23/6 2017
Tyskland er tæt på at vedtage ”Gesetzes zur Verbesserung der Rechtsdurchsetzung in sozialen Netzwerken”, der først blev fremlagt i marts af justitsminister Heiko Maas. Formålet er at holde firmaer bag sociale netværk ansvarlige for hvilket indhold, der lægges frem på deres sites og sikre at de overholder tysk lovgivning om hate speech og injurier. Lovforslaget har fremkaldt hård kritik fra menneskerettighedsgrupper, advokater og politikere fra begge fløje, der fremhæver, at lovforslagets straframme med meget høje bøder kan udgøre et incitament for firmaerne til at censurere net-indhold langt ud over hvad der reelt er ulovligt, bare for at være på den sikre side. Samtidig udgør lovforslaget en privatisering af rets udøvelsen uden appelmulighed for dem, der får fjernet deres net-indhold, således at det reelt bliver sociale medier, der kommer til at bestemme, hvad der kan siges online, snarere end at det bliver argumenterede afgørelser i retssystemet. (theverge.com)
18/6 2017
RUC åbner ”Center for offentlige og privatansattes ytringsfrihed” under ledelse af sociologen Rasmus Willig. (politiken.dk)
12/6 2017
Den 30 år gamle Taimoor Raza dødsdømmes i Pakistan for at have lagt blasfemisk indhold op på Facebook. Han havde udtalt sig om profeten Muhammed samt dennes koner og ledsagere. Den offentlige anklager udtaler, at det er første gang dødsstraf tages i anvendelse i en sag relateret til sociale medier. Facebook har endnu ikke kommenteret sagen. Firmaet udtalte i marts, at det var i færd med at udsende en delegation til Pakistan for at drøfte regeringens bekymring for blasfemisk indhold på tjenesten, men tilføjede dengang, at man stadig ønskede at beskytte brugernes privatliv og rettigheder.
Pakistans premierminister Nawaz Sharif har beskrevet blasfemi som en “utilgivelig krænkelse”. Razas sag kom for retten ved en anti-terror domstol i Bahawalpur. Hans forsvarer sagde, at Raza var blevet involveret i et skænderi på Facebook med en person, der senere viste sig at være en anti-terror embedsmand. Anklageren fremførte, at den anklagede var blevet arresteret efter at have lagt ”hate speech” og blasfemisk materiale op fra sin telefon ved et busstoppested, hvorefter hans telefon var blevet konfiskeret og analyseret. Raza kan appellere straffen ved retten i Lahore og eventuelt ved Pakistans højesteret.
Den lokale avis The Express Tribune skriver, at dommen falder nogle dage efter en college-professor fik afvist kaution i en anden sag om blasfemi på sociale medier i Pakistan. Amnesty International har for nylig publiceret en kritisk rapport om Pakistans blasfemilove:
"[They] enable abuse and violate the country's international legal obligations to respect and protect a range of human rights, including freedom of religion or belief and of opinion and expression," hed det. “Once someone is charged, they can be denied bail and face lengthy and unfair trials.” I Pakistan har der været adskillige sager, hvor såkaldte ”vigilanter” tager sagen i egen hånd og overfalder eller endda dræber blasfemi-anklagede personer. Menneskeretsaktivister anklager nu regeringen for at forsøge at presse en ny, kontroversiel cyberkriminalitets lovgivning igennem uden at tage hensyn til menneskerettigheder. (bbc.com)
2/6 2017
Blasfemiparagraffen §140 afskaffes i Danmark med stemmer fra alle Folketingets partier med undtagelse af Socialdemokratiet. Efter et beslutningsforslag fremsat af Enhedslisten skiftede først Alternativet synspunkt efter en intern partidebat informeret af indlæg pro et contra af hhv. Jacob Mchangama og Erik Bjerager – derefter skiftede også Venstre synspunkt på sagen. (dr.dk)
18/5 2017
Den svenske kunstner Makode Linde anmeldes for ”hets mot folkgrupp” for sin udstilling ”Galerie Neger” på Malmøgalleriet Leger. Udover udstillingens navn angår anmeldelsen, at den indeholder såkaldte "blackface" gengivelser. Claus Leger, som driver galleriet med sin bror, stiller sig uforstående og finder anklagen absurd, for så vidt som kunstneren selv er sort – hetzer Linde i så fald imod sig selv? Leger har fået besøg i galleriet af Momodou Jallow som er byrådsmedlem for Vänsterpartiet i Malmø og ordførende i "Afrosvenskarnas forum för rättvisa". Med sig havde han to unge kvinder, som ifølge Leger var højlydte: "De krävde att jag skulle plocka ner utställningen. De sa att den är rasistisk och att de kände sig kränkta av den." Galerie Leger er kommet kritikerne imøde og har fjernet N'et i "Galerie Neger", så der nu igen står ”Galerie Leger" på vinduet. Men kan et byrådsmedlem øve direkte pression mod en gallerist – hvad med armslængdeprincippet, spørger kunstkritiker Conny Malmqvist i Expressen: der kræves kundskab i kunsthistorie, kunstteori og viden om kunstnerens værk for at afgøre, om der er tale om ”hets”.
Lindes værk er karakteriseret ved at appropriere billeder og symboler og lade dem med nye betydninger, ofte ironisk og med satirisk humor. Man kan tilføje, at det er usædvanligt, at politikere går uden om domstolene i et pres på enkelte udstillere. Linde er tidligere blevet angrebet for sin kunst, således for en udstilling på Kulturhuset i Stockholm, der ikke kunne få lov at hedde "Negerkungens återkomst”. (expressen.se)
6/5 2017
Ifølge Irish Independents webavis, independent.ie, har landets politi for nylig indledt en efterforskning af, om to år gamle udtalelser af Stephen Fry er kriminel blasfemi – og om den statslige irske tv-kanal RTE er medskyldig ved at have udsendt programmet.
Fry blev spurgt om, hvad han ville sige til Gud, hvis han kom til himlens port: ”Jeg ville sige: Knoglekræft hos børn? Hvad handler det om? Hvad bilder du dig ind? Hvor vover du at lave en verden, hvor der er så meget ulykke, som ikke er vores skyld? Det er ikke rimeligt. Det er fuldstændig, fuldstændig ondt. Hvorfor skulle jeg respektere en lunefuld, ondskabsfuld, tåbelig gud, der skaber en verden, der er så fyldt med uretfærdighed og smerte?” Fry anerkendte, at Gud næppe ville lukke ham ind oven på den salve. Men i virkeligheden ville han også langt hellere stå over for de græske guder som Hades, som i det mindste ikke lod som om, at de var flinke og kærlige: ”Den Gud, der skabte dette univers – hvis det altså blev skabt af en gud – er tydeligvis en galning, en fuldstændig galning, totalt egoistisk ... og så skal vi tilbringe vores liv på knæene for at takke ham? Hvilken gud ville opføre sig sådan?”
Nu er interviewet blevet til en prøvesag for den blasfemilov, Irland vedtog i 2009, og som forbyder ”særdeles grove eller fornærmende ytringer i relation til sager, der er hellige i en vilkårlig religion”. Overtrædelser straffes med bøder på op til 25.000 euro (185.000 kroner). Klagen kom fra en tv-seer, der hævder, at han ikke personligt blev fornærmet, da han så det. ”Jeg mente helt enkelt, at Frys udtalelser på RTE var kriminel blasfemi, og at jeg gjorde min borgerpligt ved at anmelde en forbrydelse.” (politiken.dk)
30/4 2017
Den tyrkiske regering afskediger yderligere 4000 embedsmænd for deres politiske synspunkter, spærrer adgangen til Wikipedia og forbyder tv-programmer, hvor folk søger ægtefæller. Ligeledes forbydes 45 foreninger i civilsamfundet. Efter kupforsøget sommeren 2016 er nu i alt 140.000 statsansatte afskediget og 1500 foreninger lukket. Lukningen af Wikipedia foregår med henvisning til, at net-encyklopædien har nægtet at fjerne indhold efter krav fra den tyrkiske stat. (nytimes.com)
18/4 2017
Den muslimske indonesiske tegneserietegner Ardian Syaf afskediges af Marvel Comics for at indsætte skjulte politiske og religiøse budskaber i sine tegninger. En af hans tegninger havde tallet 212 i baggrunden – en reference til en stor protest 2. december 2016 imod Djakartas første kristne guvernør Basuki ”Ahok” Tjahaja Purnama, som blev anklaget for blasfemi imod islam. I en anden tegning af en superhelt placerede Syaf tallet 5:51, der er en reference til et koranvers, der af mange fortolkes som dikterende, at muslimer kun må udpege andre muslimer til politiske ledere. Koranverset er blevet brugt af islamister og politiske modstandere til at diskreditere ”Ahok”, der aktuelt er på valg. Disse tegninger fik Marvel Comics til at afskedige freelance-tegneren. Syaf udtaler til al-Jazeera: ”For us Muslims, it is not a hate message. It's a rule from Allah. Allah, through this verse, says Muslim cannot choose a non-Muslim leader. That's not hatred.” Syaf modtager også kritik fra lokale tegnere for at være uprofessionel – idet hans tegninger ødelægger andre muslimske tegneres rygte.
”He knew the personalities of the comic figures he was drawing,” udtaler Aji Praseyto, forfatter og tegner: ”If those characters fight for equal rights and respect differences in beliefs, why put symbols that are opposed to these values?” Syaf siger, at han ikke fortryder sine handlinger, selv om de har bragt hans karriere i fare. (al-jazeera.com)
13/4 2017
Den journaliststuderende Mashal Khan dræbes af en pøbel af medstuderende på campus i Mardan, Pakistan, med henvisning til, at han var anklaget for blasfemi. Adskillige studerende anholdes for at havde deltaget i angrebet, og Abdul Wali Khan universitetets campus har måttet lukkes. To unge mænd blev angrebet for at lægge blasfemisk indhold op på Facebook – den anden overlever i kvæstet tilstand. Dødsårsagen er ikke klar, nogen siger Khan døde af skudsår, andre, at han blev tæsket ihjel med planker. Seniorpolititalsmand Niaz Saeed siger til AFP:
“He was badly tortured after being shot at a close range... He was beaten with sticks, bricks and hands.” Der deltog hundredvis i lynchningen, siger Saaed. Videooptagelser af begivenheden er blevet postet online. Politiet afviser at have udforsket de to mænd, endsige rejst anklage imod dem – pøblen synes at have ageret på basis af rygter, hedder det i avisen Dawn. Begivenheden følger efter, at premierminister Nawaz Sharif sidste måned fremførte sin støtte til et omfattende indgreb mod blasfemisk indhold på sociale medier. En talsmand ved Abdul Wali Khan University udtaler anonymt, at Khan var ilde lidt blandt sine medstuderende på grund af sine liberale og sekulære synspunkter. Mindst 65 personer er blevet myrdet i Pakistan som følge af blasfemianklager siden 1990. (bbc.com)
27/3 2017
Copenhagen Jazz Festival modtager kritik, efter at den israelske musiker Alon Farber lørdag lagde et mailsvar fra festivalens leder ud på Facebook, hvor der stod, at Copenhagen Jazz Festival ikke bruger kunstnere fra Israel. Svaret til Farber lød således: ”Af politiske grunde præsenterer vi ikke kunstnere fra Israel i disse år desværre.” Men der er tale om en misforståelse, siger festivalens leder Kenneth Hansen. Det handler om et sikkerhedsspørgsmål – ikke at festivalen boykotter israelske musikere: ”Det har ikke så meget at gøre med selve bandet. Det har mere at gøre med, hvordan man skal håndtere de israelske VIP's, der kunne finde på at dukke op til en sådan koncert.” Festivallederen kan godt forstå, at nogle har reageret voldsomt på svaret: ”Det var et uklart svar. Der er ikke så meget at sige til, at han kunne få den opfattelse.” (jp.dk)
27/2 2017
Sagen mod provokunstneren Uwe Max Jensen, der er sagsøgt af Muhammedtegneren Kurt Westergaard og freelancefotografen Michael Drost-Hansen, er udskudt. Sagen skulle have været behandlet af Retten i Aalborg mandag, men kort før retsmødet gik i gang, modtog retten en sygemelding fra Uwe Max Jensen. Westergaard og Drost-Hansen har stævnet Uwe Max Jensen for krænkelse af deres ophavsret i maleriet "Gemmeleg", der tager udgangspunkt i Drost-Hansens pressefoto fra september 2015 af en politibetjent med hænderne for øjnene, der leger gemmeleg med en flygtningepige på motorvejen. På Max Jensens maleri er det i stedet Muhammed med bombe i turbanen – Westergaards tegning fra 2005 – som politibetjenten lukker øjnene for. Begge sagsøgere hævder, at Max Jensens maleri krænker deres ophavsret til hhv. pressefotoet og tegningen.
Dansk Journalistforbund fører sagen på vegne af de to krænkede kunstnere og kræver en erstatning af Uwe Max Jensen på i alt 133.000 kroner. Uwe Max Jensen afviser kravet og henviser til, at han som kunstner har ret til at lade sig inspirere af andre værker og lave en fri bearbejdning af disse.
Retten i Aalborg var mandag morgen præget af et stort sikkerhedsopbud, hvor adskillige betjente iført skudsikre vestre bevogtede indgangen til retten. Det skyldes, at Kurt Westergaard siden udgivelsen af Muhammedtegningen har været anset som et potentielt angrebsmål. Inden han blev ledsaget ud af retsbygningen af livvagter og politi, sagde Kurt Westergaard til Ritzau, at han ærgrer sig over sagen.
"Det er nødvendigt at statuere et eksempel engang imellem", siger tegneren, der forklarer, at han bad Dansk Journalistforbund gå ind i sagen. Uwe Max Jensen har tidligere været repræsenteret af advokat Rasmus Paludan. Men Paludan oplyser telefonisk til Ritzau, at han ikke længere repræsenterer Uwe Max Jensen i sagen, da han mener, at dommeren er inhabil. ”Jeg synes, at Uwe Max Jensen har en god sag, men jeg mener, at dommeren inhabil, fordi han på et telefonmøde har afvist, at vi kan føre de vidner, vi har bedt om”, siger Rasmus Paludan. Dommeren indledte dog mandagens retsmøde med at afsige en kendelse om, at han ikke er inhabil i sagen. (ritzau)
24/2 2017
Det Hvide Hus holder et pressemøde, hvor medierne New York Times, BuzzFeed News, CNN, The Los Angeles Times og Politico er udelukket fra adgang. Udelukkelsen følger kort efter, at præsident Trump fremførte endnu et angreb på medierne i en tale ved Conservative Political Action Conference. Her kaldte præsidenten visse medier for ”uærlige” frembringere af ”fake news” og gjorde nar af journalister, der henviser til ytringsfriheden: “They always bring up the First Amendment,” sagde Trump til efterfølgende bifald. (nytimes.com)
22/2 2017
I Københavns Byret idømmes 31-årige Adnan Advic fem måneders fængsel samt betinget udvisning af landet for racisme og for at billige terror. Den 4. september 2014 blev Advic interviewet i Radio24Syv. Her sagde han blandt andet: ”Så vi mener, at den bedste straf er for en homoseksuel, fordi vi mener, det er en sygdom i sig selv (...) er den højeste bygning, han vil blive væltet ned.” Knap et halvt år senere blev han 16. februar 2015 interviewet af den franske tv-kanal Live Leak i kølvandet på angrebene mod Krudttønden og synagogen i København. Her sagde han blandt andet om Omar El-Hussein, som dræbte to personer og sårede flere politifolk, før han selv blev skudt og dræbt af politiet: ”Den her mand har et hjerte af guld. Vi muslimer tager ikke afstand fra denne mand. (...) Ham derovre, han er ikke terrorist, han er en helt.”
Selv om anklager Jesper Holm havde krævet en dom på seks måneders fængsel, er han godt tilfreds med dommen, som følger normal retspraksis. Han havde også krævet Adnan Advic udvist af landet, men her ville retten kun gå med til en betinget udvisning. Det vil sige, at han kan blive i landet, med mindre han igen bliver dømt for noget lignende. ”Jeg vidste godt at det var op ad bakke at kræve ubetinget udvisning. Han har boet i Danmark i 23 år og har både kone og børn her”, siger Jesper Holm. Adnan Advic, der under sagen har nægtet sig skyldig, valgte at tænke over, om han vil anke dommen til landsretten. (ritzau.dk)
22/2 2017
En 42-årig mand anklages for blasfemi. Anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi rejser tiltale mod manden, som i december 2015 offentliggjorde en video på Facebook, hvor han afbrænder Koranen. Det oplyser statsadvokat Jan Reckendorff fra Statsadvokaten i Viborg i en pressemeddelelse. Statsadvokaten har tiltrådt Nordjyllands Politis indstilling om at rejse tiltale for overtrædelse af straffelovens § 140 om blasfemi: ”Det er anklagemyndighedens opfattelse, at omstændighederne i forbindelse med afbrænding af hellige bøger som Bibelen og Koranen indebærer, at det i visse tilfælde kan være en overtrædelse af blasfemiparagraffen.”
Ifølge tiltalen afbrændte den 42-årige en udgave af Koranen i sin baghave. Han filmede optrinet og lagde 27. december 2015 en video af afbrændingen på Facebook. Videoen blev lagt ud på den offentlige gruppe: ”Ja til frihed – nej til Islam”, og ifølge tiltalen skrev han følgende tekst til videoen: ”Tænk på jeres nabo, det stinker, når den brænder”. Reckendorff siger i pressemeddelelsen: ”Det er vores opfattelse, at omstændighederne i denne sag indebærer, at der bør rejses tiltale, sådan at domstolene nu får lejlighed til at tage stilling til sagen.” Statsadvokaten har forelagt sagen for Rigsadvokaten, som har tiltrådt beslutningen om at rejse tiltale. Blasfemiparagraffen har en strafferamme på op til fire måneders fængsel. Men hvis den 42-årige findes skyldig, kræver anklagemyndigheden ham idømt en bøde. Det er første gang siden 1971, at der rejses tiltale efter blasfemiparagraffen, men anklagemyndigheden har flere gange afvist at rejse tiltale i sager. Det skete blandt andet i 2006, da man ikke fandt grundlag for at rejse tiltale i forbindelse med Muhammed-tegningerne. (ritzau.dk)
19/2 2017
Den amerikanske senator John McCain advarer om, at undertrykkelse af en fri presse er det første, som diktatorer foretager sig. Udtalelsen kommer efter præsident Donalds Trumps seneste udfald mod pressen. McCain, som er republikaner fra Arizona, er en fremtrædende kritiker af Trump. Han kritiserer præsidenten for udtalelser om, at ”medierne er en fjende af den amerikanske befolkning”. ”Den internationale orden, som blev opbygget efter Anden Verdenskrig, var til dels baseret på den frie presse”, siger McCain i et interview med den amerikanske tv-station NBC. ”Jeg hader pressen. Især hader jeg dig”, siger McCain til intervieweren Chuck Todd på en international sikkerhedskonference i München. Men han tilføjer hurtigt:
”Men det er en kendsgerning, at vi har brug for Jer. Vi har brug for en fri presse, Det er nødvendigt. Det har vital betydning”, siger McCain. ”Hvis man vil bevare demokratiet, og det siger jeg i fuldt alvor, så er man nødt til at have en fri presse og tit også en presse, som er fjendtlig eller stærkt kritisk indstillet”, siger han. McCain siger videre, at ”uden dette, så frygter jeg, at vi med tiden vil miste meget af vores individuelle frihed”. ”Det er sådan diktatorer begynder”, siger han: ”De begynder med at undertrykke pressen. Det er med andre ord en konsolidering af deres magt. Når man ser tilbage gennem historien, er det første, som diktatorer foretager sig, at lukke pressen. Jeg siger ikke, at præsident Trump forsøger at være en diktator, Jeg siger blot, at vi er nødt til at lære af historien.” (ritzau.dk)
10/2 2017
En domstol i Hamburg forbyder dele af et smædedigt, som den tv-satiriker Jan Böhmermann har skrevet om Tyrkiets præsident Erdogan. I digtet hedder det, at Erdogan deltager i dyresex og børneporno.
Det er den tyrkiske præsident, som har ønsket, at de tyske domstole skulle bremse den tyske komiker. Afgørelsen er kun en delvis sejr for Erdogan, for afgørelsen er endnu ikke retsgyldig.
Böhmermann læste op af sit digt i sit tv-program "Neo Magazin Royale" i marts 2016. Det udløste et trusler fra den tyrkiske præsident om, at det ville få konsekvenser for forholdet mellem Tyrkiet og Tyskland.
Böhmermann har mulighed for at appellere afgørelsen. Både anklageren og forsvareren har bebudet, at de ville anke afgørelsen, hvis den gik dem imod. Det er anden gang, at domstolen i Hamburg afgør, at Böhmermann ikke må læse dele af sit smædedigt op. Næste gang skal sagen føres ved en højere domstol. (ritzau.dk)
3/2 2017
Politiets Efterretningstjeneste, PET, har stævnet mediehuset JP/Politikens Hus, efter at Politiken i oktober sidste år trodsede et fogedforbud og bragte den omstridte bog Syv år for PET – Jakob Scharfs tid som særtillæg. Det skriver Politiken.dk efter at have modtaget stævningen fra Kammeradvokaten. Her kræver PET, at mediehuset idømmes en bøde på 15 millioner kroner, og at Politikens ansvarshavende chefredaktør Christian Jensen fængsles i fire måneder.
Torsdag i denne uge fik JP/Politikens Hus grønt lys til at føre sagen om forbuddet helt til Højesteret. Det oprindelige fogedforbud var blevet nedlagt af en dommer ved Københavns Byret en nat i oktober, og siden har Østre Landsret i en kendelse blåstemplet beslutningen.
Sagen ved Højesteret handler om, hvorvidt det var korrekt at rette forbuddet mod hele JP/Politikens Hus i stedet for koncernens forskellige medier såsom Ekstra Bladet, Politiken og Jyllands-Posten. PET oplyser i en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten, at tjenesten mener, at mediehuset JP/Politikens Hus kan straffes for at have trodset fogedforbuddet uanset om Højesteret senere måtte nå frem til, at fogedforbuddet var adresseret forkert.
Til politiken.dk siger Christian Jensen, at PET's krav er ”helt forventlige”. Han har igennem hele forløbet argumenteret for, at det var et principielt indgreb i pressefriheden, at efterretningstjenesten kunne få nedlagt et fogedforbud mod at offentliggøre en bog, som tjenesten på daværende tidspunkt endnu ikke havde læst. Han fremhæver desuden det synspunkt, at fogedforbuddet aldrig blev adresseret til ham ellers hans avis: ”Der er aldrig blevet forkyndt et forbud mod mig eller Politiken,” siger han til politiken.dk. PETs fogedforbud var oprindelige rettet mod forlaget People’s Press og forfatteren Morten Skjoldager, men da medier som Ekstra Bladet og Radio24syv offentliggjorde dele af bogens indhold, fik PET midt om natten lørdag den 8. oktober nedlagt et nyt fogedforbud i byretten – denne gang mod Radio 24syv, hele JP/Politikens Hus samt en lang række boghandlere, der allerede havde modtaget bogen forud for udgivelsesdatoen. Om søndagen samme weekend udkom Politiken med hele bogen som særtillæg. (jp.dk)
4/2 2017
Politiet i Århus informerer ikke længere om indbrud. En borger undrede sig over indbrud, der ikke omtaltes i lokalpressen og bragte sagen op i Aarhus Stiftstidende. Forklaringen fra pressekoordinator Marianne Morgen, Østjyllands Politi, lyder: ”Ledelsen har truffet den beslutning, at der ikke længere generelt oplyses om indbrud på døgnrapporten. Det er besluttet, fordi politiet ikke mener, at den slags informationer er tryghedsskabende for borgerne. Kun i de tilfælde, hvor der er oplysninger i sagen, som politiet vil kunne bruge i efterforskningen, eller som er til gavn for borgerne, så fortæller vi om indbrud. Sådan har det været det seneste års tid, siger hun.” (stiften.dk)
2/2 2017
En planlagt tale af den kontroversielle Breitbart-redaktør Milo Yiannopoulos på University of California, Berkeley, fører til voldelige protester, som det lykkes at få arrangementet aflyst. Universitetet udtaler at der var ildspåsættelser og tungt fyrværkeri blev kastet mod politiet: ”The violence was instigated by a group of about 150 masked agitators who came onto campus and interrupted an otherwise non-violent protest,” udtaler UC Berkeley, der siger, at begivenheden blev aflyst ”amid violence, destruction of property and out of concern for public safety,” og vurderede at 1500 personer havde samlet sig udenfor arrangementet.
Yiannopoulos’ kritikere siger, at han har fremsætter fornærmende kommentarer angående race og religion. Det er anden gang i år et møde med Yiannopoulos må aflyses efter protester – første gang var på UC Davis 14. januar. Organisatoren af Berkeley-protesterne Ronald Cruz sagde tidligere til NBC, at der ville blive holdt demonstrationer for at modgå, hvad han kaldte hadefuld retorik: ”He's a neo-fascist who has notoriously fostered a lynch mob mentality in his audiences.” Mødearrangørerne, Berkeley College Republicans, sagde før mødet, at de ser Yiannopoulos som en ” ... who stands up for those who are too afraid or intimidated to speak out on campus, and he voraciously defends speech from all sides of the political spectrum.”
Universitet havde med hensyn til ytringsfrihed afvist forudgående krav om at aflyse mødet og beklager nu mødets aflysning: ”We regret that the threats and unlawful actions of a few have interfered with the exercise of First Amendment rights on a campus that is proud of its history and legacy as home of the Free Speech Movement.” (nbcbayarea.com)
27/1 2017
Retten i Glostrup idømmer en 67-årig folkepensionist dagbøder på i alt 5000 kroner for at skrive nedværdigende og forhånende om muslimer generelt i en lukket gruppe på Facebook. Hun blev dømt efter racismeparagraffen for flere opslag og kommentarer fordelt på fire dage fra oktober 2014 til juni 2015. Her ytrede hun, at den muslimske verden er indavlet, at muslimske lande er ”taberlande”, og at muslimer er analfabeter og sinker, som bør udryddes.
Hun erkendte, at det var hende, der stod bag kommentarerne. Men hun nægtede, at hun ville udbrede sine hadske budskaber om muslimer til et større antal personer. Hun havde skrevet i en lukket Facebook-gruppe, som hun selv havde oprettet, forklarede hun. Herefter havde nogen delt opslagene uden for den lukkede gruppe. Tidligere har der været over 6000 medlemmer i gruppen, men i dag er der nogle få hundreder. ”Jeg lavede gruppen, så os ligesindede kunne få vores frustrationer ud. Det var så rart at være sammen med ligesindede, sådan var det normalt ikke ude i samfundet”, sagde hun i retten.
Ifølge racismeparagraffen kan man straffes, hvis man ”med forsæt til udbredelse i en videre kreds” udtaler sig truende, forhånende eller nedværdigende om en gruppe på grund af for eksempel hudfarve eller tro.
I retten forklarede kvinden, hvorfor hun havde skrevet, at burkaer og tørklæder er afskyelige ”muhamedaner-sygdomme”: ”Jeg synes ikke, at det hører til i den frie, vestlige verden. Det er ikke noget, vi står for. Jeg er en gammel hippietøs. Vi kæmpede for frihed sidst i tresserne. Det her er kvindeundertrykkende”, forklarede kvinden, der bad om to uger til at tænke over, om hun vil anke dommen.
(ritzau.dk)
25/1 2017
Østre Landsret frifinder 66-årige Ole Flemming Nielsen for brud på racismeparagraffen, straffelovens paragraf 266b.I et indlæg i en debattråd på Facebook skrev Ole Flemming Nielsen i november 2013: ”… ideologien islam er fuldt ud lige så afskyvækkende, modbydelig, undertrykkende og menneskefjendsk som nazismen. Den massive indvandring af islamister her til Danmark er det mest ødelæggende, det danske samfund har været udsat for i nyere historisk tid.”
Senere samme aften skrev han i den samme debat dette udsagn, som landsretten ikke har taget stilling til, fordi det ikke var en del af anklageskriftet: ”Islam vil netop misbruge demokratiet til at afskaffe demokratiet.”
Denne passus, som ikke var en del af anklageskriftet, blev inddraget af byretten for at nå frem til, at pensionisten havde fremført generaliserende forhånende påstande. Pensionisten blev i februar i byretten i Helsingør idømt fire dagbøder á 400 kr. for et udsagn i en debat på Facebook, men det var forkert, fastslår landsretten.
Jacob Mchangama, direktør i den juridiske tænketank Justitia, siger, at landsrettens dom er vigtig, men også snæver: ”Det er en snæver frifindelse. Landsretten siger, at ideologier ikke er beskyttede mod forhånelse og nedværdigelse. Men dommen siger ikke klart, at man gerne må sammenligne en religion som sådan med en totalitær ideologi som nazismen. Dels ser retten af processuelle grunde bort fra en generel bemærkning om islam. Og hvis han nu ikke havde skrevet ’ideologien islam,’ men bare havde skrevet, at islam kan sammenlignes med nazisme, så er spørgsmålet, om han stadig ville blive frifundet,” siger Mchangama, der peger på, at dommen derfor ikke klart tager stilling til, i hvilken grad racismeparagraffen har bevæget sig ind på blasfemiparagraffens område. (jp.dk)
15/1 2017
Det tyrkiske uddannelsesministerium planlægger at fjerne Darwin fra biologi-pensummet i skolerne. Samtidig foreslås det at neddrosle undervisningen i det moderne sekulære Tyrkiets grundlægger Kemal Atatürk. (gatestone.eu)