Af Jacob Mchangama, 30-08-2010
I den seneste tids debat om racismeparagraffen har Politiken på lederplads forsvaret denne indskrænkning af ytringsfriheden.
Politikens forsvar for racismeparagraffen og avisens standpunkt i Muhammedkrisen symboliserer et markant skift i centrum-venstres forståelse af ytringsfriheden og er symptomatisk for en debatkultur, hvor ytringsfriheden alt for ofte – både af højre og venstre side – bliver kapret af underliggende interesser.
Ytringsfriheden har aldrig været problemfri for venstrefløjen. Marx kritiserede ideen om universelle menneskerettigheder – inklusive ytringsfriheden – som det kom til udtryk i den franske menneskerettighedserklæring og den amerikanske forfatning. Ifølge Marx begrænsede disse rettigheder sig til at beskytte det »egoistiske menneske«; et individ »indesluttet i sig selv« og sine private interesser, afskåret fra samfundet.
Læs mere på pol.dk.
Af Jacob Mchangama, 26-08-2010
Der er stærke holdepunkter for, at et burkaforbud vil stride mod både grundloven og menneskerettighedskonventionen, men det betyder ikke, at det sidste ord er sagt i debatten.
I en kronik 16/8 gør Ralf Pittelkow (RP) og Karen Jespersen (KJ) sig til talsmænd for indførelse af et forbud mod burka og niqab. I den forbindelse anfører de, at den redegørelse, som Justitsministeriet har skrevet om lovligheden af et burkaforbud, »ikke [er] det papir værd, det er skrevet på«. Ifølge KJ og RP kortsluttede redegørelsen en nødvendig debat om burka og niqab, fordi alle partier undtagen Dansk Folkeparti efterfølgende opgav forslaget. KJ og RP kan have ret i, at det er vigtigt, at Justitsministeriets fortolkning af gældende ret ikke ophøjes til eksakt og indiskutabel videnskab. Men det er en kritik, der bør vendes mod det politiske liv og ikke ministeriet.
Læs mere på jp.dk.
Af Troels Heeger og Søren K. Villemoes, 20-08-2010
Fundamentalister og tilhængere af hate-speech-lovgivning kan falde hinanden i armene og fejre en sejr. Hvorfor denne uventede forbrødring? Jo, i Holland har en domstol netop idømt en gruppe muslimer en bøde på 2500 euro for en tegning, der benægter holocaust. Tegningen var et svar på de danske Muhammedtegninger, der som bekendt falder inden for lovens grænser. Men i Holland er det forbudt at benægte Holocaust, og som dommeren gjorde opmærksom på i domsafsigelsen er den hollandske lovgivninger bakket op af retningslinjer fra den europæiske menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, som specifikt nævner holocaustbenægtelse som undtagelse for ytringsfriheden.
Med den hollandske dom har islamister i alle lande fået foræret et pragteksempel på vestlig dobbeltmoral, når det gælder ytringsfriheden. Man behøver ikke være ansat som forsker i politisk islam for at forestille sig, at den hollandske dom vil være en lækkerbisken for enhver vred islamist, der leder efter bekræftelser på vestens hykleri. Til gengæld er det vanskeligt at forestille sig, at dommen gør en forskel, når det gælder antisemitisme i radikale islamistiske kredse. Tværtimod.
Dommen er på alle måder en fiasko, der udstiller den monumentale forvirring, der hersker på det europæiske kontinent - både det når det gælder retlige standarder for ytringsfrihed, og hvad der burde være en almindelig og uproblematisk stillingtagen til fordel for basale demokratiske værdier, som menneskerettighedsdomstolen hævder at forsvare.
Af Klaus Rothstein, 15-08-2010
§ 266b. Man behøver ikke at være enig med Dansk Folkeparti for at se det fornuftige i at omformulere racismeparagraffen.
Det var helt logisk og forudsigeligt at Statsadvokaten i denne uge besluttede at rejse tiltale mod Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard for hans groteske udtalelser om, at muslimer voldtager deres egne børn. Sådan en forhånelse skal naturligvis prøves op imod straffelovens § 266b – når nu den problematiske paragraf findes.
Ifølge anklageskriftet fra Statsadvokaten bliver Lars Hedegaard tiltalt for racisme, fordi han i et videointerview på bloggen Snaphanen.dk den 17. december 2009 kom med bl.a. denne udtalelse: ”De voldtager deres egne børn. De hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far.”
Skal det være strafbart at sige den slags? Det skal Frederiksberg Byret tage stilling til den 24. januar næste år, og det er absolut muligt at Lars Hedegaard bliver idømt en bøde (strafferammen er op til to års fængsel). Samtidig verserer en sag mod Dansk Folkepartis Jesper Langballe, som kom Lars Hedegaard til undsætning med et debatindlæg, hvor han skrev, at muslimske fædre slår deres døtre ihjel og vender det blinde øje til onklernes voldtægt. I juni fik Langballe frataget sin politiske immunitet af folketinget, så retten kan tage stilling til, om han dermed overtrådte straffelovens § 266b.
Af Jacob Mchangama, 10-08-2010
”bevares, det står enhver frit for at vurdere, præcis hvor stor skandalen i givet fald vil være, Jacob Mchangama tror, at han kan bagatellisere Hedegaard-sagen ved at henvise til, at også andre er dømt efter § 266b”.
Det er noget overraskende, at blive beskyldt for at bagatellisere Hedegaard sagen på baggrund af et debatindlæg, hvor jeg kalder racismeparagraffen for ”totalitær”, og når jeg i øvrigt gentagne gange både på skrift i tv og i radio, har kritiseret racismeparagraffen og advokeret for dens ophævelse (se eks. her, her og her). Men det forhold, at jeg mener, at det er totalitært at straffe folk – inklusiv Lars Hedegaard – for deres holdninger, er ligegyldigt for vurderingen af, hvorvidt Lars Hedegaard er udsat for et justitsmord eller om Uhrskovs udtalelse er udtryk for en konspirationsteori. Denne vurdering afhænger ene og alene af, hvorvidt der (1) er en lovhjemmel til at straffe sådanne udtalelser og (2) om andre borgere er dømt for noget tilsvarende. Som man selv kan forvisse sig om ved at nærlæse Rigsadvokatens opgørelse over sager om overtrædelse af racismeparagraffen, er der adskillige danskere, der er blevet dømt for overtrædelse af denne bestemmelse for lignende udtalelser (hvor i mod man måske kan stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt sagen mod Jesper Langballe åbner op for en udvidelse af racismeparagraffens anvendelsesområde).
Læs mere på Mchangamas blog retsstaten på berlingske.dk.
Af Frederik Stjernfelt, 03-08-2010
Necla Kelek er en omstridt person i Tyskland. Hun er samfundsforsker, tyrkisk indvandrer, feminist, og er berømt og berygtet for at kræve kvindefrigørelse i islam – og for at kæmpe imod muslimsk vold mod kvinder. Hendes gennembrud til en større offentlighed kom med bogen Die Fremde Braut (Den fremmede brud) i 2005, der blandede selvbiografi med resultater af hendes videnskabelige arbejde – og som hævdede, at integrationen bevidst modarbejdes ved importen af brude til tvangsægteskaber. Bogen udløste en hed debat, hvor 60 indvandringssociologer hævdede hun generaliserede uholdbart fra enkelttilfælde. Hun svarede, at hendes kritikere forsøgte at skønmale et billede af integrationen, der var helt ved siden at virkeligheden – og en omfattende debat bølgede frem og tilbage. I sin nye bog Himmelsreise lancerer hun en kritik af politisk islam. Hun hævder, at islam er en kollektivreligion, hvor fællesskabet undertrykker individuel frihed – især hvad angår kvinderne – og giver en detailleret beskrivelse af tysk islam i hverdagslivet, ligesom hun hævder, at oplysningen i islam endte før den rigtig begyndte. Især retter hun en hård kritik mod de forskellige tyske islamforeninger, som hun hævder styres af en lille klike af stærkt konservative ledere og imamer, ofte importeret fra Tyrkiet, som ikke er repræsentative for de reelt existerende tyske muslimer – ligesom hun hævder at de moskeer, de bygger, ikke er gudshuse, men politiske instrumenter.
Af Jacob Mchangama, 14-07-2010
In 1670, the Dutch philosopher Baruch Spinoza wrote an emphatic defense of freedom of thought and speech. Spinoza affirmed that freedom of expression is a universal and inalienable right and concluded: “Hence it is that that authority which is exerted over the mind is characterized as tyrannical.” He also argued that freedom of expression is indispensable for peaceful coexistence between members of different faiths and races in a diverse society, holding up as an example 17th-century Amsterdam, “where the fruits of this liberty of thought and opinion are seen in its wonderful increase, and testified to by the admiration of every people. In this most flourishing republic and noble city, men of every nation, and creed, and sect live together in the utmost harmony.”
Læs mere på nationalreview.com.
Af William Jansen, 07-07-2010
D. 2 November 1972 berigede Monty Python menneskeheden med "The Argument Clinic", en sketch hvor Michael Palin lejer John Cleese til en diskussion.
Michael Palin insisterer på en diskussion er "...a connected series of statements intended to establish a proposition." John Cleese insisterer på at en diskussion blot er vedholdende modsigelse af modpartens synspunkter. Noget nær halvdelen af John Cleeses replikker i sketchen er forskellige variationer af "No, it isn't".
Sketchen er sjovere end min gengivelse af den.
Af Søren K. Villemoes, 25-06-2010
D. 8. juni i år kunne Fri Debat byde Puk Damsgård velkommen i Admiral Gjeddes Gård i København. Puk har indtil for ganske nylig været Jyllands-Postens korrespondent i Pakistan, men måtte rejse ud af landet, efter at hun var blevet anklaget for spionage, blasfemi og distribution af Muhammedtegninger. På trods af den tilspidsede situation og spektaklet omkring hendes tilstedeværelse i og pludselige udrejse af Pakistan, var Puk særdeles afslappet og tog det hele med ophøjet, stoisk ro. Efter en kort introduktion gik hun i gang med at fortælle sin version af begivenhederne for de ankomne tilhørere. Og det blev en fængslende fortælling om ytrings- og pressefriheden i Pakistan med udgangspunkt i hendes egen historie som korrespondent i landet.
Af Jacob Mchangama, 22-06-2010
I en kronik den 16/6 forsvarer Pia Justesen straffelovens §266b – den såkaldte racismeparagraf. For Pia Justesen er det afgørende argument for racismeparagraffen beskyttelsen af minoriteter.
Den uudtalte præmis synes at være, at der skal gælde forskellige regler for debat, når det gælder hvide kristne danskere, end når debatten drejer sig om danskere, som er jøder, sorte eller muslimer. Dermed slår Pia Justesen ind på den multikulturalistiske bane. Det multikulturalistiske forsvar for hate-speech lovgivning er dog i sig selv nedlandende overfor minoriteter.
Der er således en slående lighed mellem multikulturalisterne og de racister, hvis holdninger man vil forbyde. Begge strømninger definerer først og fremmest borgerne ud fra deres tilhørsforhold til en specifik gruppe baseret på race, religion m.v., frem for som individer med lige rettigheder og pligter. I Pia Justesens multikulturalistiske optik er minoriteter tilsyneladende per definition svage og udsatte.
Men muslimer, jøder og andre er ikke ofre, der skal have særlig beskyttelse. Det er en absurd påstand, at minoriteter i Danmark skulle have svært ved at komme til orde i offentligheden. Hvem er det lige der afholder muslimer, jøder, sorte eller homoseksuelle fra at komme til orde og tage til genmæle i debatten? Pia Justesen mener også, at en ophævelse af racismeparagraffen vil være udtryk for »flertalsstyre«.
Læs mere på berlingske.dk.
Af Bjarke Larsen, 16-06-2010
Weekendens Information demonstrerede skammeligt tydeligt, at avisen lige som den øvrige dagspresse har bøjet sig for de fundamentalistiske muslimers krav om, at man ikke må gengive billeder af profeten Muhammed. I den glimrende artikel om den svenske kunstner Lars Vilks, der er blevet overfaldet og udsat for mordforsøg efter at have tegnet en hund med profeten Muhammeds ansigt, manglede selve sagens kerne: en gengivelse af den famøse tegning.
Selv om samtlige danske dagblade heroisk påstår, at de vil bringe Kurt Westergaards bombe-i-turbanen-tegning og Lars Vilks Muhammed-som-hund-tegning, ”hvis det skønnes journalistisk relevant”, så viser praksis, at man reelt har underlagt sig selvcensur og bøjet sig for de voldelige trusler. Hele fem sider fyldte artiklen, men ikke så meget som en antydning af den omstridte tegning var at se noget sted. Hvis tegningen ikke skulle have været bragt i forbindelse med en så stor journalistisk satsning, hvornår skulle den så?
Side 1 ud af 9