Tidslinje over presset imod ytringsfriheden 2021

 

16/9 2021

Facebook annoncerer en ny politik vendt imod grupper der koordinerer onlineaktivitet for at sprede misinformation, had og ”social harm”, men uden at overtræde firmaets eksisterende retningslinjer imod ”inauthentic” indhold. Facebook anvendte straks den nye politik imod ”coordinated social harm” til at lukke store dele af et tysk online netværk, der propagerer, den såkaldte ”Querdenken” konspirationsteori, der har opildnet til modstand mod regeringsrestriktioner imod covid 19-pandemien. I denne aktion går firmaet hinsides sit langvarige argument imod “uautentiskhed” som central markør for forbudt indhold på platformen – som begreb for vildledende adfærd, hvor sociale mediebrugere forsøger at manipulere andre mens de skjuler deres identitet og faktiske synspunkter.

De fleste af Facebooks fjernelser af disinformationsoperationer i de senere år – både blandt udenlandske og hjemlige aktører – har været baseret på firmaets karakteristik af grupper, der indgik i ”koordineret, uautentisk adfærd”, også kaldet ”CIB”. Begrebet har dog længe været problematisk, fordi det i mange tilfælde har været vanskeligt at bestemme hvem brugerne var og hvad de mente. Eksisterende forbud mod hate speech, chikane og opfordring til vold tillod allerede Facebook at skride ind imod individuelle konti, der overtrådte disse regler. Firmaet havde også en politik med sanktioner imod “farlige organisationer”, typisk anvendt om ekstremistgrupper forbundet med vold.

Firmaet udtaler nu, at man behøver en ny politik for aktion imod bevægelser, der intentionelt forårsager ”social skade” – men som ikke lever op til kriteriet for en ”farlig organisation”: ”Vi anerkender at sådanne indholdsovertrædelser i nogle tilfælde begås af en tæt organiseret gruppe, der arbejder sammen for at styrke medlemmernes skadelige adfærd og gentagne gange krænker vores indholdspolitikker”, siger Nathaniel Gleicher, Facebooks sikkerhedspolitiske leder i en blogpostering, der annoncerer den ny udvikling. ”I sådanne tilfælde overskrider det skadespotentiale, der forårsages af hele netværkets aktivitet i stort omfang effekten af hver individuel postering eller konto”. Gleicher siger, at den ny politik tillader firmaet lettere at agere imod ”kernenetværket” i en gruppe, der begår udbredte overskridelser.

Firmaets talsmænd siger, at den tyske Querdenken-gruppe, hvis navn betyder ”tværtænkning” har brugt fordoblede konti og andre koordineringsteknikker til at sprede misinformation om covid, hate speech og opfordring til vold i en sådan skala, at det kaldte på systematiske håndhævelsesaktioner, selv om man veg tilbage for helt at forbyde gruppen. Facebook afslører ikke, hvor mange konti og sider, der er blevet fjernet, men siger, at antallet er ”relativt lille” – mindre end 150 på både Facebook og dets underfirma Instagram. (washingtonpost.com)

 

13/9 2021

Wall Street Journal afslører i en kritisk artikelserie, at Facebooks interne forskningsteams i årevis har kortlagt skadelige effekter af platformen, uden at firmaet har offentliggjort fundene, samtidig med at platformens ledere har udtalt sig stik imod dens egne forskningsresultater. Samtidig afslører WSJ, at Facebook anvender et program der ”hvidlister” millioner af kendisser, så de undtages fra firmaets almindelige moderering af indhold og fjernelse af posteringer, der strider mod firmaets brugerreglement. Programmet går under navnet ”cross check” eller ”XCheck” og beskyttede i 2020 5.8 millioner kendis- eller ”VIP”-brugere af Facebook og Instagram imod at blive udsat for indholdsmoderering. (cbnc.com)

 

13/9 2021

En twitterbruger i Hamborg får sin lejlighed gennemsøgt af seks politifolk kl. 6 om morgenen, fordi han tre måneder tidligere har kaldt politikeren Andy Grote ”ein Pimmel” (en tissemand). Politiet scanner hans elektroniske udstyr og betragter dette udsagn som en online ”fornærmelse”, der er strafbar ifølge tysk lov. Aktionen forårsager oprør på nettet, hvor folk anfører, at der ikke er fremsat nogen trussel. Twitterbrugeren anvender dæknavnet ”ZooStPauli” og beskriver sig selv som ”antifascist”. (washingtonpost.com)

 

9/9 2021

Myndighederne i Hong Kong slår ned på byens museum over Tiananmen massakren dagen efter fire medlemmer af den NGO, der kørte det, blev arresteret. Det sker same dag som 12 aktivister erklærer sig skyldige i at have gennemført en mindehøjtidelighed over Tiananmen begivenheden sidste år. 4. juni-museet, der i to år har udstillet information og historiske genstande relateret til studenterurolighederne i Beijing 4. juni 1989, køres af “Hong Kong Alliance in Support of Patriotic Democratic Movements of China”, der beskyldes for hemmeligt samarbejde med fremmede magter ifølge den nationale sikkerhedslovgivning.

Politiet fjerner nu et stort antal genstande fra museets bygning i Mong Kok-kvarteret. Museet har været lukket siden juni, da politiet annoncerede en undersøgelse af påstande om at det fungerede uden den påkrævede licens. Samtidig beskyldes den 32 år gamle Alliance for samarbejde med fremmede magter, og dens viceformand Chow Hang-tung og komitemedlemmerne Simon Leung, Tang Ngok-kwan og Chan To-wai arresteres for at nægte at aflevere information om gruppens medlemsskare og økonomi. Anholdelserne fordømmes af USA og England. (theguardian.com) blev de angiveligt taget til en lokal politistation, hvor de blev tæsket og sparket, siger Daryabi tilBBC. Daryabi fortæller, at de på politistationen blev tæsket med politistave, elektriske kabler og piske.

 

”Jeg var bevidstløs efter det, så de stoppede, siger Daryabi. Han forklarer desuden, at han har fået skader i ansigtet efter at være blevet sparket. Efter et par timer blev de to journalister ifølge BBC løsladt af Taliban uden forklaring. Til nyhedsbureauet AFP forklarer Nematullah Naqdi, der er fotograf, at Taliban forbød ham at tage billeder af demonstrationen, ligesom de forsøgte at tage hans kamera, inden de tog ham og kollegaen med på politistationen. ”En fra Taliban satte sin fod på mit hoved, og knuste mit ansigt mod asfalten. De sparkede mig i hovedet... Jeg troede, jeg skulle dø”, siger Naqdi til AFP. Ifølge AFP spurgte Naqdi, hvorfor han fik tæsk, hvortil han angiveligt fik svaret ”du er heldig, at du ikke er blevet halshugget”.  (eb.dk)

 

8/9 2021

Filosoffen Peter Boghossian opsiger efter sin stilling på Portland State University i Oregon, USA, med henvisning til verserende sager imod ham. I sit opsigelsesbrev beskriver han, hvordan han har undervist i sokratisk diskussion ved at invitere en lang række gæster, han ikke selv er enige med, med henblik på at kultivere de studerendes evne til på tempereret og rationel vis indgå i debat med forskellige synspunkter. Han hævder nu, at dette er blevet umuligt efter at universitetet er blevet en ”social retfærdigheds-fabrik”, hvor de eneste tilladte input angår race, køn og offerstatus. De ansatte blev underkastet ”diversitetstræning”, og de der her stillede kritiske spørgsmål, blev anklaget for ”mikroaggressioner”.

I 2016-17 fik en af hans studerende – en hvid mand – åbnet en personalesag imod ham af grunde underlagt tavshedspligt. Andre af hans studerende blev interviewet i sagen og fortalte ham, at de var blevet spurgt om de vidste noget om, hvorvidt Boghossian slog sine kone og børn. Disse rygter spredtes så på campus. Efter et års undersøgelse blev Boghossian frikendt med henvisning til utilstrækkelige beviser men blev samtidig henvist til at ”modtage coaching”.

I 2017 sampublicerede Boghossian en berømt fup-artikel om ”the conceptual penis” i det anerkendte tidsskrift ”Cogent Social Science” og afslørede efterfølgende artiklen som fup med henblik på at demonstrere det ideologiske problems omfang. Dette førte til hagekors og afføring på hans kontordør. Efter flere af sådanne overlagte fup-artikler åbnede universitetet en ny sag imod Boghossian, folk spyttede på ham på gangene og kolleger opfordrede studerende til at holde sig væk fra hans undervisning. Boghossian siger nu op med henvisning til at Portland State har ofret ideer til fordel for ideologi og umuliggjort den nødvendige frihed i ”liberal education”. Så vidt Boghossians fremstilling af sagen i sit opsigelsesbrev. (substack.com)

 

1/9 2021

 

Over 57.000 tv-seere klagede, da den kontroversielle tv-vært Piers Morgan i marts på landsdækkende tv i UK såede tvivl om hertuginde Meghans selvmordstanker, herunder Meghan selv og hendes ægtemand, prins Harry. Nu er den britiske radio- og tv-tilsynsmyndighed Ofcom kommet frem til en afgørelse i sagen om, hvorvidt Piers Morgan var skyldig i ”chikane og fornærmelse” dengang. Afgørelsen er faldet ud til hans fordel. Ifølge Ofcorms afgørelse havde Piers Morgan ret til at udvise mistro til de påstande, som hertuginde Meghan og prins Harry afslørede under deres omtalte interview med Oprah Winfrey tidligere på året.

 

 

Her nævnte hertuginde Meghan blandt andet, at hun havde haft tanker om at begå selvmord, hvilket Piers Morgan altså anså som tvivlsomt, da han i ’Good Morning Britain’ på tv-kanalen ITV sagde, at han ”ikke troede på et ord af, hvad Meghan sagde” i interviewet med Oprah: ”Jeg ville ikke engang tro på vejrudsigten, hvis det var Meghan, der læste den op. ”I afgørelsen påpeges det, at selvom Piers Morgans udtalelser var potentielt skadelige, så har han ytringsfrihed og altså dermed ikke kan straffes for at sige sin mening. Myndigheden påpeger endvidere, at tv-stationen ITV heller ikke har brudt nogle regler, da Piers Morgans meninger om hertugparret var af offentlighedens interesse. (dailymail.co.uk, bt.dk)

 

21/8 2021

Facebook afslører, at en artikel der giver bekymring om, hvorvidt coronovaccine kunne føre til døden var det mest delte link i USA på platformen i det første kvartal af 2021, mens et andet site, der også indeholdt covid-19 misinformation også var blandt de tyve mest besøgte på platformen. Facebook fik tidligere i år hård kritik fra præsident Biden og andre, der hævdede, at firmaet har tilladt misinformation om coronavirus og dermed gjort mange amerikanere til vaccineskeptikere.

 

Ved at frigive en rapport, som firmaet tidligere havde tilbageholdt, forsøger Facebook nu at slå tilbage imod kritikere, idet man siger at misinformation ofte er mindre sort-hvidt end nogle hævder. Det angivne top-link var en faktuel artikel i The South Florida Sun Sentinel (distribueret af Chicago Tribune) om en undersøgelse af Centers for Disease Control and Prevention angående en læges død to uger efter han havde fået vaccinen (senere fandt en obduktion, at der ikke var tilstrækkeligt bevis til at afgøre om vaccinen spillede nogen rolle i lægens død). Facebook siger nu, at man vil fjerne decideret fejlagtig information, men at diskussion af faktuelle artikler ikke bør under undertrykkes.  

 

Afsløringen af den gamle rapport følger efter at Facebook netop har offentliggjort den mest populære information i andet kvartal, hvilket førte til kritiske spørgsmål om hvorfor informationen om første kvartal ikke var kendt. New York Times fandt ud af, at denne information var holdt tilbage af FB-toppen. Tidligere havde firmaet kun offentliggjort hvor meget covid-relateret misinformation man har fjernet og undladt at offentliggøre hvilken rolle man har spillet i at sprede vildledende materiale om sygdommen. Ifølge en kilde har toppen i firmaet i flere måneder diskuteret offentliggørelsen af rapporten og lignende information og i mange tilfælde undladt at undersøge information, der fremstod negativt, især efter Bidens kritik. Man overvejede ifølge kilden en transparens-rapport som svar på Bidens pres, men var bange for hvad man ville finde. Man fandt at en af de mest populære sider på netværket i første kvartal var en artikel i Epoch Times, en højrefløjs anti-Kina publikation, der har promoveret QAnon-konspirationsteorien såvel som påstande om valgsvindel i 2020-valget.

 

I en udtalelse siger Facabook-talsmand Andy Stone at man havde “considered making the report public earlier but since we knew the attention it would garner, exactly as we saw this week, there were fixes to the system we wanted to make.” Han afviser at udlægge reparationerne, undtagen ved at sige, at en af dem involverede at ordne et teknisk problem. Han siger, at Sun Sentinel-artiklen “does illustrate just how difficult it is to define misinformation.”

 

Facebooks ledelse har længe følt at skepsis om et hvilket som helst emne, inklusiv vaccine ikke bør censureres i et samfund, der tillader robust offentlig debat. Ved offentliggørelsen af rapporten bemærker dens forfattere, at det mest populære indhold stadig kun repræsenterer 0.05% af alt indhold tilgået af amerikanske brugere i første kvartal. Andre top-links kom fra Unicef, ABC News, og The Washington Post. (washingtonpost.com)

 

17/8 2021

Den britiske akademiker Aysha Khanom sagsøger Leeds Beckett University efter hun blev droppet fra en rolle som rådgiver på grund af tweets, hvori hun havde kaldt en mand af blandet race ”husneger” (”house negro”) og senere ”kokosnød” (brun udenpå, hvid indeni). Hun hævder at beslutningen er diskriminerende og motiveret i hendes tro på “critical race theory” og sort radikalisme. Universitetet kalder hendes tweets “racist language”, men Khanom hævder, at kritisk raceteori og sort radikalisme er beskyttede synspunkter under Equality Act. Hun henviser til den amerikanske tresseraktivist Malcolm X, der populariserede brugen af ”house negro” som skældsord imod sorte, der forsvarer status quo, og argumenterer derfor, at Leeds Beckett University censurerer “central concepts in Black intellectual thought”.

Hun crowdfunder nu med henblik på at dække omkostningerne ved sit sagsanlæg mod universitetet og udtaler til The Guardian, at de nævnte termer skal være krænkende, de er “meant to be offensive, because they’re antiracist terms. You’re highlighting a ­problem … It’s almost upholding white supremacy. It’s so contradictory it’s unreal – racists have taken these terms and defined them for us. There is no way they are racist. They are meant to make someone feel uncomfortable, but just because something’s offensive doesn’t mean you can’t say it.”

Folk, der tror på “critical race theory” har i en række tilfælde været aktive med henblik på at forsøge at få deres ideologiske modstandere afskediget; denne sag menes at være den første der vender sig imod ”critical race theory” selv. (theguardian.com)

 

 

14/8 2021

 

Facebook lukker de personlige konti for to forskere i sociale medier, Laura Edelson og Damon McCoy. Ifølge Facebook har de to krænket bruger-privathed og overtrådt aftaler med Federal Trade Commission. Ifølge forskerne er dette ikke korrekt, og motivationen er snarere at deres forskning viser, at Facebook fjerner annoncer og postings, der ikke er omfattet af deres eget reglement, fx annoncer for Joe Biden op til præsidentvalget, Amazon-annoncer om minimumsløn samt konservative anti-maske annoncer. Andre forskere har brugt de tos data til at vise, hvordan ExxonMobil publicerer modstridende annoncer til forskellige målrettede publikumssegmenter og hvordan QAnon indhold blev publiceret samtidig med Facebook hævdede at hindre det. De to argumenterer, at lukningen af deres konti er en del af et større mønster, hvor Facebook forsøger at hindre uafhængige forskere og journalister i at undersøge platformens adfærd og effekt på offentligheden. De hævder, at man ikke kan lade Facebook ensidigt bestemme, hvem der kan udforske platformen og med hvilke midler og kalder på lovgivning, der kan sikre fri udforskning af platformens adfærd. (theguardian.com)

 

11/8 2021

Regeringen vil med et nytlovforslaghave de socialemediertil at tage et større ansvar for ulovligt indhold, fortæller erhvervsminister Simon Kollerup (S): ”Vi har set alt for mange eksempler på unge piger eller helt almindelige borgere, som oplever, at der bliver delt ulovligt indhold omkring dem på de socialemedier, hvor der ikke er nogen, der tager ansvaret for at få det fjernet igen. Sådan skal det ikke være i Danmark. Derfor skal vi have en lov, der nu sikrer, at vi som samfund tager ansvaret, når techgiganterne ikke gør det.”

 

Den nye lovgivning skal bl.a. sikre, at firmaer – fx Facebook og Google – fjerner eller blokerer ulovligt indhold på deres platforme inden for 24 timer. Det kan eksempelvis være børneporno, hævnporno, billeder af terror elleropfordringer til terror. Hvis der er tvivl om, hvorvidt en video er ulovlig eller ej, skal den fjernes inden for syv dage, mens sagen bliver undersøgt. Derudover risikerer de socialemedierbøder, hvis de ikke overholder de nye tidsfrister. Der vil også blive ført tilsyn med, at platformene overholder lovgivningen. (dr.dk)

 

5/8 2021

Apple lancerer en ny teknologi, der vil scanne firmaets mobiltelefoner for børneporno og ”text messages with explicit content” og politianmelde brugere, der mistænkes for at lagre illegale billeder på deres telefoner. Dette skridt sætter techgiganten i modsætning til borgerrettighedsaktivister og synes at gå imod mangeårige politikker for privathed og den måde hvorpå firmaet interagerer med politimyndigheder. Lanceringen rejser også nye spørgsmål om smartphones og hvem der virkelig ejer de telefoner folk går rundt med. Den nye software skal udføre scanninger uden brugerens vidende eller eksplicitte samtykke og kan potentielt bringe uskyldige brugere i juridiske problemer. Apple hævder at der en billiontedel risiko for at en person bliver anmeldt uden grund og at hver enkelt tilfælde vil blive manuelt gennemgået af firmaet før en konto lukkes og brugeren anmeldes til myndighederne. Ligeledes skal brugere kunne appellere afgørelser til firmaet, hedder det.

Softwaren anvender en ”matching” teknik, hvor fotos lagret på iPhones vil blive scannet og sammenlignet med allerede kendt børneporno. Før et foto kan uploades på iCloud, Apples lagringsservice, vil det få en ”voucher” der sikrer, der ikke er tale om børneporno. Det er en sådan teknik, der længe har været anvendt fx af Facebook, men her scannes fotos først efter de er uploadet på firmaets servere – i Apples ny system foregår scanningen allerede på brugerens apparat, hvilket udgør et nyt niveau af overvågning på klientsiden af teknologien. Aktivistgruppen Electronic Frontier Foundation udtrykker bekymring over udviklingen med henvisning til potential fremtidig misbrug af systemet: “It’s impossible to build a client-side scanning system that can only be used for sexually explicit images sent or received by children …As a consequence, even a well-intentioned effort to build such a system will break key promises of the messenger’s encryption itself and open the door to broader abuses.”

På Twitter siger Matthew Green, lektor i computer science ved Johns Hopkins Information Security Institute: “Regardless of what Apple’s long term plans are, they’ve sent a very clear signal. In their (very influential) opinion, it is safe to build systems that scan users’ phones for prohibited content. That’s the message they’re sending to governments, competing services, China, you.” Eksperter advarer også imod, at softwaren på alle iPhones vil kunne anvendes af ondsindede instanser til at udtrække personlige data fra brugerne og at Apples iMessage dermed bliver mindre sikkert. (washingtonpost.com)

 

3/8 2021

 

Den hviderussiske systemkritiker Vitaly Shiskov er blevet fundet død. Hængt fra et træ i et skovområde i Kiev, hvor han var i eksil og ledede NGO’en ”Belorussian House”. Politiet i Ukraine er ikke overbevist om, at der er tale om selvmord, snarere et mord iscenesat som selvmord. (bt.dk)

 

 

2/8 2021

 

Den franske præsident Macron anlægger sag imod den rige billboard-ejer Michel-Ange Flori, der har afbildet præsidenten som Adolf Hitler på store reproduktioner i Var-området i. Sydfrankrig omkring Toulon med teksten ”Adlyd. Bliv vaccineret.” Flori tweeter: “I Macron-land er det satire at vise profetens bagdel, men at gøre grin med Macron som diktator er blasfemi”. Flori har gennem mange år vakt opsigt med hundredvis af provokerende plakater. I 2019, under de ”gule vestes” protester, fik han en bøde på 30.000 euro for en plakat med teksten ”Politiet taler til dig hver dag på BFM-TV” med henvisning til politiets hyppige optræden på den populære nyhedskanal. (theguardian.com)

 

 

27/7 2021

 

Den 24-årige tidligere tjener Tong Ying-kit dømmes i Hongkong for at vaje med et flag med teksten "Befri Hongkong. Vor tids revolution". Han dømmes som den første person blevet dømt efter en ny og omstridt sikkerhedslov i Hongkong og kendes skyldig i terrorisme og opfordring til løsrivelse. Tirsdagens dom tog udgangspunkt i flaget, som ifølge anklagerne opfordrede til, at Hongkong skulle løsrive sig fra Kina. Dommen anses for at være skelsættende og kan potentielt danne præcedens for fremtidige sager i Hongkong. Opfordring til løsrivelse kan potentielt give fængsel på livstid efter den nye lov. Strafudmålingen i mandagens sag kommer først senere. (ritzau.dk)

 

 

25/7 2021

 

Det amerikanske firma Eastman Kodak fjerner en Instagram-postering med fotos fra Xinjiang, den vestlige kinesiske provins hvor regeringen beskyldes for alvorlige menneskerettighedsovertrædelser over for et uighurske mindretal. Det angik den franske fotograf Patrick Wack, der efter adskillige rejser i området samler sine Kodak-fotos i en bog. Han beskriver området som en “Orwellsk dystopi”, hvilket fik kinesiske stemmer på sociale medier til at reagere. Kodak undskylder for enhver “misforståelse eller fornærmelse”, man kan have forårsaget. Det fremkalder nu modreaktioner fra vestlige brugere imod Kodak, der stadig står centralt i analog fotografering. (nytimes.com)

 

 

12/7 2021

Den georgiske fotograf Alexander Lashkarava er død, efter han sidste mandag blev udsat for et voldsomt overfald. Han blev 37 år. Lashkarava blev overfaldet til en demonstration mod LGBTQ-rettigheder, mens han arbejdede for den uafhængige tv-station TV Pirveli. Han blev fundet død i sin seng søndag. Ved overfaldet fik Lashkarava smadret flere knogler i hovedet. Til demonstrationen blev flere end 50 journalister angrebet af de voldsomme demonstranter, der protesterede mod en planlagt Pride-march i landets hovedstad, Tbilisi. En march, der siden er blevet aflyst af frygt for sikkerheden.

Fra Georgiens indenrigsminister lyder det, at man vil have iværksat en efterforskning i forbindelse med Lashkarava død. Men flere kritikere mener, at den georgiske regering har bidraget til volden mod journalister. "Regeringen har ikke bare opildnet til volden mod journalister, de er en del af det", lyder det fra nyhedsredaktør på TV Pirveli, Nodar Meladze. Samtidig lyder det fra Reporters Without Borders, at journalister til demonstrationen fik flere alvorlige skader såsom hjernerystelser, brandmærker og brækkede lemmer. De anklager ligeledes myndighederne for 'skyldig passivitet'. (eb.dk)

 

8/7 2021

Onsdag 7/7 blev den hollandske undersøgende journalist Peter R. de Vries skudt ned på åben gade uden for RTL Boulevards studier i Amsterdam. Journalisten blev blandt andet ramt i hovedet og er i skrivende stund i kritisk tilstand. Hans speciale var kriminalreportagen, han satte fokus på organiserede og voldelige kriminelle, og nu er han skudt. (information.dk)

 

7/7 2021

USAs tidligere præsident Donald Trump meddeler, at han har sagsøgt Facebook, Twitter og Google. Søgsmålet fra Trump er rettet mod de tre medier i en eskalering af hans årelange opgør med de store sociale medier om fri tale. Han beskylder dem for at have censureret ham. "Vi kræver en afslutning på den her censur og bandlysning, som I alle kender så godt," hedder det fra Donald Trump ved et pressemøde i New Jersey. Her beretter han ligeledes, at også de store techgiganters CEOs er blevet sagsøgt. Trump siger, at han lagt sag an ved en føderal domstol i Florida. Baggrunden for søgsmålet er, at Donald Trump føler sig uretfærdigt bandlyst af medierne, der i januar alle valgte at blokere hans profiler. (bt.dk)

 

4/7 2021

Den afghanske historiker og digter Abdullah Atefi afhentes i sit hjem i Uruzgan-provinsen og ifølge provinsens guvernør umiddelbart herefter dræbt. Taleban har angivelig ikke taget ansvar for drabet, men landets vicepræsident, Amrullah Saleh skriver på Twitter, at Taleban trak Atefi ud af sit hus og skød ham på gaden.

 

24/6 2021

Den prodemokratiske Hong Kong tabloidavis Apple Daily udkommer med sit sidste nummer. Østatens styre under Carrie Lam har 17. juni beordret avisen lukket og dens ledere arresteret, med belæg i en ny sikkerhedslovgivning. Millioner af hongkongere er på gaden for at sikre sig det sidste nummer. Den taiwanesiske net version af avisen udkommer fortsat. (dr.dk)

 

21/6 2021

Retssagen indledes mod 13 personer mellem 18 og 30 år, der førte an i trusler mod den islamkritiske franske gymnasieelev Mila. Tre kvinder og 10 mænd fra hele Frankrig, muslimer, kristne og ateister, flertallet med rene straffeattester, er under anklage. Ingen af dem var kendt for at være fanatikere, men efter Milas udtalelser fór de til tasterne og sendte anonyme trusler.

Milas forbrydelse var januar sidste år at fremsætte en særdeles kras kritik af islam i flere videoer på Instagram. Første udfald fulgte, efter at hun blev svinet til i en debat af en ung muslim. Han lagde an på hende, men kaldte hende så for en beskidt lesbisk, da hun åbent præsenterede sig som homoseksuel. Svaret fra Mila lød, at hans religion er noget lort, og at Koranen er fuld af had. Hun sluttede med at sige, at hun ville ”stikke en finger i røvhullet på jeres Gud”. Resultatet var en flodbølge på over 100.000 trusler om mord og voldtægt og anklager om racisme, der ændrede gymnasieelevens tilværelse formentlig for altid. Hun måtte forlade sit gymnasium og lever nu under konstant politibeskyttelse.

Med trusler som ”bare hun kradser af”, eller ”du fortjener at få halsen skåret over”, blev den 16-årige Mila fra Lyon skydeskive for en voldsom og hadefuld kampagne på de sociale medier. Men Mila-affæren udviklede sig også til en ophedet politisk debat i Frankrig om grænserne for ytringsfriheden og retten til blasfemi og til at kritisere og krænke en religion. ”Fuck dig din elendige luder, jeg håber, at du vil lide den værst tænkelige død, og hvis det ikke sker meget snart, gør jeg det selv,” skrev fx N’Aissita, en psykologistuderende muslimsk kvinde, der siden under afhøringerne fortrød sin sprogbrug. Som flere af de øvrige risikerer hun op til tre års fængsel og godt 330.000 kr. i bøde for trusler på livet.

Retssagen blev udsat til den 21. juni, fordi forsvarerne finder anklagerne overdrevent hårde og ude af trit med loven. Advokaten Marc Bailly siger til AFP, at anklagemyndighedens egentlige ærinde er at skabe reklame for en ny lov om chikane på nettet. Siden 2018 har Frankrig haft en lov om cyberchikane, der straffer personer, der er vidende om, at de deltager i et massivt angreb på et enkelt offer, uanset at angrebene ikke er koordineret. Milas advokat, Richard Malka, der også forsvarede det satiriske ugeblad Charlie Hebdo i sagen om Muhammed-tegningerne, siger til Le Figaro, at det mest skræmmende er, at hverken de unges familier eller deres skoler har været i stand til at forklare de unge, at blasfemi ikke er racisme, og at man i Frankrig har lov til at kritisere religioner.

Sagen udløste en debat også internt i regeringen om, hvorvidt der er grænser for ytringsfriheden. Den stoppede, da præsident Macron den 30. januar i år på den årlige tegneseriefestival i Angouleme sagde: ”Vi er et land, hvor der er ytringsfrihed og en ret til karikaturtegninger og til blasfemi.” Mens personligheder som filosoffen Alain Finkielkraut og politikeren Ségolène Royal beskyldte Mila for at mangle respekt, blev den franske venstrefløj og feministorganisationer beskyldt for at forholde sig tavse i debatten. Mila flyttede i en tid til en militærskole, hvor hun kunne fortsætte sin skolegang, indtil hun igen vendte tilbage til sit hjem, hvor hun modtager fjernundervisning. Under en sprogrejse til Malta i sommeren 2020 blev hun genkendt af en mand, der truede med at voldtage og kvæle hende. Hendes forældre anmeldte truslen, og manden fik en betinget dom. I oktober sidste år blev en 23-årig mand idømt tre års fængsel, heraf halvdelen betinget, for dødstrusler mod Mila.

Mila, der netop er fyldt 18 år, mødte op i retssalen på førstedagen. Hun erklærede, at frygten nu er flyttet over i den anden lejr, men at ingen ustraffet skal have lov til at chikanere andre.

Den 23. juni udkommer Milas bog om affæren og hendes liv siden den famøse video med kritikken af islam. Bogen udgives af forlaget Grasset med titlen ”Jeg er prisen for jeres frihed”. Den vil med høj sandsynlighed igen puste liv i debatten. (jp.dk)

 

20/6 2021

Tysklands regering vil forbyde den militante palæstinensiske gruppe Hamas' grønne flag. Tysklands regering, der består af de to konservative søsterpartier CDU og CSU samt socialdemokraterne SPD, vil fremsætte et lovforslag om forbuddet, siger en talsmand. Forslaget kommer, efter at der i Tyskland har været en række antisemitiske episoder i de seneste måneder i forbindelse med konflikten mellem Israel og Hamas, der kontrollerer Gazastriben. Forslaget ventes at gøre det ulovligt at distribuere propaganda og bruge symboler fra grupper, der står på EUs anti-terrorliste. Foruden Hamas er blandt andre også den kurdiske gruppe PKK, Hizbollah og Filippinernes kommunistiske parti på listen.

”Vi ønsker ikke, at terroristers flag vajer på tysk område,” siger Torsten Frei, næstformand for CDU/CSU's parlamentsgruppe, til avisen Die Welt. Han tilføjer, at loven skal sende et klart og beslutsomt svar på de antisemitiske protester, der fandt sted i Tyskland i maj. Det skal også ”sende et klart signal til vore jødiske borgere”, siger han. Ved flere af de demonstrationer, som blev holdt mod Israel og mod jøder under de nylige kampe mellem Israel og Hamas, vajede demonstranter med det grønne flag fra Hamas. Desuden blev synagoger angrebet, og israelske flag blev brændt. (ritzau.dk)

 

18/6 2021

Med ordene ”Vi må trykke videre” bliver dagens udgave af Hongkong-avisen Apple Daily revet ned af hylderne, efter avisens redaktionslokaler er blevet ransaget af politiet torsdag. Ifølge BBC printer mediet dagligt 80.000 eksemplarer af avisen, men den seneste udgave er blevet trykt i et oplag på 500.000 for at imødekomme efterspørgslen. Samtidig med ransagningen blev fem af mediets ledende redaktører – heriblandt chefredaktøren – anholdt. Chefredaktøren er sigtet efter Hongkongs nye kontroversielle lov om national sikkerhed. I alt deltog 500 betjente i den omfangsrige ransagning af Apple Dailys redaktion. Politiet har ligeledes indfrosset kontanter på mediets konti for, hvad der svarer til 17 millioner kroner, mens de også konfiskerede computere og andet it-udstyr fra redaktionen. Ransagningen blev af mediet selv livestreamet på Facebook, hvor man kunne se politiet i aktion. Ifølge politiet har Apple Daily siden 2019 publiceret mindst 30 artikler, hvor man opfordrer til at andre lande indfører sanktioner mod Hongkong og fastlandet Kina. Noget, der er i strid med Hongkongs nye love om national sikkerhed.

Apple Daily er kendt for sin kraftige kritik af det kinesiske styre. Mediets ejer er milliardæren Jimmy Lai, og han har åbenmundet støttet de pro-demokratiske demonstrationer, der har spredt sig i landet. Han er allerede fængslet, efter han deltog i en såkaldt ulovlig forsamling i 2019. (eb.dk)

 

8/6 2021

I American Ornithological Society er en komité i gang med at granske alle fuglenavne med henblik på ændring af navne, der opfattes som problematiske. Det angår især fuglearter opkaldt efter ornitologer, der nu opfattes som problematiske personer. Komiteens arbejde forventes afsluttet i slutningen af året. Listen af fuglenavne tæller navne som Nuttall’s woodpecker (californisk flagspætte), Cassin’s vireo (Grå Brillevireo), Cassin’s auklet (Halsbåndsdværgalk) og Bachman’s sparrow (Amerikansk spurv).

”John Bachman var en lutheransk præst i South Carolina, som også mente, han var lidt af en videnskabsmand. Noget af det, han skrev, var, at hvide mennesker er naturligt overlegne i forhold til andre racer,” udtaler ornitologen Kenn Kaufman. Angivelig blev samme teorier brugt til at retfærdiggøre slaveriet, og en sort ornitolog ved navn Nicole Jackson siger, at navneændringer kan være med til at sætte fokus på, at fuglekigning har et diversitetsproblem. Sidste år blev en sort fuglekigger i en meget omtalt sag overfuset og politianmeldt af en hvid hundelufter i Central Park i New York. Andre fugleaktivister vil ændre samtlige fuglenavne, der indeholder personreferencer. Én af dem er Jordan Rutter, der er medstifter af gruppen Bird Names for Birds (fuglenavne til fugle), som vil have ændret alle fuglenavne, som er opkaldt efter mennesker, såkaldte eponymer. Det er endda lykkedes at få formanden for American Ornithological Society, Mike Webster, med på ideen. ”Vi ønsker og kommer til at ændre de fuglenavne, som trænger til at blive ændret,” siger han til NPR. Han er dog uenig i ideen om at ændre alle eponymer til noget andet, men vil nøjes med de problematiske, som eksempelvis McCowns Longspur (sortbrystet sporeværling), der er opkaldt efter en sydstatsgeneral, og som allerede har fået et nyt navn: Thickbilled Longspur. (b.dk)

 

24/5 2021

Den belarussiske journalist og oppositionsaktivist Roman Protasevich, der i går blev arresteret i Minsk sammen med sin kæreste efter en statslig flykapring, hævdes at tilstå sine opfordringer til oprør på statsligt tv i Belarus. Hans støtter i oppositionen og hans familie frygter at det sker på baggrund af tortur. (jp.dk)

 

23/5 2021 

Belarus tvinger et passagerfly fra Grækenland til Litauen til at lande i Minsk, hvor den belarussiske oppositionsaktivist Roman Protasevich om bord arresteres.

Aktionen foregår med et belarussisk jagerfly og giver anledning til international fordømmelse. Fx udtaler formanden for EU-kommissionen Ursula von der Leyen, at handlingen var ”utterly unacceptable”. Litauens præsident Gitanas Nauseda kræver, at EU og NATO responderer, Tyskland afkræver Belarus en øjeblikkelig forklaring og Polens premierminister taler om en ”reprehensible act of state terrorism”. Flyet var undervejs fra Athen til Vilnius og havde næsten nået litauisk luftrum, da det blev tvunget til at ændre retning og blev eskorteret til Minsk under det påskud, at rapporter angav der var eksplosiver ombord. Den anholdte Protasevic blev sat på en liste over eftersøgte efter sidste års gadeprotester. Det involverede jagerfly var personligt beordret på vingerne af præsident Lukaschenko, men ingen eksplosiver blev fundet. Den litauiske præsidents rådgiver Lithuanian Asta Skaisgiryte udtaler, at operationen med at tvangslande passagerflyet med 170 passagerer fra 12 lande må have været forud planlagt. Protasevich har boet i eksil i Vilnius siden november, siger hun.

Omkring 35.000 er blevet arresteret i Belarus siden august, siger menneskerettighedsgrupper, og mere end 1000 kriminalsager er blevet anlagt. Protasevich er en af grundlæggerne af oppositionens nyhedsservice NEXT, der har udviklet sig til hovedkilde til demonstrationerne i Belarus. Den belarussiske oppositionspolitiker Svetlana Tsikhanovskaja, Lukaschenkos hovedmodstander ved seneste valg, siger at de belarussiske myndigheder ”placed at risk safety of passengers on board and all of the civil aviation for the sake of punishment of the man who was an editor of Belarus’s largest independent Telegram channel”. (reuters.com)

 

17/5 2021

Den engelske prins Harry kritiserer ytringsfriheden i USA. Han er flyttet til Californien sammen med sin kone Meghan Markle for at undslippe det britiske kongehus og er blevet genstand for journalisters og paparazzis interesse. Det får ham til i en podcast med skuespilleren Dax Sheperds podcast at sige: ”Jeg har så meget, jeg gerne vil sige om the First Amendment, for jeg forstår stadig ikke helt, hvad det er, men det er helt fjollet.” ”Bonkers” er den vending prinsen anvender om ytringsfriheden som defineret i det første forfatningstillæg. ”Jeg vil ikke ned ad den vej, fordi det er et stort emne, og jeg forstår det ikke helt, fordi jeg kun har været her i kort tid, men du kan finde et smuthul i alt”, fortsætter prinsen. Udtalelsen udløser en shitstorm på sociale medier, hvor mange siger, at Harry er gæst i USA, og at han bare kan tage hjem igen, hvis han ikke bryder sig om forholdene. ”Don’t let the door knob hit you, Windsor,” skriver fx tv-værten Laura Ingraham på Twitter. (eb.dk)

 

 

15/5 2021

 

DJØF’s såkaldte jurapanel, bestående af 61 førende juridiske kapaciteter fra universiteter, domstole, advokatbranchen og interesseorganisationer, kræver, at lovgivningen i fremtiden bør sikre, at digitale platforme kræver id af deres brugere, så enhver kan stilles direkte til ansvar for deres ytringer og adfærd på nettet. I undersøgelsen erklærer to ud af tre af de adspurgte eksperter – 64 procent – sig enten ”helt enig” eller ”overvejende enig” i, at lovgivningen forlanger, at de digitale udbydere kræver id fra deres brugere. Hver tiende er ”helt uenig” i kravet, mens 14 procent er ”overvejende uenig”. Jurapanelets formand og professor i forfatnings- og menneskeret ved Københavns Universitet, Jens Elo Rytter, kalder resultatet ”særdeles markant”. ”Den store opbakning til et ganske opsigtsvækkende tiltag skyldes formentlig, at for mange i dag skriver mange grimme ting under dække af anonymitet. Ting, de ikke ville have lyst til at skrive, hvis de vidste, at man fra myndighedernes side meget let kunne finde frem til deres identitet. På den måde vil det ligge godt i tråd med den formelle ytringsfrihed og tanken om, at du ytrer dig under ansvar, som der står i Grundloven,” siger han.

 

Jens Elo Rytter ser et indbygget dilemma, idet man ”i den ideelle verden burde fægte med åben pande”, men et krav om personlig identifikation kan omvendt også betyde, at mange mennesker ikke vil ytre sig, hvis det ikke kan gøres anonymt. ”Derfor er jeg tilhænger af, at udbyderne skal kunne identificere folk, der ytrer sig, men at man ikke nødvendigvis på sin åbne profil skal skrive: Jens Jensen, bor på den her adresse,” siger han.

 

Bagtæppet for de juridiske eksperters anbefaling er en udvikling, hvor danskere i stigende grad afholder sig fra at deltage i den demokratiske samtale på nettet, fordi de synes, tonen er for hadsk og for hård. Ytringsfrihedskommissionen konkluderede således i en omfattende rapport i 2019, at fire ud af ti danskere har afholdt sig fra at ytre sig på de sociale medier inden for de seneste seks måneder, selvom de egentlig gerne ville. Blandt politikere rundtom i landet er det halvdelen, der inden for de seneste seks måneder har afholdt sig fra at deltage i debatter på de sociale medier, selvom de gerne ville. Udviklingen har fået 85 procent af de adspurgte eksperter i DJØF’s jurapanel til at erklære sig ”helt” eller ”overvejende” enige i, at det er en udfordring for selve ytringsfriheden, at personer i det omfang afstår fra at deltage i debatten på digitale platforme. Blot to procent af de adspurgte ser det ikke som en udfordring.

 

På den baggrund er juraprofessor og ekspert i forvaltningsret ved Aalborg Universitet samt medlem af jurapanelet Sten Bønsing ”100 procent med på” ideen om at indføre et id-krav for brugerne af sociale medier. ”Jeg har været stor tilhænger, når det er blevet indført andre steder, hvor man skal NemID-valideres. Jeg synes, det ville være oplagt i forhold til de sociale platforme,” siger Sten Bønsing: ”Jeg mener, argumentet for ytringsfrihed bliver tyndt, hvis folk samtidig skal kunne have fakeprofiler eller ikke give sig til kende. Det bør være sådan, at hvis ens vægtigste argument er ytringsfrihed og hensynet til debatten, så må man også kunne stå ved, hvem man er. Sådan er det i alle sammenhænge i forsamlingshuset, hvis man skal have et læserbrev i avisen eller stiller sig op på ølkassen.” På samme vis mener professor i strafferet ved Københavns Universitet og medlem af DJØF’s jurapanel Jørn Vestergaard, at id-krav ”umiddelbart lyder utroligt fornuftigt”. Et andet medlem af panelet, juraprofessor Frederik Waage fra Syddansk Universitet, er til gengæld skeptisk over for ideen. ”Jeg vil mene, at det er et meget væsentligt indgreb i folks ytringsfrihed at stille krav om id for ytringer, og det er også i modstrid med den tradition, der normalt er på internettet. Der skal være meget tungtvejende årsager, før man tager sådan et skridt,” siger han.

 

På Christiansborg er en række partier positivt indstillet over for tanken om at indføre id-krav for brugerne. Blandt dem er Venstre og partiets retsordfører, Preben Bang Henriksen, som kalder udviklingen, hvor mange danskere afholder sig fra at debattere på sociale medier, for ”et kolossalt demokratisk problem”. ”Det vil absolut give god mening, vil jeg umiddelbart mene. Det giver i hvert fald ikke mening, at man ikke kan finde ud af, hvem der truer andre mennesker eller med hadefulde beskeder får andre til at trække sig fra den demokratiske samtale,” siger han.

 

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, mener, at tiltaget bør overvejes, og efterlyser en egentlig undersøgelse af mulighederne fra justitsminister Nick Hækkerup (S).

 

De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, mener, at id-kontrol ”bestemt er en vej at gå”. ”Men det er bestemt ikke ukontroversielt, og det forudsætter blandt andet, at der udelukkende er tale om identifikation og ikke et system, hvor de sociale medier kan tappe personoplysninger og data,” siger han: ”Men jeg tror, at det at blive stillet personligt til ansvar vil kunne tage toppen af det her problem med had og personangreb. Og det er der hårdt brug for.” Han tilføjer, at det skal ”… være gennemtænkt, så der stadig er mulighed for at færdes anonymt og for eksempelvis at lave satiresider. Men jeg er åben over for, at vi skal stille personer til ansvar i højere grad, så man ikke bare under falske profiler kan skrive modbydelige og hadefulde kommentarer med den konsekvens, at andre skræmmes væk. Jeg tror ikke, vi kommer uden om at foretage en eller anden form for identifikation.”

 

Enhedslistens nyligt afgåede politiske ordfører, Pernille Skipper, er ”intuitivt positivt indstillet” over for indførelsen af id-krav, men hun kan også ”meget nemt få øje på faldgruberne”. ”Det er meget besnærende, for jeg har personligt oplevet at anmelde flere trusler, hvor man ikke kan finde dem, der står bag. Men i mange andre lande såsom diktaturstater er det at være anonym jo en forudsætning for ytringsfriheden – og herhjemme er der givetvis også mange, der er det, fordi de gerne vil deltage i debatten, men frygter for at miste deres arbejde,” siger hun: ”Derfor er det utroligt dilemmafyldt. Og min frygt er også, at de værste vil finde måder at omgå det på.”

 

Nye Borgerliges medieordfører, Lars Boje Mathiesen, er en af de danske politikere med absolut mest gennemslagskraft på Facebook. Han kan godt se det fornuftige i id-kontrol på de sociale medier. Han tror dog, det kan opnås ad frivillighedens vej gennem et samarbejde med virksomheder frem for politiske indgreb. ”Normalt er jeg ikke meget for administration og regulering, men jeg kan godt se det fornuftige i det, for jeg er principielt enig i, at man skal stå til ansvar for det, man gør – også digitalt,” siger han.

 

Hos Facebook påpeger politisk chef for Norden Martin Ruby, at man allerede har en politik om, at brugere skal benytte deres rigtige navn, og finder man en falsk profil eller bliver gjort opmærksom på en, fjernes den. Han flere problemer i forhold til at indføre et decideret krav om identifikation via eksempelvis NemID. De rent tekniske udfordringer er blot et af dem. ”Mange steder i verden vil det være et problem, hvis myndighederne, 20 minutter efter at en mand har skrevet noget på Facebook, kan banke på vedkommendes dør. Det vil for eksempel være et stort problem i store dele af Mellemøsten, Afrika og Rusland. Det vil i sandhed lægge en dæmper på debatten og lysten til at kritisere myndighederne i en masse lande,” siger Martin Ruby. I forhold til en løsning målrettet mod Danmark er der ifølge Facebook-chefen fordele og ulemper. ”Jeg kan godt se, at man kan bedre forestille sig det for Danmark end for mange andre lande, fordi man i Danmark vil gå ud fra, at myndighederne ikke vil misbruge oplysningerne. For os vil det dog umiddelbart være svært, da vi er en global platform,” siger han. Sidste år fjernede Facebook ifølge Martin Ruby globalt over fem milliarder falske profiler. (b.dk)

 

 

13/5 2021

 

Den franske stabschef, general François Lecointre, går i rette med en gruppe af soldater og officerer, der står som medunderskrivere på flere nylige åbne breve om islamisme. Han mener, at soldaterne har overtrådt deres ”pligt til diskretion” og derfor bør sige op og forlade det franske militær. I første omgang advarede godt 1000 soldater om, at radikale islamister ifølge militærfolkenes opfattelse er ved at føre landet ud i borgerkrig, støttet af præsident Macrons ”indrømmelser” over for islamisterne. For et par dage siden fulgte så et nyt åbent brev, hvor yderligere en gruppe militærfolk stod som afsendere. Begge skrivelser blev bragt i det konservative medie Valeurs Actuelles. Denne gang vides det ikke, hvor mange underskrivere der er til brevet. ”Situationen er alvorlig. Frankrig er i fare,” lyder det i brevet, hvor underskriverne advarer mod terror og islamisme i de franske storbyers forstæder.

 

Drabet på den franske lærer Samuel Paty er en af de begivenheder, som soldaterne i det åbne brev henviser til. Blandt medunderskriverne til det første brev er både pensionerede generaler og aktive officerer og soldater. De åbne breve har vakt enorm opsigt i Frankrig. ”Der er to eviggyldige principper for, hvordan medlemmerne af vores militær skal opføre sig: Neutralitet og loyalitet”, skrev Frankrigs forsvarsminister Florence Parly i et tweet som kommentar. Hun truede desuden med, at man som medunderskriver af brevet risikerede at blive retsforfulgt. Nu giver stabschefen François Lecointre så også sin holdning til kende. Han mener, at det er mest rimeligt, at de kritiske soldater bør forlade militæret, så de frit kan udtrykke deres holdninger. Han siger, at soldaterne nok har ytringsfrihed, men bør skelne imellem borgerlige holdninger og militære pligter. (eb.dk, france24.com)

 

 

5/5 2021

 

Facebooks såkaldte Oversight Board opretholder platformens udelukkelse af ex-præsident Donald Trump, motiveret i opfordring til vold i forbindelse med angrebet på Capitol 6. januar. Den længe ventede afgørelse lader det stå åbent, hvordan politiske udsagn skal behandles på sociale medier. Det tyve personer store Board – med bl.a. tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt er relativt uafhængigt men lønnet af platformen – kritiserer samtidig Facebooks ubegrænsede suspension af Trump, som de kalder “vague and uncertain.” Afgørelsen sendes således tilbage til platformen med et forslag om inden for seks måneder at redegøre for Trumps straf og dens forbindelse med platformens regelsæt.

 

I organets bindende afgørelse er man enig i, at Trumps kommentarer 6. januar “created an environment where a serious risk of violence was possible.” Idet han kaldte medlemmer af den angribende pøbel for “patriots,” “special,” og sagde, at de skulle “remember this day forever.” Oversight Board har modtaget flere end 9.000 offentlige kommentarer til sagen, inklusive på vegne Trump selv, hvor det hævdes om hans to Facebook-posteringer under optøjerne, at det var “inconceivable that either of those two posts can be viewed as a threat to public safety, or an incitement to violence.”

 

Men Oversight Board anbefaler samtidig at Facebook laver en undersøgelse af sin egen rolle i 6. januar-angrebets tilblivelse. I afgørelsen anklages Facebook for at improvisere “arbitrary” afgørelser, ligesom det hedder, at firmaet ikke har nogen offentliggjorte kriterier for ubegrænset suspension af en bruger. De normale straffe omfatter fjernelse af en kommentar, tidsbegrænset suspension eller permanent lukning af brugerens konto, hedder det: “The Board has upheld Facebook’s decision on January 7, 2021, to restrict then-President Donald Trump’s access to posting content on his Facebook page and Instagram account. However, it was not appropriate for Facebook to impose an ‘indefinite’ suspension. It is not permissible for Facebook to keep a user off the platform for an undefined period, with no criteria for when or whether the account will be restored.”

 

Afgørelsen er samtidig indledningen af et nyt kapitel i debatten om de sociale medie-giganters magt. Kritikere angriber straks både legitimiteten og værdien af Oversight Board, der med afgørelsen ikke gør meget andet end at sende sagen tilbage til Facebook selv og ikke fremlægger nogen klar vejledning for behandlingen af grænsesøgende politikere. Man kan også tilføje, at afgørelsen savner lighed for loven: alverdens diktatorer har stadig fri adgang til platformen, men ikke en demokratisk valgt amerikansk ex-præsident.

 

Facebook undtager aktuelt politikere fra nogle af firmaets hate-speech regler med henvisning til at deres kommentarer har nyhedsværdi. Oversight Board kommenterer denne forskelsbehandling af forskellige brugere: “it is not always useful to draw a firm distinction between political leaders and other influential users,” og tilføjer, at sådanne brugere har større magt end andre til at forårsage skade. Som svar på Oversight Boards afgørelse understreger Facebook, at Trump forbliver suspenderet indtil videre: “We will now consider the board’s decision and determine an action that is clear and proportionate,” siger Nick Clegg, Facebooks vicepræsident for globale affærer og kommunikation.

 

Trump selv siger i en udtalelse, at Facebook, Twitter og Google er en skamplet på USA: “Free Speech has been taken away from the President of the United States because the Radical Left Lunatics are afraid of the truth, but the truth will come out anyway, bigger and stronger than ever before. The People of our Country will not stand for it! These corrupt social media companies must pay a political price, and must never again be allowed to destroy and decimate our Electoral Process.” Flere af USAs allierede fordømmer beslutningen og Facebooks enorme magt over offentligheden. Konservative i USA øger deres pres for anti-monopol-aktion imod Facebook: “Facebook’s status as a monopoly has led its leaders to believe it can silence and censor Americans’ speech with no repercussions," siger Ken Buck (R-Colo.), top-republikaneren i Repræsentanternes Hus’ “House Judiciary antitrust subcommittee”: “Now more than ever we need aggressive antitrust reform to break up Facebook’s monopoly.”

 

Eksperter siger, at onsdagens afgørelse er den første test af systemet med Oversight Board. “This doesn’t begin and end with Donald Trump,” siger Nathaniel Persily, juraprofessor på Stanford Law School: “They’ve got all kinds of elections coming up around the world.”

 

Hvis organet viser sig succesrigt, kan det også blive en formel for ny lovgivning, der skal styre sociale medier, siger den demokratiske repræsentant Ro Khanna (D-Calif.), så at sociale medier af en vis størrelse skal være forpligtet til at have deres egne uafhængige Boards: “You could see Congress requiring that kind of regulation in social media companies, recognizing that there is a public dimension to the digital town halls that they’ve created,” siger han. Efter amerikansk lov er sociale medier ikke juridisk forpligtet til at overvåge uønsket eller endda en del ulovligt indhold på deres tjenester – dette ansvar påhviler brugerne – med undtagelser som copyright sager og børneporno. Men spredning af misinformation of ekstremisme fra både inden- og udenlandske kilder har givet anledning til kritik af de sociale medier og presset firmaerne til at investere mere og mere i ”content moderation”, altså fjernelse af indhold, især hvad angår valghandlinger og corona-epidemien. Der er allerede i efteråret 2020 rejst en antitrust-sag imod Facebook med støtte fra begge politiske partier. (washingtonpost.com)

 

 

29/4 2021

 

Forfatningsdomstolen i Karlsruhe i Tyskland afsiger dom i en sag, anlagt af Greenpeace, der BUND, Deutsche Umwelthilfe og Protect the Planet. Forfatningsdomstolen skulle tage stilling til, om den tyske klimalov og målsætningen om reduktion af CO2-udslip gik vidt nok i forhold til at beskytte klimaet. Det mente domstolen enstemmigt, at den ikke gjorde og begrundede det med, at det også handlede om fremtidige generationers mulighed for at leve et frit liv: ”Under visse betingelser er forfatningen forpligtet til at sikre forfatningssikrede frihedsrettigheder over tid og at fordele denne mulighed for at handle frit proportionalt over generationer.” Politikere fra CDU til Die Linke hilser dommen velkommen med mere eller mindre begejstring, mens politikere fra FPD er mere skeptiske.

 

Dommen rejser nemlig også et andet spørgsmål. Hvor meget må man indskrænke folks grundlæggende rettigheder for at opnå et klimamål til gavn for fremtidige generationer? Josef Franz Lindner, professor i forfatningsret ved universitetet i Augsburg, fremhæver overfor Bild, at især en sætning gør dommen problematisk: ”I fremtiden kan selv graverende indskrænkelser af friheden være forholdsmæssigt og forfatningsmæssigt berettigede for at beskytte klimaet.” Ifølge Lindner betyder det, at nærmest enhver begrænsning af borgerens frihed kan indskrænkes, så længe det handler om at beskytte klimaet. Der har i nogen grad allerede været en forsmag på dette under pandemien, hvor tiltagene i Tyskland blandt andet omfatter udgangsforbud om natten for at undgå smitte, og det er ikke utænkeligt, at denne dom kan åbne op for flere forbud i forhold til folks bevægelsesfrihed. Derfor er spørgsmålet, om man med dommen har skabt et hul i den tyske forfatning. (taz.de)

 

 

26/4 2021

 

Den svenske, nazistiske bevægelse NMR frikendes efter en sag ført af det Svenske Akademi. I april 2018 anmeldte organisationen Juridikfronten, som overvåger højreekstremistiske bevægelser i Sverige, den nazistiske Nordiska Motståndsrörelsen (NMR) til Akademiet. Siden 1960 har Akademiet haft til opgave, på vegne af regeringen, at håndhæve paragraf 51 i loven om ophavsret. Det er en bestemmelse, som kaldes Klassikerskyddet (klassikerværnet), der indebærer, at Akademiet skal gribe ind mod misbrug af klassisk svensk litteratur, som ingen længere ejer ophavsretten til. I sin tid blev paragraffen indført for at beskytte de svenske klassikere mod kommerciel tarvelighed. Men nu blev nazisterne anmeldt for at citere patriotiske tekstbidder af nationalromantiske digtere, dels på NMRs hjemmeside, dels i organisationens netmagasin Nordfront.

 

Det drejede sig om digtere som Esaias Tegnér (1782-1846), Viktor Rydberg (1828-1895) og Verner von Heidenstam (1856-1940). Blandt andet blev et von Heidenstam digt lagt hen over en video fra terrorangrebet i Christchurch i New Zealand i marts 2019, da en højreekstremist angreb en moské og dræbte 49 mennesker. Akademiet stævnede NMR, krævede fogedforbud og en bod på to gange en million svenske kroner. Kendelsen ved Stockholms Tingsrätt fandt ikke, at man kunne dømme nogen for at citere gamle digtere korrekt. Kendelsen gav således NMRs sagfører, Henrik Johansson, medhold i, at klassikerparagraffen handler om, hvad og hvordan der citeres – ikke hvem der citerer. I en kommentar noterede dommer Tomas Nordström desuden, at ”en så ekstensiv tolkning, som Akademiet har plæderet for, ville kunne få visse ytrings- og trykkefrihedsretslige konsekvenser”. (weekendavisen.dk)

 

 

19/4 2021

 

Prisen som Årets Humanist i 1996 fratages biologen og debattøren Richard Dawkins. Prisen er grundlagt i 1953 og uddeles af American Humanist Association (AHA) til en person, der er et forbillede angående humanistiske værdier, og Dawkins’ udbredelse af videnskabelige indsigter i offentligheden blev belønnet som noget der støttede humanismen. Nu siger organisationen: “Regrettably, Richard Dawkins has over the past several years accumulated a history of making statements that use the guise of scientific discourse to demean marginalized groups, an approach antithetical to humanist values. His latest statement implies that the identities of transgender individuals are fraudulent, while also simultaneously attacking Black identity as one that can be assumed when convenient. His subsequent attempts at clarification are inadequate and convey neither sensitivity nor sincerity.” Derfor fratager AHA med øjeblikkelig virkning hæderen som Årets Humanist fra Richard Dawkins. (americanhumanist.org)

 

 

16/4 2021

 

Den 73-årige mediemogul Jimmy Lai, som er en af de mest markante forkæmpere for demokrati i Hongkong, dømmes til fængsel i 12 måneder. Årsagen er Jimmy Lais involvering i en demonstration i 2019, der var en af de største demonstrationer i Hong Kong nogensinde. Det er første gang, at Lai modtager en dom for sin aktivisme. Også fire andre aktivister dømmes for at organisere og deltage demonstrationen, med 8-18 måneders fængsel. Demonstrationen, som aktivisterne dømmes for, skal ifølge arrangørerne have haft deltagelse af 1.7 millioner mennesker, næsten en fjerdedel af Hongkongs samlede befolkning. Siden december sidste år har Lai været anholdt og anklaget for svindel i forbindelse med udlejning af en bygning, som huser hans medie Apple Daily, en regeringskritisk tabloidavis. (ritzau.dk)

 

 

6/4 2021

I en skrivelse henvendt til den britiske premierminister Boris Johnson angående sagen om en skolelærer i Batley, der har vist muhammedtegninger i undervisningen, skriver Shaykh Faiz Siddiqi og Muslim Action Forum på vegne af 130 navngivne britiske imamer følgende: ”It is inconceivable that such depiction in an RE lesson can be based on the notion of discussing ‘freedom of speech’ or even a critique of the personality of the Holy Prophet Muhammad peace be upon him. It was prima facie, based on the usual attempt of inciting hatred and Islamophobia whilst pushing forward extremist white supremacist ideology, which inevitably creates chaos and anarchy.” (http://www.muslimactionforum.com/)

 

5/4 2021

Den amerikanske højesteret underkender en dom, der erklærede Donald Trumps blokering af kritiske følgere på hans twitterkonto for at være imod den amerikanske ytringsfrihedsbestemmelse. Erklæringen baserede sig på, at Trumps Twitterkonto var et ”offentligt forum”, hvilket Højesteret tilskriver en vis betydning, men samtidig siger, at Trumps senere udelukkelse fra platformen ugyldiggør dette argument: “It seems rather odd to say that something is a government forum when a private company has unrestricted authority to do away with it,” the justice wrote. “Any control Mr. Trump exercised over the account greatly paled in comparison to Twitter’s authority, dictated in its terms of service, to remove the account ‘at any time for any or no reason.’ Twitter exercised its authority to do exactly that.”

Beslutningen ledsages af en 12-siders overvejelse forfattet af en af domstolens mest prominente dommere, Clarence Thomas. Her hedder det: “Today’s digital platforms provide avenues for historically unprecedented amounts of speech, including speech by government actors. Also unprecedented, however, is control of so much speech in the hands of a few private parties,” og fortsætter Thomas, “We will soon have no choice but to address how our legal doctrines apply to highly concentrated, privately owned information infrastructure such as digital platforms.”

Thomas, der i sin tid blev udnævnt af George H.W. Bush, argumenterer parallelt til republikanske politikere og konservative aktivister, der hævder, at sociale medier anvender dobbeltstandarder, der fjerner eller nedtoner mere af det indhold, de posterer, end fra demokratiske politikere. Thomas nævner ejerne af Google of Facebook i et argument for at disse firmaer nu er personlige fyrstendømmer med massiv magt, der ikke kan drages til ansvar. Mediet Politico skriver, at Thomas’ skrivelse udgør en invitation til Kongressen om at erklære disse og lignende firmaer ”common carriers” – svarende til telefonselskaber – hvilket vil kræve, at de servicerer alle kunder uanset disses synspunkter.

Aktuelt har disse firmaer overgribende autoritet til at fjerne enhver postering og suspendere eller opsige enhver konto. Thomas siger, at den såkaldte Section 230, en væsentlig beskyttelse af internetfirmaer, understreger at sociale medier er ”common carriers”, samt at nogle domstole misbruger denne bestemmelse til at immunisere beslutninger truffet i ”ond tro” om at fjerne indhold posteret af tredjeparter.

Men også den modsatte politiske fløj udtrykker utilfredshed med Twitters beslutning om at udelukke Trump. Fornylig sagde en af de mest liberale røster i Kongressen, Sen. Bernie Sanders (I-Vt.): “You have a former president in Trump, who was a racist, a sexist, a xenophobe, a pathological liar, an authoritarian, somebody who doesn’t believe in the rule of law. This is a bad-news guy. But if you’re asking me, do I feel particularly comfortable that the then-president of the United States could not express his views on Twitter? I don’t feel comfortable about that.”

Sanders angav ikke nogen løsning, men hævdede det var forkert at nogle få techtitaner skulle bestemme hvem der må bruge deres platforme: “Yesterday it was Donald Trump who was banned, and tomorrow, it could be somebody else who has a very different point of view,” sagde Vermont-senatoren, “I don’t like giving that much power to a handful of high-tech people.” (politico.com)

 

30/3 2021

Et coronapas i Danmark åbner risikoen for misbrug, og det kan blive en glidebane mod mere overvågning. Sådan lyder bekymringen fra en række eksperter på it–området forud for lanceringen af et digitalt coronapas med oplysninger om borgeres vaccine– og sygdomsstatus. Erfaringerne viser, siger it–eksperterne, at digitale løsninger har en tilbøjelighed til at indsamle flere oplysninger, end hvad der er strengt nødvendigt. (jp.dk)

 

26/3 2021

En anonym engelsk skolelærer sidst i tyverne er blevet suspenderet fra sin stilling og fjernet fra sit hjem af sikkerhedshensyn efter muslimske dødstrusler motiveret i, at han 22/3 havde vist Muhammed-karikaturer i undervisningen på Batley Grammar School. Mere end tre fjerdedele af statsskolens børn er indvandrere. Skolens ledelse har undskyld til forældrene i et brev, hvor man siger, at ”the resource used in the lesson was completely inappropriate and had the capacity to cause great offence to members of our school community” og at man derfor har fjernet den pågældende “ressource” fra undervisningsmaterialet.

Flere end 50 muslimer demonstrerer uden for skolen og kræver hans afskedigelse for at have fornærmet 1.6 milliarder muslimer over hele jorden, mens børnene må holdes hjemme og et privat vagtværn overvåger demonstrationen. Ingen af de demonstranter MailOnline har talt med i dag er forældre til børn på skolen, men har rejst til Batley fra Dewsbury, Bradford og Leeds for at slutte sig til mindre gruppe af lokale, samt grupper fra sociale medier og Whatsapp. En af de protesterende ved navn Muhammed siger: ” 'It’s a very sensitive topic – it’s about our prophet. Somebody has disrespected our prophet” og siger, at demonstrationerne på skolen vil fortsætte indtil læreren er fyret.

Uddannelsesminister Gavin Williamson har fordømt protesterne og siger at skoler må have frihed til at vise “udfordrende eller kontroversielt” materiale, ligesom han tager afstand fra dødstruslerne mod læreren. Communities-minister Robert Jenrick siger, at det er ”meget problematisk at læreren var blevet presset til at skjule sig”. En muslimsk forælder med en datter på skolen er stået frem til støtte for læreren og har underskrevet en online petition, der er fremlagt af elever til hans forsvar. Det drejer sig om Mohammed J, der skriver følgende:

“I would like to convey my support for the school and also the teacher concerned. He has taught my daughter and she speaks very highly of him and I believe he has provided a strong platform for my daughter to understand and view RE [Religious Education] within the context of critical discourse. I would not hesitate to see him teach my daughter again. I am therefore confident that the teacher concerned did not mean any offence and I hope following an investigation he returns to his role at the school.” (dailymail.co.uk)

 

25/3 2021

Mark Zuckerberg, Sundar Pichai og Jack Dorsey fra hhv. Facebook, Google og Twitter optræder som vidner ved en kongreshøring. Energi- og handelsudvalget i Repræsentanternes Hus udspørger de tre techgiganters direktører med krav om at censurere mere politisk indhold og truer med ny lovgivning hvis de nægter at adlyde. Høringen anføres af udvalgsformand Frank Pallone, Jr. (D-NJ) og formændene for to underudvalg, Mike Doyle (D-PA) og Jan Schakowsky (D-IL).

Journalisten Glenn Greenwald kalder det et af de mest forbløffende udslag af de voksende autoritære forsøg på at overtage den kontrol disse firmaer har med offentligheden og udnytte den til egne politiske formål. Det er tredje gang på mindre end fem måneder, at direktørerne for sociale medier kaldes til kongreshøring med henblik på at tvinge dem til at censurere mere på deres platforme. Det angår censur af politiske stemmer og ideologisk indhold som disse folkevalgte anser for fjendtligt eller skadeligt, og den trussel, der skal få dem til at adlyde, omfatter bl.a. tilbagetrækning af den berømte Section 230-lovgivning fra 1996, der fritager techfirmaer for ansvar for deres brugeres ytringer på platformene.

Republikanske medlemmer af Huset begrænser deres klager til det modsatte: at de sociale medier slår ned på konservative stemmer for at promovere liberale positioner. Greenwald skriver at dette ikke er korrekt, idet techgiganternes censur vender sig mod alle anti-establishment synspunkter på begge fløje. Republikanerne fremfører, at techgiganternes censur gør Section 230 irrelevant, eftersom firmaerne nu allerede agerer som udgivere snarere end som blot neutrale videregivere af information som et post- eller telefonvæsen. Nogle republikanere kræver også mere censur, dog mere i retning af at beskytte børns mod mentale problemer og seksuel tvang end ideologisk konformitet. Zuckerberg og Pichai synes ved høringen opsat på at komme kongresudvalget i møde, modsat Dorsey, der på et tidspunkt afviser kravet om at fjerne mere ”disinformation” og siger “I don't think we should be the arbiters of truth and I don’t think the government should be either.”

For Greenwald er disse høringer despotiske og han advarer imod at offentligheden bliver vant til de politiske lederes krav om censur af andre synspunkter end deres egne. Han henviser til forslag som Lizzie Fletchers (D-TX), der kræver, at regeringen skal lave en liste over organisationer forbundet til 6. januar optøjerne, der skal erklæres at være “domestic terror organization”, hvorefter denne liste skal udgøre retningslinjen for hvad techgiganterne skal ”track and remove”. Greenwald støtter de aktuelle anti-monopol sager rejst mod tech-giganterne som en bedre vej end censurlovgivning i retning af at mindske deres magt over offentligheden. Til gengæld advarer han imod de voksende krav om netcensur, der tværtimod vil bevare firmaernes monopoler med henblik på at kunne overføre magten over deres indhold til regeringen – krav, der også fremsættes af amerikanske journalister på venstrefløjen. Greenwald henviser til at den amerikanske Højesteret gentagne gange har fastslået at politisk tvang af private aktører går imod ytringsfriheden som fastsat i First Amendment. (greenwald.substack.com)

 

25/3 2021

Tre gymnasieelever i Polen står anklaget for at have fornærmet den polske republiks præsident, Andrej Duda.Det skete ved en gymnasiefest, hvor de tre elever blandt andet skal have råbt 'Fuck Duda'. En medstuderende fortalte om historien til en person fra det ledende parti Lov og Retfærdighed. Nu er de tre unge anklaget efter en paragraf, der kan give tre års fængsel.

Lektor emeritus Svend Gottschalk, SDU, siger. ”Det er et led i regeringspartiets strategi, hvor man retsforfølger alle kritikerne, mens vennerne går fri. Det ledende parti, som sjovt nok hedder Lov og Retfærdighed, er i fuld gang med at afmontere det uafhængige polske retssystem. Regeringen ansætter selv dommere, og tilbage i 2015 blev den polske justitsminister også den øverste anklager i systemet. Det giver mindelser om kommunisttiden. Det politisk styrede retssystem er nådesløst og går efter alle. Selv gymnasieelever.” (bt.dk)

 

21/3 2021

Efter at være blevet udelukket fra Twitter og Facebook arbejder Donald Trump nu med at starte sit eget sociale medie. Det oplyser Jason Miller, talsmand for Trumps kampagne ved præsidentvalget i 2020, til det amerikanske medie Fox News. Trump blev udelukket fra Twitter og Facebook, efter at støtter den 6. januar stormede den amerikanske kongresbygning Capitol. Facebook har siden bedt et uvildigt udvalg om at se på, om bandlysningen skal opretholdes. Miller giver ikke flere detaljer om den nye platforms udformning, men oplyser, at projektet med det nye sociale medie vil blive søsat om to til tre måneder: ”Det her bliver det nyeste nye inden for sociale medier. Det vil ændre slagets gang fuldstændig. Alle kommer til at følge med for at se, hvad præsident Trump gør”, siger han og tilføjer, at han forventer, at et ottecifferet antal brugere vil indfinde sig på platformen. Trump har holdt store møder med flere forskellige aktører, og adskillige virksomheder har henvendt sig for at være en del af processen, siger han. (ritzau.dk)

 

15/3 2021

Den 29-årige Vivian Anita Alexandru arresteres på hjemmeadressen i Aarhus og får konfiskeret sin mobil og computer. Anledningen er, at hun har vist et billede af Men in Blacks brændende dukke med statsministerens ansigt fra januar på Facebook-siden ’STOP paragraf 113’, som hun fornylig har oprettet. Her lyder det: ”Paragraf 113 i straffeloven kan give alle som modsætter os regeringen og prøver at stoppe COVID19 restriktionerne op til 16 års fængsel”. Gruppen definerer sig som en del af den ”modstandsbevægelse”, der ”kæmper for frihed” og imod corona-restriktioner. Ifølge den sigtede er billedet af den brændende dukke kopieret, og i topillustrationen på Facebooksiden er det kun et udsnit af fotoet med statsministerens ansigt, som kan ses. Ved fuld adgang til siden kan man imidlertid også se det berygtede skilt med påskriften ”Hun må og skal aflives”.

”Jeg har brugt det foto som en illustration til et borgerforslag om at få revurderet paragraf 113”, udtaler hun. Den paragraf anvendes i sigtelsen mod de tre mænd, der ved Men In Black-demonstrationen hængte statsministerdukken op i en lygtepæl ved Forum på Frederiksberg, og som skal have en eventuel fortsat varetægtsfængsling behandlet igen fredag i retten på Frederiksberg. Alexandru ønsker paragraf 113 ændret: ”Mit drømmescenarie ville være, at man var mere specifik med, hvad paragraf 113 skal omhandle. Hvad indbefatter den lov? Hvad er en trussel mod regeringens sikkerhed?”, spørger hun. Hendes forsvarer Jonas Christoffersen siger: ”Det er så den berømte dukke fra demonstrationen tidligere, og min klient fortæller, at hun har taget billedet fra TV 2’s hjemmeside og brugt det på en Facebookside, hvor man er uenig i regeringens politik, og det bliver så åbenbart opfattet som en trussel”. Han ser en tendens i den sigtelse, som nu er rejst: ”Man slår tilsyneladende nu ned på alt, der minder om en klar afstandstagen til regeringens coronapolitik. I det her tilfælde konkret ved, at man dukker op hos den her borger og siger, at man har lov til at komme indenfor, selv om man ikke har en dommerkendelse og tager mobil og computer med sig og i dag ikke vil udlevere det til borgeren”, siger han. (politiken.dk)

 

14/3 2021

Foredragsbureauet Athenas aflyser et mangeårigt samarbejde med den afskedigede tv-vært Jes Dorph Pedersen. Anledningen er en ”shitstorm med meget hårde beskyldninger” motiveret af Dorph Pedersens annoncerede foredrag om hans erfaringer med MeToo. Foredraget skulle handle om hans oplevelser ved at blive stemplet som 'krænker', og hvordan han ser på en bevægelse, som han beskriver ved en ”trang til at udstille mænd som dårlige mennesker, der skal straffes hårdt”. Han kommenterer samarbejdets ophør: ”Jeg tager til efterretning, at Athenas dermed bøjer sig for en shitstorm, men jeg mener også, at det er endnu et eksempel på en ekstrem farlig tendens i et land med ytringsfrihed, at der på den måde udøves censur for, hvad vi må tale om – og IKKE tale om. Samt hvem der overhovedet har ret til at sige noget. ”Shitstormerne” kræver jo i bund og grund, at jeg ikke må holde et foredrag og dermed ikke deltage i debatten.” (eb.dk)

 

12/3 2021

En 30-årig mor til to, Nanna Skov Høpfner, idømmes ved Københavns Byret to års fængsel for at have opfordret til vold ved en demonstration 9. januar. Dommen afsiges af en enig domsmandsret, og straffen er fordoblet i forhold til, hvad en tilsvarende sag normalt ville udløse, idet retten tager en særlig paragraf i straffeloven i brug, paragraf 81 d. Den angår, hvorvidt "lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark" og giver retten mulighed for at hæve straffen til det dobbelte.

Demonstrationen var organiseret af bevægelsen Men In Black, der er imod corona restriktionerne. ”Uden denne regel skulle straffen have været et års fængsel”, siger retsformanden og uddyber, at der er lagt vægt på kvindens ytringer og handlinger i forbindelse med demonstrationen. Den 30-årige kvinde selv har nægtet sig skyldig og forklaret, at hun i sidste øjeblik blev trukket op på talerstolen under demonstrationen 9. januar, hvor hun ved en fejl kom til at opfordre til at “smadre byen på en ikke-voldelig måde”. I virkeligheden var hun der for at tale om højere straffe til pædofile, forklarede hun, og det gjorde hun også i en video af talen, der blev afspillet som bevismateriale i løbet af retssagen. Ifølge anklageren fyldte det dog kun en lille del af talen, hvor hun indledte med at sige: ”Hvor er den virus, I opfører jer som om, vi alle sammen er smittede. I opfører jer som om, der er en dødelig pandemi.” Desuden blev der samtidig vist en række optagelser af vold mod politiet og kast med sten, dåser og forskelligt fyrværkeri, ligesom den 30-årige kvinde flere gange kunne ses med en megafon, hvor hun råbte slagord og ifølge anklageren indtog en ledende rolle ved demonstrationen ved at råbe: “Samling, samling” og “Formation”.

Dommen indeholder følgende motivation for afgørelsen: ”Det findes således bevist, at tiltalte ca. kl. 18.30 fra et podium foran omkring 400 demonstranter på Rådhuspladsen over en højtaler blandt andet udtalte "Okay, er I klar til at gå rundt og smadre byen på en ikke-voldelig måde? Bare lige for at gøre København opmærksom på, at vi er her?", "Vi er her. Vi er vrede, og vi er trætte, og vi er ved at blive sindssyge", "Er der ingen, der lytter på os? Der er ingen, der lytter til os venner. Så hvad gør vi? Vi får dem til at lytte, og hvordan gør vi det. Det må tiden vise" og "Er I med? Er vi færdige med at acceptere det lort? Så lad os smadre det, venner! Folkestyre okay?" samt "Folket ind i Folketinget. Smadr det system. Tak skal I have. Fuck systemet. Fuck Mette. Fuck Poli. Fuck det hele mand. Tak", hvorved hun medvirkede til, at der under og efter hendes tale blev antændt romerlys, kanonslag og affyret fyrværkeri mod Københavns Rådhus.

Endvidere findes det bevist, at tiltalte kort tid efter talen deltog i grov forstyrrelse af den offentlige orden på blandt andet Rådhuspladsen, H.C. Andersens Boulevard og Blegdamsvej, idet hun flere gange gik forrest i demonstrationen og ved sin tilstedeværelse, tilråb, herunder ved brug af megafon, og adfærd, sammenholdt med hendes tidligere tale, deltog i og tilskyndede andre til overfald med kast af genstande, herunder kanonslag, fyrværkeri, dåser og sten, mod de tilstedeværende polititjenestemænd, hvorved flere af dem kom til skade, og ikke under 16 polititjenestemænd blev ramt af genstande.”

Forsvarer Hassan Mahmood er stærkt utilfreds med rettens afgørelse: "Der er ingen tvivl om, at det her er en historisk dom." I forbindelse med domsafsigelsen udbeder kvinden via sin advokat betænkningstid med henblik på anke. (politiken.dk, eb.dk)

 

9/3 2021

En skolepiges løgn viser sig nu at have været medvirkende til det islamistiske drab på historielæreren Samuel Paty i Frankrig i oktober. Hun gik i hans klasse, men hun var slet ikke i skole den dag, Paty viste Muhammedkarikaturer for eleverne. Af frygt for sin fars reaktion bildte hun ham ind, at Paty havde smidt alle de muslimske elever ud af klassen, før han som led i sin undervisning om demokrati og ytringsfrihed viste Charlie Hebdos Muhammed-tegninger til resten af klassen. ”Hun turde ikke indrømme over for sin far, hvad der var den egentlige grund til hendes eksklusion kort før tragedien, for den (eksklusionen, red.) var i virkeligheden forårsaget af hendes dårlige opførsel,” skriver Le Parisien. Pigens tilsyneladende harmløse løgn satte gang i en større smædekampagne mod læreren og en kædereaktion, som kulminerede i drabet på læreren ti dage senere.

Før han viste tegningerne, foreslog Samuel Paty de muslimske elever, som ikke ønskede at se tegningerne, at de kunne forlade lokalet, hvis de havde lyst. To dage senere fortalte skolepigen sin far, at de muslimske elever var blevet bedt om at gå ud af lokalet. Hun forklarede, at hun havde udtrykt sin uenighed med læreren, som derefter havde suspenderet hende fra undervisningen i to dage. Hendes marokkanskfødte far, Brahim Chnina, blev rasende og i en video på Facebook fordømte han læreren, anklagede ham for diskrimination og krævede ham fyret. Mindre end to uger senere førte faderens kampagne mod læreren til, at en fundamentalist skar halsen over på Samuel Paty, da han var på vej hjem fra skolen. (bt.dk)

 

5/3 2021

At Institut for Statskundskab på Københavns Universitet har dekreteret forbud imod en gammel tradition for at introhold på studiet identificerer sig med og klæder sig ud efter forskellige lande, viser sig at basere sig på én klage og et tre år gammel læserbrev, viser en aktindsigt, som Berlingske Tidende har foretaget. (b.dk)

 

5/3 2021

En underskriftindsamling iværksat af græske teologer kræver Cyperns bidrag til det internationale Melodi Grand Prix fjernet. Der drejer sig om sangen ”El Diablo” sunget af sangerinden Elena Tsagrinou. De hævder sangen er satanisk: ”Vi ønsker, at Cypern skal vinde konkurrencen, men ikke i djævelens navn” siger George Kyriacou, der er leder af de græske teologer på Cypern. Han siger, at sangen er ”en fornærmelse mod vores ører og sjæl, og den reflekterer ikke vores kultur.” Også en gruppe religiøse gymnasielærere, der er bekymrede over, at sangen lover hengivenhed til satan, har ifølge Sky Newsprotesteret mod sangvalget.

Utilfredsheden har været medvirkende til at CyBC – Cyperns svar på DR – er blevet udsat for trusler om brandstiftelse. Ligesom en mand er blevet anholdt og sigtet for at have opført sig truende over for de ansatte på tv-stationen. Indtil videre har omkring 13.000 skrevet under på klagen. På den cypriotiske tv-station stiller man sig uforstående over for protesten, idet man hævder, at sangen handler om en kvinde, der har et problematisk forhold til en mand, som hun kalder ”el diablo”, og om hvordan hun bryder ud af forholdet. Danskeren Thomas Steengaard er en af sangskriverne bag ”El Diablo”. (jp.dk)

 

3/3 2021

Både Frisko Is og Premier Is meddeler, at deres klassiske ispinde ved navn ”Kæmpe Eskimo” skifter navn til hhv. ”Solbær Stang” og ”Kæmpe Solbær”. Isenes navne var i sommeren 2020 genstand for en internet-shitstorm. Kommerciel direktør hos Premier Is, Claus Dahlmann Larsen, siger blandt meget andet: ”Det er klart, at de 150 forbrugerhenvendelser vi efterfølgende har modtaget samt dialog med Det Grønlandske Hus, Det Grønlandske Selskab samt Foreningen Nalik har gjort indtryk samt skabt en meget større forståelse af problemstillingen.” (bt.dk)

 

1/3 2021

En undersøgelse foretaget af  det amerikanske CSPI (Center for the Study of Partisanship and Ideology, https://cspicenter.org/wp-content/uploads/2021/03/AcademicFreedom.pdf) viser, at antallet af ”disinvitations” – allerede inviterede forskere, der afvises efter politisk pres fra studerende og kolleger på amerikanske universiteter – er steget fra encifrede antal i 90’erne til 65 sager i 2020, heraf langt de fleste efter pres fra venstrefløjen. En lidt senere vækst finder man i Storbritannien, med 30 sager i 2019. Rapporten ser dette som en autoritær og intolerant tendens, der breder sig på universiteterne – på trods af, at opbakningen til ”disinvitationerne” ikke er overvældende blandt det akademiske personale som helhed.

Rapporten undersøger sagerne både fra ”ofrenes” og ”forfølgernes” synspunkt. Fx rapporterer 70% af amerikansk akademisk personale med synspunkter til højre for midten, at deres institution har et ”fjendtligt klima” over for deres synspunkter. For akademikere, der støtter Trump, er tallet 91%. Modsvarende siger 82% af amerikanske Ph.D studerende, at de vil støtte diskrimination af højrefløjen på i det mindste ét punkt.

I hele det akademiske personale på samfundsfag og humaniora er det kun 7-18%, der vil støtte fyring af personale med specifikke synspunkter, de ikke er enige i (fx at indvandring skal begrænses, at den traditionelle familie er at foretrække, at diversitet er negativt, etc.). Det tal dækker dog over meget store forskelle. Således er procenten meget højere blandt personale, der identificerer sig selv som ”far left” eller ”activist”. Tilsvarende betyder alder meget. Sandsynligheden for støtte til en ”dismissal” kampagne er hhv. 32% og 38% blandt britiske og amerikanske akademikere under 35 år; for Ph.D studerende endda hhv. 36% og 56%, mens det hos forskere over 55 år er hhv. 10% og 16%. Rapporten leverer mangfoldige andre detaljer; men en konklusion lyder altså, at den autoritære tendens til at ville afvise eller endda afskedige politiske modstandere er substantielt stærkere hos unge og erklæret venstreorienterede forskere. (cspicenter.org)

 

24/2 2021

Amnesty International fratager Aleksei Navalnij status som samvittighedsfange. Den russiske dissident, der netop er idømt arbejdslejr for at være udeblevet fra en politikontrol da han lå forgiftet i Tyskland, hævdes at have fremsat xenofobiske udsagn i fortiden. Amnesty hævder at være blevet ”bombarderet” med protester fra ”bekymrede borgere” imod Navalnij. Organisationens talsmand Alexander Artemev udtaler, at man ikke længere var i stand til at "… consider Aleksei Navalny a prisoner of conscience given the fact that he advocated violence and discrimination and he has not retracted such statements."Kritikere hævder derimod at Amnesty har bukket under for en russisk pressionskampagne for at diskreditere dissidenten. En af de fremstående kritikere af Navalnij er pseudonymet Katja Kazbek, og hun hyldes nu af redaktøren på Russia Today Margarita Simonjan på Twitter, der bemærker succesen for ”vores klummeskriver” Katja Kazbek. (bbc.com)

 

23/2 2012

Kunstneren Elmer (Bent Elmelund Larsen) udsender en pressemeddelelse om sin bortvisning fra kunstnersammenslutningen ”Decembristerne” og sin udelukkelse fra foreningens årlige udstilling på ”Den Frie” i december 2020.

Kontroversen drejer sig om Elmers værk ”GABESTOKKEN 2020”, der består af fotoportrætter af en række danske debattører, politikere og andre tilføjet en ”blackface”-agtig overmaling ledsaget med navn og en kort, neutral beskrivelse af personen. I pressemeddelelsen vedhæftes 6x6 sådanne portrætter med en angivelse af, at det drejer sig om 36 ud af 100 sådanne portrætter.  De portrætterede synes ifølge pressemeddelelsen udvalgte som repræsentanter for ”Cancel Culture”.

Elmer skriver: ”En måned før Decembristernes udstilling skulle åbne 18. dec. 2020, krævede Den Fries ledelse at bese to kunstneres værker, Firoozeh Bazrafkan og Elmers, for at vurdere om der var ”stødende materiale” som ikke kunne tåle ”offentlighedens blik” og dermed udgøre en sikkerhedsmæssig risiko for personalet. Denne hensynscensurering (vurdere = censur) kunne ikke lade sig gøre da de to installationer og én video ikke var færdige endnu. På en ekstraordinær generalforsamling, indkaldt af Decembristernes bestyrelse, kun med dette ene punkt på dagsordenen, blev det besluttet at vurderingen først kunne finde sted efter ophængningen i uge 51 2020. CORONA lukkede Kunsthal Den Frie ned, en uge før Decembristernes åbning. Udstillingen blev hængt op alligevel, i et forsøg på at lave en ONLINE udstilling. Da det nu var en LUKKET udstilling for publikum, var det ikke længere nødvendigt med censureringen, men chikanen fortsatte med simpel UDELUKKELSE. Online udstillingen bestod nemlig af en fotografisk gengivelse af alle værker og installationsbilleder fra alle rum. Med undtagelse af et rum. Firoozeh og Elmers værker var ikke at se på Decembristernes online udstilling 2020, og Den Frie havde sit SAFE SPACE. Et filmhold fra DR2, som den sidste dag skulle dokumentere dette ene rum, blev nægtet adgang til Den Frie af direktør Dina Vester Feilberg, med en punktlig udlægning af coronarestriktioner.”

Elmers pressemeddelelse beskriver herefter, hvordan han herefter får opsagt sit medlemskab af sammenslutningen: ”Eksklusionen af Elmer, efter 15 år i Decembristerne, blev listet igennem midt i en coronanedlukning. Udenom generalforsamling og evaluering. I en kort mail 28. januar 2021, blev det bekendtgjort, ”at samarbejdet med Elmer ophører dags dato”, med den klassiske begrundelse om ”samarbejdsproblemer”og ”dårlig tone”.” (pressemeddelelse fra Elmer, 23/2 2021)

Facebook i Australien genåbner for nyhedsstof efter forhandlinger med regeringen om dens lovgivning om at Facebook og Google skal betale for at vise nyhedsindhold produceret af andre. Skatteminister Josh Frydenberg og kommunikationsminister Paul Fletcher annoncerer kompromiset, der omfatter, at regeringen ikke pålægger Facebook den varslede afgift, hvis firmaet kan bevise at man har indgået tilstrækkelig mange aftaler med lokale medier om at betale for deres indhold, ligesom firmaet får en måneds varsel til at indrette sig på de nye forhold.

Facebooks australske talsmand Will Easton bekræfter at nyhedsstoffet genoprettes i australske newsfeeds i de kommende dage: “We’re pleased that we’ve been able to reach an agreement with the Australian government and appreciate the constructive discussions we’ve had with treasurer Frydenberg and minister Fletcher over the past week,” siger han på en blog: “After further discussions, we are satisfied that the Australian government has agreed to a number of changes and guarantees that address our core concerns about allowing commercial deals that recognise the value our platform provides to publishers relative to the value we receive from them.” Hvis regeringen senere beslutter at anvende loven på Facebook udtaler firmaets ”global VP for partnerships”, Campbell Brown, at man igen vil spærre for australsk nyhedsstof.

Seven West Media, der ejer avisen The West Australian samt Seven TV-kanalen er det første australske mediefirma, der underskriver en aftale om at levere nyheder til Facebook. Aftalens detaljer, bl.a. om betaling, er ikke kendt. Frydenberg udtaler, at Australien har udkæmpet en “stedfortræderkrig” for resten af verden med henblik på regulering af Google og Facebook:  “I have no doubt that so many other countries are looking at what is happening here in Australia, because of this innovative code the Morrison government is now pursuing, so Facebook and Google have not hidden the fact that they know that the eyes of the world are on Australia, and that is why they have sought to get a code here that is workable.” (theguardian.com)

 

22/2 2021

PEN Nicaragua nedlægger sig selv og indstiller al aktivitet af hensyn til medlemmernes sikkerhed. Det sker som følge af en ny lov, der medfører øget kontrol og overvågning af foreningens medlemmer. Uafhængige journalister og forfattere, der samarbejder eller kan sættes i forbindes med internationale organisationer, uanset om det kun er i form af et fælles værdigrundlag (i dette tilfælde PENs Internationale charter), anses som udenlandske agenter. De får lukket deres bankkonti, bliver indkaldt til afhøringer og udsættes for vilkårlige tilbageholdelser og anden form for chikane. (danskpen.dk)

 

21/2 2021

Facebooks forsøg på at styre annoncer, der indeholder misinformation om vacciner, blokerer også bekendtgørelser fra byer, sundhedsmyndigheder og trosbaserede grupperinger, der promoverer corona-vaccine. Det angår mindst 110 gruppers betalte annoncer. Folkesundhedseksperter betvivler derfor, at Facebook kan udgøre noget brugbart forum for information om pandemien, og talsmænd for de nævnte grupper siger, at det er vanskeligt at forudsige, hvilke annoncer der bliver afvist og hvilke ikke. Noget tilsvarende gælder annoncer fra EU-institutioner og europæiske regeringer, der bliver kategoriseret som politisk propaganda. Firmaet har tilbagetrukket nogle få af fejlkategoriseringerne og udtaler, “While we have temporarily paused ads about social issues, elections or politics, we continue to allow ads about Covid-19 that promote vaccine efficacy, and have made our guidance to advertisers on how to run them publicly available.”

Firmaet er under stigende pres fra amerikanske og britiske myndigheder, der kræver at man skal slå ned på misinformation om vacciner. Men nu rammer nedslaget altså også effektiv folkesundhedskommunikation, hvilket fører til anklager for at knægte ytringsfriheden. Jura professor RonNell Andersen Jones fra University of Utah udtaler: “The choices they make about speech … unquestionably have a massive impact on what it is we’re all talking about and what we’re seeing and passing on to others. While the company has said it’s trying to promote authoritative public health messaging — and also generally upholding free speech — the long list of banned ads raise the question of how effective they are in realizing that goal. (politico.com)

 

20/2 2021

For tredje gang på mindre end tre måneder har den amerikanske kongres indkaldt lederne af de sociale medier til høring med det eksplicitte formål at tvinge dem til at bortcensurere mere indhold fra deres platforme. 25. marts vil Repræsentanternes Hus’ Energy and Commerce Committee udspørge Twitters Jack Dorsey, Facebooks Mark Zuckerberg og Googles Sundar Pichai, idet de fokuserer på “misinformation and disinformation plaguing online platforms.” 

Komiteens formand Rep. Frank Pallone, Jr. (D-NJ) og de to formænd for de underkomiteer, der afholder høringen, Mike Doyle (D-PA) og Jan Schakowsky (D-IL), siger i en fælles udtalelse, at anledningen er “usandheder om COVID-19 vacciner” og “tilbageviste påstande om valgsnyd”. De argumenterer, at “these online platforms have allowed misinformation to spread, intensifying national crises with real-life, grim consequences for public health and safety,” og tilføjer: “This hearing will continue the Committee’s work of holding online platforms accountable for the growing rise of misinformation and disinformation.” Disse Demokrater skjuler ikke høringens ultimative formål: at udøve kontrol over indholdet på disse platforme. De siger, at “Industry self-regulation has failed,” og derfor “we must begin the work of changing incentives driving social media companies to allow and even promote misinformation and disinformation.” Med andre ord vil de bruge statens magt til at påvirke og tvinge disse firmaer til at ændre hvilke indhold de tillader og ikke tillader publicering af.

Den undersøgende journalist Glenn Greenwald siger, at de Demokratiske lovgivere dermed bringer sig på kant med den amerikanske ytringsfrihedsbestemmelse i First Amendment. Han siger, at det ofte er overset, at ”mens First Amendment ikke finder anvendelse på et privat firmas frivillige valg af hvilke udtalelser man vil tillade eller forbyde, så afskærer den faktisk den amerikanske regering fra at true eller tvinge sådanne firmaer til at censurere. Med andre ord overtræder Kongressen First Amendment, når den forsøger at kræve af private firmaer, at de skal indføre synspunktbaserede ytringsbegrænsninger, som regeringen selv ville være forfatningsmæssigt afskåret fra at indføre. ( Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. )

 

20/2 2021

Facebooks pludselige beslutning om at spærre for nyhedstrafik på firmaets platforme i Australien vækker politisk opsigt. Måske utilsigtet spærrede man samtidig for en række nødhjælpstjenester, brandalarm, den statslige sundhedssektor osv. En række vestlige toppolitikere signalerer, at firmaets forsøg på at afpresse den australske regering til at opgive dens krav om betaling for videregivelse af nyhedsstof er både provokerende og afslørende, fordi det i praksis viser hvor omfattende firmaets reelle kontrol over offentligheden er og derfor kalder på mere regulering snarere end mindre. (cnn.com)

 

19/2 2021

Kulturminister Joy Mogensen varsler et lovforslag om, at techgiganter som Facebook og Google skal betale for det indhold, som journalistiske medier bringer på deres platform. Samfundet har ifølge hende været for naivt, når Facebook tillader sig at blokere medier, der vil have betaling for deres indhold. Det skete uden forudgående varsel onsdag i Australien, hvor det ikke længere er muligt at dele links til nyhedshistorier på det sociale medie. ”Det er dybt bekymrende, for det sætter spørgsmålstegn ved det demokratiske sindelag i en af verdens mest dominerende medievirksomheder. Jeg ved ikke, om det er, fordi de ikke forstår det, eller er ligeglade med den betydning nyhedsmedier har i et demokratisk samfund. Det er dem, der bringer journalistisk baseret viden til torvs”, siger kulturministeren.

Forrige år vedtog EU et direktiv om ophavsret, som sætter minimumsstandarder, som medlemslandene skal indføre. Men kulturministeren vil gå videre end det ved at give danske medier mulighed for at forhandle kollektivt. ”Vi har valgt at gå længere, end EU kræver, ved at give de danske medievirksomheder mulighed for at kunne forhandle samlet med techgiganter”, siger Joy Mogensen. ”Så skal de ikke stå en og en og kæmpe mod de meget store og magtfulde virksomheder, som techgiganter er blevet”. Kan parterne ikke blive enige, skal det afgøres af Ophavsretslicensnævnet, hvor en højesteretsdommer er formand, lyder det fra ministeren. (politiken.dk)

 

19/2 2021

Den franske regering bekendtgør, at den vil iværksætte en undersøgelse af akademisk forskning, som den hævder støtter ”islamo-venstrefløjs” tendenser, der ”undergraver samfundet”. Nyheden om undersøgelsen forårsager en stærk modbevægelse blandt universitetsledere og forskere, der frygter for den akademiske frihed, især angående studier om race, køn, postkoloniale studier og lignende områder, som den franske regering siger er blevet importeret fra amerikanske universiteter og som den hævder undergraver det franske samfund.

Minister for højere uddannelse Frédérique Vidal udtaler i parlamentet, at det statslige “Nationale Center for Videnskabelig Forskning” vil iværksætte undersøgelsen af “helheden af igangværende forskning i vort land” og peger især på postkolonialisme. Hun har tidligere peget på ”islamo-venstrefløjen”, en kontroversiel term regeringen anvender til at anklage venstreorienterede intellektuelle for at retfærdiggøre islamisme og endda terrorisme. Hun anklager forskere i race og køn for ”altid at se alting gennem den prisme at ville så splittelse, sønderdele, udpege en fjende”.

Det franske råd af universitetsrektorer afviser ”islamo-venstrefløj” som et ”pseudobegreb” der er populariseret af det radikale højre. Det Nationale Forskningscenter, der skal stå for undersøgelsen, udtaler at det står fast på at fordømme angreb på akademisk frihed og i særdeleshed angreb på forskningsfelter som postkolonialisme, intersektionalitet og race. ”Islamo-venstrefløj” blev som begreb lanceret af historikeren Pierre-André Taguieff for at beskrive hvad han så som en politisk alliance mellem yderliggående venstrefløjs-militante og radikale islamister imod USA og Israel. Nu bruges ordet også af højrefløjen vendt mod dem, de ser som bløde over for islamisme og kritiske over for islamofobi. Taguieff, der er en førende kritiker af amerikanske universiteter, siger herimod, at islamofobi og den “fuldstændige kunstige import” i Frankrig af det sorte spørgsmål i USA, forsøger at skabe en falsk fortælling om ”systemisk racisme” i Frankrig. (nytimes.com)

 

13/2 2021

Somalieren Mohamed Geele opholder sig stadig i Danmark, selv om han i 2011 blev dømt for angrebet på tegneren Kurt Westergaard og dømt til efterfølgende udvisning. Geele var i 2019 færdig med at afsone sin fængselsstraf for terror, men ved udgangen af januar 2021 opholdt han sig stadig på Udrejsecenter Kærshovedgård i Midtjylland, hvor han har bevægelsesfrihed i dagtimerne. Det er blevet vurderet, at han ikke kan udsendes til Somalia på nuværende tidspunkt, fordi han enten risikerer dødsstraf eller tortur i Somalia. (b.dk)

 

11/2 2021

BBC World News har torsdag fået forbud mod at sende nyheder i Kina, meddeler den kinesiske radio- og tv-styrelse. Forbuddet kommer en uge efter at britiske myndigheder inddrog den statslige kinesiske tv-station CGTN’s sendetilladelse. Og det kommer efter, at BBC i en udsendelse har fortalt om forholdene for det muslimske mindretal uighurerne. Den 3. februar sendte BBC en udsendelse, der afslørede, at uighur-kvinder er udsat for tortur og seksuelle overgreb i de såkaldte genopdragelseslejre for uighurer. Kinas myndigheder mener, at BBC på alvorlig vis har brudt reglerne for nyhedsformidling i Kina, herunder at nyhederne skal være ”sandfærdige og fair”, hedder det.

Storbritanniens udenrigsminister, Dominic Raab, kalder Kinas beslutning en ”uacceptabel begrænsning af pressefriheden”. Også USA's udenrigsministerium retter en skarp kritik mod Kina: ”Vi opfordrer Kina og andre lande med autoritær kontrol over deres befolkninger til at tillade fuld adgang til internettet og pressefrihed”, siger udenrigsministeriets talsmand Ned Price.

Kanalen er ikke inkluderet i de mest udbredte tv-pakker i Kina, men kan blandt andet ses på mange hoteller rundt om i landet.

 

11/2 2021

Den franske filosofilærer Didier Lemaire tilbydes af den franske indenrigsminister det højeste niveau af politibeskyttelse efter islamistiske dødstrusler i Yvelines sydvest for Paris. Lemaire har i et åbent brev kritiseret islamiseringen af forstæderne, især Trappe, hvorfra mere end tres er rejst til Syrien og har tilsluttet sig Islamisk Stat. Lemaire finder at der her er islamistisk pres også på den almindelige befolkning, og at sådanne byer er ”tabt for republikken”. Ligeledes har han kritiseret at Samuel Paty, gymnasielæreren der blev dræbt af islamister i 2020, ikke fik tilstrækkelig opbakning og beskyttelse. Det har fået lokale politikere til at kritisere ham for at overdramatisere, men altså også fremkaldt seriøse dødstrusler. (apnews.com)

 

10/2 2021

Journalisten Nathan Robinson offentliggør en artikel, hvor han beskriver, hvordan han i januar blev fyret som klummeskriver for The Guardian efter at have tweetet en vits om den amerikanske politik over for Israel. I anledning af at den amerikanske kongres i december vedtog en relativ beskeden corona-hjælpepakke samme dag, som det blev besluttet at øge den amerikanske støtte til Israels militær med 500 millioner dollar, skrev Robinson: ”Vidste I, at Kongressen slet ikke må godkende nye udgifter, med mindre en del af dem går direkte til at købe våben til Israel? Det står i loven,” tweetede Robinson. ”Faktisk står det ikke i loven, men det er så dybt indlejret i amerikansk politik, at det i praksis lige så godt kunne være tilfældet.” Det opfattede John Mulholland, chefredaktør for Guardian US, som en antisemitisk vits, som han først krævede slettet og senere tog som argument for helt at afskedige Robinson. I sin artikel om sagen afviser Robinson, at kritik af staten Israels politik er identisk med antisemitisme. (information.dk)

5/2 2021

Ytringsfriheden, garanteret i den amerikanske forfatnings ”First Amendment”, forsøges anvendt af det radikale amerikanske højre som beskyttelse mod anklager for opfordring til vold. Det gælder ex-præsident Trumps advokat team, der hævder, at præsidentens tale 6. januar, der endte med stormen på Kongressen, er beskyttet af ytringsfriheden.

Det gælder også det nyvalgte medlem af Repræsentanternes Hus for Republikanerne, Q-Anon-tilhængeren Marjorie Greene, der nu efter en afstemning i Huset fjernes fra sine udvalgsposter. Hun hævder, at hendes opfordring til drab på førende demokratiske politikere på forskellige websites i 2019 er beskyttet af ytringsfriheden, og hun bærer i Kongressen en corona-maske med teksten ”Free Speech”. Hun hævder, at fjernelsen af hende fra kongresudvalgene krænker hendes vælgeres ytringsfrihed. (washingtonpost.com, fox19.com)

5/2 2021

Topjournalisten Donald G. McNeil Jr. afskediges fra New York Times, efter det afsløres på Daily Beast, at han på en studietur til Peru med gymnasieelever har brugt det såkaldte ”n-word”. Han har imidlertid ikke anvendt ordet om nogen, men nævnt det i en diskussion om racistisk sprogbrug – jf. det filosofiske skel use-mention mellem at bruge et ord og omtale det. Det var imidlertid tilstrækkeligt til afskedigelsen. “We do not tolerate racist language regardless of intent," skriver Executive Editor Dean Baquet og Managing Editor Joseph Kahn til bladets ansatte: “We are committed to building a news report and company that reflect our core values of integrity and respect, and will work with urgency to create clearer guidelines and enforcement about conduct in the workplace, including red-line issues on racist language.”

McNeil forklarer at han havde gentaget et racistisk skældsord i en diskussion om brugen af skældsordet: “I should not have done that. Originally, I thought the context in which I used this ugly word could be defended. I now realize that it cannot. It is deeply offensive and hurtful. The fact that I even thought I could defend it itself showed extraordinarily bad judgement. For that I apologize.” (washingtonpost.com)

29/1 2021

Facebooks quasi-uafhængige kontrolgruppe fremkommer med sine første afgørelser, der kuldkaster fire ud af fem af firmaets afgørelser om at fjerne omstridt indhold. De kræver firmaet skal genoprette posteringer, der har været fjernet med henvisning til nøgenhed, hate speech eller farlige individer. Én angår fjernelse af en brasiliansk instagrampostering om brystkræft, der burde være undtaget nøgenhedspolitikken; en anden en Myanmar-brugers anvendelse af to fotos af en død syrisk dreng i en postering om muslimer burde ikke være kategoriseret som hate speech; en tredje postering med en udtalelse fejlagtigt tilskrevet Goebbels blev frikendt da brugeren hævdede intentionen var at sammenligne med Donald Trump; en fjerde, misinformerende fransk postering om behandlingen af COVID-19 med hydroklorokin blev bedømt som værende uden fare for ”overhængende skade” og derfor frikendt. Komiteen godkendte derimod fjernelsen af en postering med skældsord om aserbajdjanere under efterårets krig mellem Aserbajdsjan og Armenien. Afgørelserne er bindende og kan ikke kuldkastes af Facebook, men deres evt. præcedensdannende virkning er uklar. Facebook fjerner hundredtusinder af posteringer hver dag, og siden kontrolgruppens nedsættelse er der indløbet 150.000 appeller af fjernelser. Komitéens afgørelse angående Facebooks udelukkelse af Donald Trump afventes stadig. (washingtonpost.com)

27/1 2021

Metoo-bølgen tog aldrig rigtig land i Frankrig, men til gengæld har den nu affødt en bølge af incestofre, der står frem og afslører hvordan de som børn er blevet misbrugt af familie og andre autoritetspersoner. Meningsmålinger viser at måske 10% af franskmændene har været udsat for incest som børn.

I den sammenhæng er der strid om, hvad man kan ytre. I forrige uge blev den intellektuelle tv-kommentator Alain Finkielkraut fyret fra sit job på tv-stationen LCI efter at have udtalt sig om sagen om den kendte akademiker og tv-personlighed Olivier Duhamel, der anklages af sin steddatter for at have forgrebet sig på hende, da hun var barn. Finkielkraut sagde flere gange, at pædofili er forkasteligt, men han tordnede også med vanlig patos imod ”overbuddet af fordømmelse”, som lige nu regner ned over Duhamel. For vidste man egentlig, hvad der var foregået? Offeret har jo ikke sagt noget, og Duhamel selv er tavs som graven. ”Var der samtykke,” ville Finkielkraut vide, og de ord fik en bølge til at rulle på de sociale medier, for hvordan skulle en 14-årig dog kunne give samtykke? Finkielkraut blev prompte fyret, og næsten lige så hurtigt lagde han sag an mod tv-stationen. Han havde jo sagt, at pædofili er forkert, og man er da for fanden nødt til at ”undersøge fakta”, som han sagde. I Frankrig er det forbudt for voksne at have sex med unge under 15 år, men det betragtes kun som voldtægt, hvis der er tale om tvang eller om trusler.

En anden sag handler om avisen Le Mondes satiretegner gennem 18 år, Xavier Gorce, som i sidste uge sagde op og smækkede med døren, da avisen offentligt undskyldte for en af hans vittighedstegninger. På tegningen spørger en lille pingvin en stor pingvin: »Hvis jeg er blevet misbrugt af min adopterede stedbror fra min transseksuelle fars partner, som nu er min mor, er det så incest?« Det kunne Le Monde-ledelsen ikke se det sjove i. Faktisk kunne tegningen læses som ”en relativisering” af incest, som avisen skrev i en offentlig beklagelse. ”Den skulle aldrig have været trykt.” Det gjorde Gorce så fortørnet, at han skred, det var ikke en relativering, sagde han, det var en kritisk kommentar til debatten, ikke mindst til diskussionen om Finkielkraut og til Frankrigs snørklede juridiske regler om incest. (information.dk)

21/1 2021

Facebook overgiver beslutningen om ”indefinite” suspension af ex-præsident Trump til det nyoprettede tilsynsråd ”Facebook Oversight Board”, hvor bl.a. Helle Thorning-Schmidt sidder. Rådet anmodes om at besvare to spørgsmål: 1) var den ubegrænsede suspension korrekt, og skal den opretholdes eller afsluttes? 2) hvilke anbefalinger har rådet om hvordan Facebook generelt skal behandle suspenderinger af politiske ledere? Rådets svar på det første spørgsmål vil være bindende; det andet angår længeresigtet policy-rådgivning. (lawfareblog.com)

19/1 2021

Bwalya Sørensen har anklaget Jyllands-Posten for »dæmonisering« og »karakterdrab« i anledning af en karikaturtegning af hende bragt 3. december 2020 i anledning af hendes påstande om, at det bornholmske drab på Philip Mbuji Johansen, i modsætning til rettens opfattelse, var en racistisk forbrydelse. Nu har avisen fjernet satiretegningen fra en klumme om udemokratisk identitetspolitik, men opinionsredaktør Palle Weis afviser enhver mistanke om knæfald for krænkelseskulturen. (b.dk)

8/1 2021

Efter angrebet på Capitol 6/1 gennemfører Facebook og Twitter suspendering af præsident Trumps konti, den første ”indefinite”, den sidste ”permanent”. Twitter var præsidentens foretrukne kommunikationsmedium, både til offentlighed, medier og til hans 88 millioner følgere. Det rejser debat om tech-giganternes kontrol med ytringsfriheden.