbevise, at muslimer vil udrydde eller undertrykke de vantro, så snart de bliver mange nok; at sorte ikke vil begå et folkemord på hvide; at mange sigøjnere ikke er tyvagtige; at hvide ikke nærer latent modvilje over for sorte; og ikke mindst at ingen befolkningsgruppe, der idag er omfattet af lovens beskyttelse ikke nærer herrefolksintentioner over for andre grupper. Loven opererer ikke på basis af påviselig sandhed men på basis af moralistisk ønsketænkning om, at ingen beskyttet gruppe kan være kategorisk farlig og hinsides humanistisk sameksistens.
På den måde er loven defacto ensbetydende med et kætteriforbud, da den ikke kun kriminaliserer den beregnende løgn men i lige så høj grad moralske ræsonnementer, der strider mod en af magthaverne dikteret ortodoksi.
THE CHALLENGE OF HATE SPEECH IN THE EUROPEAN COURT OF HUMAN RIGHTS CASE LAW: IN
MEMORY OF RONALD ST. J. MACDONALD (1928-2006).
Artiklen kan muligvis have relevans i den danske debat om § 266 b. I Lars Hedegaards formandsberetning fra Trykkefrihedsselskabets generalforsamling 13. marts 2010 blev det oplyst, at han er blevet sigtet for overtrædelse af racismeparagraffen.
Desværre er artiklen ikke frit tilgængelig online men kan findes i fuldtekst via LexisNexis.
RSS feed for kommentarer til dette indlæg.