08-03-2010
Fra Özlem Cekics blog på jp.dk:
Tidligere under mit besøg snakkede jeg med en journalist fra den største Tyrkiske avis, Hürriyet. Han fortalte frustreret om, hvordan skattemyndighederne har givet Dogan Ajans (et af de største mediehuse i Tyrkiet) en bøde i milliardklassen for at lave regeringskritisk journalistik. Bøden er administrativ, og det betyder, at der hverken er en konkret anklage eller en retssag, som kan ankes eller vindes. Beløbet er langt større end hvad mediehuset er værd. Derfor har de nu besluttet, at nedtone de kritiske historier af frygt for at de vil blive straffet igen. Det er selvcensur af den slemme slags.
Den journalist jeg snakkede med er meget anerkendt i Tyrkiet. Alligevel har Tayip Erdogan i flere medier åbenlyst opfordret chefredaktørerne til at fyre ham og flere andre kritiske journalister. Det er ikke bare stærkt bekymrende, det er direkte chokerende, når en premierminister på den måde blander sig i pressefriheden.
Læs mere på jp.dk.
Se også:
Sosun Sendi: Hårde vilkår for ytringsfriheden i Tyrkiet.
Politiken: SF'er får tyrkere til at udvandre.