Af Jacob Mchangama, 05-03-2010
I en leder af 12. februar 2010 skrev Informations chefredaktør Bent Winther, at ”det må være en vanskelig opgave i Danmark at opspore nogen, som ønsker at indskrænke ytringsfriheden”, og at det vil være vanskeligt at ”finde nogen, som i juridisk forstand føler denne ret til at ytre sig begrænset og trådt under fode”. På den baggrund konkluderede Bent Winther, at Fri Debat er overflødigt og at medlemmerne skulle bruge deres kræfter på bedre ting. Umiddelbart kunne man fristes til at give Bent Winther ret. Den velrenommerede NGO Reporters Sans Frontieres har Danmark på en global førsteplads når det kommer til pressefrihed. Men lad os alligevel se på om ytringsfriheden har været uantastet i perioden fra Fri Debat blev stiftet 11. februar 2010 og frem til 5. marts 2010.
To folketingspolitikere – Pia Kjærsgaard fra DF og Per Clausen fra Enhedslisten - har modtaget dødstrusler. PET har gennemført en aktion mod venstreradikale, som mistænkes for at ville ty til vold mod deres modstandere. I Informations egne spalter kunne man den 4. marts 2010 læse, at højreradikale udsætter venstreorienterede bloggere for trusler og chikane på Internettet. I samme periode har socialdemokratiet fremsat et lovforslag om at forbyde animeret (og dermed offerløs) børneporno, hvilket fik opbakning fra SF og DF (og såmænd også fra formanden for Trykkefrihedsselskabet). Dansk Folkeparti har foreslået at lukke hjemmesiden www.psychedelia.dk uanset, at Sundhedsministeren tidligere har konkluderet, at siden ikke er lovstridig. I Københavns Byret er en journalist og en nyhedschef fra TV2 blevet pålagt at vidne om hvem der var kilde til lækagen i jægersagen, hvilket selvsagt underminerer pressens muligheder for at lave dybdeborende og kritisk journalistik.
Sidst men ikke mindst har Politiken som bekendt indgået et forlig med den saudi-arabiske advokat Yamani på vegne af mere end 94.000 selvudnævnte og uidentificerede efterkommere af Profeten Muhammed. Et forlig som heldigvis på lederplads i Information blev kaldt ”pinligt” og udtryk for at Politikens chefredaktør nu har ”vist, at hvis man vil true ytringsfriheden og tryne medierne, skal man bare lægge sag an, hvis man er mange nok”.
Selv i et frit land som Danmark kan man altså på blot tre uger finde adskillige eksempler på, at både politikere og privatpersoner ønsker at begrænse ytringsfriheden.