Af Søren K. Villemoes, 06-03-2010
De seneste dage har bragt en række nye afsløringer i sagen om Politikens forlig med den saudiske advokat Yamani, hvor avisen undskyldte til 94.000 påståede efterkommere af profeten Muhammed. Hver ny afsløring bidrager til billedet af en chefredaktør på meget dybt vand.
Efter at BT spurgte Seidenfaden hvem det egentlig var, avisen havde undskyldt til, blev det åbenlyst, at chefredaktøren ikke vidste det. Da Seidenfaden senere ringer tilbage til avisen og læser et par navne op på de organisationer, der angiveligt skulle stå bag sagsanlægget, viser det sig senere, at den største af disse organisationer, der skulle repræsentere 70.000 efterkommere aldrig har kontaktet advokat Yamani og ikke anede, at der skulle være en retssag mod danske dagblade på vej.
Det viser sig nu, at Yamani selv er initiativtager til retssagen, og at han løj for de danske dagblade, da han sidste år skrev til dem og fortalte, at hans kontor var blevet kontaktet af tusinder af profetens efterkommere, der havde følt sig krænket. I virkeligheden har Yamani og hans far selv startet sagen op, fundet frem til nogle efterkommere og konstrueret hele søgsmålet, så det kunne passe til en retssag i London. Yamani har således været fuld af løgn fra starten af, og Politiken har tilsyneladende ukritisk troet på den saudiske svindler.
En ny muslimsk højadel
Berlingske Tidende kunne desuden afsløre i torsdags, at Yamani og hans far er igang med at etablere en ny muslimsk højadel baseret på Muhammeds efterkommere. Eller mere nøjagtigt: Overklasse klaner, der påstår, at de nedstammer fra Muhammed. Stamtavlerne er nemlig efter al sandsynlighed det pure opspind, og blot en måde for de rigeste og mest magtfulde klaner i Jordan, Saudi Arabien og Marokko at stadfæste deres priviligerede position yderligere. Det er Yamanis far, der står bag samlingen af disse 'adelige'. Han er Saudi Arabiens 44nde rigeste mand og tidligere olieminister i landet.
Formålet med retssagen er at skabe momentum for denne forening. Med andre ord har Politiken med forliget bidraget til arbejdet med at etablere denne nye muslimske højadel, der vil kunne bruge denne sag til yderligere at stadfæste deres magtposition som de særligt priviligerede efterkommere af profeten Muhammed i en række korrupte og undertrykkende regimer i Nordafrika og på den arabiske halvø.
Pressefrihed intakt?
Selv forsvarer Seidenfaden sig med, at Politiken ikke har opgivet retten til at trykke Muhammedtegninger i fremtiden. Efter hans mening har Politiken således ikke opgivet noget som helst, og avisens pressefrihed er derfor intakt. Men det er tilsyneladende ikke den opfattelse, som Yamani har. I sin pressemeddelelse fra igår, kunne han nemlig erklære, at Politiken havde indikeret overfor ham, at avisen ikke vil støde muslimer eller profeten i fremtiden. Med andre ord har Seidenfaden ifølge Yamani indgået en uformel aftale om ikke at trykke tegningerne igen, uden at dette dog fremgår direkte af forligspapirerne. Politiken har ikke krævet et dementi, og vi må således indtil videre antage, at Yamani blot er mere åbenmundet omkring Seidenfadens og hans mere uformelle aftaler end Politiken.
Intern strid
Fordømmelserne har været bredt funderede. Ingen andre danske dagblade har støttet Politikens beslutning, og politikere over en bred kam fordømmer alle forliget. Fra SF til DF er der enighed om, at avisen har lavet en bommert. Kun de Radikale har valgt at støtte Seidenfadens forsøg på 'dialog', som Vestager kaldte det. Forliget er desuden blevet fordømt af Journalister Uden Grænser og af en lang række redaktører i udlandet, specielt i Norge, hvor man selv har været udsat for pres pga. Muhammedtegningerne.
Det har fra starten stået klart, at Seidenfaden var isoleret i denne sag. Og rygterne om intern splid i Politiken har længe verseret. Nu er konflikten tilsyneladende brudt ud i lys lue. 38 Politiken-journalister tager idag afstand til avisens undskyldning og forliget med advokat Yamani. Der er tale om et hidtil uset oprør mod Tøger Seidenfadens lederskab, der muligvis synger på sidste vers. I hvert fald forekommer det, at en række journalister i huset ikke føler, at de har noget at miste ved åbent at kritisere deres egen redaktør. Den eneste fra Politikens lederkollegie, der har erklæret sin støtte til forliget, er desuden Anita Bay Bundegaard. De andre har været larmende stille.
"Det er en misforståelse"
Seidenfaden selv afviser al kritik som misforstået. Han mener, at forliget vil blive belønnet i Mellemøsten med muslimsk velvilje. Men den lader tilsyneladende vente på sig. På Dansk-Egyptisk dialoginstitut i Cairo melder man om en særdeles afdæmpet reaktion på forliget. Ingen har tilsyneladende bidt mærke i det, og indtil da vil Seidenfadens forsøg på public diplomacy i Mellemøsten flagre i vinden.