Tidslinje over presset imod ytringsfriheden 2020

 

 

29/12 2020

 

En muslim i 20'erne blev udsat for et voldeligt overfald i den franske by Belfort efter at have fremvist et billede af sin julemiddag på det sociale medie Snapchat. Det skriver det franske nyhedsmedie L'est Republicain. Den unge mand bor sammen med sin mor og stedfar, der begge er ansat i politiet i Belfort. Stedfaren er ikke muslim. Juleaftensdag delte den unge mand et billede af det måltid, han indtog med sin familie i anledning af julen. Menuen bestod af østers og rejer, men selvom der ikke var tale om svinekød, vakte billedet alligevel vrede blandt mandens bekendte fra skolen og den lokale fodboldklub. De kritiserede ham for at fejre jul, selvom han var muslim. »Beskidt søn af hvide, søn af en slange, søn af politiet. Jeg skal vise dig, hvad en rigtig araber er,« lød det blandt andet i en række fornærmende beskeder fra en bekendt. De to aftalte at mødes i et område kaldet 'Les Terrasses du Mont'. Der skulle de tale om deres uenigheder, men i stedet blev den unge mand mødt af et tæskehold bestående af fire unge mænd. De tævede ham og truede ham med flere tæsk, hvis han meldte overfaldet til politiet. Det gjorde han dog alligevel. Efter en kort efterforskning anholdt politiet de formodede gerningsmænd. (bt.dk)

 

28/12 2020

 

Den uafhængige kinesiske journalist Zhang Zhan, 37 år, er fundet skyldig i at have “påbegyndt stridigheder og forårsaget problemer” fordi hun rapporterede fra Wuhan under coronaudbruddet tidligere på året. Hun dømmes til fire års fængsel ved retten i Shanghai. Denne lovovertrædelse anvendes ofte af den kinesiske regering til at ramme dissidenter og menneskerettighedsaktivister. Zhang, der er juridisk uddannet, tog fra Shanghai til Wuhan tidligt I februar for at rapportere om pandemien og forsøgene på at inddæmme den, netop som myndighederne begyndte at inddæmme hvad statslige og private kinesiske medier kunne skrive om det. I mere end tre måneder dokumenterede hun livet under nedlukningen i Wuhan, såsom overfyldte hospitaler og tomme butikker. Hun posterede sine iagttagelser, fotos og videoer på Wechat, Twitter og YouTube – de sidste to er blokeret i Kina. Hendes posteringer sluttede midt i maj, da hun blev anholdt. Hendes advokat Zhang Keke beretter, at Zhang, for at modvirke hendes sultestrejke, har fået et næringsrør fastgjort til næse og mund, ligesom hænderne er bundet for at forhindre hende i at fjerne røret, og hun overværede sagen i rullestol på grund af hendes afmagrede stand. Anklagerne hævdede hun havde “udgivet store mængder falsk information” og givet interviews til oversøiske medier inklusive Radio Free Asia og Epoch Times for ”ondartet at ophidse Wuhan Covid-19 epidemi-situationen." Zhang er kun en blandt flere uafhængige reportere der er blevet fængslet eller forsvundet i Kina under pandemien, såsom Chen Quishi, Li Zehua og Fang Bin. Kina er det land i verden, der fængsler flest journalister. (cnn.com)

 

17/12 2020

 

Fremover skal en ny digital patruljeenhed hos politiet opretholde den gode tone i kommentarfelterne på sociale medier og forebygge kriminalitet på internettet. Det er resultatet af en ny flerårsaftale for politiet, indgået af en bred vifte af partier i Folketinget. Ifølge flere af partiernes retsordførere skal den digitale politipatrulje blandt andet synliggøre politiets tilstedeværelse på internettet over for børn og unge. "Politiet kommer mere i øjenhøjde med de unge i det digitale univers, så man som barn og ung ikke nødvendigvis kun møder politiet på gaden, men også kan se, at de holder øje og skaber tryghed i det digitale univers,” siger Radikales retsordfører, Kristian Hegaard. SF's retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, stemmer i. "Jeg tror, det giver rigtig god mening at være der, hvor børnene og de unge er. Hvis der er nogen, der lægger et nøgenbillede op eller en voldsvideo, så er der betjente, der kan gå ind og påpege, at det er strafbart," siger Karina Lorentzen. Idéen til en digital patruljeenhed indgik sammen med 22 andre forslag også i regeringens oprindelige udspil til det nye politiforlig. Med aftalen sættes der nu flere ord på, hvilke arbejdsopgaver den ti personer store enhed skal bedrive. Justitsminister Nick Hækkerup skriver i en mail til Altinget, at den nye enhed skal gøre politiet mere synlige på nettet. Den digitale politipatrulje placeres under den nationale efterforskningsenhed, ifølge justitsministeren. "Vi er i fuld gang med at få de nærmere rammer for den digitale politipatrulje på plads, og jeg glæder mig til, at vi kan få spredt mere tryghed og sikkerhed for vores børn og unge på nettet," lyder det i et skriftligt svar.* Betjentene skal blandt andet patruljere synligt i åbne grupper på sociale medier, forebygge digitale krænkelser og skabe tryghed, lyder det i aftaleteksten. I aftalen lyder det også, at den digitale ordensmagt skal agere som "modererende og retningsgivende faktor", og det skal ifølge ordførerne blandt andet ske i kommentarfelterne på sociale medier. “Det kan være i en stor Facebookgruppe, hvor der foregår en stor diskussion om et emne. Her kan der også være politifolk repræsenteret, hvis det går helt amok med meget voldsomme trusler mod en person,” siger DF's retsordfører, Peter Skaarup. “De skal ikke nødvendigvis skrive noget. Men de kan gøre det og kontakte en person, hvis de synes, det går for voldsomt til, og at personen bevæger sig på kanten af straffeloven i forhold til trusler.” Ordførerne påpeger samstemmende, at de digitale patruljer skal have samme funktion som politifolk, der patruljerer i gadebilledet. “Det er et forsøg på at bedrive god forebyggelse. Når folk kammer helt over med trusler og alt mulig andet, så er der en, der kan sige, at de skal tænke sig lidt om, og at det faktisk er lige så strafbart på nettet som i den virkelige verden," lyder beskrivelsen fra Karina Lorentzen Dehnhardt. På spørgsmålet om hvorvidt debatten ikke vil flytte til lukkede grupper, siger Dehnhardt:“Jeg tror i høj grad, at der er nogle, der vil føle, at det er lidt rart. Hvis der er en ubehagelig debat, der er ved at gå i en eller anden skør retning, ikke tjener noget formål og involverer hadefulde ytringer, kan det være godt, at der er nogen, der lige siger, at det skal gå i en anden retning, og at det ikke er klogt at begå sig på den måde.” (altinget.dk)

 

4/12 2020

 

En ytringsfrihedssag udspiller sig på kostskolen Eton uden for London. Engelsklæreren Will Knowland er blevet afskediget for at have lagt en forelæsning på YouTube under titlen ”Patriarkatets paradoks”, hvor han kritiserer radikal feminisme og bl.a. citerer en artikel, hvor det hedder, at kvinder ønsker at blive ”overwhelmed by the sheer power of masculinity” og at halvdelen af alle voldtægtsanklager er falske. Etons provost Lord Waldegreve anfører som årsag til fyringen, at Knowland fremførte et ”falsk narrativ”. Knowland har indsamlet 30.000 pund til støtte for et sagsanlæg, der skal få afskedigelsen trukket tilbage. Mange elever kræver ham genansat. Harvard-psykologen Steven Pinker støttede indledningsvis Knowland, men trak sin støtte tilbage da han hørte om indholdet af Knowlands udsagn. Nu tager teologilæreren Luke Martin tager sin afsked fra Eton i solidaritet med Knowland og udtaler i en skrivelse:

 

“There is a growing promotion of a so-called ‘progressive’ ideology, that claims to be inclusive, tolerant, and kind. This ideology is, of course, present in other institutions. But what has dawned on me over the last few years is that it is remarkably similar, in a particular respect, to the forms of religious fundamentalism that I’m familiar with: if you disagree with it, you’re excluded; if you think differently, you’re not tolerated; and if you raise objections, you’re mocked or face formal discipline.”

 

I brevet kræver Luke Martin Knowlands genansættelse og siger:  “I made a stand for my freedom to express information but also, and more importantly, for the boys’ freedom to receive it.” (dailymail.co.uk)

 

4/12 2020

En ytringsfrihedssag udspiller sig på kostskolen Eton uden for London. Engelsklæreren Will Knowland er blevet afskediget for at have lagt en forelæsning på YouTube under titlen ”Patriarkatets paradoks”, hvor han kritiserer radikal feminisme og bl.a. citerer en artikel, hvor det hedder, at kvinder ønsker at blive ”overwhelmed by the sheer power of masculinity” og at halvdelen af alle voldtægtsanklager er falske. Etons provost Lord Waldegreve anfører som årsag til fyringen, at Knowland fremførte et ”falsk narrativ”. Knowland har indsamlet 30.000 pund til støtte for et sagsanlæg, der skal få afskedigelsen trukket tilbage. Mange elever kræver ham genansat. Harvard-psykologen Steven Pinker støttede indledningsvis Knowland, men trak sin støtte tilbage da han hørte om indholdet af Knowlands udsagn. Nu tager teologilæreren Luke Martin tager sin afsked fra Eton i solidaritet med Knowland og udtaler i en skrivelse:

“There is a growing promotion of a so-called ‘progressive’ ideology, that claims to be inclusive, tolerant, and kind. This ideology is, of course, present in other institutions. But what has dawned on me over the last few years is that it is remarkably similar, in a particular respect, to the forms of religious fundamentalism that I’m familiar with: if you disagree with it, you’re excluded; if you think differently, you’re not tolerated; and if you raise objections, you’re mocked or face formal discipline.”

I brevet kræver Luke Martin Knowlands genansættelse og siger:  “I made a stand for my freedom to express information but also, and more importantly, for the boys’ freedom to receive it.” (dailymail.co.uk)

 

4/12 2020

Facebooks såkaldte “Oversight Board” offentliggør de første seks sager, man vil behandle. De fleste angår hate speech. Det er hhv. (1) et opslag der kritiserer fransk coronapolitik og som er blevet fjernet for misinformation om sygdom, (2) et opslag der kritisk citerer to udsagn af den malaysiske præsident Mahathir, der opfordrer til drab på franskmænd; (3) et opslag der viser et druknet barn og spørger hvorfor der ikke er terrordrab motiveret af Kinas behandling af muslimske uighurer; (4) et opslag der viser et gammelt foto med armenske kirker i Baku og spørger hvorfor Azerbajdjan nedlægger kirker, mens Armenien beskytter moskeer; (5) et opslag med fotos af symptomer på brystkræft der er fjernet for at vise nøgenhed; (6) et opslag der citerer Goebbels for at sammenligne udsagnet med Donald Trump. Behandlingen af opslagene ventes at være afsluttet indenfor 90 dage. (techcrunch.com)

 

3/12 2020

Facebook ændrer sin algoritme for fjernelse af opslag, der ophidser til racehad. Den har indtil nu været ”raceblind”, men nu skal den slå hårdere ned på de ”værste” udsagn (kaldet WoW, worst of the worst), der omfatter hadefulde udsagn mod sorte, LGBT’ere, jøder eller muslimer. Fjernelse af hadefulde udsagn imod mænd, hvide, amerikanere, etc. vil derimod blive prioriteret lavere. (businessinsider.com)

 

22/11 2020

Facebook angribes for ikke at fjerne nynazistiske sites fra platformen. Det drejer sig især om et netværk, der hylder hvid overlegenhed, med mere end 80.000 følgere og forbindelser til det ekstreme højre i Storbritannien. Netværket omfatter mere end 40 nynazistiske sites. Ifølge ”Centre for Countering Digital Hate (CCDH)” betaler salg af nazi-merchandise to nynazistiske grupperinger baseret i Ukraine: Azov Battalionen og Misanthropic Division. Omkring 10 højreaktivister fra UK menes at være rekrutteret af Azov Battalionen til at kæmpe i Ukraine: to fight in the conflict in Ukraine. CCDHs rapport, udgivet i samarbejde med “Coalition for a Safer Net” siger, at Facebook først blev advaret om netværket for to år siden, og at det er vokset betragtelig siden.

Imran Ahmed, præsident for CCDH, udtaler: “Facebook’s leadership endangered public safety by letting neo-Nazis finance their activities through Facebook and Instagram.

Facebook har netop offentliggjort nye tal for “hate speech” på platformen: de tre måneder juli-september indeholdt 1 promille af alle posteringer hate speech, hvorfor platformen har fjernet 22,1 million opslag på de tre måneder. Efter at være blevet kontaktet af den britiske avis Observer, er Facebook begyndt at fjerne det nynazistiske materiale. Firmaet udtaler bl.a. “We’ve banned over 250 white supremacist organisations from Facebook and Instagram.” (theguardian.com)

 

31/10 2020

Professor ved Københavns Universitet Jakob Skovgaard-Petersen udgiver bogen Muslimernes Muhammed – og alle andres for at ”vise, at profeten er blevet set på utrolig mange måder og i mange forskellige former for kontekst op gennem historien”, hvorfor bogen optrykker en række afbildninger af Muhammed, inklusive Kurt Westergaards tegning i Jyllands-Posten fra 2005. (politiken.dk)

 

29/10 2020

 

Hundredvis af mennesker prygler en mand til døde, fordi han angiveligt havde krænket Koranen ved at trampe på den, oplyser politiet.”De bankede ham ihjel og brændte hans lig”, siger distriktspolitichef Abida Sultana i byen Burimari nær grænsen til Indien. En folkemængde pågreb manden, der sammen med en anden mand var i politiets varetægt, fordi beskyldninger om krænkelser af Koranen var blevet fremsat mod dem i moskéen Jame Masjid.Den anden mand blev såret, men det lykkedes ham at flygte. Titusinder har deltaget i anti-franske protester i landets hovedstad Dhaka og i havnebyen Chittagong i de seneste dage. Der er planlagt nye store demonstrationer efter fredagsbønnen. (jp.dk)

 

29/10 2020

Den 21-årige bådflygtning fra Tunesien Brahim Aouissaoui trænger ind i en kirke, halshugger en kvinde, dræber en anden og myrder kirketjeneren, før politiet uskadeliggør ham. Han råber ”Allahu Akhbar” under handlingen og efterforskes som terrorist. Der vil nu blive udstationeret fransk militær ved skoler og kirker. (bt.dk)

 

29/10 2020

Pernille Vermund udtaler på Facebook, at Nye Borgerlige vil indrykke Muhammed-tegninger som annoncer i danske aviser. Det skal ske som led i en ny kampagne udløst af dagens terrorangreb i Nice, hvor tre personer blev dræbt af en islamist i en kirke. ”Jeg har bedt gode venner i Nye Borgerlige om at sætte en kampagne i gang, så danskerne kan få mulighed for at vise deres støtte til ofrene for Islams vold, deltage i kampen for vores frihed og bidrage til, at politikerne vågner op til dåd. I samarbejde med satiremagasinet Charlie Hebdo vil vi indrykke netop de tegninger af Muhammed, som Samuel Paty brugte i undervisningen, i de danske aviser.” Disse tegninger vil partiet nu bringe med kampagnen 'Støt Samuel Paty – kæmp for friheden'. Vermund skriver, at kampagnen lanceres inden for de nærmeste dage. Overskuddet af det, som danskerne bidrager med, bliver desuden givet videre til de efterladte, hvis pårørende er blevet ofte for terrorhandlinger, skriver Vermund.

Vermund siger til BT: ”Vi står i en kulturkamp, og det er afgørende, at vi ikke bøjer af, når vi bliver truet med vold, drab og terror. Jo mere vold, der kommer, desto mere er der behov for at værne om vestlige værdier. Vi skal i fællesskab værne om vores ytringsfrihed. Truslen om vold og terror er for at få os til at bøje af, og hvis vi svarer igen med en undskyldning, så har vi ytringsfrihed på papiret, men ikke i samfundet. Der findes ikke pæn ytringsfrihed, der findes ytringsfrihed.” (bt.dk)

 

29/10 2020

 

Samtaler over middagsbordet, der opfordrer til had, skal forfølges under Skotlands lov om hadforbrydelser, udtaler justitsminister Humza Yousaf fra Scottish National Party. Journalister og teaterdirektører skal også for retten, hvis deres arbejde vurderes med overlæg at styrke fordomme. Den foreslåede Hate Crime and Public Order Bill fordømmes af kritikere omfattende den skotske katolske kirke og repræsentanter for politi, akademikere og kunstnere. Loven vil gøre det til en forbrydelse at ophidse til had mod personer med beskyttede karakteristika såsom invaliditet, seksuel orientering og alder. Loven er løseligt baseret på Public Order Act fra 1986, der kriminaliserer truende, nedværdigende og fornærmende ord, men indeholder en ”dwelling defense”, således at det kun er sådanne ord ytret offentligt, der kan retsforfølges. (thetimes.co.uk)

 

 

28/10 2020

 

Efter Charlie Hebdos publikation af en karikatur af Tyrkiets præsident Erdogan øges krisen mellem Frankrig og Tyrkiet. Tyrkiet truer Frankrig med ”legale og diplomatiske aktioner”. Tegningen viser Erdogan i underbukser løfte en kvindes hijab så man ser hendes bagdel. Han siger: ”Jeg finder det forkert at se på disse amoralske udgivelser … skurke, der fornærmer vores elskede profet. Jeg tror Tyrkiets og Islams fjender vil drukne i en sump af had og fjendskab i frihedens navn. Det er et tegn på, at Europa er vendt tilbage til de mørke tider.”  Frankrig, der har fået støtte fra 24 af 26 EU-lande kalder på sin side på EU-sanktioner imod Tyrkiet. (theguardian.com)

 

 

27/10 2020

 

Islamistiske hackere overtager en række franske hjemmesider, hvor de spreder budskabet: ”De som mishandler Allahs sendebud, skal straffes”

 

26/10 2020

Pakistans premierminister, Imran Khan, vil have Facebook til at forbyde islamofobisk indhold på Facebooks sociale medier. Det skriver premierministeren i et åbent brev, som han mandag har delt på Twitter. Her advarer han mod en "stigende islamofobi", der fører til ekstremisme og vold verden over, og som især kommer til udtryk på sociale medier. "Jeg vil bede jer om at forbyde islamofobi og hadefuld tale mod islam på Facebook, ligesom det, der er indført for Holocaust," skriver Khan på Twitter. (ritzau.dk)

 

26/10 2020

Den tysk-tyrkiske fodboldspiller Mesut Özil har fået karrieren i Arsenal ødelagt efter han i december 2019 i et tweet tog afstand fra den kinesiske forfølgelse af muslimske uighurer i Xinjiang-provinsen. I hvilket omfang hans problemer skyldes kinesisk chikane, er nu omdiskuteret. Men få dage efter Özils tweet afviste Premier Leagues tv-partnere i Kina, CCTV og PP Sports, ligaens største udenlandske partnere, at sende en Arsenal-kamp. Da sidstnævnte vovede igen at vise Arsenal, nægtede kommentatorerne at sige Özils navn. Hans avatar blev fjernet fra videospil, og det kinesiske internet melder fejl, hvis man søger på hans navn. Han blev udslettet i kinesisk offentlighed. Hans klub Arsenal støttede ham offentligt, men søgte i det skjulte at straffe ham. Man krævede, han skulle undgå politiske udsagn.

Premier League-klubber og spillere har ikke haft nogen problemer med at støtte fx. Black Lives Matter, men denne sag viste sig anderledes – ingen ville støtte Özil. Da coronakrisen fik mange engelske klubber til at kræve lønnedgang af spillerne, stillede Özil kritiske spørgsmål: hvad ville besparelserne blive brugt til, og om klubbens ejere også bidrog. I juni blev lønnedgangen på 12.5% officiel, men han nægtede at skrive under og har ikke spillet siden. Özil klagede også over fyringen af Jerry Quy, der i 27 år har optrådt til klubbens kampe forklædt som en dinosaur, maskotten ”Gunnersaurus”, og Özil tilbød at betale Quys løn. Klubben synes at have begyndt at mene, at fordelene ved at have Özil ansat ikke længere opvejede ulemperne. Han blev sat til salg til discountpris, men ingen vil købe ham, og det meddeles nu, at Arsenal slet ikke har registreret ham som spiller for sæsonen 2020-21. Han afventer nu sin kontrakts udløb og mener selv, at alle problemerne skyldes hans politiske tweet, hvilket klubben benægter. (nytimes.com)

 

26/10 2020

 

Macrons støtte til karikaturer af Muhammed fører til, at Tyrkiet erklærer total handelsboykot af franske varer og opfordrer andre muslimske lande til det samme. Det franske udenrigsministerium svarer: ”Disse opfordringer forvrænger de positioner Frankrig forsvarer for samvittighedsfrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og afvisningen af enhver opfordring til had. Følgelig er opfordringerne til boykot meningsløse og må ophøre øjeblikkelig, ligesom alle angreb mod vort land, der instrumentaliseres af en radikal minoritet.” (theguardian.com)

 

125/10 2020

Ved demonstrationer imod Frankrig i Tyrkiet, hvor billeder af Macron afbrændes, udtaler Erdogan, at præsident Macron skal ”få sit mentale helbred undersøgt”. Det får Frankrig til at hjemkalde sin ambassadør fra Tyrkiet. Også Iran, Pakistan, Jordan, Qatar, Kuwait og andre islamiske lande kritiserer udgivelsen af tegningerne. I flere af disse lande hævdes det, at det er den franske regering, der står bag publikationen. (theguardian.com)

 

 

23/10 2020

 

Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti udtaler i anledning af drabet på skolelæreren Samuel Paty i Paris: ”Jeg har fuld forståelse for, at en lærer er betænkelig ved at vise de tegninger, som udløste hele den såkaldte Muhammed-krise. Men jeg har ingen forståelse for argumentet om, at tegningerne ikke bør vises i en undervisningssituation. For det bør netop være en del af pensum at vise tegningerne, for at man fuldt ud kan undervise i, hvad det egentligt handlede om.”

Det udløser et antal dødstrusler på nettet, primært fremsat på arabisk og fransk, hvor det blandt meget andet hedder: ”Gengældelsen kommer”, ”Tid til at høste dit hoved”, ”Vi vil slagte dig og give din krop til hundene”, ”Vi vil dræbe dig”. Truslerne er meldt til politiet. (bt.dk)

 

21/10 2020

Frankrigs præsident Macron holder tale ved den halshuggede skolelærer Patys kiste og uddeler den højeste orden Légion d’Honneur posthumt til Paty. Macron siger, at sagen vil skærpe hans aktuelle kampagne imod islamisme i de muslimske miljøer i Frankrig og tilføjer ”Vi vil ikke fjerne karikaturer og tegninger, selv om andre trækker sig”. (theguardian.com)

 

 

20/10 2020

 

Dagbladet Politiken kræver på lederplads, at Muhammedtegningerne bliver standardpensum i folkeskolen: ”Når vi som samfund mener, at vi ikke skal bøje os for terrorfrygt, bør tegningerne indgå som en naturlig del af pensum i alle relevante fag, fordi de er en del af den nyere danmarkshistorie på godt og ondt. På den måde bliver det ikke den enkelte lærer eller det enkelte forlag, der skal vælge tegninger til eller fra i undervisningen eller i lærebøger. Elever, der af religiøse grunde ønsker at blive fritaget for den del af undervisning, skal samtidig kunne det.” Lederen er signeret uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang. (politiken.dk)

 

 

20/10 2020

 

Det amerikanske justitsministerium sagsøger Google for at krænke føderal antitrustlovgivning. Dermed igangsættes hvad der kan udvikle sig til en lang juridisk krig mellem regeringen og Silicon Valley. Sagsanlægget afslutter en årelang undersøgelse, der kom frem til at Google har opnået digital dominans til ulempe for konkurrenter og forbrugere. Anklagen hævder, at Google har anvendt en blanding af særaftaler og andre forretningskneb for at sikre sig en førerposition i online søgning, der omfatter næsten 90% af alle søgninger i USA. Google opnåede dette ved at betale milliarder for at blive standardsøgeprogram i browsers, på smartphones og en lang række andre apparater og tjenester, inklusive nogle af dets konkurrenter såsom Apple. Denne enorme udbredelse har tilladt Google at berige sig på annoncer og gøre det umuligt for andre søgemaskiner at konkurrere, hævder sagsanlægget. I sagsanlægget kræver justitsministeriet ikke explicit at en dommer skal opsplitte Google. I stedet kræver det af retten at overveje “structural relief”, der teoretisk kunne omfatte krav om frasalg af dele af firmaet og ophør med skadelig og ulovlig adfærd: “Absent a court order, Google will continue executing its anticompetitive strategy, crippling the competitive process, reducing consumer choice, and stifling innovation,” lyder anklagen, “For the sake of American consumers, advertisers, and all companies now reliant on the internet economy, the time has come to stop Google’s anticompetitive conduct and restore competition.”

Google afviser regeringens påstande som “deeply flawed.” Kent Walker, firmaets juridiske leder, forsvarer Googles forretningsprksis og hævder, at forbrugere stadig har det valg at bruge rivaliserende tilbud: “American antitrust law is designed to promote innovation and help consumers, not tilt the playing field in favor of particular competitors or make it harder for people to get the services they want,”skriver Walker i en blog, “We’re confident that a court will conclude that this suit doesn’t square with either the facts or the law.”

Det vil antageligt tage år for domstolene at bestemme hvorvidt Google har overtrådt den hundredårgamle Sherman Act, der tidligere har været anvendt imod tobaks-, olie- og telefongiganter. Elleve republikanske justitsministre – fra stater som Louisiana, Florida and Texas — har signeret justitsministeriets sagsanlæg. Andre stater er stadig i færd med at undersøge Google ud fra antimonopol-lovgivningen og kan senere vælge mellem at slutte sig til det føderale sagsanlæg eller anlægge egne sager.

Justitsministeriets sagsanlæg er den første alvorlige juridiske udfordring af Silicon Valley i flere tiår. Det sker syv år efter regeringen senest undersøgte firmaet for antitrustforbrydelser – og dengang valgte ikke at sagsøge firmaet eller uddele bøder. Washingtons inaktivitet har stået i skarp kontrast til Europa, der over det seneste tiår har idømt firmaet 9 milliarder dollars i bøder. Siden har demokrater og republikanere i en sjælden enighed påbegyndt en undersøgelse af Google og andre techgiganter, og at den amerikanske regering har svigtet sit ansvar for at kontrollere dem. Det har udløst en bølge af undersøgelser også af Apple, Amazon og Facebook såvel som en ny indsats for at skærpe føderal antitrust-lovgivning.

“Antitrust enforcement against Google is long overdue,” sagde Rep. David Cicilline, den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus’ konkurrenceudvalg. Indledningsvis, undersøgelsen fokuserede på firmaets annonceforretning, men snart bredte den sig til en bredere række emner efter klager fra konkurrenter såsom nyhedsmedier og rejseanmeldelses-websites. Google anklages for en række ”pernicious” aftaler mellem Google og nogle af dets rivaler. Med Android har Google fx en aftale med producenter af hardware, fx Samsung og LG, der tvinger dem til at sætte techgigantens søgemaskine som standardindstilling under truslen om at miste adgang til en række apps og tjenester. I andre tilfælde deler Google ud af sin annonceindtjening for at sikre søgemaskinens topplacering. Det gælder fx Apple, der sætter Google og dets Siri-assistent som standardindstillinger – herved tjener Apple op til 20% af Googles indtjening på verdensplan, og i 2+19 kom halvdelen af Googles søgetrafik fra Apple-apparater, hævder anklagen.

Som svar hævder Google, at brugere let kan skifte søgemaskine, hvis de vil. Men regeringen hævder, at Google “aggressively uses its monopoly positions, and the money that flows from them, to continuously foreclose rivals and protect its monopolies.” Sagsanlægget har været omgivet af strid; justitsministeriet hævder at firmaet har været uvillig til at udlevere afgørende dokumenter til undersøgerne. Sagsanlægget foreligger nu, kort før præsidentvalget, efter pres fra justitsminister William P. Barr, der har lagt pres på ministerielle ansatte, der ikke mente sig klar til at anlægge sagen. Samtidig har præsident Trump angrebet Google og andre techfirmaer for deres angivelige politiske bias. Den føderale undersøgelse er sket i parallel med undersøgelser iværksat af enkeltstaterne, der blev iværksat september 2019 af næsten alle demokratiske og republikanske justitsministre.

En række stater omfattende Colorado, Iowa, Nebraska og New York udsender en fælles offentligt udtalelse om, at man stadig undersøger en lang række af Googles forretningsforhold og måske senere tilslutter sig det føderale sagsanlæg: “This is a historic time for both federal and state antitrust authorities, as we work to protect competition and innovation in our technology markets,” hedder det. "We plan to conclude parts of our investigation of Google in the coming weeks. If we decide to file a complaint, we would file a motion to consolidate our case with the DOJ’s. We would then litigate the consolidated case cooperatively, much as we did in the Microsoft case.” (washingtonpost.com)

 

19/10 2020

Fransk politi laver raids mod et antal islamistiske grupper efter mordet på skolelæreren Samuel Paty, og indenrigsminister Gérald Darmanin udtaler, at der er sagsanlæg under opbygning imod omkring 80 islamistiske grupperinger. (theguardian.com)

 

30/9 2020

Facebooks danske talsmand Peter Münster forsvarer platformens omfattende fjernelse af posteringer, der sår tvivl om Coronas behandling og eksistens. Argumentet lyder ”Der skal gribes hurtigt ind, når teknologien bliver misbrugt”. Indlægget viser en bemærkelsesværdig ændring i platformens menneskeopfattelse. Hvor man tidligere, i mange budskaber fra Mark Zuckerberg, opholdt sig ved at problemer ville løses når mennesker kom i bedre kontakt via nettet, hedder det nu: ”Men tager vi omvendt for let på det, flyder vores platforme lynhurtigt over med menneskelig råddenskab.” Derfor fjernede man alene fra april til juni 2020 ”syv millioner opslag med farlig misinformation om corona”. Talsmanden løfter imidlertid ikke nogen flig til centrale spørgsmål som hvilke procedurer man anvender, hvilken faglig ekspertise man mener at have på sundhedsvidenskabelige emner, hvilke andre politiske og videnskabelige emner fjernelse af ”misbrug” omfatter, hvilke appelmuligheder bortdømte brugere har. (information.dk)

 

29/9 20

Jyllands-Posten, der den 11. september takkede ja til en kronik af Kåre Bluitgen om udgivelsen af hans De skyggefulde haver og Den illustrerede koran, trækker sit tilsagn tilbage pga. frygt for terror. Opinionsredaktør Palle Weis udtaler: ”Lige nu er der en forhøjet risiko oven på det, som der skete i sidste uge i Paris," med henvisning til det seneste angreb på satiremagasinet Charlie Hebdos tidligere kontor i Paris, den 25. september. "Så derfor valgte vi at takke nej til Kåre Bluitgen i den her omgang. Men det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke ville have trykt kronikken under andre omstændigheder.” Bluitgen udtaler: ”Jeg er ikke tilhænger af, at en 18-årig terrorist i Paris kan få lov til at sætte sig i chefredaktørstolen. Det, synes jeg, er ganske tragisk.” (piopio.dk; b.dk)

 

 

29/9 20

Jyllands-Posten, der den 11. september takkede ja til en kronik af Kåre Bluitgen om udgivelsen af hans De skyggefulde haver og Den illustrerede koran, trækker sit tilsagn tilbage pga. frygt for terror. Opinionsredaktør Palle Weis udtaler: ”Lige nu er der en forhøjet risiko oven på det, som der skete i sidste uge i Paris," med henvisning til det seneste angreb på satiremagasinet Charlie Hebdos tidligere kontor i Paris, den 25. september. "Så derfor valgte vi at takke nej til Kåre Bluitgen i den her omgang. Men det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke ville have trykt kronikken under andre omstændigheder.” Bluitgen udtaler: ”Jeg er ikke tilhænger af, at en 18-årig terrorist i Paris kan få lov til at sætte sig i chefredaktørstolen. Det, synes jeg, er ganske tragisk.” (piopio.dk; b.dk)

 

25/9 2020

To journalister, en mand og en kvinde, angribes af en 18-årig knivbevæbnet person nær Charlie Hebdos tidligere lokaler i Rue Nicolas-Appert, 11. arrondissement i Paris. Begge såres alvorligt. Den anholdte har pakistansk baggrund og menes at være ankommet til Frankrig for tre år siden som såkaldt ”uledsaget flygtningebarn”. Hans korrekte alder kendes dog ikke. De to angrebne er journalister ved mediet Premières Lignes, der holdt rygepause udenfor. Mediet har været medvirkende til at producere en dokumentar om 2015-angrebet mod Charlie Hebdo. Angrebet finder sted under retssagen mod baggrundsgruppen for 2015-angrebet og efter at Al-Qaeda har fremsat fornyede trusler imod ugeavisen. Den anholdte hævder, han gjorde det af ophidselse over bladets genoptryk af Muhammedtegninger under den aktuelle retssag. (liberation.fr)

 

15/9 2020

Den tidligere popsanger og nuværende influencer Saszeline Sørensen får lukket sin profil på Instagram. Begrundelsen er, at hun dér og andetsteds har spredt udokumenterede og falske påstande og opfordringer om corona virus, såsom at man skal undgå de lovpligtige mundbind i offentlige transportmidler, at hun vil afvise en evt. kommende vaccine, der vil indeholde mikrochips, etc. (tv2.dk)

 

12/9 2020

Den iranske bryder Navid Afkari er blevet henrettet. Det meddeler statslige medier i Iran ifølge nyhedsbureauet Reuters. For to år siden deltog bryderen i en fredelig protest mod landets regering. Efterfølgende blev han idømt dobbelt dødsstraf efter at have indrømmet at have myrdet en sikkerhedsvagt under demonstrationen. IfølgeBBCer bryderen dog blevet udsat for tortur og tvunget til at erkende forbrydelsen, som han formentlig aldrig har begået. Afkari har selv beskrevet torturen. ”De trak en plastikpose over mit hoved og holdt den der, til jeg næsten var kvalt. De slog mig brutalt på hænder, mave og fødder, mens de fornærmede mig med vulgært sprog. De bandt mig også og hældte alkohol i min næse.” Hans brødre skal også have modtaget lange fængselsstraffe og tortur, der i sidste ende fik dem til at angive Afkari. (ritzau.dk)

 

10/9 2020

University of Edinburgh i Skotland omdøber en af sine centrale bygninger, David Hume Tower, opkaldt efter den berømte, empiristiske skotske 1700-tals filosof. Beslutningen er taget af universitetets “Equality & Diversity Committee and its Race Equality and Anti-Racist Sub-committee”, der som den selv siger er blevet “further energised following the killing in May of George Floyd and the ongoing campaigning by the Black Lives Matter movement”. Derfor har man styrket og accelereret sin “Race Equality and Anti-Racist Action Plan” og besluttet at omdøbe bygningen indtil videre, medens en nøjere undersøgelse foregår.

 

David Hume Tower skal nu hedde “40 George Square”. Argumentet for omdøbningen lyder som følger: “The interim decision has been taken because of the sensitivities around asking students to use a building named after the 18^thcentury philosopher whose comments on matters of race, though not uncommon at the time, rightly cause distress today.” Omdøbningen er kun et enkelt skridt i komiteernes løbende revisionsarbejde i samarbejde med Edinburgh By om hvordan historien mere generelt skal erindres. (ed.ac.uk)

 

4/9 2020

Den pakistanske regering angriber Charlie Hebdos genoptryk af Muhammedtegninger i anledning af retssagen mod medskyldige i terrorattentatet mod bladet i 2015. Samtidig demonstrerer titusinder i Pakistan imod Frankrig, anført af det islamistiske parti Tehreek-e-Laibak. (reuters.com)

 

2/9 2020

Demonstrationerne med koranafbrænding i Malmø 28/8 udløste en moddemonstration, der nu efterforskes af svensk politi for antisemitiske slagord. Her lød bl.a. råbene ”Jøder, kan i huske Khaybar, Muhammads armé genopstår!” Slagordet henviser til en massiv jødeforfølgelse i oasen Khaybar nord for Medina i 628 anført af Muhammed og hans disciple. (bt.dk)

 

2/9 2020

Jyllands-Postens chefredaktør Jacob Nybro afviser, at bladet vil genoptrykke sine Muhammedtegninger i forbindelse med sagen mod gruppen bag Charlie Hebdo attentatet i Paris. Charlie Hebdo genoptrykker både Jyllands-Postens og egne Muhammedtegninger. Nybro tilføjer: ”Jyllands-Posten medvirker ikke til publikation af Muhammed-tegningerne. Og det har vi heller ikke gjort i forhold til Charlie Hebdo. Vi ejer ikke rettighederne til hver enkelt tegning, og vi har afvist at lade Charlie Hebdo genoptrykke selve avissiden fra 2005”. Nybro tilføjer, at bladets beslutning er taget af hensyn til ”vore medarbejderes sikkerhed”. Det synes at være en ny politik, at bladet også vil forsøge at forhindre andre i at genoptrykke avissiden, der udgør det centrale kildemateriale til Muhammedkrisen. (jp.dk)

 

2/9 2020

I Paris begynder retssagen imod 14 personer, der anklages for at have deltaget i terrorangrebet på ugeavisen Charlie Hebdo og et jødisk supermarked i januar 2015. Angrebene blev udført af brødrene Kouachi og Amedy Coulibaly, der begge blev dræbt af politiet, men en større gruppe anklages for at have været delagtige i den forudgående planlægning. I dagens anledning udkommer Charlie Hebdo med genoptryk af Jyllands-Postens og bladets egne Muhammedtegninger. (liberation.fr, charliehebdo.fr)

 

28/8 2020

Politikeren og islamkritikeren Rasmus Paludan afvises indrejse i Sverige på vej mod en ikke tilladt demonstration på Stortorget i Malmø, hvor han sammen med kunstneren Dan Park agtede at kaste med en koran. Han forbydes indrejse i to år med henvisning til, at der er stor fare for han vil begå forbrydelser i Sverige. Samtidig arresteres tre deltagere i demonstrationen på Stortorget, anklaget for ”hets mot folkgrupp”. (expressen.se)

 

5/8 2020

 

Danmarks Radios børneapp DR Ramasjang fjernes fra Googles digitale butik, Play. Ifølge en mail, som Googles Play Team har sendt til DR, er app’en ikke længere tilgængelig på Play, fordi den bryder med flere af Googles Families Policy Requirements: ”Den (app’en, red.) indeholder skildringer af tobak, piber og farlige aktiviteter, der ikke er passende for børn, som er under 13.” Hos DR mener mediedirektør Henriette Marienlund, at når Google siden 2019 har klaget over lakridspiber mindst ni gange og nu har fjernet app’en over en weekend, er det et tydeligt tegn på en forværring af censureringen fra den internationale techgigant: ”Denne gang er de gået så langt, at brugerne slet ikke kan hente app’en. Vi har noget indhold, vi mener, har værdi over for danske børn med danske værdier, og så kommer der en global aktør på den her måde og vil redigere vores indhold. Det går simpelthen ikke”, siger hun.

 

Det nye denne gang er ifølge Google, at app’en i øvrigt ikke længere opfylder krav til information om brug af brugernes data, og også opfordrer børn til at være voldelige, når man i et spil med Onkel Reje skal tæske ninjaer. I mailen til DR skriver Google blandt andet, at man i apps, der er tilgængelige for børn, ikke tillader: ”Apps, der glamouriserer indtag af alkohol, tobak eller stoffer. Apps, der skildrer eller opfordrer til umotiveret vold eller farlige aktiviteter, der involverer det tiltænkte publikum”. Og det er her, lakridspiben kommer ind i billedet. Den tilbyder Kristian fra ’Ramasjang Mysteriet’ nemlig sine barnlige medhjælpere. Det betegner Google som ”promovering af tobaksprodukter”.

 

Men kunne DR så ikke bare gå et andet sted hen med deres app, kunne man spørge? Ifølge Henriette Marienlund er det dog umuligt, hvis man samtidig skal opfylde sine public service-forpligtelser. De kræver nemlig, at DR opererer dér, hvor børnene er. Og det er på de udenlandske platforme som eksempelvis Google, siger hun. Hos Google erkender den danske kommunikationschef, Jesper Vangkilde, da også, at det er ”radikalt”, når man helt fjerner en app: ”Jeg står ikke selv som dansker og siger, at lakridspiben er for meget, men man er nødt til at sætte en grænse et sted. Det er uhensigtsmæssigt, at app’en er taget ned i denne sag, men vi er også nødt til at tage bestik af den app, der er, og den måde, den er blevet klassificeret på”, siger han.

 

Google bruger ifølge Vangkilde den uafhængige tredjepart IARC (International Age Rating Coalition) til at vurdere indholdet i deres butik. IARC har globalt anerkendte standarder for klassificering af indhold til forskellige aldersgrupper, siger han. Når Google opererer i så mange lande, som de gør, er det nemlig i følge Vangkilde så godt som umuligt at have unikke regelsæt. Marienlund mener stadig, at Google lægger ord i munden på DR med deres klassificering. ”Alle danskere ved, at vi ikke opfordrer børn til hverken vold eller rygning. Vi har et samlet tilbud til børn, der tager udgangspunkt i danskhed, og det er klart, at det vil vi gerne lægge ud. Også som app, da det er en hovedindgang for os. Selvfølgelig skal vi kunne gøre det ud fra de principper, vi har”, siger hun. ”Google fungerer som infrastruktur for os, men jeg synes ikke, de skal være mere end det. Det er rigtig problematisk. Det handler om, at vi i princippet bliver forsøgt styret og redigeret fra USA eller Kina, eller hvor de her internationale platforme har hovedsæde. Det er det principielle problem”.

 

Kulturminister Joy Mogensen (S) mener ikke, at Google skal censurere dansk public-service indhold i Danmark, og hun er uforstående overfor, at techgiganten Google mener, at lakridspiberne skulle være et problem, eller at DR opfordrer til volde, når Onkel Reje tæsker ninjaer: ”Lakridspiber får nok ikke nogen til at ryge pibe, og Onkel Reje er vist heller ikke en trussel mod nogen. Google ved slet ikke hvad de taler om. DR har været verdensførende i børnefjernsyn i et halvt århundrede, der er absolut intet Google kan lære DR om at tale med børn”, udtaler hun. (politiken.dk)

 

5/8 2020

 

Tyve statsadvokater fra forskellige amerikanske stater udsender et åbent brev til Facebook, hvor de kræver at firmaet skal gøre mere for at stoppe udbredelsen af disinformation, diskrimination og had. Med henvisning til en vækst i hadforbrydelser og online-chikane kræver statsadvokaterne, at Mark Zuckerberg øger håndhævelsen af firmaets hate-speech politik. De kræver også at firmaet skal tillade uafhængige kontrollanter til at overvåge og eliminere det sociale medies hadefulde indhold, ligesom de fordrer at firmaet forbedrer sin lydhørhed over for ofre for hadefulde angreb. (washingtonpost.com)

 

16/7 2020

 

Facebook, Twitter og YouTube skal ifølge TechDK Kommissionen fjerne åbenlyst ulovligt indhold inden for kun 12 timer, så opslag med hadefulde ord som »naziluder« og »perkersvin« ikke bliver stående. Kommissionen er nedsat af fagforbundet Djøf for at komme med anbefalinger til, hvordan danske borgers retssikkerhed styrkes, og techgiganters indflydelse inddæmmes. I kommissionen sidder blandt andre en række professorer og mediechefer. Kommissionens formand, erhvervskvinden Stine Bosse, mener, at techgiganterne er de eneste, der kan tage ansvar for at fjerne indhold: ”Vi kan ikke selv værne os mod den type indhold. Platformene er så stor en del af private menneskers logistik og i stigende omfang også virksomheders og skolers.” Techgiganterne er også de eneste, der har råd til at tage ansvar for det, lyder det fra formanden: ”De er ikke stakler, men nogle af verdens største virksomheder, som er blevet det på ganske få år. De kommer ikke til at gå ned økonomisk, fordi samfundene pålægger dem dette her. Det er vel i virkeligheden bare ret og rimeligt”.

 

IT-Politisk Forening i Danmark finder grundlæggende, at det lyder som en dårlig idé at overlade det til private virksomheder at vurdere, hvilke indlæg der skal være lovlige og ulovlige: ”Det er en slags privatisering af domstolen”, siger formand Jesper Lund. Det dilemma er Stine Bosse godt klar over. Derfor mener kommissionen heller ikke, at retningslinjerne skal laves af virksomhederne selv, men af et uafhængigt nævn, siger hun: ”Vi foreslår et demokratisk udpeget nævn, der kan lægge rammerne”. Bosse tilføjer, at nævnet også bør omfatte et tilsyn, der holder øje med, om techgiganterne overholder reglerne. ”En slags politi, kan du måske sige. Vi har jo myndigheder på alle mulige andre områder, det sundhedsfaglige tilsyn, Finanstilsynet og så videre. Det bør vi også have på dette område”, siger hun.

 

Ifølge kommission skal man altså forstille sig tre niveauer: Et overordnet niveau i form af et nævn, der bestemmer retningslinjerne. Et tilsyn, der går techvirksomhederne efter i sømmene og tager sager op. Og så selve virksomhederne. En model, Stine Bosse sammenligner med bankverdenen: ”Tilsynet kan tage stikprøver og holder øje med, at tingene foregår, som de skal. Man kan fint kopiere den måde, det foregår på i bankverdenen.” Jesper Lund: ”At et demokratisk nævn reelt kommer til at fungere som en parallel lovgivende forsamling, der bestemmer, hvad der må ligge på sociale medier, er også censur.” siger han. Han er også betænkelig ved, at Facebook og andre techgiganter skal tage stilling til, om et opslag skal fjernes ud fra retningslinjerne på under 12 timer: ”Det er en meget kort tidsfrist til at afgøre, hvad der følger nogle retningslinjer. Domstole bruger måneder på at afgøre, om noget er lovligt eller ulovligt. Er der bare den mindste tvivl, så risikerer man, at platformene fjerner indholdet for en sikkerheds skyld for at undgå bøder.” (politiken.dk)

 

14/7 2020

 

Kommentatoren Bari Weiss siger op på New York Times efter længe at have været en kontroversiel figur. Hun gør det i protest over at bladet bøjer sig for “woke” (dvs. politisk korrekte) kritikere på Twitter, og fordi bladet ikke støtter hende imod at blive mobbet af andre ansatte på bladet.

 

“The paper of record is, more and more, the record of those living in a distant galaxy, one whose concerns are profoundly removed from the lives of most people,” siger hun. “Nowadays, standing up for principle at the paper does not win plaudits. It puts a target on your back.”

 

Hun kom til bladet i 2017 som del af afgående debatredaktør James Bennets vision om at vise “many shades of conservatism and many shades of liberalism." Men hun blev hurtigt angrebsmål for sine artikler, bl.a. om “det intellektuelle mørke-net”, om protestbevægelser på universiteterne, om at hylde “kulturel appropriering” og om at den ekstreme venstrefløj hæmmede ytringsfriheden.

 

Hun skriver i sit opsigelsesbrev, at “my forays into Wrongthink have made me the subject of constant bullying by colleagues who disagree with my views,” der blandt andet havde kaldt hende “a Nazi and a racist.” Hun fortsætter: ”Twitter is not on the masthead of The New York Times. But Twitter has become its ultimate editor. As the ethics and mores of that platform have become those of the paper, the paper itself has increasingly become a kind of performance space. Stories are chosen and told in a way to satisfy the narrowest of audiences, rather than to allow a curious public to read about the world and then draw their own conclusions.” På sociale medier karakteriserer hun sagen som en “civil war inside The New York Times between the (mostly young) wokes the (mostly 40+) liberals.” (washingtonpost.com)

 

10/7 2020

 

Et fem gange større modbrev til det åbne brev om ”Justice and Open Debate” dukker op på net sitet The Objective, med et lignende antal skribenter og akademikere, under titlen ”A More Specific Letter on Justice and Open Debate”. Initiativtagerne er unavngivne sorte skribenter, og færre af underskriverne er kendisser i det første brevs vægtklasse – til gengæld er mange af underskriverne anonymiseret, fordi de angivelig frygter for konsekvenserne ved at gå op mod det første brev.

 

Det spiller ud med udskamning af personerne bag det første brev: ”Underskriverne, mange af dem hvide, rige og udstyret med massive platforme, argumenterer at de er bange for at få lukket munden (…) samtidig med at de udtaler sig i et af de mest prestigefulde magasiner i landet.” Modbrevet kritiserer det første brevs mangel på konkrete sager, idet det anstrenger sig for at konkretisere sagerne med fyrede redaktører osv. – for derefter at afvise dem.

 

Ifølge det andet brev findes der ikke nogen aktuel bølge af ”cancel culture” – tværtimod har sådanne sager altid fandtes og især gået ud over sorte, brune og trans-forfattere og andre marginaliserede stemmer, som det første brev angribes for ikke at forsvare. Det har ikke ret i, at der findes nogen ”cancel culture”: det de beskriver “… er ikke tendenser – i det mindste ikke på den måde underskriverne antyder. (…) Faktisk kan sorte, brune og LGBTQ+-folk – især sorte og transpersoner – nu offentligt kritisere eliterne og holde dem socialt ansvarlige; dette synes at være brevets største problem. Hvad der måske er endnu mere pinagtigt for mange af underskriverne er, at en kritik af deres traditionelle synspunkter er overbevisende.”

 

Det første brev har altså i virkeligheden en helt anden agenda end det hævder: at forsvare egne privilegier. Modbrevet mener, at det som det første finder er en urimelig “cancel culture”, er en rimelig måde at holde folk ”socialt ansvarlige” på. Det første brev er en ”spydig reaktion imod en industri, der er i færd med at diversifiere sig – der er begyndt på at udfordre institutionelle normer, der har beskyttet bigotteri. Brevets skribenter bruger forførende men tågede begreber og kodet sprog for at fordunkle den faktiske mening bag deres ord, i hvad der synes at være et forsøg på at kontrollere og afspore den løbende debat om hvem der kan få en platform. De får den type kulturel kapital fra sociale medier som institutioner som Harper’s traditionelt mest har givet til hvide, ciskønnede personer.” (theobjective.substack.com)

 

7/7 2020

 

150 primært amerikanske og engelske kendisser og intellektuelle publicerer et offentligt brev, der advarer mod at de aktuelle politiske stridigheder svækker opbakningen om fri og åben debat i samfundet. Brevet står at læse i Harper’s Magazines hjemmeside med titlen “A Letter on Justice and Open Debate”. Teksten lyder således:

 

“Our cultural institutions are facing a moment of trial. Powerful protests for racial and social justice are leading to overdue demands for police reform, along with wider calls for greater equality and inclusion across our society, not least in higher education, journalism, philanthropy, and the arts. But this needed reckoning has also intensified a new set of moral attitudes and political commitments that tend to weaken our norms of open debate and toleration of differences in favor of ideological conformity. As we applaud the first development, we also raise our voices against the second. The forces of illiberalism are gaining strength throughout the world and have a powerful ally in Donald Trump, who represents a real threat to democracy. But resistance must not be allowed to harden into its own brand of dogma or coercion—which right-wing demagogues are already exploiting. The democratic inclusion we want can be achieved only if we speak out against the intolerant climate that has set in on all sides.

 

The free exchange of information and ideas, the lifeblood of a liberal society, is daily becoming more constricted. While we have come to expect this on the radical right, censoriousness is also spreading more widely in our culture: an intolerance of opposing views, a vogue for public shaming and ostracism, and the tendency to dissolve complex policy issues in a blinding moral certainty. We uphold the value of robust and even caustic counter-speech from all quarters. But it is now all too common to hear calls for swift and severe retribution in response to perceived transgressions of speech and thought. More troubling still, institutional leaders, in a spirit of panicked damage control, are delivering hasty and disproportionate punishments instead of considered reforms. Editors are fired for running controversial pieces; books are withdrawn for alleged inauthenticity; journalists are barred from writing on certain topics; professors are investigated for quoting works of literature in class; a researcher is fired for circulating a peer-reviewed academic study; and the heads of organizations are ousted for what are sometimes just clumsy mistakes. Whatever the arguments around each particular incident, the result has been to steadily narrow the boundaries of what can be said without the threat of reprisal. We are already paying the price in greater risk aversion among writers, artists, and journalists who fear for their livelihoods if they depart from the consensus, or even lack sufficient zeal in agreement.

 

This stifling atmosphere will ultimately harm the most vital causes of our time. The restriction of debate, whether by a repressive government or an intolerant society, invariably hurts those who lack power and makes everyone less capable of democratic participation. The way to defeat bad ideas is by exposure, argument, and persuasion, not by trying to silence or wish them away. We refuse any false choice between justice and freedom, which cannot exist without each other. As writers we need a culture that leaves us room for experimentation, risk taking, and even mistakes. We need to preserve the possibility of good-faith disagreement without dire professional consequences. If we won’t defend the very thing on which our work depends, we shouldn’t expect the public or the state to defend it for us.”

 

Blandt underskriverne er Martin Amis, Anne Applebaum, Margaret Atwood, Paul Berman, Ian Buruma, Noam Chomsky, Kamel Daoud, Francis Fukuyama, Malcolm Gladwell, Anthony Grafton, Jonathan Haidt, Gerry Kasparov, Mark Lilla, Salman Rushdie, Greil Marcus, Deirdre McCloskey, Steven Pinker, J.K. Rowling, Anne-Marie Slaughter, Gloria Steinem, Michael Walzer, Fareed Zakaria (harpers.org)

 

1/7 2020

 

Kina indfører ny omfattende ”sikkerhedslovgivning” i Hong Kong – i hvad The Economist kalder det største angreb på et liberalt samfund siden 2. verdenskrig. Loven ophæver effektivt ”Et land – to systemer”-aftalen med England fra 1997 og anbringer Hong Kongs 7,5 mill. indbyggere under samme lovgivning som hovedlandet. Hvad ytringsfrihed angår, betyder det, at byen går fra at have udstrakte frihedsrettigheder til at kritiske ytringer kan straffes med livstidsfængsel på en anklage om oprør. (washingtonpost.com, economist.com)

 

1/7 2020

 

Den kinesiske operasanger Lie Keqing bortcensures fra internettet af de kinesisk myndigheder. Årsagen er, at den kinesiske baryton ligner den kinesiske præsident, Xi Jinping, for meget. Det takseres til ”forulempelse” af præsidentens udseende. Derfor har den 63-årige Liu adskillige gange fået blokeret sin konto på den TikTok-lignende musik-app Douyin af myndighederne på grund af ”billedforulempelsen”. Liu Keqing, som bor i Berlin, har delt sin musikalske udfoldelse med sine 41.000 følgere siden 2019. (dailymail.co.uk)

 

30/6 2020

 

Næsten en tredjedel af Facebooks annoncører hævdes at overveje at deltage i en månendslang boykot af platformen, fordi den ikke gør nok til at fjerne hate speech. Det fremgår af en undersøgelse af World Federation of Advertisers, der samlet kontrollerer næsten 100 milliarder dollars – inklusive en tredjedel af mest forbrugende 58 annoncører. Ford, Adidas, Honda, Verizon, Diageo og Unilever har allerede indledt boykotten, mens andre såsom Starbucks, Coca Cola, Microsoft og Mars har stoppet al annoncering på sociale medier, selv om de ikke officielt støtter “Stop Hate for Profit”-kampagnen. Den breder sig også uden for USA, fx I England (Britvic, BP), Tyskland (VW) og Frankrig (EDF). Nogle annoncører er også motiveret af at bevare “brand safety” og vender sig mod at deres salgsmateriale optræder ved siden af upassende indhold. Microsoft nævner fx “hate speech, pornography, terrorist content, etc.”, som eksempler der bekymrer dem.

 

I et interview på BBC præsenteres Facebooks leder i England Steve Hatch for, at den dag protesterne over drabet på George Floyd startede, kaldte den øverste postering på Facebooks I USA racistisk motiveret politi en ”myte”. Han siger: “We have no tolerance on our platform for hate speech. Of course, it’s incredibly hard and upsetting to read that, but equally, whether it is directed at creating hate, and real world harm in particular … The way that we define real-world harm is if it’s going to create imminent risk to people.”

 

Stillet over for spørgsmålet om ikke landsdækkende raceuroligheder er “real-world harm”, siger Hatch: “The debates that we see around all of these topics are extremely challenging and can be very very wide-ranging.” Hatch promoverer Facebooks seneste forsøg på at opnå “platform safety”: en kampagne i Europa, Mellemøsten og Afrika, der skal opmuntre brugere til at hjælpe med at “stamp out false news”. Kampagnen møder kritik for at overlade ansvaret til brugerne: “Why should Facebook’s users do something which a $500bn corporation refuses to do?”

 

Facebooks overordnede indtjening synes dog ikke påvirket af boykotten. Firmaet får det meste af sin indkomst fra ”den lange hale” af mindre annoncører, hvis store antal opvejer deres mindre annoncebudgetter. (theguardian.com)

 

28/6 2020

 

Banu Özdemir, der er medlem af oppositionspartiet CHP (Det Republikanske Folkeparti) i Izmir og leder på et kommunikationsbureau, blev 22. maj arresteret for at ”være nedladende over for befolkningens religiøse værdier”, fordi hun delte en video på sin Facebook-side. Anklagemyndigheden i Izmir kræver hende idømt tre års fængsel.

 

Videoen viser, at bønnekaldet fra moskeerne i Izmir, Tyrkiets næststørste by med 4,5 mill. indbyggere, en dag blev erstattet af den italienske protestsang ”Bella Ciao” på tyrkisk. Teksten ”En tidlig morgen, da jeg var doven, blev jeg liggende i min seng” opfordrede folk til ikke at stå op til bøn. Fejlen kunne lade sig gøre, fordi kald til bøn fra minareterne er overgået fra den enkelte moské til et centralt digitalt system – som så blev hacket. Først benægtede myndighederne på Twitter, at episoden havde fundet sted, men optagelser af begivenheden florerer på YouTube og Facebook.

 

Tyrkiets præsident Erdogan raser over episoden, og beskylder dem, der deler og liker det på de sociale medier, for at ville nedbryde folkets værdier og religion: ”Mens disse usle mennesker sender de her respektløse sange til befolkningen fra højttalerne, er der myndigheder fra oppositionspartiet CHP, der videresender og liker disse elendigheder. Nu er det på tide, at alle indser, hvordan CHP misbruger og viser despekt for befolkningens historie, kultur og fælles værdier,” udtaler Erdogan. (b.dk)

 

26/6 2020

 

Mark Zuckerberg siger, at Facebook nu vil begynde med at markere posteringer, som man anser som nyhedsværdige, men som samtidig krænker dets retningslinjer. Det udgøre et stort retningsskift i forhold til firmaets hidtidige neutral politik. I en livestream udtaler han, at firmaet også vil fjerne indhold, der opfordrer til vold eller forsøger at undertrykke stemmeafgivning, uanset hvem der siger det. “There are no exceptions for politicians in any of the policies that I’m announcing today,” siger han. (washingtonpost.com)

 

20/6 2020

 

”Black Lives Matter”-demonstrationerne i USA får en række firmaer til at opgive traditionelle varemærker af frygt for at blive anklaget for racisme. Det drejer sig fx om ”Uncle Ben’s Rice”, ”Aunt Jemina’s” forskellige morgenmadsprodukter, ispinden ”EskimoPie”, etc. (eb.dk)

 

17/6 2020

 

Facebook fjerner næsten 900 konti med tilknytning til de højreekstremistiske organisationer Proud Boys og American Guard. Det gælder blandt andet konti tilhørende Proud Boys-støtter, der mandag konfronterede antiracistiske demonstranter i Seattle. Facebook oplyser, at det sociale medie har fjernet flere end 500 Facebook-konti og flere end 300 Instagram-konti. ”Vi fjernede oprindeligt en række konti for begge organisationer 30. maj, da vi opdagede, at begge organisationer begyndte at offentliggøre indhold med tilknytning til de igangværende protester”, siger en unavngiven talskvinde for Facebook. ”Herefter fortsatte vi arbejdet med at kortlægge hele netværket”. Facebook er under øget kontrol, fordi provokatører bruger mediet til at koordinere og rekruttere støtter. Facebook har derfor blandt andet gjort det sværere at finde grupper i den såkaldte Boogaloo-bevægelse. (ritzau.dk)

 

6/6 2020

 

Mere end 140 forskere lønnet af the Chan Zuckerberg Initiative (CZI) — en filantropisk organisation støttet af Facebook CEO Mark Zuckerberg og hans kone Priscilla Chan — sender Zuckerberg et brev, der hævder, at FBs løse politik angående upræcis information og ophidsende sprogbrug står i modsætning til Initiativets opgave med at “build a healthier, just, and more inclusive future.”

 

Listen af underskrivere omfatter professorer fra mere end 60 forskningsinstitutioner, bl.a. Harvard University, Stanford University, og University of California San Francisco (UCSF) såvel som en nobelpristager. Det hedder i brevet: “As scientists, we are dedicated to investigating ways to better our world. The spread of deliberate misinformation and divisive language is directly antithetical to this goal and we are therefore deeply concerned at the stance Facebook has taken,” angående kontrol af indhold. Brevet kritiserer især ét politisk valg: Zuckerbergs beslutning om at tillade præsident Trump at skrive “when the looting starts, the shooting starts” på Facebook – en henvisning til protesterne i kølvandet på George Floyds død i politiets varetægt. Brevet argumenterer, at dette budskab klart bryder firmaets regler mod at ophidse til vold. (washingtonpost.com)

 

6/6 2020

 

292 amerikanske journalister meldes nu overfaldet af demonstranter men især af amerikansk politi under de igangværende George Floyd-demonstrationer. https://docs.google.com/spreadsheets/d/1zk9oFDJ3Ocbz80Z1ISSW4Sd5xv1vQTj_tF8KCbPsZxs/edit#gid=0

 

5/6 2020

 

Den kinesiske fodboldstjerne Hao Haidong fjernes fra internettet i Kina efter at have fremsat en kritik af det kinesiske kommunistparti på den eksilerede systemkritiker Guos YouTube-kanal. Hao har stoppet karrieren, men er stadig berømt som det kinesiske landsholds absolutte topscorer, og i YouTube-videoen læser han et 18-punkts manifest for en ”Ny Kinesisk Forbundsstat”. I et ledsagende timelangt interview sammen med sin kone, badmintonstjernen Ye Zhaoying, går Hao ind i en detaljeret kritik af den kommunistiske regerings adfærd i en række følsomme sager, såsom Hong Kong, Tibet, Corona-pandemien, m.m. På årsdagen for undertrykkelsen af Tien An Men-demonstrationerne i 1989, 4. juni erklærer Hao: “This Communist Party should be kicked out of humanity.” Selvom YouTube er blokeret i Kina, forårsager Haos budskab sensation i Kina.

 

Men budskabet inddæmmes hurtigt. Den førende statslige sportshjemmeside Titan udsendte hurtigt beskeden: “Hao Haidong has made a speech that subverts the government and harms national sovereignty and uses the coronavirus epidemic to smear the Chinese government and spread falsehoods about Hong Kong. . . . We strongly condemn this behavior.” Kort efter erstattes Haos navn af det latinske bogstav “H”. Nogle timer senere fjernes beskeden og enhver omtale af sagen på det kinesiske internet tages bort. Haos konto på det sociale medie Weibo med 8 millioner følgere forsvinder. Hupu, en førende socialt medie for kinesiske sportsfans, advarer brugere mod enhver diskussion af Haos ”skadelige kommentarer”, indtil også denne advarsel forsvinder. Inden for 24 timer bliver Haos navn den mest censurerede term på Weibo – endnu mere end “6-4”, den forbudte reference til Tienanmen-begivenheden. Dagen efter afviser udenrigsministeriets talsmand Geng Shuang at kommentere sagen. Hao, der menes at leve i Spanien, siger i videoen at hans desillusion med det korrupte kinesiske sportssystem efterhånden har udviklet sig til en dybere utilfredshed, og han angriber udbredelsen af svindel og manglen på social velfærd i Kina. Hao er antagelig den højst profilerede kineser til at kritisere landets politiske ledelse under præsident Xi Jinping, men nu også det vigtigste mål for den kinesiske censur. (washingtonpost.com)

 

3/6 2020

 

Den amerikanske forsvarschef Mark Milley sender et brev dateret 2. juni 2020 til forsvarsministeriet og samtlige kommandoer i hær, flåde og luftvåben, hvori han tydeliggør og minder om, hvad loven siger i forbindelse med de protester, der finder sted overalt i USA. Her skriver han blandt andet, at enhver væbnet styrke har svoret en ed på at forsvare forfatningen, som blandt andet giver amerikanere ret til ytringsfrihed:

 

”1. Every member of the U.S. military swears an oath to support and defend the Constitution and the values embedded within it. This document is founded on the essential principle that all men and women are born free and equal, and should be treated with respect and dignity. It also gives Americans the right to freedom of speech and peaceful assembly. We in uniform – all branches, all components, and all ranks – remain committed to our national values and principles embedded in the Constitution.

 

2. During this current crisis, the National Guard is operating under the authority of state governors to protect lives and property, preserve peace, and ensure public safety.

 

3. As members of the Joint Force – comprised of all races, colors, and creeds – you embody the ideals of our Constitution. Please remind all of our troops and leaders that we will uphold the values of our nation, and operate consistent with national laws and our own high standards of conduct at all times.”

 

Den amerikanske forsvarschef venlige påmindelse kommer ikke lang tid efter, at præsident Donald Trump har truet med at slippe militæret løs med demonstranterne. Iagttagere hævder, at han dermed indirekte protesterer imod præsident Trumps planer om at sætte hæren ind for at slå demonstrationer ned. (nytimes.com)

 

3/5 2020

 

Oxford University fremlægger et “Statement on the Importance of Free Speech” og afviser dermed kravene om censur af pensum fremsat af studenterrådet Oxford SU under titlen “Academic Hate Speech motion”. En talsmand for universitetet udtaler: “I can confirm that the University has no plans to censor reading materials assigned by our academics.” De studerende krævede ‘Protection of Transgender, Non-binary, Disabled, Working-class, and Women* Students from Hatred in University Contexts’. Det skulle ske ved at studenterorganisationen fik myndighed til at fjerne “hadefuldt” materiale fra pensum i obligatorisk undervisning og sætte “trigger warnings” på læselister, kursusplaner og eksaminationer med indhold, der hævdes at være fordomsfyldt. Studenterkravet konkluderede: ”Any legal framework which does not criminalise speech that discriminates on transphobic, ableist, or misogynistic grounds is deficient, and should not be the starting point for university policy.”

 

Universitetet udtaler nu: “Free speech is the lifeblood of a university. It enables the pursuit of knowledge. It helps us approach truth… [a university] should never prevent speech that is lawful … Inevitably, this will mean that members of the University are confronted with views that some find unsettling, extreme or offensive … The University must therefore foster freedom of expression within a framework of robust civility. Not all theories deserve equal respect … Wherever possible, they should also be exposed to evidence, questioning and argument … neither speakers nor listeners should have any reasonable grounds to feel intimidated or censored.”

 

Det sker efter at studenterforslaget fik kritik fra professorer som Richard Dawkins, Jeff McMahan, Julian Savulescu og Jonathan Herring. Herring, der underviser i et modul om “Medical Law and Ethics”, der blev henvist til i studenterkravet, udtalte: “If reading lists could not contain any able-ist material, oddly that could mean you could not have some of the leading disability rights writings because those contain a summary of able-ist views.”

 

Richard Dawkins erklærede sig enig og sendte to tweets: ”So history students can’t read up on women’s suffrage, or the rise of Nazism or Apartheit, theology students can’t read Bible or Quran, philosophy students mustn’t read much of moral philosophy literature, etc. What do they think a university is for?” og “What do they think history students CAN study? Henry VIII’s sexism? Ottoman sultans? The racism of just about everyone who ever lived before these privileged juveniles were born? Listen, if you don’t know what a university is for, please leave Oxford & make way for those who do.”

 

Professor Julian Savulescu, hvis artikel om medicinsk etik også blev nævnt i studenterkravet, sagde, at ”hate speech is a very strong allegation” og “what they call for is certainly censorship.” Han kaldte det et ”low point in Oxford academic life” og ville i stedet foretrække ”calling for more reading which presents the disability activist perspective.”

 

Moralfilosoffen professor Jeff McMahan sagde, at ”the SU [Student Union] motion is a grave mistake,” og advarede at “it is a mistake to suppose that one can dismiss arguments for a view that one one finds distressing or offensive.” Han tilføjede, “The only way to deal with arguments with conclusions with which one disagrees is to determine why they are wrong and to explain it to others – that is, to refute them by counterargument.”

 

Oxford Universitys “Statement on the Importance of Free Speech” lyder i sin helhed:

 

“Free speech is the lifeblood of a university. It enables the pursuit of knowledge. It helps us approach truth. It allows students, teachers and researchers to become better acquainted with the variety of beliefs, theories and opinions in the world. Recognising the vital importance of free expression for the life of the mind, a university may make rules concerning the conduct of debate but should never prevent speech that is lawful. Inevitably, this will mean that members of the University are confronted with views that some find unsettling, extreme or offensive. The University must therefore foster freedom of expression within a framework of robust civility. Not all theories deserve equal respect. A university values expertise and intellectual achievement as well as openness. But, within the bounds set by law, all voices or views which any member of our community considers relevant should be given the chance of a hearing. Wherever possible, they should also be exposed to evidence, questioning and argument. As an integral part of this commitment to freedom of expression, we will take steps to ensure that all such exchanges happen peacefully. With appropriate regulation of the time, place and manner of events, neither speakers nor listeners should have any reasonable grounds to feel intimidated or censored. It is this understanding of the central importance and specific roles of free speech in a university that will underlie the detailed procedures of the University of Oxford.” (theoxfordblue.co.uk)

 

1/6 2020

 

Mark Zuckerberg afviser at skjule eller vedhæfte en advarsel ved præsident Trumps bemærkning på Facebook indeholdende sætningen ”When the looting begins, the shooting begins!”. Twitter opfattede det som et incitament til vold og skjulte præsidentens tweet bag en advarsel. Zuckerberg og Facebook læser bemærkningen som en advarsel til lovovertrædere blandt demonstranterne imod politidrabet på George Floyd. Zuckerbergs beslutning har fået ledende FB-ansatte til at protestere imod Zuckerberg; bl.a. Andrew Crow, lederen af designet af Facebook’s Portal video-telefon og Jason Stirman, medlem af firmaets R&D-team og tidligere chef for mental-trænings app’en Lucid. (theguardian.com)

 

31/5 2020

 

Journalister angribes af både politi og demonstranter i USA. Det sker i forbindelse med protesterne over politiets drab på den sorte Chuck Taylor i Minneapolis. De tre CNN-journalister Omar Jimenez, Bill Kirkos og Leonel Mendez anholdes i Minneapolis, mens de dækker protesterne. CNNs hovedkvarter i Atlanta angribes og hærges. I Louisville skyder en politibetjent peberkugler efter den lokale tv-journalist Kaitlin Rust. Uden for det Hvide Hus går demonstranter efter journalister fra Fox News og jager dem ud af Lafayette Square. I Denver affyrer politiet paintballs og tåregas mod en pressefotograf og hans kamera. Iagttagere forbinder disse begivenheder med præsident Trumps stadige udfald mod pressen for ”fake news”. (washingtonpost.com)

 

28/5 2020

 

Præsident Trump underskriver skitsen til et regeringsdirektiv, der sigter mod at omkalfatre ”Section 230”- loven fra 1998, der sætter rammerne for techgiganters aktiviteter. Loven fritager techfirmaer for ansvar for det indhold, de viderebringer, såvel som for de afgørelser de måtte træffe mhp. at fjerne sådant indhold. En sådan lovændring kan ifølge iagttagere muliggøre Federal Communications Commission at revidere loven, med radikale ytringsfrihedskonsekvenser for techfirmaer generelt og sociale medier specielt.

 

Det menes også at direktivet kan give Federal Trade Commission adgang til at undersøge techfirmaers indholdsneutralitet, som præsidenten i nylige tweets har problematiseret ved at viderebringe en ofte hørt klage over, at firmaerne har en bias vendt imod konservative. Direktivet er endnu ikke offentliggjort, men en udateret skitse hævdes at indeholde en passage som:

 

“In a country that has long cherished the freedom of expression, we cannot allow a limited number of online platforms to handpick the speech that Americans may access and convey online”.

 

Det er dog ikke givet, at FCC og FTC, der er selvstændige styrelser, er forpligtet til at adlyde direktivet. Det er også et åbent spørgsmål, om et sådant direktiv kan ugyldiggøre eksisterende kongresvedtagelser og højesteretsdomme på området.

 

Mange kommentatorer og tech-repræsentanter protesterer og hævder, at præsidentens direktiv vil skade ytringsfriheden. ”Based on media reports, this proposed Executive Order seems designed to punish a handful of companies for perceived slights and is inconsistent with the purpose and text of Section 230," udtaler Jon Berroya på vegne Internet Association, der repræsenterer de store techfirmaer. "It stands to undermine a variety of government efforts to protect public safety and spread critical information online through social media and threatens the vibrancy of a core segment of our economy.” (washingtonpost.com)

 

27/5 2020

 

Præsident Trump truer med radikale regeringsindgreb imod sociale medier, efter at Twitter i faktatjek har kritiseret præsidentens tweet-påstande om, at mail-afstemninger i Californien vil føre til valgsvindel. Trump hævder, at “Twitter is completely stifling FREE SPEECH, and I, as President, will not allow it to happen!” Han tilføjer i en anden tweet: ”Republicans feel that Social Media Platforms totally silence conservatives voices. We will strongly regulate, or close them down, before we can ever allow this to happen.” (washingtonpost.com)

 

27/5 2020

 

YouTube fjerner Michael Moores kontroversielle klimafilm ”Planet of the Humans”. Det sker efter megen kritik fra klimaforkæmpere, men med den konkrete anledning i at den indeholder et klip uden tilladelse fra copyrightejeren Toby Smith. Moore anklager YouTube for politisk censur. Filmen har været set 8 millioner gange på YouTube. (theguardian.com)

21/5 2020

Kina varsler en ny sikkerhedslovgivning for Hong Kong, der ifølge iagttagere radikalt vil indskrænke byens politiske friheder. Fremmed indblanding og initiativ til oprør vil blive forbudt, hvilket forventes at blive påskud for at slå ned på politiske ytringer og demonstrationer imod det kinesiske styre. (washingtonpost.com)

 

12/5 2020

 

Den skotske regering fremlægger en ny Hate Crime Bill, som kritikere mener udgør en omfattende trussel mod ytringsfriheden. Loven udvider radikalt statens muligheder for at straffe ytringer og ytringslignende adfærd, såsom ejerskab af ”inflammatory material”. Den giver mulighed for forfølgelse af svagt definerede ”organisations” og deres medlemmer, og kan også forfølge skuespillere og instruktører, hvis det stykke de opfører menes at indeholde en hadforbrydelse. Lovens spektrum af beskyttede karakteristika går langt ud over race (der omfatter etnicitet, national oprindelse og statsborgerskab) og omfatter alder, invaliditet, ”religion or… perceived religious affiliation”, seksuel orientering, transkønnet identitet og andre ”variations in sex characteristics”. Loven er udformet af Skotlands justitsminister Humza Yousaf og har en strafferamme på op til syv års fængsel og/eller bøde. (spectator.co.uk)

30/4 2020

 

Instagram sletter et billede, som folketingsmedlem Kristian Hegaard (R) har lagt op. Fjernelsen sker på grund af ”hadefuld retorik eller symboler”. Billedet er regeringskritisk og forestiller statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes højre hånd, stabschef Martin Rossen, der står i en fold med får, der skal forestille borgerne. De to personers hoveder er redigeret ind på to kroppe, der vogter over fårene, hvortil Rossen siger, ”Kæft, de er dumme, hva' Mette?”, mens statsministeren står og smiler. (bt.dk)

28/4 2020

 

Klimavidenskabsmænd og -aktivister kræver, at Michael Moores ny film Planet of the Humans, “is taken down”, dvs. fjernet fra offentlig distribution. Filmen kritiserer hvad den anser for den grønne bevægelses hykleri, men kritiseres for at være “dangerous, misleading and destructive”. Moores film beskriver sig selv som et “full-frontal assault on our sacred cows”, og hævder at elbiler og solenergi er upålidelige og afhænger af fossile brændstoffer for at kunne fungerer. Den angriber skikkelser som Al Gore for at støtte virksomheder med fejlbehæftede teknologier frem for virkelige løsninger på klimakrisen. (theguardian.com)

17/3 2020

Journalister fra flere udenlandske medier har fået 10 dage til at forlade Kina, skriver nyhedsbureauet AFP.Det drejer sig blandt andet om de amerikanske medier New York Times, Washington Post og Wall Street Journal. (eb.dk)

16/3 2020

Singapore pålægger Facebook at blokere nyhedssitet Straits Times Review, som regeringen hævder indeholder falske udsagn om regeringens corona-politik. Under trussel om dagbøder på 14.400 $ bøjer Facebook sig. Regeringsordren hviler på en lovgivning imod ”fake news” vedtaget i 2020. Kritikere siger, at regeringen bruger loven til at lukke munden på regeringskritiske udsagn og hjemmesider. (washingtonpost.com)

6/3 2020

Forlaget Hachette må opgive at udgive sin allerede antagne erindringsbog af Woody Allen efter protester fra forlagsmedarbejdere samt Allens søn Ronan Farrow. De henviser til påstande om at Allen skal have begået overgreb på sin datter Dylan Farrow. Efter to tidligere undersøgelser af sagen er der ikke rejst tiltale mod Allen. (nytimes.com)

2/3 2020

Chefer på de ungarske statsmedier instruerer de ansatte i at de skal have særlig tilladelse for at rapportere om emner som Greta Thunberg, EU-politik og en række andre emner på lister med særlig følsomme temaer. Journalisterne får ingen information om, hvem der i sidste ende godkender deres reportager, der kan sortlistes uden argumentation. (politico.eu)

27/2 2020

En berlinsk domstol frikender ex-politibetjenten Timm K. for at have omtalt den socialdemokratiske statssekretær (delstatsminister uden portefølje) Sawsan Chebli som ”kvotemigrant” og ”islamisk hånddukke”. (tagesspiegel.de)

20/2 2020

Den tyske højre ekstremist Tobias Rathjen skyder og dræber 9 personer på to vandpibebarer i Hanau, en forstad til Frankfurt. Rathjen findes senere død i sit hjem sammen med sin moder. Rathjen har uploadet en video og et rablende 24-siders manifest, hvor han bl.a. kræver udryddelse af minoritetsracer og -kulturer i Tyskland. (theguardian.com)

20/2 2020

Chr. Bjørnskov og Lasse Eskildsen præpublicerer artiklen ”Does Freedom of Expression Cause Less Terrorism?”, hvor de sammenligner antal terrorangreb med graden af mediefrihed og diskussionsfrihed i autokratiske og demokratiske lande. De kommer til den interessante konklusion, at “Distinguishing between media freedom and discussion freedom, and separating democracies and autocracies, we find that discussion freedom is unambiguously associated with less terrorism in democracies. “ (http://punditokraterne.dk/2020/02/21/forhindrer-ytringsbegraensninger-faktisk-terror-nej/)

19/2 2020

Ungarn fjerner en række forfattere fra den statsligt foreskrevne kanon for hvilken litteratur der skal anvendes i skoleundervisningen, heriblandt den jødiske nobelpristager Imre Kertezs. Andre prominente forfattere, der ikke er på listen, omfatter Sändor Märai, Péter Esterházy, Péter Nádas, og László Krasznahorkai. På listen er til gengæld kommet et antal forfattere, der besynger det gamle Ungarn fra før landets opsplitning i Trianon-traktaten i 1920, såsom Ferenc Herczeg (1863-1954), Albert Wass (1908-1998), and József Nyírő (1889-1953). De var ikke bare antisemitter, men for de to sidstes vedkommende støtter til Ungarns fascistiske ”pilekorsbevægelse”. Den 7. februar protesterede 50 universitetsprofessorer i Ungarn mod listen. De argumenterede ikke politisk, men for de sidstnævntes ringe litterære kvalitet. Den ny liste er lavet af politiske bureaukrater, der ikke har konsulteret litterær ekspertise. Derudover protesterer 15.000 skolelærere på nettet. (tabletmag.com)

17/2 2020

 

Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, hævder, at reguleringen af sociale medier bør ligge et sted midt imellem de allerede eksisterende retningslinjer for hhv. mediehuse og telefonselskaber. Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der var til stede, da Mark Zuckerberg talte ved weekendens datasikkerhedskonference i den tyske by München: ”Jeg mener, at der bør være regulering for at undgå skadeligt indhold. Men spørgsmålet er, hvordan det skal gøres”, sagde Zuckerberg under en spørgerunde ved konferencen.Mark Zuckerberg foreslog på konferencen, at der udarbejdes en helt ny reguleringsramme, som skal holde de sociale medieejere i ørerne. ”Lige nu er der to reguleringsrammer, som jeg tror folk tænker på, når det gælder lignende eksisterende virksomheder – der er reguleringen for dagblade og mediebranchen, og så er der modellen for teleselskaber, som data og information blot flyder igennem. Vi holder jo ikke telefonselskaberne ansvarlige, hvis folk ringer til hinanden og siger noget sindssygt”, sagde han ifølge Reuters. Ved samme anledning gjorde Mark Zuckerberg det klart, at Facebook gør alt, hvad de kan, for at komme skadeligt og misinformerende indhold på deres platform til livs. Han fortalte, at Facebook nu har over 35.000 mennesker ansat til at gennemgå indhold, og at disse medarbejdere i samarbejde med automatiske systemer blokerer for mere end 1 million falske profiler om dagen.”Vores budget for dette er i dag større end hele Facebooks omsætning, da vi blev børsnoteret i 2012, og hvor vi havde 1 milliard brugere. Jeg er stolt over vores resultater, men vi bliver nødt til at fortsætte kampen”, sagde han. (politiken.dk)

17/2 2020

12 medlemmer af en tysk gruppe på den ekstreme højrefløj anholdes for at have planlagt angreb på moskeer inspireret af angrebene i Christchurch, New Zealand sidste år, udtaler en regeringstalsmand. Angrebene skulle koordineres mod flere moskeer samtidig under bønnemøder mhp. mange ofre. Indenrigsministeriets talsmand Björn Grünewälder udtaler: ”Det er rystende, som det afsløres her, at der er celler her, der er blevet radikaliseret på så kort tid. Angela Merkels talsmand Steffen Seibert siger: “Det er statens opgave og selvfølgelig denne regerings opgave, at beskytte den fri religionsudøvelse i dette land, uanset hvilken religion det drejer sig om.” Reportager siger, at gruppen planlagde anvendelsen af semiautomatiske våben for at imitere angrebene i New Zeland, hvor 51 mennesker blev dræbt i to moskeer. (theguardian.com)

15/2 2020

Den kinesiske professor Xu Zhangrun, der offentliggjorde en sjælden offentlig kritik af præsident Xi Jinping angående Kinas coronavirus-krise, er nu blevet spærret ude af sociale medier, og hans venner kan ikke komme i kontakt med ham. Hans stærke angreb på regeringens system af kontrol og censur, “Viral Alarm, When Fury Overcomes Fear” blev publiceret sidste uge, da en stærk debat om ytringsfrihed greb landet. Whistleblower-lægen Li Wenliangs død den 7. februar udløste en strøm af sorg og vrede i Kina. Han havde forsøgt at advare kolleger om virussen men blev irettesat og gjort tavs af sikkerhedsstyrker.  “Li’s death has thoroughly exposed the ills of the party’s governance and control; this has a huge impact on people’s minds,” udtaler Hong Zhenkuai, en uafhængig historiker, der for tiden arbejder uden for Kina som gæsteprofessor ved Tokyo Universitet.

De mekanismer, der normal kontrollerer kinesisk journalistik, er lettet en smule, idet nogle af de vigtigste historier om livet i det karantæneramte Wuhan og om udbruddets udvikling hidrører fra kinesiske medier som magasinet Caixin. Men offentlig vrede over censur og undtagelsestilstand må ikke fejltolkes som noget dybere skifte i det kinesiske kommunistparti, hævder aktivister og intellektuelle. Da professor Xu udgav sit essay advarede han om, at han nok ville blive straffet og at han allerede var blevet suspenderet fra sit arbejde og havde mistet stillingen som professor på grund af tidligere fremsat kritik: “I can now all too easily predict that I will be subjected to new punishments; indeed, this may well even be the last piece I write,” skrev han som slutning på sit seneste essay. Xus konto på WeChat er nu suspenderet, venner kan ikke komme i kontakt med ham, ligesom hans navn er fjernet fra techgiganten Weibo og kun få af hans gamle artikler kan nås via søgemaskinen Baidu, og hans mobiltelefon er tavs.

To borgerjournalister, der rapporterede fra Wuhan er forsvundet i denne uge, sandsynligvis interneret. Den militærkirurg, der afslørede regeringens tilsløring af Sars-udbruddet i 2002-03 har levet i husarrest det seneste år efter han på skrift krævede en nyvurdering af Tienanmen-bevægelsen for demokrati i 1989. Professor Hong udtaler: “There is no space for speech freedom in China now. The impacts on the individuals are multi-faceted. Economically, they would cut off your livelihood [academics get fired, writers can’t publish and no one dares hire you]. You would get sidelined by mainstream society, you’d lose friends and, worse than that, you might lose your personal freedoms, so a number of intellectual elites have chosen to leave China.” (theguardian.com)

14/2 2020

Den tyrkiske romanforfatter Asli Erdogan frifindes for alle anklager ved en domstol i Istanbul, hvor anklageren krævede ni år og fire måneders fængsel. Hun blev anholdt i 2016 anklaget for terrorpropaganda og for at underminere den nationale enhed i romanen ”Stenbygningen og andre steder”, og har siden 2017 levet i eksil i Tyskland. (dw.com)

 

6/2 2020

 

Da Saudi-Arabien etablerede en ny domstol for terrorsager, var det meningen, den skulle bruges til at bekæmpe ekstremisme i landet. Men i stedet er det regimets egne kritikere, der bliver idømt hårde straffe ved den særlige domstol. Forfattere, journalister, menneskerettighedsaktivister og økonomer er i de seneste fem år blevet idømt op til 30 års fængsel – og i nogle tilfælde endda dødsstraf. Det viseren undersøgelse, foretaget over fem år af Amnesty International,skriver The Guardian. Domstolen blev oprettet i 2008 for at finde og straffe de saudiarabere, der blev anklaget for at være medlemmer af eller støtte terrorgruppen al-Qaeda. Men siden 2011 har den Specialiserede Kriminaldomstol, som den hedder, systematisk benyttet sig af antiterrorlove og indsatser mod cyberkriminalitet til at bekæmpe kongedømmets egne kritikere, hævder Amnesty International nu.

 

”Hvert stadie af domstolens juridiske proces er præget af menneskerettighedskrænkelser; de anklagede bliver nægtet advokatbistand, varetægtsfængslet i isolation og dømt på baggrund af såkaldte tilståelser, som er indsamlet gennem tortur,” siger Heba Morayef, chef for Amnestys mellemøstprogram, til The Guardian. Ifølge Amnesty Internationals rapport har domstolen benyttet sig af tortur mod dem, der stod anklaget ved den. Mindst 20 personer er blevet idømt dødsstraf, og 17 er allerede blevet henrettet. I 2019 kom det frem, at kronprinsen og landets de facto leder Mohammad bin Salman står bag en slags interventionsgruppe, som har til opgave at lukke munden på regimets kritikere. I året op til drabet på den regimekritiske journalist, Jamal Khashoggi, stod gruppen også bag kidnapninger, overvågning, tortur og fængslinger af folk, der udtalte sig kritisk om styret. Ifølge beretningerfra to organisationerbliver anholdte aktivister, hvoraf mange er kvinder, som har kæmpet for kvinders rettigheder, tortureret med elektriske stød, slag og seksuelle krænkelser i Saudi-Arabiens fængsler. (b.dk)

 

5/2 2020

 

Den 16 årige franske pige Mila måtte for to uger siden afbryde skolegangen og gå i dækning på grund af de flere hundrede dødstrusler hun modtog efter at have talt ilde om islam på Instagram. Nu deltager hun i programmet ”Quotidien” på den franske Tv-kanalen TF1. Under udsendelsen siger Mila, at hun absolut ikke angrer det hun har sagt. Udbruddet skete som følge af at en muslim reagerede på en afvist tilnærmelse ved at kalde hende en ”møglebbe”. I TV programmet insisterer den 16-årige på sin ret til at være blasfemisk, selv om hun beklager det, hvis mennesker som praktiserer islam i fred, blev kede af det. Uanset hvad fastholdt Mila at ”jeg ikke gjorde noget galt”. Mila-affæren er blevet en varm politisk kartoffel i Frankrig efter at den 16 år gamle pige under diskussionen udbrød i vrede at ”islam er noget møg” og at der ”kun er had i Koranen”. Den franske justitsminister fik kritik da hun antydede, at Mila blot høstede som hun havde sået, og feminister har fået kritik for ikke at have taget den unge pige i forsvar. I mellemtiden er det ikke lykkedes den16-årige pige at finde en ny skole som vil tage imod hende. En efterforskning af Mila for hadtale er blevet henlagt, men dødstruslerne mod hende efterforskes stadig, skriver Le Figaro. ”Livet er sat på pause”, kommenterer hovedpersonen, som siger hun aldrig havde forestillet sig sådanne konsekvenser af islamdiskussionen. (dokument.dk)

 

4/2 2020

 

Lyngby Handelsgymnasium advarer en af deres kritiske elever mod at skrive flere klummer, der handler om hendes medstuderendes arbejdsmoral. Skolen mener, at handelsskoleelevens kritik er ’mobning’. I slutningen af januar kaldte Katrine Fischer i en klumme i Berlingske sine medstuderende fordovne og ugidelige. Til B.T. forklarede hun uddybende, at hun mener, at hendes klassekammerater især i gruppearbejde er sløve oglader dygtigere elever løfte den tungeste byrde. Baggrunden for mødet var en klage fra en forælder til en elev på skolen, som havde læst Katrine Fischers udtalelser i B.T. og Berlingske, og efterfølgende fik Katrine Fischer afgørelsen i sagen på et stykke papir. Af den skriftlige afgørelse, som B.T. har set, fremgår det, at Lyngby Handelsgymnasium betragter sagen som en 'mobbesag'. En betragtning, som Katrine Fischer ikke er enig i. ”Det har aldrig været intentionen at lange ud efter mennesker i en avis. Intentionen var at sætte fokus på, at der er en problematisk kultur i gymnasiet, hvor nogle elever ikke nødvendigvis bør være der,” siger hun og forklarer videre: ”Jeg er jo selvfølgelig ked af situationen, fordi jeg er stemplet som en mobber af skolen, det går jo en på. På den anden side har jeg et drive, fordi jeg synes, jeg er blevet behandlet så dårligt. Jeg er så sur og skuffet over skolen.” Afgørelsen fra Lyngby Handelsgymnasium fulgte også med en alvorlig trussel: ”Skolen giver dig på den baggrund en skriftlig advarsel og en betinget sanktion om, at skulle du igen overtræde skolens studie og ordensregler vedrørende respekt for dine medstuderende, så vil vi se os nødsaget til at iværksætte skrappere sanktioner fra studie og ordensreglerne,” lyder det. (bt.dk)

2/2 2020

 

Det kommer nu frem, at Kina slog ned på ytringer af tidlige advarsler om corona-virussen allerede i december. Lægen Li Wenliang forsøgte at advare sine studiekammerater fra lægestudiet. ”I karantæne på akutafdelingen”, skrev han i en chatgruppe 30. december med henvisning til patienterne.​ ”Hvor er det skræmmende”, svarede en af modtagerne og refererede derpå til den epidemi, der begyndte i Kina i 2002 og endte med at slå næsten 800 mennesker ihjel: ”Er det sars, der kommer igen?” Midt om natten hidkaldte embedsmænd fra sundhedsmyndighederne i byen Wuhan lægen Li og forlangte at få at vide, hvorfor han havde delt den information. Tre dage senere tvang politiet ham til at underskrive en erklæring om, at hans advarsel var ’illegal adfærd’.

 

Regeringens håndtering af epidemien i begyndelsen gjorde det muligt for virussen virkelig at bide sig fast. I afgørende øjeblikke valgte myndighederne hemmeligholdelse og bevarelse af ro og orden frem for åbent at imødegå den voksende krise – for at undgå, at offentligheden blev opskræmt, og at politikerne skulle stå i et dårligt lys. En rekonstruktion af de syv afgørende uger, der gik, fra de første symptomer dukkede op i begyndelsen af december, til regeringen besluttede at lukke Wuhan af – der bygger på mere end tyve interviews med indbyggere i Wuhan, læger og embedsmænd samt på regeringens udtalelser og kinesiske mediers omtale – peger på, at der blev truffet beslutninger, som forsinkede en koordineret indsats. I løbet af den periode lukkede myndighederne munden på læger og andre, der hejste det røde flag. De underspillede risikoen for befolkningen, så byens 11 millioner indbyggere ikke anede, at de skulle beskytte sig. De lukkede ganske vist et fødevaremarked, som man mente, virussen stammede fra, men lagde ingen generelle begrænsninger på handlen med levende dyr. Myndighedernes tøven med at melde klart ud var delvis politisk motiveret, idet de lokale embedsmænd var i færd med at forberede de årlige kongresser i januar. Selv da antallet af nye tilfælde voksede, erklærede embedsmænd igen og igen, at der formentlig ikke var sket nogen spredning. Eksperter i samfundsmedicin siger, at Kinas regering ved at undlade at advare befolkning og sundhedspersonale forspildte chancen for at hindre sygdommen i at udvikle sig til en epidemi. (nytimes.com, politiken.dk)

 

31/1 2020

 

Den kinesiske ambassade i Danmark har presset Københavns Kommune for at få fjernet en skulptur på slotspladsen foran Christiansborg. Den 23. januar blev der på slotspladsen rejst en otte meter høj skulptur lavet af den danske kunstner Jens Galschiøt, som vil yde »moralsk opbakning« til demonstranterne i Hongkong og sætte fokus på magtanvendelsen mod disse.Dagen før – den 22. januar – henvendte en repræsentant for den kinesiske ambassade sig til Københavns Kommune, der har givet tilladelse til opstilling af kunstværket. ”Ambassaden gav udtryk for, at man fandt statuen misvisende ift. de faktuelle forhold i Hongkong, og at man anså opstilling af statuen som en indblanding i interne kinesiske forhold,” hedder det i et telefonnotat udarbejdet af kommunen. Ambassaden gjorde det i telefonsamtalen klart, at statuen ville ”være krænkende for særligt de mange kinesiske turister, som besøger Folketinge”, at den ville kunne udgøre”en sikkerhedsrisiko”, og at ”statuen ville være skadelig for dansk-kinesiske relationer og det venskabelige forhold mellem det kinesiske og danske folk”. Telefonnotatet konkluderer: ”Ambassaden nævnte, at det ville være klogt at tilbagetrække tilladelsen til statuen”. Udenrigsminister Jeppe Kofod skriver i en mail, at den kinesiske ambassade ”naturligvis” har ”mulighed for at udtrykke sine vurderinger og synspunkter”. Han tilføjer:  ”Men jeg vil også gøre det klart, at det ikke må resultere i en praksis, der strider mod danske love”, og noterer sig, at det kinesiske ønske ikke blev efterkommet af Københavns Kommune. (jp.dk)

 

28/1 2020

 

Kina forlanger en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten. Det skyldes, at avisen mandag bragte en karikaturtegning af det kinesiske flag, hvor de fem gule stjerner i det oprindelige flag var skiftet ud med corona-virussen. Den tegning er ifølge Kina over stregen, fremgår det af enpressemeddelelseudsendt af en talsmand fra den kinesiske ambassade i Danmark. ”Mens den kinesiske regering og befolkningen gør deres bedste for at bekæmpe denne sjældne sygdomskrise, og mens det internationale samfund har vist os stor sympati og støtte, har Jyllands-Posten bragt en ’satiretegning’ af Niels Bo Bojesen, som er en fornærmelse mod Kina og sårer det kinesiske folks følelser,” lyder det. (bt.dk)

Den danske regering overvejer at indføre en officiel definition af antisemitisme, der lyder som følger: ”Antisemitisme er en bestemt opfattelse af jøder, der kan udtrykkes som had mod jøder. Retoriske og fysiske former for antisemitisme rettes mod jødiske og ikkejødiske enkeltpersoner og/eller deres ejendom samt institutioner og religiøse samlingssteder, der tilhører jødiske samfund.” Ifølge internationale eksperter har definitionen i en række andre lande medført indskrænkning af ytringsfriheden og været anvendt til at standse kritik af staten Israels politik. (information.dk)

 

22/1 2020

 

To specialrapportører fra FN, Agnès Callamard og David Kaye, kræver en øjeblikkelig amerikansk undersøgelse af bevismateriale, der indikerer at Jeff Bezos, ejeren af Amazon og Washington Post, er blevet hacket i et WhatsApp-budskab sendt fra Saudi Arabiens kronprins Mohammad bin Salmans konto. Det skal være sket for at installere malware, der kunne skaffe kronprinsen massive data fra Bezos’ telefon, herunder intim information om Bezos’ elskerinde med henblik på at “influence, if not silence, the Washington Post’s reporting on Saudi Arabia”. Ifølge de to FN-rapportører om hhv. ytringsfrihed og extrajuridiske drab skal kronprinsen i november 2018 og februar 2019 have sendt Bezos beskeder, “in which he allegedly revealed private and confidential information about Mr Bezos’ personal life that was not available from public sources”. To måneder senere optrådte noget af den samme information om Bezos’ affære i den amerikanske tabloidavis National Inquirer. Callamard mener, at et formål med hackingen kunne være at stoppe yderligere journalistik om den saudiske regerings drab på journalisten Jamal Kashoggi. (theguardian.com)

 

20/1 2020

Den kinesiske model for overvågning med komplette løsninger for hele byer eller store landsområder er blevet en eksportvare, advarer Human Rights Watch. For eksempel styret i Uganda har købt en kinesisk overvågningsløsning, og det mærker oppositionen i landet tydeligt. Maya Wang fra Human Rights Watch, der kalder de kinesiske teknologier for ”en ny slags innovativ totalitarisme”, advarer om, at de ”kinesiske selskaber har gjort store teknologiske fremskridt over de seneste år, og deres overvågningsteknologi kan købes meget billigt. Samtidig kommer det som en hel pakke, der ikke kun består af et kamera, men hele systemer for byer eller store områder, hvilket lægger op til overvågning i stor skala efter den kinesiske model”. (information.dk)

 

18/1 2020

Debattøren Lars Hedegaard og formanden for Trykkefrihedsselskabet Aia Fog får slettet deres profiler på Facebook. Det sker med henvisning til, at de har reklameret for et arrangement med den britiske højrefløjsskikkelse Tommy Robinson, der af firmaet regnes for hadprædikant. Begivenheden får en række danske politikere, primært på højrefløjen, til at protestere og kræve, at Facebook holder sig til den officielle danske liste over hadprædikanter. (bt.dk)

 

4/1 2020

 

En gruppe af klimaaktivister, der er ansat hos internetgiganten Amazon, mener, at de er kommet i klemme efter at virksomhedens firmapolitik har fået en opdatering og derfor er i fare for at blive fyret. Det skriverBBC. Gruppen kalder sig selv ”Amazon Employees for Climate Justice” og har til formål at få Amazon til at tænke mere klimavenligt i sin drift.Amazon selv siger dog, at deres politik om at ansatte ikke må komme med offentlige kommentarer omkring virksomheden ikke er ny, og derudover gælder den alle ansatte.På Twitter skrev gruppen, at flere medarbejdere var blevet kontaktet af Amazons advokater samt personaleafdeling, der stillede spørgsmål til de offentlige udtalelser, de havde fremsat. (jp.dk)