Tidslinje over presset imod ytringsfriheden 2021

 

23/2 2012

 

Kunstneren Elmer (Bent Elmelund Larsen) udsender en pressemeddelelse om sin bortvisning fra kunstnersammenslutningen ”Decembristerne” og sin udelukkelse fra foreningens årlige udstilling på ”Den Frie” i december 2020.

 

Kontroversen drejer sig om Elmers værk ”GABESTOKKEN 2020”, der består af fotoportrætter af en række danske debattører, politikere og andre tilføjet en ”blackface”-agtig overmaling ledsaget med navn og en kort, neutral beskrivelse af personen. I pressemeddelelsen vedhæftes 6x6 sådanne portrætter med en angivelse af, at det drejer sig om 36 ud af 100 sådanne portrætter.  De portrætterede synes ifølge pressemeddelelsen udvalgte som repræsentanter for ”Cancel Culture”.

 

Elmer skriver: ”En måned før Decembristernes udstilling skulle åbne 18. dec. 2020, krævede Den Fries ledelse at bese to kunstneres værker, Firoozeh Bazrafkan og Elmers, for at vurdere om der var ”stødende materiale” som ikke kunne tåle ”offentlighedens blik” og dermed udgøre en sikkerhedsmæssig risiko for personalet. Denne hensynscensurering (vurdere = censur) kunne ikke lade sig gøre da de to installationer og én video ikke var færdige endnu. På en ekstraordinær generalforsamling, indkaldt af Decembristernes bestyrelse, kun med dette ene punkt på dagsordenen, blev det besluttet at vurderingen først kunne finde sted efter ophængningen i uge 51 2020. CORONA lukkede Kunsthal Den Frie ned, en uge før Decembristernes åbning. Udstillingen blev hængt op alligevel, i et forsøg på at lave en ONLINE udstilling. Da det nu var en LUKKET udstilling for publikum, var det ikke længere nødvendigt med censureringen, men chikanen fortsatte med simpel UDELUKKELSE. Online udstillingen bestod nemlig af en fotografisk gengivelse af alle værker og installationsbilleder fra alle rum. Med undtagelse af et rum. Firoozeh og Elmers værker var ikke at se på Decembristernes online udstilling 2020, og Den Frie havde sit SAFE SPACE. Et filmhold fra DR2, som den sidste dag skulle dokumentere dette ene rum, blev nægtet adgang til Den Frie af direktør Dina Vester Feilberg, med en punktlig udlægning af coronarestriktioner.”

 

Elmers pressemeddelelse beskriver herefter, hvordan han herefter får opsagt sit medlemskab af sammenslutningen: ”Eksklusionen af Elmer, efter 15 år i Decembristerne, blev listet igennem midt i en coronanedlukning. Udenom generalforsamling og evaluering. I en kort mail 28. januar 2021, blev det bekendtgjort, ”at samarbejdet med Elmer ophører dags dato”, med den klassiske begrundelse om ”samarbejdsproblemer”og ”dårlig tone”.” (pressemeddelelse fra Elmer, 23/2 2021)

 

Facebook i Australien genåbner for nyhedsstof efter forhandlinger med regeringen om dens lovgivning om at Facebook og Google skal betale for at vise nyhedsindhold produceret af andre.  Skatteminister Josh Frydenberg og kommunikationsminister Paul Fletcher annoncerer kompromiset, der omfatter, at regeringen ikke pålægger Facebook den varslede afgift, hvis firmaet kan bevise at man har indgået tilstrækkelig mange aftaler med lokale medier om at betale for deres indhold, ligesom firmaet får en måneds varsel til at indrette sig på de nye forhold.

 

Facebooks australske talsmand Will Easton bekræfter at nyhedsstoffet genoprettes i australske newsfeeds i de kommende dage: “We’re pleased that we’ve been able to reach an agreement with the Australian government and appreciate the constructive discussions we’ve had with treasurer Frydenberg and minister Fletcher over the past week,” siger han på en blog: “After further discussions, we are satisfied that the Australian government has agreed to a number of changes and guarantees that address our core concerns about allowing commercial deals that recognise the value our platform provides to publishers relative to the value we receive from them.” Hvis regeringen senere beslutter at anvende loven på Facebook udtaler firmaets ”global VP for partnerships”, Campbell Brown, at man igen vil spærre for australsk nyhedsstof.

 

Seven West Media, der ejer avisen The West Australian samt Seven TV-kanalen er det første australske mediefirma, der underskriver en aftale om at levere nyheder til Facebook. Aftalens detaljer, bl.a. om betaling, er ikke kendt. Frydenberg udtaler, at Australien har udkæmpet en “stedfortræderkrig” for resten af verden med henblik på regulering af Google og Facebook:  “I have no doubt that so many other countries are looking at what is happening here in Australia, because of this innovative code the Morrison government is now pursuing, so Facebook and Google have not hidden the fact that they know that the eyes of the world are on Australia, and that is why they have sought to get a code here that is workable.” (theguardian.com)

 

22/2 2021

 

PEN Nicaragua nedlægger sig selv og indstiller al aktivitet af hensyn til medlemmernes sikkerhed. Det sker som følge af en ny lov, der medfører øget kontrol og overvågning af foreningens medlemmer. Uafhængige journalister og forfattere, der samarbejder eller kan sættes i forbindes med internationale organisationer, uanset om det kun er i form af et fælles værdigrundlag (i dette tilfælde PENs Internationale charter), anses som udenlandske agenter. De får lukket deres bankkonti, bliver indkaldt til afhøringer og udsættes for vilkårlige tilbageholdelser og anden form for chikane. (danskpen.dk)

 

21/2 2021

 

Facebooks forsøg på at styre annoncer, der indeholder misinformation om vacciner, blokerer også bekendtgørelser fra byer, sundhedsmyndigheder og trosbaserede grupperinger, der promoverer corona-vaccine. Det angår mindst 110 gruppers betalte annoncer. Folkesundhedseksperter betvivler derfor, at Facebook kan udgøre noget brugbart forum for information om pandemien, og talsmænd for de nævnte grupper siger, at det er vanskeligt at forudsige, hvilke annoncer der bliver afvist og hvilke ikke. Noget tilsvarende gælder annoncer fra EU-institutioner og europæiske regeringer, der bliver kategoriseret som politisk propaganda. Firmaet har tilbagetrukket nogle få af fejlkategoriseringerne og udtaler, “While we have temporarily paused ads about social issues, elections or politics, we continue to allow ads about Covid-19 that promote vaccine efficacy, and have made our guidance to advertisers on how to run them publicly available.”

 

Firmaet er under stigende pres fra amerikanske og britiske myndigheder, der kræver at man skal slå ned på misinformation om vacciner. Men nu rammer nedslaget altså også effektiv folkesundhedskommunikation, hvilket fører til anklager for at knægte ytringsfriheden. Jura professor RonNell Andersen Jones fra University of Utah udtaler: “The choices they make about speech … unquestionably have a massive impact on what it is we’re all talking about and what we’re seeing and passing on to others. While the company has said it’s trying to promote authoritative public health messaging — and also generally upholding free speech — the long list of banned ads raise the question of how effective they are in realizing that goal. (politico.com)

 

20/2 2021

 

For tredje gang på mindre end tre måneder har den amerikanske kongres indkaldt lederne af de sociale medier til høring med det eksplicitte formål at tvinge dem til at bortcensurere mere indhold fra deres platforme. 25. marts vil Repræsentanternes Hus’ Energy and Commerce Committee udspørge Twitters Jack Dorsey, Facebooks Mark Zuckerberg og Googles Sundar Pichai, idet de fokuserer på “misinformation and disinformation plaguing online platforms.”

 

Komiteens formand Rep. Frank Pallone, Jr. (D-NJ) og de to formænd for de underkomiteer, der afholder høringen, Mike Doyle (D-PA) og Jan Schakowsky (D-IL), siger i en fælles udtalelse, at anledningen er “usandheder om COVID-19 vacciner” og “tilbageviste påstande om valgsnyd”. De argumenterer, at “these online platforms have allowed misinformation to spread, intensifying national crises with real-life, grim consequences for public health and safety,” og tilføjer: “This hearing will continue the Committee’s work of holding online platforms accountable for the growing rise of misinformation and disinformation.” Disse Demokrater skjuler ikke høringens ultimative formål: at udøve kontrol over indholdet på disse platforme. De siger, at “Industry self-regulation has failed,” og derfor “we must begin the work of changing incentives driving social media companies to allow and even promote misinformation and disinformation.” Med andre ord vil de bruge statens magt til at påvirke og tvinge disse firmaer til at ændre hvilke indhold de tillader og ikke tillader publicering af.

 

Den undersøgende journalist Glenn Greenwald siger, at de Demokratiske lovgivere dermed bringer sig på kant med den amerikanske ytringsfrihedsbestemmelse i First Amendment. Han siger, at det ofte er overset, at ”mens First Amendment ikke finder anvendelse på et privat firmas frivillige valg af hvilke udtalelser man vil tillade eller forbyde, så afskærer den faktisk den amerikanske regering fra at true eller tvinge sådanne firmaer til at censurere. Med andre ord overtræder Kongressen First Amendment, når den forsøger at kræve af private firmaer, at de skal indføre synspunktbaserede ytringsbegrænsninger, som regeringen selv ville være forfatningsmæssigt afskåret fra at indføre. ( Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. )

 

20/2 2021

 

Facebooks pludselige beslutning om at spærre for nyhedstrafik på firmaets platforme i Australien vækker politisk opsigt. Måske utilsigtet spærrede man samtidig for en række nødhjælpstjenester, brandalarm, den statslige sundhedssektor osv. En række vestlige toppolitikere signalerer, at firmaets forsøg på at afpresse den australske regering til at opgive dens krav om betaling for videregivelse af nyhedsstof er både provokerende og afslørende, fordi det i praksis viser hvor omfattende firmaets reelle kontrol over offentligheden er og derfor kalder på mere regulering snarere end mindre. (cnn.com)

 

19/2 2021

 

Kulturminister Joy Mogensen varsler et lovforslag om, at techgiganter som Facebook og Google skal betale for det indhold, som journalistiske medier bringer på deres platform. Samfundet har ifølge hende været for naivt, når Facebook tillader sig at blokere medier, der vil have betaling for deres indhold. Det skete uden forudgående varsel onsdag i Australien, hvor det ikke længere er muligt at dele links til nyhedshistorier på det sociale medie. ”Det er dybt bekymrende, for det sætter spørgsmålstegn ved det demokratiske sindelag i en af verdens mest dominerende medievirksomheder. Jeg ved ikke, om det er, fordi de ikke forstår det, eller er ligeglade med den betydning nyhedsmedier har i et demokratisk samfund. Det er dem, der bringer journalistisk baseret viden til torvs”, siger kulturministeren.

 

Forrige år vedtog EU et direktiv om ophavsret, som sætter minimumsstandarder, som medlemslandene skal indføre. Men kulturministeren vil gå videre end det ved at give danske medier mulighed for at forhandle kollektivt. ”Vi har valgt at gå længere, end EU kræver, ved at give de danske medievirksomheder mulighed for at kunne forhandle samlet med techgiganter”, siger Joy Mogensen. ”Så skal de ikke stå en og en og kæmpe mod de meget store og magtfulde virksomheder, som techgiganter er blevet”. Kan parterne ikke blive enige, skal det afgøres af Ophavsretslicensnævnet, hvor en højesteretsdommer er formand, lyder det fra ministeren. (politiken.dk)

 

19/2 2021

 

Den franske regering bekendtgør, at den vil iværksætte en undersøgelse af akademisk forskning, som den hævder støtter ”islamo-venstrefløjs” tendenser, der ”undergraver samfundet”. Nyheden om undersøgelsen forårsager en stærk modbevægelse blandt universitetsledere og forskere, der frygter for den akademiske frihed, især angående studier om race, køn, postkoloniale studier og lignende områder, som den franske regering siger er blevet importeret fra amerikanske universiteter og som den hævder undergraver det franske samfund.

 

Minister for højere uddannelse Frédérique Vidal udtaler i parlamentet, at det statslige “Nationale Center for Videnskabelig Forskning” vil iværksætte undersøgelsen af “helheden af igangværende forskning i vort land” og peger især på postkolonialisme. Hun har tidligere peget på ”islamo-venstrefløjen”, en kontroversiel term regeringen anvender til at anklage venstreorienterede intellektuelle for at retfærdiggøre islamisme og endda terrorisme. Hun anklager forskere i race og køn for ”altid at se alting gennem den prisme at ville så splittelse, sønderdele, udpege en fjende”.

 

Det franske råd af universitetsrektorer afviser ”islamo-venstrefløj” som et ”pseudobegreb” der er populariseret af det radikale højre. Det Nationale Forskningscenter, der skal stå for undersøgelsen, udtaler at det står fast på at fordømme angreb på akademisk frihed og i særdeleshed angreb på forskningsfelter som postkolonialisme, intersektionalitet og race. ”Islamo-venstrefløj” blev som begreb lanceret af historikeren Pierre-André Taguieff for at beskrive hvad han så som en politisk alliance mellem yderliggående venstrefløjs-militante og radikale islamister imod USA og Israel. Nu bruges ordet også af højrefløjen vendt mod dem, de ser som bløde over for islamisme og kritiske over for islamofobi. Taguieff, der er en førende kritiker af amerikanske universiteter, siger herimod, at islamofobi og den “fuldstændige kunstige import” i Frankrig af det sorte spørgsmål i USA, forsøger at skabe en falsk fortælling om ”systemisk racisme” i Frankrig. (nytimes.com)

 

13/2 2021

 

Somalieren Mohamed Geele opholder sig stadig i Danmark, selv om han i 2011 blev dømt for angrebet på tegneren Kurt Westergaard og dømt til efterfølgende udvisning. Geele var i 2019 færdig med at afsone sin fængselsstraf for terror, men ved udgangen af januar 2021 opholdt han sig stadig på Udrejsecenter Kærshovedgård i Midtjylland, hvor han har bevægelsesfrihed i dagtimerne. Det er blevet vurderet, at han ikke kan udsendes til Somalia på nuværende tidspunkt, fordi han enten risikerer dødsstraf eller tortur i Somalia. (b.dk)

11/2 2021

BBC World News har torsdag fået forbud mod at sende nyheder i Kina, meddeler den kinesiske radio- og tv-styrelse. Forbuddet kommer en uge efter at britiske myndigheder inddrog den statslige kinesiske tv-station CGTN’s sendetilladelse. Og det kommer efter, at BBC i en udsendelse har fortalt om forholdene for det muslimske mindretal uighurerne. Den 3. februar sendte BBC en udsendelse, der afslørede, at uighur-kvinder er udsat for tortur og seksuelle overgreb i de såkaldte genopdragelseslejre for uighurer. Kinas myndigheder mener, at BBC på alvorlig vis har brudt reglerne for nyhedsformidling i Kina, herunder at nyhederne skal være ”sandfærdige og fair”, hedder det.

Storbritanniens udenrigsminister, Dominic Raab, kalder Kinas beslutning en ”uacceptabel begrænsning af pressefriheden”. Også USA's udenrigsministerium retter en skarp kritik mod Kina: ”Vi opfordrer Kina og andre lande med autoritær kontrol over deres befolkninger til at tillade fuld adgang til internettet og pressefrihed”, siger udenrigsministeriets talsmand Ned Price.

Kanalen er ikke inkluderet i de mest udbredte tv-pakker i Kina, men kan blandt andet ses på mange hoteller rundt om i landet.

5/2 2021

Ytringsfriheden, garanteret i den amerikanske forfatnings ”First Amendment”, forsøges anvendt af det radikale amerikanske højre som beskyttelse mod anklager for opfordring til vold. Det gælder ex-præsident Trumps advokat team, der hævder, at præsidentens tale 6. januar, der endte med stormen på Kongressen, er beskyttet af ytringsfriheden.

Det gælder også det nyvalgte medlem af Repræsentanternes Hus for Republikanerne, Q-Anon-tilhængeren Marjorie Greene, der nu efter en afstemning i Huset fjernes fra sine udvalgsposter. Hun hævder, at hendes opfordring til drab på førende demokratiske politikere på forskellige websites i 2019 er beskyttet af ytringsfriheden, og hun bærer i Kongressen en corona-maske med teksten ”Free Speech”. Hun hævder, at fjernelsen af hende fra kongresudvalgene krænker hendes vælgeres ytringsfrihed. (washingtonpost.com, fox19.com)

5/2 2021

Topjournalisten Donald G. McNeil Jr. afskediges fra New York Times, efter det afsløres på Daily Beast, at han på en studietur til Peru med gymnasieelever har brugt det såkaldte ”n-word”. Han har imidlertid ikke anvendt ordet om nogen, men nævnt det i en diskussion om racistisk sprogbrug – jf. det filosofiske skel use-mention mellem at bruge et ord og omtale det. Det var imidlertid tilstrækkeligt til afskedigelsen. “We do not tolerate racist language regardless of intent," skriver Executive Editor Dean Baquet og Managing Editor Joseph Kahn til bladets ansatte: “We are committed to building a news report and company that reflect our core values of integrity and respect, and will work with urgency to create clearer guidelines and enforcement about conduct in the workplace, including red-line issues on racist language.”

McNeil forklarer at han havde gentaget et racistisk skældsord i en diskussion om brugen af skældsordet: “I should not have done that. Originally, I thought the context in which I used this ugly word could be defended. I now realize that it cannot. It is deeply offensive and hurtful. The fact that I even thought I could defend it itself showed extraordinarily bad judgement. For that I apologize.” (washingtonpost.com)

29/1 2021

Facebooks quasi-uafhængige kontrolgruppe fremkommer med sine første afgørelser, der kuldkaster fire ud af fem af firmaets afgørelser om at fjerne omstridt indhold. De kræver firmaet skal genoprette posteringer, der har været fjernet med henvisning til nøgenhed, hate speech eller farlige individer. Én angår fjernelse af en brasiliansk instagrampostering om brystkræft, der burde være undtaget nøgenhedspolitikken; en anden en Myanmar-brugers anvendelse af to fotos af en død syrisk dreng i en postering om muslimer burde ikke være kategoriseret som hate speech; en tredje postering med en udtalelse fejlagtigt tilskrevet Goebbels blev frikendt da brugeren hævdede intentionen var at sammenligne med Donald Trump; en fjerde, misinformerende fransk postering om behandlingen af COVID-19 med hydroklorokin blev bedømt som værende uden fare for ”overhængende skade” og derfor frikendt. Komiteen godkendte derimod fjernelsen af en postering med skældsord om aserbajdjanere under efterårets krig mellem Aserbajdsjan og Armenien. Afgørelserne er bindende og kan ikke kuldkastes af Facebook, men deres evt. præcedensdannende virkning er uklar. Facebook fjerner hundredtusinder af posteringer hver dag, og siden kontrolgruppens nedsættelse er der indløbet 150.000 appeller af fjernelser. Komitéens afgørelse angående Facebooks udelukkelse af Donald Trump afventes stadig. (washingtonpost.com)

27/1 2021

Metoo-bølgen tog aldrig rigtig land i Frankrig, men til gengæld har den nu affødt en bølge af incestofre, der står frem og afslører hvordan de som børn er blevet misbrugt af familie og andre autoritetspersoner. Meningsmålinger viser at måske 10% af franskmændene har været udsat for incest som børn.

I den sammenhæng er der strid om, hvad man kan ytre. I forrige uge blev den intellektuelle tv-kommentator Alain Finkielkraut fyret fra sit job på tv-stationen LCI efter at have udtalt sig om sagen om den kendte akademiker og tv-personlighed Olivier Duhamel, der anklages af sin steddatter for at have forgrebet sig på hende, da hun var barn. Finkielkraut sagde flere gange, at pædofili er forkasteligt, men han tordnede også med vanlig patos imod ”overbuddet af fordømmelse”, som lige nu regner ned over Duhamel. For vidste man egentlig, hvad der var foregået? Offeret har jo ikke sagt noget, og Duhamel selv er tavs som graven. ”Var der samtykke,” ville Finkielkraut vide, og de ord fik en bølge til at rulle på de sociale medier, for hvordan skulle en 14-årig dog kunne give samtykke? Finkielkraut blev prompte fyret, og næsten lige så hurtigt lagde han sag an mod tv-stationen. Han havde jo sagt, at pædofili er forkert, og man er da for fanden nødt til at ”undersøge fakta”, som han sagde. I Frankrig er det forbudt for voksne at have sex med unge under 15 år, men det betragtes kun som voldtægt, hvis der er tale om tvang eller om trusler.

En anden sag handler om avisen Le Mondes satiretegner gennem 18 år, Xavier Gorce, som i sidste uge sagde op og smækkede med døren, da avisen offentligt undskyldte for en af hans vittighedstegninger. På tegningen spørger en lille pingvin en stor pingvin: »Hvis jeg er blevet misbrugt af min adopterede stedbror fra min transseksuelle fars partner, som nu er min mor, er det så incest?« Det kunne Le Monde-ledelsen ikke se det sjove i. Faktisk kunne tegningen læses som ”en relativisering” af incest, som avisen skrev i en offentlig beklagelse. ”Den skulle aldrig have været trykt.” Det gjorde Gorce så fortørnet, at han skred, det var ikke en relativering, sagde han, det var en kritisk kommentar til debatten, ikke mindst til diskussionen om Finkielkraut og til Frankrigs snørklede juridiske regler om incest. (information.dk)

21/1 2021

Facebook overgiver beslutningen om ”indefinite” suspension af ex-præsident Trump til det nyoprettede tilsynsråd ”Facebook Oversight Board”, hvor bl.a. Helle Thorning-Schmidt sidder. Rådet anmodes om at besvare to spørgsmål: 1) var den ubegrænsede suspension korrekt, og skal den opretholdes eller afsluttes? 2) hvilke anbefalinger har rådet om hvordan Facebook generelt skal behandle suspenderinger af politiske ledere? Rådets svar på det første spørgsmål vil være bindende; det andet angår længeresigtet policy-rådgivning. (lawfareblog.com)

19/1 2021

Bwalya Sørensen har anklaget Jyllands-Posten for »dæmonisering« og »karakterdrab« i anledning af en karikaturtegning af hende bragt 3. december 2020 i anledning af hendes påstande om, at det bornholmske drab på Philip Mbuji Johansen, i modsætning til rettens opfattelse, var en racistisk forbrydelse. Nu har avisen fjernet satiretegningen fra en klumme om udemokratisk identitetspolitik, men opinionsredaktør Palle Weis afviser enhver mistanke om knæfald for krænkelseskulturen. (b.dk)

8/1 2021

Efter angrebet på Capitol 6/1 gennemfører Facebook og Twitter suspendering af præsident Trumps konti, den første ”indefinite”, den sidste ”permanent”. Twitter var præsidentens foretrukne kommunikationsmedium, både til offentlighed, medier og til hans 88 millioner følgere. Det rejser debat om tech-giganternes kontrol med ytringsfriheden.