Tidslinje over presset imod ytringsfriheden 2023

 

22/5 2023

 

Den belarusiske blogger Roman Protasevitj er benådes fra en otteårig fængselsdom, som han fik 3. maj. Det skriver det statslige belarusiske nyhedsbureau Belta. Protasevitjs anholdelse vakte stor opsigt, da den fandt sted i maj 2021. Han var på vej i fly fra Athen i Grækenland til Vilnius i Litauen, og undervejs blev det Ryanair-fly, han befandt sig i, tvunget af kampfly til at lande i den belarusiske hovedstad Minsk. Han var ved sin anholdelse redaktør på oppositionsmediet Nexta i exil. Efter anholdelsen trådte han tårevædet frem på stats-tv og indrømmede, at han havde været involveret i demonstrationer mod regeringen og i at have lagt planer om at vælte Belarus' præsident, Aleksandr Lukasjenko. Belarus' opposition siger, at han blev tvunget til indrømmelserne. 3. maj i år blev Protasevitj idømt otte års fængsel for en række straffeovertrædelser, bl.a. forsøg på at omstyrte regeringen. Det står ikke umiddelbart klart, hvad årsagen til den hurtige benådning er.

 

19/5 2023

De seneste fem år har over 50.000 videnskabsfolk forladt Rusland. Det har viceformanden for det russiske videnskabsakademi (RAS) Valentin Parmon ifølge nyhedsbureauetInterfaxfortalt under et møde, skriver The Moscow Times. Det sker på et tidspunkt, hvor Rusland som følge af de vestlige sanktioner bestræber sig på at blive uafhængig af udenlandsk teknologi. Samtidig slår nogle af de videnskabsfolk, der stadig befinder sig i Rusland, alarm. Tre videnskabsfolk fra Institut for Teoretisk og Anvendt Mekanik, som hører under RAS' sibiriske gren, er blevet anholdt og anklaget for forræderi – og det får instituttet til at publicere et åbent brev, hvor der udtrykkes stor bekymring: ”Vi forstår simpelthen ikke, hvordan vi kan fortsætte med vores arbejde. Vi oplever, at enhver artikel eller rapport kan føre til anklager om forræderi.” Instituttet advarer også om, at Rusland går glip af fremskridt indenfor hypersonisk teknologi, som blandt andet bruges til at lave hypersoniske missiler, på grund af forræderianklagerne mod de tre videnskabsfolk. Rektor for Moskvas statslige universitet, Viktor Sadovnichij, sagde i april, at antallet af videnskabsfolk i Rusland, som er under 30 år gamle, er faldet med 25 procent de seneste 10 år. (bt.dk)

 

19/5 2023

Den amerikanske højesteret afgør, at Andy Warhol ikke havde ret til at tegne på fotografen Lynn Goldsmiths foto af Prince mhp. et billede af musikeren som hans bo gav et magasin licens til at publicere. Hermed begrænser retten rækkevidden af såkaldt fair-use i visual kunst med henvisning til copyright. Stemmerne i retten var 7 mod 2. Dommer Sonia Sotomayor skriver i majoritetsafgørelsen, at fotografens “original works, like those of other photographers, are entitled to copyright protection, even against famous artists.” Afgørelsen lægger vægt på at både Warhol og Goldsmith var aktive i samme kommercielle forretning – nemlig at sælge billeder af Prince til magasiner. “To hold otherwise would potentially authorize a range of commercial copying of photographs, to be used for purposes that are substantially the same as those of the originals,” skriver Sotomayor “As long as the user somehow portrays the subject of the photograph differently, he could make modest alterations to the original, sell it to an outlet to accompany a story about the subject, and claim transformative use.”

I en dissens skriver dommer Elena Kagan støttet af overdommer John G. Roberts Jr., at afgørelsen “will stifle creativity of every sort.It will impede new art and music and literature- It will thwart the expression of new ideas and the attainment of new knowledge. It will make our world poorer.” Uenigheden mellem de to liberale dommere, der ellers ofte er allierede, har en usædvanlig skarp tone. Dommer Kagans dissens, skriver Sotomayor, er karakteriseret ved “a series of misstatements and exaggerations, from the dissent’s very first sentence to its very last.” Dommer Kagan svarede, at dommer Sotomayor overhovedet ikke forstår Warhols kunst: “The majority does not see it. And I mean that literally. There is precious little evidence in today’s opinion that the majority has actually looked at these images, much less that it has engaged with expert views of their aesthetics and meaning.”

Fotografiet blev taget af Goldsmith i 1981, da hun var en succesrig rockfotograf på Newsweek. I 1984, da Prince udgav “Purple Rain,” hyrede Vanity Fair Warhol til at skabe et værk, der skulle ledsage en artikel med titlen “Purple Fame”. Magasinet betalte Goldsmith $400 som en “artist reference,” for at bruge hendes foto og accepterede at kreditere hende og kun bruge fotoet I det ene nummer. Warhol skabte så en serie på 16 billeder, hvor han forandrede fotoet på forskellige måder, hvorved han skabte hvad Warhol-sidens advokater beskriver som “a flat, impersonal, disembodied, mask-like appearance”, og Vanity Fair brugte et fra serien. Warhol døde i 1987, og Warhol foundation overtog ejerskabet. Da Prince så døde i 2016 publicerede Vanity Fair et særnummer, der hyldede hans liv, og det betalte $10,250 for at bruge et andet billede fra serien til forsiden; denne gang fik Goldsmith ingenting.  Flertallets analyse er ifølge dommer Kagan simplistisk og naiv: “All of Warhol’s artistry and social commentary is negated by one thing: Warhol licensed his portrait to a magazine, and Goldsmith sometimes licensed her photos to magazines too. That is the sum and substance of the majority opinion.” Sotomayor siger modsætningsvis: “Warhol himself paid to license photographs for some of his artistic renditions. Such licenses, for photographs or derivatives of them, are how photographers like Goldsmith make a living. They provide an economic incentive to create original works, which is the goal of copyright.” Andre Warhol-værker, som hans berømte billeder af Campbells suppedåser, var anderledes, skriver hun: “The purpose of Campbell’s logo is to advertise soup. Warhol’s canvases do not share that purpose,” Justice Sotomayor wrote. “Rather, the soup cans series uses Campbell’s copyrighted work for an artistic commentary on consumerism.” (nytimes.com)

 

18/5 2023

Den amerikanske højesteret træffer en afgørelse imod to sagsanlæg, der vil pålægge Google og Twitter ansvar for terrorhandlinger inspireret af indhold på platformene, hhv. Twitter v. TaamnehogGonzalez v. Google.

 

Det angår familier til terrorismeofre, der hævder, at terrorhandlingerne er blevet hjulpet af techgiganternes svigtende fjernelsespolitik over for indhold posteret af terrorgrupper. I sagen mod Twitter hævder amerikanske slægtninge til Nawras Alassaf, at firmaet undlod at overvåge sin platform for konti relateret til Islamisk Stat forud for angrebene på Reina-natklubben i Tyrkiet, der dræbte Alassaf og 38 andre. I Google-sagen siger familien til en udvekslingsstudent dræbt af et Islamisk Stat-angreb i Paris, at Googles YouTube er ansvarlig for at promovere indhold for gruppen. Begge sager henviser til Anti-Terror lovgivningen, der omfatter ansvarlighed for assistance til terroristangreb, og i begge sager afviser retten anklagerne mod techplatformene. “Plaintiffs’ allegations are insufficient to establish that these defendants aided and abetted ISIS in carrying out the relevant attack,” skriver dommer Clarence Thomas i en enstemmig afgørelse i sagen mod Twitter. Retten følger en parallel argumentation i sagen mod Google.

Dermed undviger retten at benytte lejligheden til at udtale sig om den lov, der fraskriver techgiganterne ansvar for indhold posteret af deres brugere, Section 230. Den lov har i årevis været angrebspunkt for kræfter på begge politiske fløje, der søger regulering af internettet. Demokrater kritiserer Section 230 for at beskytte sociale mediers udbredelse af fake news og løgne om valghandlinger og folkesundhed og vil pålægge dem større ansvar for sådant indhold. Republikanere er optaget af, at Section 230 beskytter firmaerne mod sagsanlæg imod beslutninger om at fjerne indhold eller suspendere konti, især efter firmaernes suspension af Donald Trump og personer involveret i 6.januar-angrebet på Capitol.

Afgørelserne er således en sejr for techgiganterne, der har spenderet omfattende lobbyering og kampagner i Washington til forsvar for Section 230. Firmaerne hævder, at indskrænkning af Section 230 vil åbne for en lavine af sagsanlæg, der vil hindre innovation og umuliggøre mange populære webstites. Sagen mod Google fokuserer specifikt på hvorvidt loven beskytter anbefalingsalgoritmer, der er firmaets egne produkter og ikke brugerskabt indhold. “Countless companies, scholars, content creators and civil society organizations who joined with us in this case will be reassured by this result," siger Google-talsmanden Halimah DeLaine Prado "We’ll continue our work to safeguard free expression online, combat harmful content, and support businesses and creators who benefit from the internet.”

 

Det blev klart i den mundtlige præsentation af afgørelserne, at dommerne tøver med at ændre Section 230. “We’re a court,” siger dommer Elena Kaganog tilføjer at hun og hendes kolleger "are not like the nine greatest experts on the internet.” Flere politikere fra begge partier udtaler, at Højesterets afgørelse også skal ses som en indirekte opfordring til Kongressen om i stedet at lovgive, hvis Section 230 skal strammes. (washingtonpost.com)

 

18/5 2023

Den amerikanske stat Montana vedtager fuldstændigt at forbyde TikTok i staten med virkning fra 1. januar 2024:

“Today, Montana takes the most decisive action of any state to protect Montanans’ private data and sensitive personal information from being harvested by the Chinese Communist Party,” udtaler statens republikanske guvernør Greg Gianforte efter en flere måneder lang debat. Vedtagelsen eskalerer den nationale debat om et forbud mod den kinesiske tjeneste i hele USA. TikTok, der hævder at have 7000 ansatte i USA, har uden held kæmpet imod forbuddet med støtte fra små virksomheder i Montana, der anvender platformen.

Lovgivningen forbyder app stores som Apple og Google at tilbyde TikTok i staten, selv om de hævder at det er umuligt for dem at hindre tilgang til tjeneste i én enkeltstat. “Governor Gianforte has signed a bill that infringes on the First Amendment rights of the people of Montana by unlawfully banning TikTok, a platform that empowers hundreds of thousands of people across the state,” udtaler Brooke Oberwetter, talsmand TikTok. TikTok, Apple og Google vil kunne få bøder, hvis de lader folk downloade tjenesten i staten.

Det politiske problem er, at tjeneste kan aflevere følsomme brugerdata til den kinesiske regering og sprede kinesisk propaganda til brugerne. Ytringsfrihedsorganisationer er kritiske over for forbuddet i Montana. The American Civil Liberties Union siger, at lovgivningen “flouts the First Amendment.” “The government cannot impose a total ban on a communications platform like TikTok unless it is necessary to prevent extremely serious, immediate harm to national security,” udtaler ACLU. “But there’s no public evidence of harm that would meet the high bar set by the U.S. and Montana Constitutions, and a total ban would not be the only option for addressing such harm if it did exist.” Montana-loven indbærer, at forbuddet ophæves, hvis TikTok købes af et firma, der ikke er forbundet til et land, der er “designated as a foreign adversary.” (nytimes.com)

 

17/5 2023

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen lancerer en ny udenrigspolitisk linje for Danmark. Her hedder det bl.a.: "Danmark bør fremover stå mindre stejlt på værdier som menneskerettigheder, demokrati og ligestilling for nemmere at kunne få nye venner blandt verdens lande." (tv2)

 

17/5 2023

Et sagsanlæg anlagt af forældre i Florida åbner en ny front i kulturkrigene. De kræver et stop for forbud mod bøger I skolebiblioteker i Escambia County, et republikansk område i statens vestlige del. Sagen er anlagt af forældre, der gerne ser deres børn udsat for ideer, som censorer har fundet upassende. Sagsanlægget anføres af PEN America og støttes af adskillige forfattere, hvis bøger er blevet forbudt, såvel som deres udgiver forlaget Penguin Random House. Lindsay Durtschi, der er moderen bag sagsanlægget siger: “It’s one thing for you to say, ‘I don’t want my child to read this. But if you take it from the library altogether, you’re also telling me thatmychild can’t read this.” Sagsanlægget argumenterer, at en række fjernelser af bøger i amtet overtræder ytringsfrihedsparagraffen First Amendment ved at nægte forældre og elever adgang til information af ideologiske grunde. Idet der citeres præcedens, argymenterer klagen at mens administratorer har en vis control over, hvad der finds i skolebiblioteker, så tillader det ikke officiel undertrykkelse af upopulære ideer.

“This case is important,” udtaler Scott Wilkens fra Knight First Amendment Institute, “It may place constitutional limits on the authority of school boards to remove books from school libraries.” Sagen kunne stoppe den mani med bogforbud, som Floridas guvernør Ron DeSantis har sat i værk. Mange steder i staten henviser højrefløjsaktivister til hans love og direktiver som bevæggrund for at fjerne bøger fra skolebiblioteker. Mere end 500 bøger blev udpeget til fjernelse i skoleåret 2021-2022 ifølge PEN America, blandt andet bøger med LGBTQ-temaer, ifølge sagsanlægget uden at beskrive ”upassende sexuel adfærd”. Sagsanlægget retter sig ikke direkte imod DeSantis’ lovgivning, men hævder derimod, at selve fjernelsen er forfatningsstridig. Hvis forældrene vinder sagen, kan det skabe klarere forbud imod at skolebestyrelser forbyder bøger af ideologiske grunde, uanset hvilke figenbladsforklaringer, de fremsætter. Durtschi siger “I worry about where this goes next. This is just the beginning of censorship on a much larger level in our public schools.” (washingtonpost.com)

 

17/5 2023

 Højesteret frifinder Berlingske Tidende i en sag om ophavsretten til Den Lille Havfrue. Arvingerne til billedhuggeren Edvard Eriksen betvivlede bladets ret til bringe en tegning af Havfruen med zombieansigt og et billede af havfruen med mundbind på i 2019 og 2020. Afgørelsen i Højesteret kommer efter at både byret og landsret idømte chefredaktør Tom Jensen en erstatning på 300.000 kroner til arvingerne efter skulptør Eriksen. Begge retsinstanser fandt, at det var en krænkelse af ophavsretten, at tegningen og billedet blev bragt i avisen henholdsvis i maj 2019 og april 2020. Højesteret skulle blandt andet tage stilling til, om tegningen var et selvstændigt værk eller en parodi eller karikatur, som ikke krænkede ophavsretten. På højesterets hjemmeside hedder det: ”Højesteret fastslog, at der gælder et parodiprincip i dansk ophavsret”. ”Højesteret fastslog også, at parodier vil kunne betragtes som selvstændige værker, og at det gælder selv, når parodien er meget nærgående, og hvad enten parodien retter sig mod selve originalværket eller mod noget andet”, hedder det. (ritzau.dk)

 

15/5 2023

I en kongreshøring kalder Sam Altman, CEO for AI-firmaet OpenAI, der har lanceret chatbotten ChatGPT, på politisk regulering af kunstig intelligens. Han fremlagde en løs skitse over, hvad de næste skridt vil være i den hurtige udvikling af AI, som hævdes fundamentalt at ændre økonomien: “I think if this technology goes wrong, it can go quite wrong. And we want to be vocal about that,” siger han: “We want to work with the government to prevent that from happening.” I løbet af det seneste halvår har ChatGPT fået følgeskab af søgemaskinen Bings chatbot, Googles chatbot Bard og den kinesiske gigant Baidus chatbot Ernie. Politiske ledere i kongressen har også varslet regulering. Altman foreslår skabelsen af en styrelse, der udsteder licenser for udviklinen af storskala AI-modeller, sikkerhedsreguleringer og tests, som ny AI skal leve op til, før de gives fri til offentligheden. “We believe that the benefits of the tools we have deployed so far vastly outweigh the risks, but ensuring their safety is vital to our work,” siger han. Men efter tre timers høring henstår det uklart, hvordan politikerne vil respondere på opfordringen. Dusinvis af lovforslag om privathed, regulering, der tvinger firmaerne til at offentliggøre hvordan deres programmer fungerer og hvilke dataset de anvender angående techgiganterne har slået fejl på grund af politisk uendighed og hård modstand fra giganterne. Det omfatter forslag om en uafhængig politisk myndighed der overvåger udviklingen samt antimonopollovgivning, der skal hindre firmaer som Microsoft og Google i at monopolisere den ny industri.

 Ved høringen er politikerne generelt velvillige over for Altman og takker ham for at stille op til høring og private møder med ham. Det er den første af en række kongreshøringer om de mulige fordele og ulemper ved AI. Høringspanelets formand senator Richard Blumenthal, democrat fra Connecticut, anerkender kongressens tidligere fejl i forhold til at følge med udviklingen af nye teknologier: "Our goal is to demystify and hold accountable those new technologies to avoid some of the mistakes of the past. Congress failed to meet the moment on social media.” (nytimes.com)

 

13/5 2023

 Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderer, at det kan få 'sikkerhedsmæssige konsekvenser', hvis man viser muhammedtegninger i undervisning i folkeskolen. Men PET har ikke kunnet vurdere risikoen ved obligatorisk undervisning i Muhammedkrisen uden visning af tegningerne – ifølge en sikkerhedsvurdering fra PET, som Justitsministeriet har gengivet i en mail til Jyllands-Posten. Ministeriet skriver således i en gengivelse til avisen: ”PET har peget på, at det ifølge PET ikke er muligt at vurdere den selvstændige sikkerhedsmæssige betydning af, at det måtte blive obligatorisk at undervise i Muhammedkrisen (uden visning af tegninger).” Onsdag afviste regeringen et beslutningsforslag om at gøre undervisning om Muhammedkrisen obligatorisk i folkeskolen, og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til netop vurderingen fra PET. Siden har SF og Danmarksdemokraterne krævet at få den at se. De var blandt partierne, som stillede forslaget. ”Regeringen har hele tiden skubbet PET's vurdering, som vi ikke har måtte se, foran sig i dens afvisning af, at der skal undervises i et stykke alvorligt, men også vigtigt danmarkshistorie, og det fik Venstre til at ændre holdning. Vi finder det mærkeligt, at de har brugt PET's vurdering til at afvise undervisningsforløbet, når PET ikke reelt har en holdning til det”, siger SF's uddannelsesordfører, Jacob Mark.

Før folketingsvalget i november var der et flertal for forslaget. Men efter regeringsdannelsen skiftede Venstre holdning og er nu imod det. Det skete blandt andet med henvisning til den sikkerhedsmæssige vurdering. PET lægger ifølge Jyllands-Posten vægt på, at tegningerne udgør et særligt problem. Det kan få ”… betydelige sikkerhedsmæssige konsekvenser for Danmark og danske interesser i udlandet samt for den enkelte underviser, hvis der indgår visning af konkrete tegninger i undervisningen, uanset om visning af tegninger er obligatorisk eller ej”. Men lærerne skulle ifølge det oprindelige forslag ikke pålægges at vise Muhammed-tegningerne. Det påpeger Jacob Mark over for Jyllands-Posten. Til B.T. siger både Jacob Mark og Danmarksdemokraternes udlændinge- og integrationsordfører, Peter Skaarup, at ministeren vildleder. Men Tesfaye afviser i et mailsvar til B.T. kritikken: ”Forud for behandlingen af forslaget er regeringen selvfølgelig blevet rådgivet af PET. Jeg står fast på, at beslutningsforslaget ikke vil fjerne risikoen.” (jp.dk, bt.dk, eb.dk)

 

13/5 2023

Twitter blokerer visse posteringer i Tyrkiet op til landets valg søndag 14/5. Firmaet udtaler, at det har “taken action to restrict access to some content in Turkey” begyndende fra fredag 12/5 amerikansk tid, men tilføjer at det spærrede indhold forbliver tilgængeligt i resten af verden. Beslutningen er kontroversiel i forhold til Elon Musks erklærede ytringsfrihedspolitik for Twitter. Kritikere siger at Musk bøjer sig for den tyrkiske præsident Erdogans krav om at slå ned på indhold der støtter oppositionen anført af Kemal Kilicdaroglu, der ligger tæt på Erdogan i meningsmålinger. Den liberale blogger Matt Yglesias i Washington tweeter, at “the Turkish government asked Twitter to censor its opponents right before an election and @twitter complied.” Musk svarer og forsvarer firmaets beslutning: “Did your brain fall out of your head, Yglesias? The choice is to have Twitter throttled in its entirety or limit access to some tweets. Which one do you want?” (washingtonpost.com)

 

10/5 2023

Studerende på Oxford University vil blive tilbudt såkaldte “welfare resources” for at blive i stand til at klare, at den kønskritiske feministprofessor Kathleen Stock skal tale på universitetet 30. maj. De kritiske studerende havde forsøgt at “cancele” hendes aftalte foredrag ved den prestigiøse foredragsklub Oxford Union, men uden held. Professor Stock blev afskediget fra sin stilling på Sussex University i oktober 2021 efter en proteststorm, da hun havde udtalt, at biologisk køn ikke kan ændres, og har nu givet anledning til en lang chikanekampagne imod hende på Oxford, der hævder at hun er ”transphobic and trans-exclusionary”.

En talsmand for Oxford Union udtaler: “The Oxford Union is deeply committed to its core foundational principle of free speech. In light of this, the Society will take active steps to ensure that the event on May 30th goes ahead as planned. We acknowledge that some of our speakers may hold views that some find offensive – but regardless believe that we must debate complex issues in full. Given the sensitive nature of Dr Stock's views, welfare support will be available.” Matthew Dick, præsident for Oxford Union, siger, at begivenheden vil finde sted, men at medlemmernes velbefindende vil blive “sørget for” under arrangementet: “The Union aims to challenge Professor Kathleen Stock's views and provide a platform for members to question her beliefs in a "mini-debate" format, where members will have an automatic right of reply to their questions, so to uphold the freedom of expression of our members as well that of Professor Stock. The Union assures its members' welfare will be attended to during the event, providing welfare spaces devoted to this, and encourages dissenting members to challenge Professor Stock's opinions, as the Union is devoted to promoting free speech both ways.” Det angiver en alternativ politik efter at talere som ex- indenrigsminister Amber Rudd og den canadiske psykolog Jordan Peterson tidligere har fået foredrag og ophold på Oxford aflyst efter studenterpression. (dailymail.co.uk)

 

8/5 2023

Iran henretter to mænd ved hængning i Arak-fængslet i det centrale Iran for at ”brænde koranen” og ”fornærme islams profet”. Det drejer sig om Yousef Mehrad og Sadrollah Fazeli-Zare, der var dømt for at stå for sociale medie-konti, der var “dedikeret til ateisme og vanhelligelse af helligdommene”, ifølge nyhedsbureauet Mizan. Sagen angår et Telegram-site ved navn “Kritik af overtro og religion”, for hvilken de to blev dødsdømt for blasfemi plus en yderligere dom på seks års fængsel for at “lede grupper i at handle imod national sikkerhed”. Den iranske højesteret afviste de tos appeller og opretholdt dødsdommene, der nu er eksekveret. (bbc.com)

 

21/4 2013

En debat er brudt ud i forbindelse med en ny bog om muhammedkrisen. Det er cand.mag. Mette Winding Tops ”Den forkerte muhammedtegner – og andre nuancer af karikaturkrisen”, der benytter en af tegnerne, Lars Refn, som hovedkilde. Han tager afstand til Jyllands-Postens 2005-projekt med tegningerne, som han selv deltog i, idet han fremhæver, at han i sin tegning kritiserede projektet ved at tegne skoleeleven Muhammed, der på arabisk skriver på tavlen, at Jyllands-Postens redaktion er en flok reaktionære provokatører. Han siger nu, at avisens formål var at krænke ”menige danske muslimer”, at det ikke er en satireavis og fremhæver som modsætning den franske Charlie Hebdo, hvis optrykning af tegningerne han støtter. Det fremhæves ofte som en bevæggrund til projektet, at en planlagt bog af Kaare Bluitgen om Muhammed ikke kunne finde illustratorer, idet tre tegnere sagde fra af frygt. Det mener Top kan afsløres som en ”løgn”, idet hun ikke har kunnet identificere tegnerne, og Bluitgen afviser at navngive dem for ikke at trække dem ind i krisen. Samtidig argumenterer hun at frygten for terrortruslen er irrationel, idet der kun er 0,00000028 procents risiko for Vesteuropas befolkninger for at dø i et terrorangreb.

Det har fået fem andre blandt de overlevende muhammedtegnere til at reagere sammen med Bluitgen. De peger blandt meget andet på terrortruslen mod dem specifikt og på PETs beskyttelse af dem, inklusive af Refn. En af de tegnere er Bob Katzenelson, der udtaler: ”Lars er min gode ven, men jeg synes, han er dobbeltmoralsk, når han tager afstand fra Jyllands-Postens projekt, samtidig med at han vil være ambassadør for Charlie Hebdo og Cartooning for Peace. Han prøver at bagatellisere terrortruslen, når vi begge to har stået sammen til vores venners begravelse i Paris (de franske tegnere,red.). Hele forudsætningen for bogen er, at det er en løgn, at vi ikke har ytringsfrihed, samtidig med at vi har været beskyttet af PET i flere år. Under angrebet på Krudttønden kørte en firhjulstrækker med tungt bevæbnet politi i pendulfart mellem min og Lars' adresse. Jeg forstår ikke, at man ikke kan se den sammenhæng.” Top udtaler: ”Mit ærinde har bare været at undersøge, om det kan dokumenteres, at folk sagde nej af frygt, og det kan det ikke. Men jeg har været omhyggelig med ikke at påstå noget. De tegnere, jeg har talt med bredt i tegnermiljøet, har ikke kunnet genkende selvcensuren, og det er vigtigt, for det var Jyllands-Postens anledning til at bringe tegningerne.” På Weekendavisens spørgsmål, om hun kan dokumentere, at Bluitgens udsagn om de tre tegnere er ”løgn”, svarer Top at det ord vil blive fjernet fra kommende oplag af bogen. Tegningerne er ikke – med undtagelse af Lars Refns egen tegning – optrykt i bogen. (weekendavisen.dk)

 

19/4 2023

Stemmemaskinefirmaet Dominion og tv-kanalen Fox News indgår forlig, netop som injuriesagen imod Fox skulle begynde. Fox indvilger i at betale Dominion 787 mill. dollars – mere end fem mia. kroner – en af de største skadeserstatninger i en amerikansk injuriesag. Fox har forgæves forsøgt at føre et forsvar, der henviser til ytringsfriheden i First Amendment. Ved forliget undgår Fox at blive trukket gennem en ydmygende retssag i de kommende uger, hvor ejeren Rupert Murdoch og en række af kanalens berømte værter ville blive tvunget til at vidne. Sagen har allerede afsløret, at stationens journalister ikke selv troede på at 2020-valget var et resultat af svindel, men at de alligevel fortsatte med at bringe falske nyheder om dette. Det er den første af en række sager mellem producenter af stemmemaskiner og højrefløjsmedier om samme emne. (cnn.com)

 

13/4 2023

Dominion Voting Systems injuriesag imod Fox News begynder nu i Delaware med udvælgelsen af en jury og forventes at bringe helt nye udviklinger i fortolkningen af amerikansk injurielovgivning og dens forhold til pressefriheden, Udforskningen af sagen har allerede bragt mange interne dokumenter, mails og sms’er fra Fox News frem i det åbne og synes at dokumentere, at kanalen var vidende om at fremlagte påstande om valgfusk – og specielt om Dominions afstemningsmaskiner – var falske. De blev gentagne gange fremført af nyhedsjournalister som Maria Bartiromo og Lou Dobbs og var centrale for daværende præsident Trumps forsøg på at overtale den amerikanske offentlighed om snyd ved valget. Dominion sagsøger Fox for 1.6 milliard dollars, og kanalen forsvarer sig med ytringsfrihedsargumenter: at de dækkede en siddende præsidents påstande om valgsvindel og var beskyttede af den amerikanske First Amendment: “Ultimately, this case is about the First Amendment protections of the media’s absolute right to cover the news,” siger kanalens advokater.

Det er vanskeligt at bevise injurier i amerikansk ret, i stort omfang på basis af Højesterets afgørelse i sagen New York Times v. Sullivan i 1964, det satte en meget høj juridisk tærskel for offentlige personer, der forsøger at bevise de er blevet bagvasket i medierne. Man skal bevise ikke bare, at nyhedsmediet har publiceret falsk information, men også at det gjorde det med “actual malice,” dvs. enten ved at vide, at informationen faktisk var falsk eller ved at udvise en hæmningsløs tilsidesættelse af sandheden. Det anses allerede for bevist af dommeren Eric M. Davis, at Fox’s påstande om Dominion var falske, så juryens kommende afgørelse skal beslutte hvorvidt Fox med overlæg udsendte disse usandheder selv om man vidste at påstandene sandsynligvis var falske. Sagen er politisk så meget mere kompliceret, fordi kritikken over for mediernes omfattende frihed som effekt af New York Times v. Sullivan især – men ikke kun – har været at finde blandt konservative, der samtidig kan nære sympati for Trumps påstande om valgsvindel. Ytringsfrihedstilhængere på venstrefløjen kan modsætningsvis fremføre det argument, at en hård dom til Fox også vil indskrænke friheden for andre medier og indsnævret rummet for at begå fejltagelser i god tro. Sagen kan komme til at involvere vidneudsagn fra centrale spillere som Fox’ ejer Rupert Murdoch, nyhedsjournalisterne Tucker Carlson og Maria Bartiromo samt Suzanne Scott,direktøren for Fox News Media. (nytimes.com)

 

10/4 2023

Dissidenten Vladimir Kara-Murza udtaler i dag ved det sidste retsmøde i sagen imod ham i Moskva, blandt andet: ”Jeg er overrasket over i hvilket omfang min retssag, i dens hemmelighed og foragt for juridiske normer, har overgået selv ”retssagerne” mod sovjetiske dissidenter i 1960’erne og -70’erne.” Som historiker reflekterer Kara-Murza over udviklingen: ”Jeg er i fængsel for mine politiske synspunkter. For at tale åbent imod krigen i Ukraine. For mange års kamp imod Vladimir Putins diktatur. For at have støttet vedtagelsen af internationale sanktioner under Magnitsky Act imod menneskerettighedskrænkelser.” Kara-Murza fortsætter med at sige, at han ikke – som retten opfordrer ham til – fortryder eller soner noget af dette, men at han tværtimod er stolt af det og kun ærgrer sig over han ikke har kunnet overbevise tilstrækkelig mange af sine landsmænd om det. Selv om det er hans sidste ord i retssagen, beder han ikke om frifindelse, da han allerede kendte dommen, da han for et år siden opdagede han blev forfulgt af sortklædte uniformer i sin bil. ”Sådan er prisen for at tale frit i Rusland i dag”, slutter han. (washingtonpost.com)

 

25/3 2023

Studenterforsøg på at stoppe en upopulær taler på Stanford Law School ender med den lokale dekans forsvar for ytringsfrihed på campus. Den inviterede var dommeren Stuart Kyle Duncan, der tilhører den amerikanske højrefløj og var inviteret af den lokale afdeling af det konservaive Federalist Society. De uenige studerende mødte frem og afbrød og forhindrede Duncans tale i et såkaldt “heckler’s veto”. Dekan Jenny Martinez formulerede efterfølgende institutionens politik i et tisiders åbent brev og undskyldte på vegne af institutionen og Stanford President Marc Tessier-Lavigne over for Duncan. Hun argumenterer, at der ikke er nogen modsætning mellem ytringsfrihed og diversitet, lighed og inklusion og varsler de studerende om at stedet planlægger et pligtigt halvdageskursus for at styrke denne opfattelse: “There is temptation to a system in which people holding views perceived by some as harmful or offensive are not allowed to speak,” argumenterer hun, “but history teaches us that this is a temptation to be avoided.” (washingtonpost.com)

 

23/3 2023

En sag mellem whiskyproducenten Jack Daniel’s og VIP Products LLC, der bl.a. laver pibedyr til hunde, er nået Højesteret i USA. Et pibedyr er formet som en whiskyflaske med en parodi på Jack Daniel’s kendte etiket. På pibedyret står i stedet ”Bad Spaniels”, ligesom 'Old No. 7 Tennessee Sour Mash Whiskey' er erstattet af 'Old No. 2 (slang for afføring, red.) on your Tennessee Carpet’. Angivelsen af '40 % alkoholindhold' er på legetøjet erstattet af '43 % lorteindhold' og '100 % ildelugtende'.

”Jack Daniel's elsker hunde og værdsætter en god joke lige så meget som alle andre. Men Jack Daniel's holder endnu mere af sine kunder og vil ikke forvirre dem eller have sin gode whisky forbundet med hundelort”, skriver whisky-gigantens advokat, Lisa Blatt, i retsdokumenterne. Legetøjsproducenten argumenterer i stedet med den forfatningssikrede ret til ytringsfrihed, fordi legetøjet ifølge dem er en tydelig parodi. ”Retten til ytringsfrihed begynder med retten til at håne”, hedder det fra virksomheden i retsdokumenterne. Jack Daniel's tabte tidligere sagen hos en lavere domstol, og virksomheden har modtaget støtte fra en række store virksomheder som Nike og Patagonia. Præsident Joe Bidens regering støtter ligeledes Jack Daniel's i sagen, og mener ikke, at ytringsfriheden trumfer lovgivningen om kundeforvirring. Ytringsfrihedsaktivister støtter derimod legetøjsgiganten, skriver BBC. Der forventes at blive afsagt dom i juni. (eb.dk)

Tjæreborg skole i Vestjylland har pillet et af den autodidakte maler Flemming Sørensen ned. Argumentet er, at det forestiller en russisk tank, der kører over et kabel, der kan fortolkes som en gasleverance til Europa. Forhistorien er, at den pensionerede landmand blev syg i 2009 og donerede en mængde af sine forskellige malerier til skolen, hvor de siden har hængt. Nu er så det nævnte billede fjernet. Nu har skolen pillet maleriet ned. Sørensen udtaler selv: ”Jeg kan ikke lide russerne og den måde, de fører sig frem på. De er så stolte af sig selv, og så tager de en gammel KGB-agent ind som præsident. Det duer ikke sådan noget.” Men samtidig tilføjer han: ”De smed mit maleri i skammekrogen, og det har jeg det skidt med. Jeg er jo stolt af alle mine malerier, men det er klart, det her betyder noget særligt for mig. Der må være nogle, der synes, at det var skræmmende for børnene, jeg mener, det er hysteri”.

På Tjæreborg Skole forklarer skoleleder Jette Sylvestersen hvorfor Flemming Sørensens billede af den russiske kampvogn ikke længere må hænge på skolen: ”Billedet kan ligne en hyldest til Rusland. Det synes jeg ikke, er passende at have hængende på skolen. Det var, mens det væltede ind med flygtninge fra Ukraine, og hvordan skulle de vide, hvad det maleri handlede om. Vi ville ikke have, at den symbolik blev misforstået, for vi er der jo ikke altid som voksne til at forklare det”, siger Jette Sylvestersen og understreger, at mange af Flemming Sørensens andre billeder stadig kan ses på skolen. (jv.dk)

 

11/3 2023

Den tidligere fodboldstjerne Gary Lineker fyres fra BBC-programmet ”Match of the Day” på grund af udtalelser fremsat på Twitter, hvor han kritiserede den britiske regerings flygtningepolitik og sammenlignede diskussionen om den med 1930’ernes Tyskland. En række studieværter på kanalen trækker sig i protest mod afskedigelsen. BBC udtaler, at Lineker brød kanalens regler for brug af sociale medier. Premierminister Rishi Sunak udtaler, at BBC og Lineker må løse striden, men at han står fast på sin indvandringsplan. (bbc.com)

 

10/3 2023

 Rasmus Paludan er i Sverige blevet sigtet for at have ført hetz mod en folkegruppe samt for overgreb og fornærmelig tiltale mod tjenestemand. Det skriver avisen Expressen. Paludan nægter sig over for avisen skyldig i alle forhold. Forholdene skulle være sket i forbindelse med en koranafbrænding i Malmø 16. april 2022, der førte til voldsomme uroligheder i området. Siden da har Paludan flere gange afbrændt koraner – også i Danmark. (ritzau.dk)

 

5/3 2023

Floridas guvernør Ron DeSantis arbejder på at indføre en ny lovgivning, der radikalt vil indskrænke ytringsfriheden i staten. Det er et explicit forsøg på at kuldkaste en berømt højesteretsdom fra 1964 i sagen The New York Times Company v. Sullivan. Dommen kræver, at offentlige personer for at kunne vinde en injuriesag skal kunne bevise at en nyhedsorganisation har udvist “actual malice”, aktuel ond intention. Ved at forhindre sagsanlæg, der bygger på uintentionelle fejl, frisatte afgørelsen nyhedsmedier til at udøve kritisk journalistik om folk i offentlige embeder uden frygt for sagsanlæg. Afgørelsen er siden af lavere retsinstanser blevet udstrakt til bloggere og andre, der udtaler sig om offentlige personer. Mange konservative som DeSantis har længe beklaget sig over denne frihed i en medieindustri, som de finder for liberal. Den ny lov vil derfor stærkt indskrænke definitionen af, hvad der skal til for at være en offentlig person og fx udelukke offentligt ansatte som politifolk fra kategorien, selv når de bliver offentlige i kraft af deres handlinger. Samtidig vil loven ændre “actual malice” til enhver anklage, der er “inherently improbable” — umiddelbart usandsynlig – eller som baserer sig på hvad der hedder et ”uverificeret” udsagn af en anonym kilde. Reelt siger lovforslaget, at alle anonyme udsagn, et central redskab for undersøgende journalistisk, er ”forudsat falske” inden for rammerne af en injuriesag.  Anonyme kilder var fx grundlaget for meget af The Washington Posts dækning af Watergate og New YorkTimes’ afsløring af Bush-regeringens aflytningsprogram i 2005.

Ifølge loven vil en offentlig person ikke længere være nødt til at bevise “actual malice” for at vinde en injuriesag, hvis anklagen mod personen ikke er re4lateret til grunden til personens offentlige status. Så hvis en person er offentlig kendt for at være valgt som præsident eller guvernør, og et nyhedsmedie udgiver en undersøgelse af personens privatliv eller forretninger urelateret til det valgte embede, så vil loven ikke give særlig beskyttelse af disse udsagn. Loven går meget videre end dette forsøg på at kneble pressen. Den gør det klart at de nye injurieregler også angår enhver enkelt ”ytring på Internettet”, altså et tweet eller en facebook-postering af hvem som helst, eller ”enhver præsentation for et publikum”, altså fx udsagn fremsat ved skolehøringer eller andre offentlige møder. Loven siger at når nogen anklages for at diskriminere mod andre på basis af race, køn eller sexuel orientering, så er den anklage automatisk tilstrækkelig til et sagsanlæg for injurier. Enhver person anklaget for bigotteri baseret på sexuel orientering eller kønsidentitet kunne anlægge injuriesag og være så godt som sikker på at vinde ved at sige at diskriminationen i stedet var baseret på personlige religiøse eller videnskabelige trossætninger. Straffen for at kalde nogen bigot vil være mindst $35,000.

DeSantis har længe kampagneret imod pressefrihed, og loven har stor sandsynlighed for at blive vedtaget; en lidt mildere version er blevet vedtaget i statens senat. Hvis den vedtages, vil loven øjeblikkelig blive udfordret i retten, men det er forudset af forslagsstillerne, der siger, at de vil bruge loven som løftestang til at få Højesteret til at kuldkaste afgørelsen I New York Times v. Sullivan og henviser til at to højesteretsdommere, Clarence Thomas og Neil Gorsuch, allerede har opfordret retten til at genoptage afgørelsen. Men loven kan allerede anrette skade på sin vej til Højesteret, hvis andre stater beslutter at kopiere den. I 1964, sagde Højesteretsdommer William J. Brennan Jr., der forfattede dommen, at den baserede sig på “… the principle that debate on public issues should be uninhibited, robust and wide open.” Det kan omfatte “vehement, caustic and sometimes unpleasantly sharp attacks on government and public officials.” (nytimes.com)

 

8/2 2023

Svensk politi har afvist at give tilladelse til en ny koranafbrænding foran den tyrkiske ambassade i Sveriges hovedstad, Stockholm. Rasmus Paludan udtaler, at det ikke er ham, der har søgt om tilladelse til at brænde en koran af foran ambassaden. Politiet har været i kontakt med Säkerhetspolisen (Säpo) – den svenske pendant til PET i Danmark – og vurderet, at den almene orden og sikkerhed ikke kan garanteres, hvis demonstrationen blev gennemført, skriver SVT. ”Vi har naturligvis haft en dialog med Säpo, inden vi traf denne beslutning”, siger Ola Österling, pressesekretær ved Stockholms politi. (eb.dk)

31/1 2023

En ægyptisk mand bosiddende i Sverige udsætter sin planlagte demonstration med afbrænding af torahen uden for den israelske ambassade. Han vil dog gennemføre den, ligesom hans plan om at brænde Bibelen på Sergels Torg. (varldenidag.se)

28/1 2023

Rasmus Paludan afbrænder koraner tre steder i København. Samtidig er der voldsomme demonstrationer i Pakistan, Irak og Afghanistan, hvor det svenske flag bliver brændt af. (jp.dk)

25/1 2023

Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump får igen adgang til sine konti på henholdsvis Facebook og Instagram. Det oplyser moderselskabet bag de to sociale medier, Meta, i en udtalelse onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP. Trump har været udelukket fra platformene siden det dødelige stormløb på den amerikanske kongresbygning i Washington 6. januar 2021. Dermed har han været udelukket i to år. For få dage siden bad Donald Trump Facebook om at få sin profil genåbnet inden valgkampen til præsidentvalget i 2024, hvor den tidligere republikanske præsident håber at genvinde magten. Oprindeligt meddelte Facebook, at udelukkelsen var permanent. (bt.dk)

21/1 2023

Den dansk-svenske aktivist Rasmus Paludan brænder koraner af nær den tyrkiske ambassade i Stockholm, hvilket får den svenske udenrigsminister, Tobias Billström, til at reagere på Twitter: ”Islamofobiske provokationer er rystende. Sverige har en vidtrækkende ytringsfrihed, men det betyder ikke, at den svenske regering eller jeg selv støtter de udtrykte holdninger”, skriver han i et opslag på det sociale medie. (dr.dk)

Tyrkiet meddeler, at Sveriges forsvarsminister, Pal Johnson, alligevel ikke er velkommen i Tyrkiet i næste uge. Den svenske forsvarsminister skulle have mødt sin tyrkiske kollega Hulusi Akar for endnu engang at diskutere de tyrkiske forbehold over for et svensk NATO-medlemskab. Men tyrkerne er blevet vrede over, at de svenske myndigheder har givet tilladelse til både Paludans Koran-afbrænding og en demonstration, arrangeret af kurdiske grupper i Sverige, i løbet af lørdag. (tv2.dk)

Tyskland slår hårdt ned på udsagn på sociale medier, der anklages for hate speech. Det omfatter både falske udsagn, chikane og deciderede trusler. Det er udløst af drabet i 2019 på lokalpolitikeren Walther Lübcke, der støttede indvandring og blev hårdt kritiseret for det på nettet. Der er ingen officielle tal på antal sager imod ytringsforbrydelser på nettet, men en undersøgelse af New York Times viser mere end 8.500 sager med mere end 1.000 straffede siden 2018, et tal experter siger kan være meget højere. Straffene kan være bøder i 1-10.000 dollars-klassen, og sager rejses på baggrund af at kriminalefterforskere scanner sociale medier, offentlige databaser og regeringsdata mhp. at rejse sager. GDP-lovgivningen bemyndiger ikke undersøgerne til at kræve netudbydernes samarbejde. Eksempler omfatter politikeren Andy Grote i Hamburg, der holdt sammenkomster under corona, samtidig med han selv havde som opgave at overvåge coronareglerne, modtog netkommetaren ”Du bist so 1 Pimmel” (du er sådan en pik).

Tre måneder senere blev afsenderens hjem gennemsøgt af seks politifolk, hvilket gav anledning til stærk kritik og snak om ”Pimmelgate”, og udsagnet spredte sig som et mem, bl.a. som grafitti. Da så klimaaktivisten Alexander Mai kom i net-skænderi med højrefløjspolitikeren Andreas Jurca, postede førstnævnte et foto af en graffiti med Pimmel-udsagnet, hvilket Murca anmeldte – og fire politibetjente gennemrodede hans lejlighed og konfiskerede hans computere og telefoner. Sådanne sager fremkalder bekymringer for, hvor grænserne går for tysk politis aktivisme imod såkaldt hate speech. (nytimes.com)

18/1 2023

Den systemkritiske marokkanske journalist Omar Radi, der er idømt seks års fængsel for skriverier om korruption, undertrykkelse og usammenhængende statsbudgetter, såvel som af anholdelse af demonstranter imod kongehuset, tages i forsvar af EU-parlamentet. Det får den marokkanske regering til at anklage EU for at blande sig i landets indre anliggender. Det menes især at være Radis kritik af forretningsmanden Mounir Majidi og hans tætte forbindelse til kongehuset, der har udløst at regeringen i marts 2022 anklagede ham for spionage og voldtægt, ifølge Human Rights Watch og Amnesty helt uden beviser.

17/1 2023

Hamline University trækker deres påstand tilbage om at det var ”islamofobi” da deres underviser Erika Lopez Prater i oktober 2022 viste muslimske fremstillinger af Muhammed på et kunsthistorie-kursus. Det udløste en klage fra den studerende Aram Wedatalla, der førte til afskedigelsen af læreren. Dengang underskrev universitetets rektor en beklagelse, der hævdede, at hensynet til muslimer skulle være vigtigere end akademisk frihed. (nytimes.com)

Tidslinje over presset imod ytringsfriheden 2022

 

13/12 2022

Betalingstjenesten PayPal er i stigende grad begyndt at blackliste kunder med synspunkter, der anses for ukorrekte. Det er en overraskende udvikling for firmaet der omkring år 2000 blev grundlagt for at muliggøre fri udveksling af beløb uden gebyrer og styring fra banker og myndigheder. Brugere kan nu på deres skærm møde udsagnet “You can no longer do business with PayPal” uden videre forklaring.

De kan så modtage en mail fra PayPals Risk and Compliance Department, at man, efter en intern undersøgelse, har, “… decided to permanently limit your account as there was a change in your business model or your business model was considered risky.” Mailen indeholder i nogle tilfælde besked om, at brugerens midler er indefrosset: “If you have funds in your PayPal balance, we’ll hold it for up to 180 days. After that period, we’ll email you with information on how to access your funds.”

PayPal har 429 millioner aktive konti og bruges af 85% af den amerikanske befolkning, men afviser at meddele, hvor mange brugere der suspenderes eller forvises. Et exempel på problemet er Eric Finman, Bitcoin-investor og entreprenør, der grundlagde startuppen Freedom Phone, der lader brugere downloade hvad de vil, inklusive det sociale medie Parler, der blev suspenderet fra Apples App Store. Dagen efter det skete, lukkede PayPal for Finmans betalinger og blokerede hans adgang til $1.2 million i indkomne betalinger til hans firma.

Et andet exempel er evolutionsbiologen Colin Wright fra UC Santa Barbara, der er kritisk over for ”gender”-ideologien og er blevet forsøgt “canceled” af aktivister. PayPal vil ikke meddele grunden til hans forvisning og siger, at “an attorney or law enforcement officer must submit a legal subpoena”, hvis firmaet skal give den information. Den britiske journalist Toby Young, redaktør af The Daily Skeptic og grundlægger af Free Speech Union, har sat spørgsmålstegn ved Covid-vacciners effektivitet; i september 2022 blev hans personlige konto lukket, såvel som konti for Daily Skeptic og Free Speech. Andre nyligt suspenderede konti omfatter “Gays Against Groomers”, vaccineskeptikerne ”UsForThem” og ”Law or Fiction” samt ConsortiumNews, der har kritiseret USA's Ukraine-politik, plus et antal alt-right og Stop the Steal-aktivisters konti.

Lukkes man som forretningsdrivende ude fra PayPal, har man ikke længere adgang til sit kundekartotek, og det kan være vanskeligt at genopbygge det fra bunden andetsteds. I sin forfølgelse af ukorrekte synspunkter arbejder PayPal sammen med Anti-Defamation League (ADL) og Southern Poverty Law Center—der har udviklet særdeles vidtrækkende definitioner af, hvad der tæller som “defamation” eller krænkelse.

PayPal har fornylig, under ledelse af CEO Dan Schulman, per oktober 2022 yderligere strammet sine brugerregler og åbner dermed for nye suspenderinger, forvisninger og bøder. Nu forbydes al ”objectionable” aktivitet under en bødestraf på $2.500, uden at det gøres vældig klart hvad der mere præcist tæller som “objectionable”.

Historien bag er en liste af stramninger, der begyndte med Patriot Act efter 9-11, og fortsatte da PayPal blev købt af Ebay i 2002 og ophørte med at processere betalinger for sports-betting firmaer. I december 2010 suspenderede man kontoen for WikiLeaks. Men først i sommeren 2020 begyndte den aktuelle, bredere bølge af stramninger at tage form, influeret af ideologien om ”stakeholder capitalism”, der breder sig i mange firmaer.

Kritikere ser det som en uofficiel, bottom-up variant af det top-down kontrolsystem, som den kinesiske regering udøver over sine borgere via internettet, og peger på en sammenflydning mellem store firmaer og den amerikanske regering. Kara Frederick, tidligere leder af Facebook’s Global Counterterrorism Analysis Program, siger:

“I started noticing discomfiting similarities in what the consolidated centralized power of the CCP was visiting on its internal population, and what this combination and symbiosis of corporate power in the form of big tech and the federal government is, frankly, seeking to turn on specific American citizens.”

Frederick peger bl.a. på Manhattan District Attorney Cy Vance, Jr., der hyldede det ny PayPal-ADL partnerskab. Eller på Jen Psaki, præsident Joe Bidens daværende pressesekretær, der 15. juli 2021 annoncerede, at det Hvide Hus havde identificeret “problematic” Facebook posteringer, der spredte “misinformation” – og at man forventede at platformen ville fjerne dem.

En af PayPals grundlæggere, David Sacks, siger: "What happens is these companies create the machinery of account deplatforming, suspensions, moderation, and it starts being used for legitimate reasons, but then what happens is it gets hijacked for political reasons.” Det sker skridt for skridt, siger Matt Kibbe, lederen af dokumentar- og podcastfirmaet Free the People: “The way these social-credit systems work, they don’t happen overnight—they happen drip by drip.” (substack.com)

16/12 2022

Elon Musk møder protester fra medier og politikere, efter at Twitter uden advarsel har suspendered konti tilhørende mindst ni journalister. De omfatter Ryan Mac fra New York Times, Donie O’Sullivan fra CNN og Drew Harwell fra Washington Post. Suspenderingerne er mærket “direction of Ella” i Twitters interne systemer, ifølge to tidligere ansate i kontakt med Twitters stab; det skal henvise til Ella Irwin, firmaets leder af ”trust and safety”.

Vicepræsident Vera Jourova fra EU-kommissionen siger, at Musk forbryder sig mod EUs lovgivninger om digitale servicer og mediefrihed, og truer med en bøde på 6% af firmaets globale indtjening. “It’s impossible to square Twitter’s free speech aspirations with the purging of critical journalists’ accounts,” udtaler lederen af American Civil Liberties Union, Anthony D. Romero.

Ifølge Musk skyldes bandlysningerne, at journalisterne har ”doxxet” ham, altså afsløret privat information såsom hvor Musk opholder sig. Han hævder, de har offentliggjort, hvad der er ” “basically assassination coordinates”.  ” “Criticizing me all day long is totally fine, but doxxing my real-time location and endangering my family is not”, tweeter han og udtaler: “You doxx, you get suspended, end of story”. Journalisterne, der er kritiske over for Musk, benægter imidlertid at have afsløret privat information. Det er uvist hvornår suspenderingerne vil blive ophævet. Fredag bad Musk sine 121 millioner følgere stemme om spørgsmålet; fredag morgen har 60% svaret ”nu”. (nytimes.com; washingtonpost.com)

12/12 22

Iran gennemfører en offentlig hængning af demonstranten Majidresa Rahnavard i Mashdad. Henrettelsen blev gennemført fra en kran under overværelse af folk fra byen. Rahnavard var dømt for ”krig mod Gud” med henvisning til hans deltagelse i protesterne mod præstestyret i november. I hvad kritikere ser som en skueproces hævdedes det, at han havde dræbt to medlemmer af den civile Basji-milits og såre fire andre. Op mod 500 protesterende er blevet dræbt i gadekampe.

“Majidreza Rahnavard blev dømt til døden baseret på fremtvungne tilståelser efter en groft uretfærdig skueproces”, udtaler Mahmood Amiry-Moghaddam, leder af Iran Human Rights. ”Der alvorlig risiko for massehenrettelser af protesterende.” Den tyske udenrigsminister Annalena Baerbock varsler nye sanktioner imod Iran for disse brud på menneskerettighederne. (nytimes.com)

 

3/12 2022

 

Ved de mange kinesiske demonstration mod coronanedlukningen, der i stigende grad også retter sig direkte imod partiet, styret og præsident Xi Jinping, adresseres manglen på ytringsfrihed indirekte, ved tegn som blanke papirer, en bestemt ligning og billeder af alpacaer.  De tomme ark er et nærliggende symbol på manglen på muligheden for at udtrykke sig; det samme gælder et udråbstegn på rød baggrund, der er platformen WeChats symbol for en besked, der ikke kan leveres. Friedmann-ligningerne er udviklet af Alexander Friedmann i 1922 til at beskrive rummets udvidelse ifølge Einsteins generelle relativitetsteori, men citeres her, fordi udtalen af ”Friedmann” på kinesisk er den samme som ”free man”. Alpacaerne henviser til et tidligere protest-meme kaldet ”The Grass Mud Horse” motiveret i, at dette ord på kinesisk udtales ligesom ”Knep din mor”, og billeder af lama-arten er blevet et generelt protestsymbol. (bt.dk)

 

20/11 2022

 

Elon Musk genopretter tidligere præsident Trumps Twitter-konto. Det sker efter en uformel meningsmåling blandt brugere på platformen, der resulterede i 52% for og 48% imod. Musk har tidligere hævdet, at afgørelsen ville afhænge af indstillingen fra et nyt moderationspanel, han ville oprette. Genoprettelsen sker dagen efter, at andre udelukkede brugere er vendt tilbage, såsom den konservative satire-site Babylon Bee, psykologen og selvhjælps-guru Jordan Peterson, der var suspenderet for anti-transkønnede posteringer, og komikeren Kathy Griffin, der havde gjort nar af Musk.

Trump har endnu ikke tweetet igen og udtaler at han hellere vil benytte sin egen platform, Truth Social. Her har han dog kun 4 millioner følger, imod tidligere 88 millioner på Twitter. (washingtonpost.com)

 

13/11 2022

Iran afsiger den første dødsdom i forbindelse med den seneste tids landsomfattende demonstrationer. Det sker ved en domstol i hovedstaden Teheran ifølge justitsvæsenets webside Mizan Online. Den anklagede er blandt andet dømt for at have sat ild til en regeringsbygning og for at være 'en fjende af Gud'. Det sidste regnes efter iransk lov som en af de værste forbrydelser. Yderligere er den anklagede dømt for, at 'have forstyrret den offentlige orden og forsamlinger og at stå bag en forbryderisk sammensværgelse mod den nationale sikkerhed'. Det er ikke umiddelbart oplyst, hvem den dødsdømte er.

En anden domstol i Teheran idømmer fem personer til mellem fem og ti års fængsel for at have forbrudt sig mod den nationale sikkerhed og forstyrret den offentlige orden ved at deltage i demonstrationer mod regimet. Alle de dømte har en mulighed for at appellere dommene. Men iranske domstole er ikke uafhængige og reagerer på regimets anvisninger.

Samtidig tiltales 750 personer i tre provinser for at have deltaget i protesterne. I forvejen er over 2000 iranere allerede tiltalt. Halvdelen af dem i Teheran, fremgår det af domstolenes egne tal. Under de mange demonstrationer har råbet 'død over Khamenei' lydt med henvisning til Irans åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei.

Kvinder har i vrede revet deres obligatoriske hovedtørklæder af og brændt dem på bål. Der er ingen tegn på, at regimet vil bøje af på de religiøse krav, som demonstranterne modsætter sig. Men truslen om langvarige fængselsstraffe eller dødsdomme har ikke kunnet stoppe protesterne. (eb.dk)

 

9/11 2022

Historikeren og Rusland-kenderen Jens Jørgen Nielsen afskediges fra nytår fra Folkeuniversitetet, hvor han siden 2014 har undervist i Ukraines og Krims historie. Nielsen anklages for at støtte Putin-regimets politik og står på en ukrainsk sortliste over personer, der promoverer “russiske fortællinger”, hvilket har fået fire undervisere til at sige op i protest imod ham.

Samtidig udtræder tre ud af syv medlemmer af bestyrelsen for Folkeuniversitetet i København med øjeblikkelig virkning. Det drejer sig om formand Anja C. Andersen, der er professor i astrofysik, næstformand Morten Thomsen Højsgaard, der er museumsdirektør på Romu, og menigt bestyrelsesmedlem Camilla Sløk, der er teolog og lektor på CBS. I samme ombæring har rektor Bente Hagelund opsagt sin stilling og fratræder ved udgangen af januar 2023. (kristeligt-dagblad.dk)

 

4/11 2022

En række bekymrede forskere holder konference på Stanford University om de aktuelle trusler mod forskningsfriheden. Blandt andre vurderer evolutionsbiologen Luana Maroja problemerne. Hun siger, at i det meste af hendes karriere har truslerne mod akademisk frihed kommet fra højre, fra kreationister; nu kommer de fra venstre.

Faren for ”cancelling” vurderer hun som helt reel og baserer det på eksempler fra sit fag, både angående forskning og undervisning. Hun siger: 

 

“We each have our own woke tipping point—the moment you realize that social justice is no longer what we thought it was, but has instead morphed into an ugly authoritarianism. For me that moment camein 2018, during an invited speaker talk, when the religious scholar Reza Aslan stated that “we need to write on a stone what can and cannot be discussed in colleges.” Students gave this a standing ovation. Having been born under dictatorship in Brazil, I was alarmed.”

 Hun forsøgte forgæves at få Stanford til at acceptere Chicagoprotokollen for forskningsfrihed – på mødet brød studerende ind og råbte “free speech harms” og krævede, at de tilstedeværende hvide mandlige professorer skulle ”bekende deres privilegier”. Om diskussionen om to eller flere køn siger hun:

 ”One of the most fundamentalrules of biologyfrom plants to humans is that the sexes are defined by the size of their gametes—that is, their reproductive cells. Large gametes occur in females; small gametes in males. In humans, an egg is10 milliontimes bigger than a sperm. There is zero overlap. It is a full binary.”

 Men i nogle biologiklasser skal det nu hedde, at ikke bare kønsroller, men også køn, udgør et kontinuum. I så fald, siger hun, ville hele det biologiske felt ”sexuel udvælgelse” blive meningsløs, da den bygger på at hunner investerer mere i reproduktion end hanner. Hun henviser til publicerede artikler, der kræver at biologer skal være ”inklusive” ved kun at studere de ganske få arter af alger og protister, hvor kønnenes gameter er lige store. Biologer møder krav om at kun kvinder må studere hunners reproduktion, at undervisning i forskellene mellem kønnenes interesser skal opgives, fordi kønnenes selviskhed kan traumatisere de studerende. Hun er selv blevet angrebet for at studere ”kin selection” – at individer tenderer mod at hjælpe nærtbeslægtede – fordi det blev set som en hyldest til at Donald Trump ansatte sin egen datter. 

Ligeledes får arvelige egenskaber såsom personlighedstræk eller skolepræstationer studerende til at protestere, for ikke at tale om populationsgenetik, der interesserer sig for arvelige forskelle mellem grupper – vigtigt for sygdomsbehandling. De eneste forskelle, kritikerne anerkender, er dem, der hævdes at hidrøre fra systematisk bias. Samtidig vokser mængden af forbudte ord – nu må man ikke sige ”guys”, da det er en ”mikroaggression” – og forbudte referencer. Man må ikke henvise til Newton eller Darwin, der ses som kolonialister, og nogle kræver, at man slet ikke må henvise til hvide, mandlige forskere.

Men også forskningen påvirkes. National Institute of Health har begrænset adgangen til den vigtige database “Genotypes and Phenotypes (dbGaP)”, der forbinder humane genomer og fænotyper som fx. uddannelse, arbejde, sundhed, indkomst osv.  Det hævdes at være “stigmatiserede” at søge den genetiske basis for sådanne fænotyper. Det prestigiøse tidsskrift Nature Human Behavior siger nu i en leder, at akademisk frihed er vigtig, men ikke ubegrænset – og henviser til at studiet af menneskelig variation i sig selv er suspekt og advarer mod forskning, der kunne “stigmatize individuals or human groups” eller som “promotes privileged, exclusionary perspectives.”

Maroja konkluderer, at videnskaben er i færd med at blive en blot forlængelse af bestemte ideologier og ikke længere en bestræbelse på at opnå viden og sandhed. (substack.com)

 

2/11 2022

Elon Musk erklærer – efter et zoom-møde med borgerrettighedsgrupper – at Twitter ikke vil genåbne for lukkede konti før der er vedtaget en klar proces for at gøre dette. Det indebærer at suspenderede brugere som fx Donald Trump ikke vil få adgang til platformen før midtvejsvalgene. Twitter vil “continue to combat hate & harassment & enforce its election integrity policies,” tweeter han efter mødet. Udtalelsen udgør en ændring ift hans tidligere erklæringer om at alle lovlige udsagn skulle tillades på Twitter. “We’re going to watch very closely, very carefully,” siger Jonathan Greenblatt, leder af Anti-Defamation League. “But I was encouraged by the conversation and his willingness to engage with us.”

Andre grupper involveret omfatter NAACP, Color of Change, Free Press, George W. Bush Presidential Center og the Asian American Foundation, ifølge et Musk-tweet. Musks udtalelser forårsager uenighed blandt folk, der tidligere har hyldet hans overtagelse af platformen. Musk søger også at mildne store annoncører, der er bekymret for at deres annoncer optræder sammen med usande og grove udsagn. Aktivisterne på mødet fremsatte tre krav: at Twitter skal fortsætte sin ”election integrity”-politik til efter valgresultaterne er certificeret; at han fortsat lytter til folk, der hævder at være afficeret af hate speech, harassmen og disinformation på platformen; og han man ikke skal genåbne for suspenderede brugere uden en gennemsigtig proces.

Yoel Roth, en Twitter-leder ansvarlig for indholdsmoderering siger at væksten i “hateful content” efter Musks overtagelse har været drevet af “inautentiske” brugere og ”trolls”,  (washingtonpost.com)

 

1/11 2022

I løbet af perioden fra april til oktober har Twitter optrævlet tre kinesisk-baserede operationer, der forsøgte at influere amerikansk politik op til midtvejsvalget. Operationerne omfattede næsten 2000 brugerkonti, mange af hvilke foregav at være amerikanske. De tweetede især påstande baseret på yderfløjene i amerikansk politik, to af dem højrefløjen med påstande om valgsvindel etc., den tredje venstrefløjen. Twitter fjernede ligeledes tre iranske operationer med tweets, der foregav af hidrøre fra USA og Israel. Iran og Kina synes således at videreudvikle russiske strategier fra 2016-valget med henblik på at svække USA gennem polarisering (washingtonpost.com).

 

1/11 2022

Elon Musk overvejer at indføre betaling for at brugere på Twitter kan få deres konti verificeret. Siden 2009 har man haft en verificeringsprocedure, oprindelig indført for at udelukke falske konti, der foregav at være berømte personers, men senere også for at marginalisere bots og andre falske konti, et emne Musk har været optaget af, men som synes at være et vedblivende problem på platformen. Samtidig vil en betaling for verificering – 8 dollars om måneden har været nævnt – udgøre en art abonnementsbetaling og give platformen en ny indtægtskilde ud over annoncering. Musk overvejer også betaling for indholdsproducenter, som på YouTube. (washingtonpost.com)

 

29/10 2022

Efter at Elon Musk har overtaget Twitter, forsøger brugere at teste, om platformens grænser har ændret sig. Fx tweeter den conservative commentator Steve Cortes: “Ok, @elonmusk, is this thing on? There are two sexes. Trump won. Ivermectin rocks.” Andre tweeter racistiske skældsord og nazistiske paroler. Musk har ikke signaleret præcist hvor platformens grænser nu skal gå. I en henvendelse til platformens annoncører skriver Musk, at platformen “obviously cannot become a free-for-all hellscape” og at den skal være “warm and welcoming to all”. Efter at have fyret platformens chef for ”content moderation”, erklærer han også, at han vil nedsætte et nyt “content moderation council” der skal omfatte “diverse views” på emnet, og henviser spørgsmål om grænser for indhold – dvs. ytringsfrihed – til diskussioner i dette råd: “No major content decisions or account reinstatements will happen before the council convenes.” (theguardian.com)

 

28/10 2022

 Kina anklages for at have oprettet et net af politistationer baseret i sine ambassader i en række lande, fx Holland og Irland. Mens disse stationer hævdes at have som opgaver at bekæmpe international kriminalitet og at forny kinesiske borgeres kørekort, hævder kritikere, at deres virkelige formål er at gennemføre ”overtalelsesoperationer” over for kinesiske dissidenter og expats i udlandet til at ændre synspunkter og vende hjem. Netværket kortlægges af en rapport med titlen Chinese Transnational Policing Gone Wild, udgivet af den spanske NGO ”Safeguard Defenders”. Den hævder, der aktuelt er 54 sådanne politistationer i 21 lande spredt på fem kontinenter. (bbc.com)

 

27/10 2022

Efter et langt forhandlingsforløb fuldbyrder Elon Musk sit køb af Twitter for 44 mia. dollars og begynder med at fyre fire personer i topledelsen. Musk har annonceret store nedskæringer i platformens bemanding parallelt med en større vægt på Twitter som ”the digital town square” med særlige forpligtelser ang. ytringsfrihed. Det forventes, at Musk vil ophæve Twitters permanente sortlistning af Donald Trump, der begyndte 9/1 2021, efter at Trump i tweets hyldede stormen på Capitol 6/1 2021 og kaldte deltagerne ”patriots”. (nytimes.com)

 

23/10 2022

Salman Rushdie har mistet synet på det ene øje, og nerverne til hans ene hånd er så beskadigede, at han ikke kan bruge den. Det skriver El Pais efter et interview med Rushdies litterære agent, Andrew Wylie. Rushdie fik flere alvorlige knivstik af en gerningsmand i forbindelse med en forelæsning i den amerikanske delstat New York i august. Ud over skaderne på øje og hånd fortæller agenten, at Salman Rushdie blev ramt af tre alvorlige knivstik i nakken og 15 stik i brystet og på torsoen. (eb.dk)

 

17/10 2022

Den russiske tv-journalist Marina Ovsjannikova, der blev kendt for sin protest mod Ukraine-krigen på direkte tv, flygter fra Rusland, oplyser hendes advokat til Reuters. Ovsjannikova er nu ”under en europæisk stats beskyttelse”, siger advokaten, Dmitrij Sakhvatov, der afviser at oplyse, hvor hun opholder sig: ”Det kan blive et problem for hende.” Tidligere på måneden meddelte Ovsjannikovas eksmand, at hun var stukket af fra den husarrest, hun var i. Ovsjannikova er sigtet for at sprede falsk information om Ruslands væbnede styrker ved en demonstration i juli. Hun risikerer op til ti års fængsel, hvis hun kendes skyldig. (ritzau.dk)

 

16/10 2022

Et protestmøde i Michigan, Detroit imod LGBT+ bøger i de lokale skoler samler over 1000 protesterende, overvejende lokale muslimer, der bakker om kristne republikaneres protester imod bøgerne og deres pres imod skolebestyrelserne for at forbyde dem. På mødet hævder Matthew DePerno, en Trump-støttet kandidat til posten som Michigans statsadvokat, at demokratiske politikere vil sikre, at der er en ”drag queen i enhver skoleklasse”. På det kaotiske møde må et massivt politiopbud sikre ro og orden; stemmer der taler imod forbuddet eller identificerer sig som homoseksuelle mødes med skældsord og krav om at holde mund og sætte sig ned. (theguardian.com)

 

14/10 2022

Onsdag 5/10 var den finske karikaturtegner Ville Ranta til afhøring på politistationen i Helsinki med baggrund i at den finske statsanklager har sat en undersøgelse i gang, motivere i mere end ti tegninger bragt i en af Finlands største tabloidaviser, Iltalehti, hvor Ranta er fast leverandør af bidsk satire. Tegningerne handler om ”den muslimske verden i vid forstand”, som Ranta formulerer det.

Én viser Salman Rushdies attentatmand med en blodindsmurt kniv i hånden foran en flok blodoverstænkede ayatollaher, der bare kan mærke, helt ned i deres boller, at respekten for deres religion er voksende. En anden forestiller præsident Erdogan, der gnider på en lampe, hvorefter en ånd i skikkelse af islamist suser ud af tutten. I en tredje cartoon bliver den franske lærer Paty, som holder en muhammedtegning, skoset for blasfemi af vrede muslimer, hvorefter han pludselig står tilbage uden hoved, mens hans muslimske kritikere smutter væk med bemærkningen: ”Det har intet med religion at gøre!” Finsk politi efterforsker, om Rantas tegninger efter finsk lovgivning krænker en religion, og om Ranta med tegningerne opildner til had mod en gruppe på baggrund af race og tro. Forbrydelsen kan i værste fald give flere års fængsel. Sagen har givet anledning til en opblussende debat om ytringsfrihed i Finland – og om landets paragraffer imod blasfemi og hate speech. (weekendavisen.dk)

 

4/10 2022

Det europæiske Råd, bestående af EUs regeringschefer og formanden for EU-kommissionen, giver sin endelige godkendelse af den europæiske regulering af internettet, Digital Services Act, som vedtaget af EU-parlamentet 5/7 2022.

Loven forpligter netservices på at fjerne indhold, der ulovligt ifølge EU-landenes lovgivninger – der strækker sig fra hate-speech lovgivninger over blasfemilove og kriminalisering af fornærmende humor og til kriminalisering af LGBT-indhold. Loven forpligter således private firmaer til at udføre censuropgaver for staterne, uden at sædvanlig retsbeskyttelse i form af domstolsprøvelse, gennemsigtighed og klageadgang for ramte borgere er sikret. Samtidig forpligter loven netplatforme til at fjerne også indhold, der ikke er kriminelt, hvis det har “any actual or foreseeable negative effect” på en liste af indbyrdes konkurrerende og vagt definerede interesser og formål, såsom“fundamental rights,” “the protection of public health and minors” eller “civic discourse, the electoral processes and public security.” De største sociale medier forpligtes desuden til løbende at vurdere og modgå “systemiske risici”, der kan omfatte det uklare begreb om ”disinformation”.

Kritikere advarer om, at denne lovgivning som bivirkning kan få alvorlige indskrænkninger af ytringsfriheden i EU. (www.consilium.europa.eu)

4/10 2022

I august stemte befolkningen i Jamestown, Michigan, for at de hellere ville ”defund” og potentielt lukke deres eneste offentlige bibliotek, end de ville bevare LGBTQ-bøger på hylderne. I USA har der været en voksende bølge imod ytringsfriheden ved at undertrykke retten til at blive informeret på biblioteker. 

American Library Association (ALA) har per august dokumenteret 681 klager over 1,651 forskellige titler i år; i 2021 angik det 729 klager over 1,597 bøger. Flertallet af disse klager rettede sig imod ikke-hvide LGBTQ forfattere eller emner. Og eftersom ALA bygger på mediereportager og rapporter fra biblioteker, kan det aktuelle antal klager være langt større, hævder organisationen. I Jamestown har to på hinanden følgende biblioteksledere sagt op på grund af online chikane fra en lille, velkoordineret gruppering, og ALA beretter om en generel “alarming increase in acts of aggression toward library workers and patrons,” og advarer imod, at “violence, threats of violence and other acts of intimidation increasingly taking place in America’s libraries.” En undersøgelse i marts foretaget af Hart Research Associates and North Star Opinion Research på vegne af ALAfandt at 71 procent af vælgerne “oppose efforts to have books removed from their local public libraries,” og tilføjede:

 

“Most voters and parents hold librarians in high regard, have confidence in their libraries to make good decisions about what books to include in their collections, and agree that libraries in their communities do a good job offering books that represent a variety of viewpoints.”

Højesterets præcedens hvad dette angår, går tilbage til 1982, da retten bestemte, at det at fjerne bøger fra et skolebibliotek fordi bestemte personer ikke brød sig om de ideer, disse bøger indeholdt, var en overtrædelse af de studerendes ytringsfrihed efter First Amendment. Forbud mod bestemte bøger er derfor imod den amerikanske forfatning. (washingtonpost.com)

 

4/10 2022

 

Anthony Novak fra Parma i Ohio forsøger at få en ytringsfrihedssag for den amerikanske Højesteret. Han blev fængslet i fire dage for en Facebook-side han skabte i 2016 som en parodi på den lokale politimyndighed. Siden var modelleret efter politiets egen side, men tilføjet det parodiske slogan ”We no crime”. Novak blev frifundet og krævede erstatning for fængslingen, men blev afvist af retten. Han får nu støtte i et såkaldt “friend-of-the-court brief” fremsendt til Højesteret af det amerikanske parodiske magasin The Onion efter henvendelse fra Novaks forsvarer Patrick Jaicomo.

Bladets 18 sider lange argument er i sig selv parodisk og hævder bl.a. at bladet har 4,3 billioner læsere og at bladet ejer flertallet af verdens trans-oceaniske skibsruter. Men teksten rummer også mere seriøse passager, såsom afsnit med overskrifterne “Parody Functions By Tricking People Into Thinking That It Is Real” og “It Should Be Obvious That Parodists Cannot Be Prosecuted For Telling A Joke With A Straight Face.”

Jaicomo udtrykker taknemmelighed for opbakningen til Novak fra The Onion og tilføjer, at meddelelsen fortæller retten, at parodi er vigtig og selv vil bruge parodi for at bevise det. I brevet hedder det:

 

“The Onion cannot stand idly by in the face of a ruling that threatens to disembowel a form of rhetoric that has existed for millennia, that is particularly potent in the realm of political debate, and that, purely incidentally, forms the basis of The Onion’s writers’ paychecks.”

En af The Onions advokater, D. Andrew Portinga, udtaler, at hans team har samarbejdet med skribenter på bladet med at blande juridiske citater med vitser.  Han siger:

“One of the points they wanted to make is that if you’re a comedy writer, you can’t tell people you’re going to tell them a joke before you tell them a joke.”

Teksten bemærker også, at sagen udgør en fare for bladets egen forretningsmodel:

 

“This was only the latest occasion on which the absurdity of actual events managed to eclipse what The Onion’s staff could make up,” it said. “Much more of this, and the front page of The Onion would be indistinguishable from The New York Times.” (nytimes.com).

 

25/9 2022

Planlagte koncerter med det tidligere Pink Floyd-medlem Roger Waters i Krakow aflyses. Det skyldes en kontrovers efter et åbent brev, som Waters stilede til Ukraines præsidentfrue Olena Zelenska, hvori han argumenterede, at ”ekstreme nationalister” i Ukraine er skyld i krigen. Hun svarede, at det var en anden præsident, Waters burde anmode om fred. Ordvekslingen har fået Krakows borgmester Łukasz Wantuch til at aflyse Waters’ koncerter, hvorefter Waters klager over ”drakonisk censur” og poste beskeden "Hey Łukasz Wantuch, Leave them kids alone" på Facebook. (bbc.com)

 

21/9 2022

Omfattende protester imod regeringen bryder ud i Iran efter den 22-årige kurdiske kvinde Masha Amini dør i fangenskab, arresteret af det iranske moralpoliti for ”upassende påklædning”, dvs. at gå uden slør. Kvinder brænder deres slør og klipper deres hår i protest. Officielle kilder taler om fire sårede og en dræbt politimand. Kurdiske kilder taler om tre dødsofre blandt de protesterende i de kurdiske dele af landet, hvor protesterne er særlig voldsomme. (reuters.com)

 

5/9 2022

Regeringen vil forbyde, at ”kendte sportsfolk og andre autoriteter” kan medvirke i reklamer for pengespil. Det siger skatteminister Jeppe Bruus (S) til TV 2 News, forud for at regeringen onsdag indleder forhandlinger med Folketingets partier. Aktuelt har virksomheden Bet25 skuespilleren Peter Frödin i sine reklamer før, under og efter sport i tv. Jeppe Bruus bliver på TV 2 News spurgt, hvordan man kan vurdere, hvorvidt en medvirkende i en reklame er kendt, og hvor grænsen skal gå. Han svarer, at hvad der præcis definerer en kendt person eller en autoritet, skal afgrænses senere. (TV2News)

 

30/8 2022

En saudiarabisk domstol idømmer en kvinde 45 års fængsel for opslag på sociale medier. Det oplyser organisationen Democracy for the Arab World Now (Dawn). Det sker på baggrund af rets dokumenter, skriver nyhedsbureauet AFP, som dog ikke har kunne verificere indholdet. Kvinden, Nourah al-Qahtani, er ifølge Dawn blandt andet dømt for at 'krænke den offentlige orden' ved brug af sociale medier. Tidligere i august blev en anden saudiarabisk kvinde, Salma al-Shehab, idømt 34 års fængsel. Hun havde fulgt og videresendt tweets fra kritikere af styret i Saudi-Arabien. I begge tilfælde har de saudiarabiske myndigheder brugt 'grove love til at ramme og straffe saudiarabiske borgere, der kritiserer regeringen på Twitter', siger forskningsdirektør i Dawn Abdullah Alaoudh. (eb.dk)

 

23/8 2022

Kina straffer 27 personer for "tragisk grimme" illustrationer i en matematik-skolebog. (theguardian.com)

 

12/8 2022

Salman Rushdie overfaldes af en 24-årig mand med en kniv under et arrangement om støtte til forfulgte forfattere i den lille by Chautauqua i delstaten New York. Rushdie stikkes mange gange af gerningsmanden: tre knivstik i halsen, fire i maveregionen, et ved øjet og et i brystet, samt en flænge i det ene lår. Rushdie lægges efter overfaldet i respirator, men overlever med alvorlige mén efter flere operationer. Gerningsmanden Hadi Matar er amerikansk statsborger født i Californien, med iransk indvandrerbaggrund.

 

5/8 2022

Den 14. juli blev debattør og forfatter Jaleh Tavakoli idømt tre måneders betinget fængsel. Hun blev i 2019 sigtet for at have overtrådt straffelovens § 264 d stk. 2 ved at dele en video af halshugningen af danske Louisa Jespersen i Marokko.Tavakoli anker dommen, som hun kalder uretfærdig. Hun håber, at hun kan vinde sagen i landsretten, fordi, hun mener, at det, hun har gjort, er en vigtig og principiel sag, der handler om, at myndighederne “nærmest lyver” for borgerne, og at hun har været udsat for en “politisk hetz”.

“Jeg mener, at det er forfærdeligt, at vores myndigheder er kommet dertil, hvor vi ikke kan stole på dem,” siger Tavakoli, der har iransk baggrund.“Jeg kommer jo fra et totalitært land, hvor myndighederne ikke er til at stole på, og hvor der bliver løjet for befolkningen, og hvor folk bliver slået ihjel, uden man kan finde ud af hvorfor og hvordan, og uden at man overhovedet skriver om det efterfølgende. Det ønsker jeg ikke skal ske for Danmark. Det var jo ved at ske i den her sag.” (frihedsbrevet.dk)

 

28/7 2022

Organisationen FIRE (Foundation for Individual Rights and Expression) anlægger sag mod University of Washington Allen School of Computer Science & Engineering i Seattle for deres behandling af computervidenskabsmanden professor Stuart Reges på grund af en vits han har fremsat. Reges er en kontroversiel figur, der i 1980erne åbent erklærede sig som bøsse, i 1990’erne vendte sig imod regeringens ”war on drugs” og bl.a. skrev en artikel med titlen “Why Women Don’t Code” i Quillette.

I 2020 udsendte universitetet et “best practice” dokument, der opfordrede de ansatte til at medtage et “Indigenous Land Acknowledgment Statement” på deres læselister, med den intention at anerkende den historiske tilstedeværelse af indfødte på det landområde hvor universitetet ligger. Her hed det:

 

“The University of Washington acknowledges the Coast Salish peoples of this land, the land which touches the shared waters of all tribes and bands within the Suqaumish, Tulalip and Muckleshoot nations”.

Reges vendte sig imod dette og udtalte:

“Land acknowledgments are performative acts of conformity that should be resisted.” I stedet skrev Reges på læselisten for sit programmeringskursus følgende:  “I acknowledge that by the labor theory of property the Coast Salish people can claim historical ownership of almost none of the land currently occupied by the University of Washington.”

 I stedet for at respektere hans frihed til at være uenig, agerede skolen imod ham. Det censurerede hans læseliste og forhindrede ham i at tilføje ændringer til den. Universitetet udbød et konkurrerende kursus for at trække studerende væk fra Reges’ kursus, ligesom man for fire måneder siden iværksatte en undersøgelse af ham for udsagnet, der er ”unacceptable or inappropriate”, en undersøgelse, der stadig pågår. Reges siger: “It is difficult to go to work every day knowing the allegations against me are unresolved, that I could ultimately be fired.” Det er på den baggrund, at Greg Lukianoff fra FIRE har rejst en sag imod universitetets administration for at sikre de ansattes intellektuelle uafhængighed og forhindre den i at diktere de ansattes synspunkter.

I den sammenhæng opregner de, at FIRE i 22 år har bekæmpet krisen i akademisk frihed i USA. Siden 2015, siger de, er mere end 700 forskere blevet anklaget for udsagn de har fremsat; 127 af dem er blevet fyret, 113 suspenderet, 61 censureret, 49 har sagt op og 34 er blevet degraderet. Man understreger, at det kun gælder sager, der er kommet til organisationens kendskab, og at der altså kan være store mørketal. De fremhæver, at truslen mod akademisk frihed hidrører fra både venstre og højre side af det politiske spektrum. To tredjedele af anklagerne fra venstre har resulteret i en eller anden sanktion mod den anklagede professor. Det samme gælder for 42% af anklagerne fra højre side af det politiske spektrum.

De vender sig derfor mod kritikere, der hævder at sager som Reges’ er sjældne og ubetydelige og fremhæver modsætningsvis den lave ”diversitet af synspunkter” på mange universiteter såvel som de mange undersøgelser, der viser, at mange både lærere og studerende aktuelt er bange for at udtrykke deres synspunkter. De henviser til at for ikke så mange år siden forventede universiteter decideret af deres ansatte, at de kunne fremsætte udfordrende ideer og tankeeksperimenter. (substack.com)

 

23/7 2022

Softwareingeniøren Blake Lemoine afskediges fra Google.Fyresedlen er resultatet af en kontrovers om et af Googles kunstige intelligens-systemer ved navn LaMDA.Blake Lemoine forsøgte i juni at advare offentligheden om, at LaMDA var ved at udvikle en personlighed, at den var bevidst om sin egen eksistens, havde sine egne tanker og følelser. (jp.dk)

 

29/6 2022

Den amerikanske Højesterets afskaffelse af den føderale, forfatningsgaranterede ret til abort kan føre til ytringsfrihedsproblemer. En lang række amerikanske stater har allerede vedtaget forskellige lovgivninger, der forbyder abort, mens andre stater, især på de to kyster, ikke lægger an til at gøre det. Men kan de sidstnævnte stater og deres legale abortklinikker nu avertere for deres tjenester i de førstnævnte stater?

Det er sandsynligt, at forbudsstaterne vil forsøge at forbyde sådanne ytringer, men her vil de støde imod den amerikanske ytringsfrihed som garanteret i First Amendment. Der er endnu ikke hverken forsøg på lovgivning eller sager angående sådanne ytringer, men jurister og ekspertiattagere forventer, at det vil komme. Der er fortilfælde fra før Højesteret indførte føderal abort, hvor fx Virginia forsøgte at forbyde New York at annoncere for aborter i medier i Virginia men hvor Højesteret beskyttede New Yorks ytringsfrihed. Ingen ved, hvordan sådanne sager nu vil falde ud, og en principiel juridisk strid synes at kunne forventes.  (nytimes.com)

 

17/6 2022

Den britiske indenrigsminister Piri Patel beslutter at udvise den australske journalist og hacker Julian Assange til retsforfølgelse i USA efter at han i 11 år har siddet indespærret, først på den ecuadorianske ambassade i London, siden 2019 i Belmarsh-fængslet sammesteds. Hans angivelige forbrydelse er i 2010 at have lækket en lang række amerikanske diplomatiske dokumenter og korrespondancer under sit 2008-initiativ WikiLeaks, der dokumenterer amerikansk og britisk aflytning af udenlandske borgere samt forskellige overtrædelser begået af disse lande i Irak og Afghanistan. (theguardian.co.uk)

 

8/6 2022

AQIS – Al-Qaeda i det indiske subkontinent – udtaler man planlægger selvmordsbomber i Delhi, Bombay, Uttar Pradesh og Gujarat som hævn for de ”fornærmende og bagtalende” kommentarer mod Muhammed og hans kone Aisha fremsat af ledere i det hindunationalistiske regeringsparti BJP. AQIS siger, at hævn over krænkelsen er nødvendig, fordi ”muslimers hjerter over hele verden bløder og er fulde af følelser for hævn og gengældelse”. AQIS har dog endnu ikke været i stand til at gennemføre større terrorangreb. BJP fremlægger en ny mediestrategi, hvor man indskærper partiets talsmænd, at de skal afholde sig fra at opfordre til had. (theguardian.com)

 

8/6 2022

Varehuset Føtex fjerner en hvid T-shirt med påskriften Fars Hus. Fars regler” i sort og guld. Det sker efter journalist Rikke Viemose tirsdag valgte at dele et billede af T-shirten på det sociale medie Twitter. Kommentarfeltet vælter i beskeder fra personer, der diskuterer, hvor grænsen for den politiske korrekthed bør på. Blandt dem Jacob Krogsgaard Nielsen, der er kommunikationsansat i koncernen og skriver ”Hej Rikke. Dumt og utidigt budskab. Vi fjerner dem.” Og så væltede kommentarerne igen ind. Denne gang var folk forargede over, hvorfor Føtex valgte at fjerne T-shirtene. (bt.dk)

 

6/6 2022

Den indiske regering vikles ind i en diplomatisk krise med en række Golfstater på grund af to kommentarer fra to talsmænd for regeringspartiet, der opfattes som krænkende for profeten Muhammed. I en TV debat på den indiske højrefløjs TV kanal Times Now 2 fremsatte Bharatiya Janata-partiets (BJP) talsmand Nupur Sharma krænkende kommentarer om Muhammed og hånede hendes muslimske opponent i debatten. Da disse kommentarer – der ikke citeres – gav anledning til protester i Mellemøsten, posterede partiets medieleder i Delhi, Naveen Kumar Jindal, en tweet om profeten, der siden er blevet slettet. Selv om det ikke står klart, hvad de to præcist har sagt, giver deres udtalelser anledning til protester fra regeringerne i Qatar, Kuwait, Iran, Saudi-Arabien, Oman, Afghanistan ogPakistan, der hævder kommentarerne er ”fornærmende”.

Den indiske ambassadør i Qatar modtager en officiel reprimande fra landet, der kræver en undskyldning fra Indien, som anklages for at igangsætte en ”cyklus of vold og had” og for at nå ”farlige niveauer” af islamofobi. Omans stormufti Ahmad bin Hamad al-Khalili fordømmer “den obskøne grovhed hos den officielle talsmand for det herskende ekstremistparti i Indien imod Islams budbringer”. Pakistans nye premierminister, Shehbaz Sharif, udtaler at kommentarerne er et eksempel på hvordan “India under Modi tramper på religionsfriheden og fornærmer muslimer”. Mens krav om boykot af indiske varer spreder sig i Golfen, der er en vigtig handels- og energipartner for Indien, forsøger BJP at bagatellisere udtalelserne som hidrørende fra ”marginale elementer” i partiet og udtaler at de ”ikke på nogen måde afspejler synspunkter hos den indiske regering. BJP har øjeblikkelig afskediget de to fra deres poster. Krisen begyndte mens den indiske vicepræsident Venkaiah Naidu, var på besøg i Qatar for at styrke båndene mellem de to lande.

BJP-aktivister kræver aktion mod den journalist, der indledte kritikken af kommentarerne på sociale medier, og en video cirkulerer online, der viser den militante Hindutva-leder Yati Narsinghanand forstærke kritikken af Muhammed, idet han kalder alle muslimer ”kriminelle”. (theguardian.com)

 

7/6 2022

Seks yderligere muslimske lande slutter sig til protesterne over fornærmende bemærkninger og profeten fremsat af talsmænd fra det indiske regeringsparti BJP: Indonesien, Forenede Arabiske Emirater, Maldiverne, Jordan, Bahrain og Libyen. Samtidig protesterer partimedlemmer mod fyringen af de to partifunktionærer efter deres kommentarer gik viralt i Mellemøsten.  Mange hylder Nupur Sharma for hendes kommentarer og protesterer over at BJP bøjer sig for muslimske landes pression og kræver premierminister Modi erstattet med delstaten Uttar Pradeshs mere radikale minister Yogi Adityanath. Partiet siger man ikke kan sætte Indiens omfattende handel med den arabiske verden på spil, ligesom man henviser til behovet for olie fra Golfen og nødvendigheden af at beskytte de 6.5 million indere, der bor i Golfen. Nupur Sharma modtager dødstrusler, ligesom indiske opinionspolitikere fra Kongrespartiet kræver hendes og Naveen Jindals anholdelse. (theguardian.com)

Den britiske biografkæde Cineworld trækker filmen The Lady of Heaven om profeten Muhammeds datter tilbage efter protester uden for engelske biografer, der kalder filmen ”blasfemisk”. Hundredvis af demonstranter er mødt frem i Bradford, Bolton, Birmingham og Sheffield. Filmen, der netop har haft premiere 3. juni, vises dog stadig i London af biografkæden Vue. Filmens producer Malik Shlibak kalder beslutningen om at trække filmen for “uacceptabel” og anklager Cineworld for at “bøje sig for radikale ekstremister”. Filmen, der er produceret i Storbritannien for 12 millioner pund, indledes med ISIS’ invasion af Irak og viser et jihadistisk mord før den fortæller historien om Lady Fatima, en af Muhammeds døtre. Instruktøren Eli King viser Fatima med ansigtet skjult bag et sort slør.

De protesterende anklager filmmagerne for en misvisende fremstilling af Islams historie og for et negativt portræt af tre af Islams vigtigste skikkelser. Filmen blev vist ved Cannes-festivalen sidste år. Andre kritikere angriber, at negative figurer i filmen fremstilles af sorte skuespiller, hvilket hævdes at ”stems from the racial bias against darker skinned people”. I Bolton udtaler den lokale formand for Rådet af Moskeer Asif Patel henvendt til Cineworld, at filmen er blasfemisk: 'You many well be aware of the recently released film 'Lady of Heaven' which has caused much distress to Muslims across the globe. It is underpinned with a sectarian ideology and is blasphemous in nature to the Muslim community.It grossly disrespects the Prophet Muhammad (peace be upon him) in many ways and is deeply disturbing to every Muslim. It also misrepresents orthodox historical narratives and disrespects the most esteemed individuals of Islamic history. The storyline begs the question to what extent the producers had considered the huge impact of this film upon the Muslim community and notions of sacredness dearly held by them. In Bolton, we are a very diverse community and are very respectful of each other's culture and honour on community cohesion.'

Producenten Shlibak accepterer protesterne og siger de har givet filmen ny opmærksomhed, men protesterer mod at filmen trækkes tilbage: “I believe it's actually unacceptable in this country what they are calling for – that is the removal from this film from the cinemas due to them being offended. That is something quite silly, because everyone has the ability to share their thoughts and enact their freedom of speech. I genuinely believe from all sides, from the cinema perhaps from the Muslim Council of Britain, that there is this succumbing and bowing down to these radical extremists and their demands. I think this is more than The Lady of Heaven as an individual film, this is about our British values and how much these mean to us. These groups have now been given the power to dictate what the British public can and cannot watch at their local cinemas.”

MP Claire Fox fra House of Lords protesterer også imod fjernelsen af filmen, mens Cineworld hævder at det er foregået for at beskytte sikkerheden for personale og kunder. Biografkæden Vue henviser til at man viser filmen, fordi den er godkendt af BBFC (the independent British Board of Film Classification), men tilføjer dunkelt, at 'Decisions about how long a film remains on show are taken on a site-by-site basis and based on a variety of commercial and operational factors.' (dailymail.co.uk)

 

4/6 2022

Fremover vil kæden Lagkagehuset, der har filialer over hele Danmark, benævne den kendte fødselsdagsspise, der indtil nu har heddet ”kagemand” og ”kagekone”, en »kageperson«, når kunderne bestiller den via bagerbutikkens app. Ifølge Malin Gardeström, ansvarlig for brandmarketing og ekstern kommunikation hos Lagkagehuset, er beslutningen blandt andet truffet med inklusion for øje: ”For os er det vigtigt, at vi afspejler samtiden og omfavner den mangfoldighed, der er i samfundet og også giver muligheder til dem, som normalt ikke føler sig afspejlet i den binære kønsfremstilling,” siger hun. (bt.dk)

 

10/5 2022

Den ærværdige amerikanske borgerrettighedsorganisation American Civil Liberties Union anklages for at svigte sit mangeårige forsvar for ytringsfrihed. Det har været ACLUs holdning at ytringsfrihed skulle forsvares selv for meget tvivlsomme ytringer, såsom nazisme og antisemitisme, og denne upartiske holdning har givet organisationen et stærkt tværpolitisk ry og stor indflydelse. Nu anklager folk som juraprofessor Lara Bazelon ACLU for at have undergået en hård venstredrejning. Hun peger på, at efter Charlottesville-skandalen i 2018 vedtog ACLU nye retningslinjer for hvilke sager man ville støtte. Man henviste til ”begrænsede ressourcer” og ”den potentielle effekt på marginaliserede grupper” idet man krævede at ACLUs jurister skulle være særligt forsigtige når de overvejede at repræsentere grupper hvis ”værdier er i modsætning til vore værdier”. Hermed henviste de til ”progressive sager”, som ACLU har stillet sig bag med stor fundraising-succes til følge efter valget af Trump: indvandrerrettigheder, LGBTQ-rettigheder, fri abort, race-retfærdighed.

ACLU krævede nu af deres jurister, at hvis de påtog sig en sag angående ytringer vendt imod disse værdier, så forpligtede de sig på samtidig offentligt at argumentere mod ytringerne. De mange nye midler har mangedoblet organisationens antal af ansatte, men man har ikke forøget antallet af jurister viet til ytringsfrihed, man har holdt sig tilbage med at forsvare ytringsfrihed på amerikanske universiteter over for ”cancel culture”, og senest har man spillet en rolle i skuespilleren Amber Heards anklager imod eksmanden Johnny Depp, der blev fremført i en kommentar i Washington Post, som var ghost-written og promoveret af ACLU til gengæld for en stor donation fra Heard (som organisationen dog aldrig modtog). For Bazelon – selv gammel feminist og Demokrat – har ACLU tabt sin troværdighed og blevet en karikatur af sig selv. (theatlantic.com)

 

10/5 2022

Elon Musk udtaler, at han vil sløjfe Twitters udelukkelse af tidligere præsident Trump. Det er første gang han antyder sin holdning til en af de afgørende beslutninger der venter ham på det sociale medie han er i færd med at købe: “I do think it was not correct to ban Donald Trump. I think that was a mistake,” siger Musk ved en begivenhed arrangeret af Financial Times: “It alienated a large part of the country and did not ultimately result in Donald Trump not having a voice.” Han tilføjer: “I think it was a morally bad decision, to be clear and foolish in the extreme.” (washingtonpost.com)

 

3/5 2022

Ukraines parlament Verkhovna Rada vedtager en lov, der forbyder politiske partier, der retfærdiggør, anerkender eller benægter Ruslands bevæbnede aggression mod Ukraine, ifølge Interfax nyhedsbureau. Loven vil også forbyde partier, der hylder eller retfærdiggør dem, der udfører bevæbnet aggression imod Ukraine. (theguardian.com)

 

25/4 2022

Elon Musk køber Twitter. Firmaet har accepteret en købspris på $54.20 per aktie, 38% over aktiekursen da det blev afsløret, at han var firmaets største aktionær. Det svarer til i alt 44 milliarder dollars.

Musk udtaler i anledning af handelen: “Free speech is the bedrock of a functioning democracy, and Twitter is the digital town square where matters vital to the future of humanity are debated.” Han tilføjede, at han ønsker “to make Twitter better than ever.” Musk ønsker at styrke ytringsfriheden for brugerne og giver dem mere kontrol over hvad de ser på platformen. Ved at gøre firmaet til privat ejendom kan Musk udvikle tjenesten uden for rækkevidde af investorer og regulatorer. Ved købet udtaler Musk, at han håber at hans egne værste kritikere forbliver på Twitter, for ”that is what free speech means”.

Twitter har 217 millioner brugere –  imod Facebook og Instagrams milliarder – men det har en stor rolle i politiske diskussioner i hele verden. I en udtalelse siger Bret Taylor, Twitters bestyrelsesformand, at bestyrelsen har “conducted a thoughtful and comprehensive process to assess Elon’s proposal with a deliberate focus on value, certainty, and financing. The proposed transaction will deliver a substantial cash premium, and we believe it is the best path forward for Twitter’s stockholders.”

Twitter står også over for andre problemer. Firmaets reklameaktivitet, der er hovedkilden til dets overskud, har problemer, og firmaet har ikke givet overskud i otte af de seneste ti år. Hvor direkte Musk vil styre firmaet og være involveret i dets udvikling er uklart, ligesom hvem han vil udpege som direktør. Musk leder også Tesla, SpaceX, Neuralink og The Boring Company. (nytimes.com)

 

23/4 2022

Den ny EU-lovgivning kendt som DSA (Digital Services Act) er EU's svar på hvad man ser som techgiganternes manglede kamp mod illegalt indhold på deres platforme. Efterkommer de ikke den ny lovgivning, kan det koste dem så meget som op til 6% af deres årlige omsætning. Gentagne overtrædelser kan føre til at et firma får forbud mod at agere i EU. Lovgivningen omfatter forbud mod at bruge sensitiv information såsom race eller religion i målretningen af annoncer; forbud mod at målrette annoncer til mindreårige; forbud mod såkaldte ”dark patterns”, dvs. taktikker for at få folk til at acceptere at blive sporet online. Platforme med mere end 45 millioner brugere vil blive afkrævet 0,05% af deres årlige globale fortjeneste med henblik på at finansiere håndhævelsen af loven og levere årlige opgørelser til regulatorerne om illegalt og skadeligt indhold på platformene.

Konkurrencekommissær og næstformand for EU-kommissionen Margrethe Vestager udtaler: “With the DSA, we help create a safe and accountable online environment. With today’s agreement we ensure that platforms are held accountable for the risks their services can pose to society and citizens.” Lovgivningen afventer endnu godkendelse fra de 27 EU-lande. DSA gælder for alle websites, omend mindre firmaer kan undtages fra nogle af reglerne. Særlige regler gælder store firmaer, der skal åbne deres algoritmer både for regulatorer og forskere. De skal også redegøre for, hvad de stiller op med misinformation under særlige nødsituationer, såsom Covid-pandemien eller Rusland-Ukraine-krigen.

DSA følger kort efter DMA (Digital Markets Act), der fra 24. marts pålagde techfirmaerne anti-monopol-regler. Efter DMA kan techgiganter idømmes bøder på op til 10% af deres globale omsætning for en førstegangsovertrædelse, stigende til 20% for gentagne overtrædelser af monopolbestemmelserne. Gentagne overtrædelser kan føre til midlertidigt forbud mod at indgå i fusioner og opkøb af andre firmaer. Det forekommer dog usandsynligt at EU faktisk vil idømme så store bøder; maksimumbøderne i databeskyttelseslovgivningen GDPR er aldrig blevet udnyttet (20 milliarder Euro eller 4% af et firmas globale omsætning); den største bøde til dato er 746 millioner Euro til Amazon, som firmaet har appelleret. Amazon og Google har længe været i søgelyset for antimonopoladfærd fra Bruxelles, men sagerne trækker ud og har liden effekt på firmaernes adfærd. EU-talsmænd siger at man behøver redskaber som DSA og DMA for at bryde firmaernes kvælertag på de digitale økosystemer. Det forventes at EU-kommissionen vil behøve mere end 200 ansatte for at gennemføre kontrol med overholdelsen af DSA og DMA.

Hvis EU's initiativ viser sig succesrigt, kan det få effekter i andre lande, der forsøger at inddæmme techplatformene, og fx amerikanske politikere kigger til Bruxelles. Tidligere udenrigsminister Hillary Clinton støtter DSA inden de endelige forhandlinger. (bloomberg.com)

 

18/4 2022

Et åbent brev fra syv tidligere topchefer i amerikansk efterretnings- og sikkerhedstjenester kræver at techgiganterne beholder deres centraliserede magt til at censurere indhold. De vender sig derfor imod aktuelle politiske forsøg på at indskrænke techgiganternes kontrol over amerikansk ytringsfrihed med lovgivning og sagsanlæg. Deres argument er udenrigs- og sikkerhedspolitisk: Ruslands og Kinas aggressive cyberpolitik nødvendiggør at techgiganterne fx spærrer for misinformation fra russiske statskanaler. Techfirmaerne roses for, som svar på disse trusler, at have “accelerated their partnership with the U.S. government and its allies to improve our collective defense. Both in public and behind the scenes, these companies have rolled out integrated cyber defenses, rapidly fused threat intelligence across products and services, and moved quickly to block malicious actors on their platforms.”

Dette vil firmaerne uintentionelt blive hindret i, hvis der vedtages lovgivning, der sikrer lige adgang for alle ”business users” til platformene, hedder det. De syv kræver derfor at de relevante komiteer i Kongressen løbende kontrollerer enhver lovgivning der kan indskrænke techgiganternes kontrol over indhold og hindre dem i at bekæmpe russisk og kinesisk cyberkrigsførelse. De syv er tidligere forsvarsminister Leon E. Panetta, tidligere sikkerhedsminister Jeh C. Johnson, de tidligere efterretningschefer James R. Clapper, Michael J. Morell og Michael S. Rogers, tidligere medlem af efterretningskomiteen i Repræsentanternes Hus Jane Harman, antiterrorassistent for præsidenten Frances F. Townsend. (punchbowl.news)

 

15/4 2022

Efter at Elon Musk har købt 9 procent af Twitter og afvist et tilbud om at blive medlem af firmaets bestyrelse, planlægger han nu at købe hele firmaet. Hans bud, der måske overstiger 40 milliarder dollars, kan måske få stor indflydelse på politiske diskussioner i hele verden, da han stærkt støtter uhindret ytringsfrihed og har protesteret når Twitter har fjernet posteringer og udelukket brugere.

Twitter siger, at man vil “carefully review the proposal.” Men firmaet ser ud til ikke at ville overgive sig til Musk uden kamp og søger at samle investorer for at presse prisen op, vendt imod Musks planer. Musk siger, at hvis det lykkes ham at opkøbe Twitter intenderer han at slække firmaets modereringspolitik og offentliggøre dets algoritme for at ranke indhold, der styrer hvad de hundredvis af millioner brugere ser i deres Twitter-feeds. I et interview ved en TED-konference siger han: “Twitter has become kind of the de facto town square, so it’s really important that people have the reality and the perception that they are able to speak freely within the bounds of the law.”

Konservative, der hævder at Twitter er vægtet imod dem, hylder Musks tilbud: “Musk has made clear that in order to be saved, Twitter needs a wholesale tear-down to the foundation — its leadership must be removed,” udtaler Jason Miller, en ansat hos tidligere præsident Trump, der blev udelukket fra Twitter i 2021 og som også er direktør for et højrefløjs-alternativ til Twitter ved navn Gettr.

Men det er uklart, om Musks overtagelsesforsøg er muligt, og han har ikke offentliggjort mange detaljer om hvordan han vil betale. Nogle investorer siger, at hans bud på $54,20 per aktie er for lavt, og at han må gå op til mindst $60 for at appellere til aktieejerne, dvs. 25 procent højere end aktieprisens niveau, da Musk tidligere på måneden bekendtgjorde sit køb af 9 procent af Twitter. Nogle aktionærer afviser også Musks tilbud, fx prins Al Waleed bin Talal i Saudi Arabien, der beskriver det konglomerat af aktionærer, han repræsenterer som en af de største og langvarigste Twitter-ejere, siger at Twitter bør afvise buddet, der ikke er stort nok i forhold til den “intrinsic value of Twitter given its growth prospects.” Andre siger, at tilbuddet er stort nok, men at Musks foreslåede ændringer kunne udløse en udvandring af annoncører og dermed forringe firmaets værdi. Ved aktiemarkedets lukning 14/4 var Twitter-aktien faldet med 1,7 procent til $45.08 — betydeligt under Musks tilbud.

Musk, der er direktør for Tesla og SpaceX, er åben om at hans bud kan mislykkes: “I do think this will be somewhat painful, and I’m actually not sure I’ll be able to acquire it.” Men han presser bestyrelsen for at gennemføre en aktionærafstemning. Firmaet kan vælge en “giftpille”, dvs. en taktik, der oversvømmer markedet med nye aktier eller tillader eksisterende aktionærer at købe discount-aktier – hvilket vil gøre en overtagelse dyrere. I så fald kan Musk reagere ved at henvende sig direkte til aktionærerne med et ”tender offer” og købe disse aktier. Bestyrelsen overvejer også at indbyde tilbud fra andre firmaer, der kunne tænkes at ville købe Twitter, hævdes det.

Angående motivationen for sine planer udtaler Musk i et dokument henvendt til Securities and Exchange Commission, der er blevet offentliggjort: “I believe in its potential to be the platform for free speech around the globe, and I believe free speech is a societal imperative for a that was later made public. Twitter needs to be transformed as a private company.” Firmaets stifter og tidliigere direktør Jack Dorsey er ven med Musk og positiv over for hans tilbud, men han er på vej ud af bestyrelsen.

Musks visioner er ikke detaljerede. Når han bliver spurgt om hvordan Twitter bør behandle ”violent or oppressive speech”, har Musk afvist det. I TED-interviewet torsdag foreslår han at begrænse moderering af indhold til tweets, der udgør “forbrydelser” ifølge amerikansk lovgivning. Twitter forbyder en række ytringer på sine platforme, inkl. spam, voldelige trusler, koordinerede disinformationskampagner og deling af privat information. Man har også slået ned på misinformation om valgresultater og Covid-19 pandemien.

Mange Twitter-ansatte har protesteret imod Musks involvering i firmaet efter hans investeringer blev kendt først i april, idet de argumenterer, at han vil ændre firmakulturen og skade dens indsats for at kontrollere problemer med ” bullying, threats and misinformation” på platformen. Andre bemærker, at Musk ikke selv altid støtter ytringsfrihed og har slået ned på åbenmundede Tesla-ansatte og en på Twitter-konto, der fulgte hans private jetflys bevægelser.

Twitters direktør Parag Agrawal glider af på de fleste spørgsmål om den videre proces og siger: “I believe Twitter stands for way more than one human, any human, me or anyone else, and their values. Twitter stands for open, public conversation. It is best defined by everyone who uses the service.” (nytimes.com)

 

7/4 2022

Apple genopretter den russiske adgang til en app styret af støtter til den fængslede Kreml-kritiker Aleksej Navalnij efter kritik af at Apple bøjede sig for russisk censur. Russisk politi havde truet top-personale i Apple og Google med anholdelser, hvis de ikke fjernede adgangen til Navanijs ”Smart Voting” app der bl.a. indeholdt mere end tusind anbefalinger af kandidater til det russiske parlament. Disse krav blev fremsat forud for valget, og begge firmaer bøjede sig. Google genoprettede senere adgangen for Android telefoner, men Apple gjorde ikke, før denne uge. Apple nægter at kommentere beslutningen.

Kritikere mener techfirmaerne helt bør trække sig fra Rusland, men andre siger, at tech kan give almindelige russere adgang til uafhængige nyhedskilder. Landets censursystem har været ude af stand til at blokere for indhold, der sendes til apps på brugernes telefoner. (washingtonpost.com)

 

7/4 2022

Skolelæreren Irina Gen i den russiske by Penza anklages for at have brudt en ny lov, der forbyder udbredelse af “Fake news” om den russiske hær. Hun havde i sin klasse med 13-14 årige elever fået spørgsmålet om hvorfor russiske sportsfolk aktuelt udelukkes fra international konkurrencer. Hun havde svaret, at indtil Rusland begynder at opføre sig mere civiliseret, vil denne udelukkelse fortsætte. Hendes svar var blevet optaget af elever i klassen, der anmeldte hende til det hemmelige politi FSB, og hun kan nu stå over for en længere fængselsstraf.

Hun frygter nu det er begyndelsen på genoptagelsen af en praksis fra stalintiden, hvor børn opfordres til at spionere imod forældre og lærere og henviser til den berømte sag med Pavlik Morozov, en dreng, der angav sin egen fader til de kommunistiske myndigheder og blev hyldet med statuer i Sovjetstaten. Der meldes samtidig om studerende på universiteter, der med kritiske spørgsmål forsøger at provokere deres professorer til at bekende kulør, så de kan anmelde dem til myndighederne som statsfjender. (theguardian.com)

 

28/3 2022

En af verdens største banker, HSBC, der har hovedkontor i London, har fjernet ordet 'krig' fra deres publikationer og erstatter det i stedet med ordet 'konflikt'. Banken har omkring 200 ansatte i Rusland, hvor den modsat mange af sine konkurrenter endnu ikke har droppet sine forretninger. (b.dk, ft.com)

 

26/3 2022

Ifølge den ukrainske statsanklager Iryna Venediktova er 12 journalister blevet dræbt under krigen i Ukraine, 10 er såret. (twitter.com)

 

22/3 2022

Den russiske systemkritiker Aleksandr Navalnij idømmes 9 års fængsel, angivelig for ”svindel” og ”foragt for retten”. Svindlen hævdes at omfatte over 4 millioner dollars, som han skal have tilegnet sig fra sine nu forbudte anti-korruptions-NGO’er. Efter dommen tilbageholdes to af hans advokater. (bbc.com)

 

21/3 2022

Den britiske regering arbejder på en aggressive plan for at øge “digital sikkerhed” og slå ned på online skadevirkninger – en afgørende lovgivning, der vil indføre nogle af de strammestre reguleringer af techfirmaer i verden, hvis den vedtages. I den sammenhæng skal begrebet “legal but harmful” – lovlig men skadelig – defineres. Lovforslaget blev først luftet i maj 2021 og omfatter i sin reformulerede form en række forpligtelser techfirmaer skaql følge. Det omfatter hurtigt at indberette illegal aktivitet såsom  børneporno, men også at skabe og monitorere regelsæt imod  “content harmful to adults that falls below the threshold” for en kriminel handling, altså ikke-kriminelt indhold, der vurderes skadeligt for voksne, ifølge U.K. Digital Secretary  Nadine Dorries.

Dorries’ stab udtaler, at definitionen af “legal but harmful content” kunne omfatte “exposure to self-harm, harassment and eating disorders,” og bemærker, at de mere præcise kategorier vil blive skitseret i et sekundært, endnu ikke offentliggjort lovgivningsskridt. Begge vil kræve tilslutning fra perlamentet. Denne anden lov sætter en vigtig debat på spidsen: hvorvidt regeringer bør have nogen rolle i at slå ned på disinformation, hadetale og chikane, eller hvorvidt dette bør overlades til den private sektor.  Forsøgene på at formulere en rolle for global regulering møder stærk modstand fra ytringsfrihedstalsmænd, der påpeger faren for massiv censur. Barbora Bukovská fra den London-baserede gruppering Article 19 om digitale rettigheder, raser imod britiske politikere for ikke at opgive planerne om at inddæmme “legal but harmful content”: “Companies, faced with huge fines or even criminal liability for non-compliance, will be incentivised to act in a censorious manner, err on the side of caution and be heavy handed when it comes to removing content,” udtaler Bukovská. I et forsøg på at addressere sådanne bekymringer har britiske politikere mildnet nogle af forslagets oprindelige ideer, der afkrævede firmaer at undersøge om endnu mere indhold kunne dækkes af definitionen  “legal but harmful.” Dorries’ stab hævder denne ændring er et  “further boost to freedom of expression online” og at den “removes any incentives or pressure for platforms to over-remove legal content or controversial comments.” Men det er næppe sandsynligt dette vil tilfredsstille ytringsfrihedsstøtterne, der argumenterer for at hele præmissen bag forslaget i bedste fald er vildført.

De samme spørgsmål har længe optaget politikere i USA hvis stærke tradition for ytringsfrihed i First Amendment gør det vanskeligere at lovgive om sådanne emner end i noget andet vestligt land. Demokratiske politikere har i stort omfang søgt at vende sit til domstolene i stedet og indført love, der skal åbne techfirmaerne for flere sagsanlæg om det indhold de bringer, og dermed rulle deres beskyttelse under paragraffen Section 230 tilbage. Det omfatter fx. firmaernes ansvarlighed for at anbefale indhold, der bidrager til ”physical or severe emotional injury.” Et andet forslag, fremsat af senatorMark Warner (D-Va.) søger at åbne firmaer for sagsanlæg angående cyberstalking, chikane eller misbrug af borgerrettigheder på deres platforme. Sådanne forslag rammes imidlertid af den same kritik fra ytringsfrihedsstøtter. Men ulig Storbritiannien, hvor ledende konservative støtter forsøgene på at hæmme ”lovlig men skadelig” tale, så vender Republikanerne i USA sig imod sådanne tiltag. Det gør det mindre sandsynligt, at USA kan kopiere den britiske lovgivning. I alle tilfælde udgør Storbritanniens plan et af de største globale experimenter angående indholdsregulering til dato. (washingtonpost.com)

 

4/3 2022

Rusland forbyder en række fremtrædende vestlige medier såsom BBC, Deutsche Welle og Radio Free Europe at sende i landet. Noget lignende skal delvist været sket for Facebook og det uafhængige russiske netmedie Meduza. App Store og Google Pay skal være delvis nede på grund af hackerangreb. (afp.com)

 

4/3 2022

Det kan nu give op til 15 års fængsel at sprede 'falske' informationer om den russiske hær, ifølge en ny russisk lov vedtaget i Dumaen. Loven betyder, at hvis man spreder såkaldt 'falsk' information om, hvad Rusland foretager sig i Ukraine, så kan det give tre års fængsel. Er man en del af en organiseret gruppe, eller bruger man 'falske beviser', er strafferammen 10 år, og hvis det fører til 'alvorlige konsekvenser' går straffen op til 15 års fængsel. (theguardian.com)

 

3/3 2022

I Danmark og andre EU-lande skal der nu iværksættes et forbud mod de to pro-Putin medierRussia TodayogSputnik, som udkommer på tv, radio og som netaviser og er rettet mod et internationalt publikum.Den danske regering afviser, at forbuddet har noget at gøre med ytringsfrihed.

Forbuddet er besluttet af EU og får kritik af både SF, Dansk Folkeparti og Dansk Journalistforbund. De mener blandt andet, at det er bedre at bekæmpe misinformationen med oplysning og argumenter, og så er der frygt for en glidebane. Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, bad torsdag morgen folk om »tage en dyb indånding«: »Det er en farlig glidebane at bevæge sig ned ad, hvis vi begynder at forbyde bestemte medier og begrænse ytringsfriheden,« skrev han påTwitter. Men regeringen støtter forbuddet. Det samme gør Venstre og Det Radikale Venstre.

”Regeringen bakker 100 pct. op om de sanktioner, vi har indført i fællesskab i EU mod Rusland,” siger kulturordfører Kasper Sand Kjær (S), og tilføjer ”… det her har ikke noget at gøre med pressefrihed eller en enkelt falsk historie. Det her er en integreret del af Putins propagandamaskine.” (jp.dk)

 

2/3 2022

EU forbyder de Kreml-støttede medier RT og Sputnik for at stoppe russisk misinformation om invasionen i Ukraine. EU's ekstraordinære træk er vidtgående og angår enhver form for udsendelse eller distribution: kabel, satellit, internet-tv, internetservices, videodelingsplatforme og andre medier eller programmer med indhold fra RT og Sputnik. Licenser, tilladelser og distributionsaftaler suspenderes også. I RT angår det fem juridiske enheder: RT English, RT UK, RT DE, RT France og RT en Espanol.

“We are convinced that we have our legal basis and we actually expect these measures to be challenged. We have independent courts that will review our measures if there is an application and we will defend them in court,” udtaler en EU-talsmand, og tilføjer: “[The measures] are also limited in time, because they should be maintained until the aggression is put to an end and until Russia and its media outlets cease to conduct propaganda actions against the Union and the member states.”

Også Googlemedierne YouTube og News Search, Facebook, TikTok og en række andre private udbydere har spærret adgangen til disse russiske medier. EU's beslutning er kontroversiel, også fordi debatten og processen op til forbuddet er blevet ført for lukkede døre i Kommissionen og EU-parlamentet har ikke været hørt. Det tyske centrum-venstre MEP Tiemo Wölken udtaler  “We need to have a serious debate about whether fundamental rights (e.g. media freedom) should be interpreted differently in war times.” (politico.eu)

 

26/2 2022

Russiske medier får forbud mod at beskrive invasionen af Ukraine som en invasion.Det russiske kommunikationstilsyn, Roskomnadzor, indskærper reglerne. Medierne skal fjerne alle artikler, indslag med videre, hvor Ruslands angreb på Ukraine bliver beskrevet som et ”angreb, en invasion eller en krigserklæring”, og de må ikke for fremtiden heller invasionen med disse begreber.Tilsynet anklager flere uafhængige nyhedsmedier for at have rapporteret fejlagtigt om situationen. Ifølge tilsynet har blandt andet tv-kanalen Dozhd og Novaya Gazeta, en af de største uafhængige aviser, spredt ”utroværdig information”. Chefredaktøren for avisen modtog sidste år Nobels Fredspris. Hvis medierne ikke retter ind, kan de få bøder eller blive hindret i at udkomme. I alt har ti lokale medier fået en advarsel fra tilsynet. Bøderne kan løbe op i ca. 400.000 kroner. (eb.dk)

 

24/2 2022

I forbindelse med invasionen af Ukraine er den russiske regering igennem organisationen 'Roskomnadzor', der fører tilsyn med kommunikation i landet, fremkommet med en trussel til medier i landet. Her skriver regeringen, at medierne er forpligtede til kun at bruge information om situationen i Ukraine fra'officielle russiske kilder'. Der står ligeledes, at Roskomnadzor øjeblikkeligt vil blokere, hvad de anser for falsk information. (eb.dk)

Den tyrkiske præsident Erdoğan sagsøger den fængslede journalist Sedef Kabaş samt Fırat Sakar, lederen af tv-kanalen TELE1. Erdoğan kræver  250,000 lira i erstatning for en krænkende udtalelse, Kabaş fremsatte på kanalen. Hun blev anholdt 22/1 for at have udtalt et ordsprog, som hun gentog på Twitter: ”En okse kan finde vej ind i paladset, men det gør den ikke til konge. Den gør imidlertid paladset til en stald.”

Præsidentens advokater hævder, at Kabaş dermed “fremsatte en ekstremt alvorlig fornærmelse, angreb og bagvaskelse mod Recep Tayyip Erdoğans ære og værdighed med den intention at angribe hans personlige rettigheder.” Sagen er den seneste af en række fængslinger og anklager mod kendte journalister og intellektuelle i landet. (duvarenglish.com)

 

8/2 2022

Erich Schwartzels bog Red Carpet kortlægger hvordan Hollywood gennem mange år har censureret film af hensyn til det store kinesiske marked. Eksempler blandt mange omfatter Tilda Swintons rolle in Disneys “Doctor Strange” (2016), der blev til en keltisk kvinde i stedet for en tibetansk munk; i 2018-filmen “Green Book” fjernede producenterne en scene, hvor en sort pianist spillet af Mahershala Ali bliver opdaget nøgen sammen med en anden mand i et KFUM-hotel – for at beskytte det kinesiske publikum imod homoseksualitet. I år har Warner Bros. skåret seks sekunders dialog ud af “Fantastic Beasts: The Secrets of Dumbledore”, der henviser til at Dumbledore er bøsse. Især må enhver henvisning til de ”Tre T’er”: Tibet, Taiwan, Tienanmen holdes ude af Hollywoodproduktioner.I 2020-opfølgeren til ”Top Gun” serien med Tom Cruise er de taiwanesiske og japanske flag fjernet fra ”Maverick”s berømte jakke. Først med den stigende internationale antagonisme mellem USA og Kina er der måske ændringer undervejs i Hollywood, som Schwartzel beskriver som underlagt kinesisk censur i den grad, at producenterne oftest udøver selvcensur længe inden de kinesiske censorer får mulighed for at se tidlige versioner af filmene. (substack.com)

 

2/2 2022

Republikanske politikere i de amerikanske delstater indfører i stigene grad lovgivning, der begrænser emner, der kan diskuteres i skolerne, inklusive køn, sexuel orientering og race. Det omfatter muligheder for at forældre kan sagsøge skoler og lærere, der ikke adlyder påbuddet. Det er nu sket i syv stater, der tillader forældre at stoppe undervisning, fjerne bøger og sagsøge lokale myndigheder og embedsmænd. I Florida har Joe Harding præsenteret en lov, der skal forbyde discussion af sexuel orientering og kønsidentitet i klassen, “that is not age-appropriate or developmentally appropriate.” Floridas guvernør Ron DeSantis støtter et tiltag, der vil forbyde undervisning, der får en elev til at føle  “discomfort, guilt, anguish, or any other form of psychological distress on account of his or her race, color, sex, or national origin.” Texas og Missouri udvikler “Bill of Rights” lovgivning, der skal gøre det muligt for forældre at indgive formelle klager over skoler. I Virginia har den nyvalgte guvernør  Youngkin åbnet hotline for forældreklager.

Modstandere hævder, at disse initiative vil udløse en bølge af rygtebaserede sagsanlæg og få lærere til at trække sig tilbage fra deres opgave som tillidspersoner for sårbare elever eller helt at forlade jobbet, på et tidspunkt hvor mange skoler mangler lærere. “It’s just going to cause a disruption,” udtaler  Anna Fusco, leder af Broward Teachers Union, en af de største i Florida. “How are they going to deputize parents when they’re not even in the schools?” Vægten på “parental rights” eksploderede, da mange konservative tog afstand fra maskekrav og pres for vaccination, der fik forældre til at angribe skoleledere.  Det har udløst en bredere modstand mod hvad conservative opfatter som en venstreorienteret skævvridning i uddannelserne.  Republikanerne menes også at forsøge at spille skole-kortet  for at vinde midtvejsvalget senere på året. (bloomberg.com)

 

2/2 2022

Det Hvide Hus blander sig i striden mellem Spotify og en række rockstjerner anført af Neil Young og Joni Mitchell. Musikerne har trukket deres egne værker fra Spotify i protest over at tjenesten også huser podcast-stjernen og komikeren Joe Rogan, der er anklaget for at sprede misinformationer om corona. Ved oplysningen om at Spotify nu vil tifløje disclaimers med links til Covid-19 information ved indhold, der omtaler sygdommen, opfordrer præsident Bidens pressesekretær Jen Psaki Spotify til at skride hårdere ind mod misinformation: ”There’s more that can be done”.

Selv udtaler Rogan på Instagram at han byder disse disclaimers velkommen og tilføjer: “The problem I have with the term ‘misinformation,’ especially today, is that many of the things that we thought of as misinformation just a short while ago are now accepted as fact. For instance, eight months ago if you said, ‘If you get vaccinated, you can still catch COVID and you can still spread COVID,’ you’d be removed from social media — they would, they would ban you from certain platforms.” Han fortsatte: “Now, that’s accepted as fact. If you said, ‘I don’t think cloth masks work,’ you would be banned from social media. Now that’s openly and repeatedly stated on CNN. If you said, ‘I think it’s possible that COVID-19 came from a lab,’ you’d be banned from many social media platforms. Now that’s on the cover of Newsweek.” (nypost.com)

 

1/2 2022

Stadig flere amerikanske delstater, især med republikansk ledelse, vedtager lovgivning mod undervisning om ”Criticial Race Theory”, om ”divisive concepts” eller om racespørgsmål generelt.  Det drejer sig omArkansas,Florida,Idaho,Iowa,New Hampshire,Oklahoma ogTennessee. Andre stater, der aktuelt behandler lovforslag i same retning omfatter Georgia,Alabama,Kentucky,Louisiana,Michigan,Missouri,Montana,Ohio,Pennsylvania,Rhode Island,South Carolina,Texas,Utah,Washington,West Virginia ogWisconsin. (worldpopulationreview.com)

 

11/1 2022

Elvis Costello erklærer han ikke længere vil spille hittet ”Oliver’s Army” fra 1979 og opfordrer radiostationer til heller ikke at gøre det. ”Oliver” henviser til Oliver Cromwells undertrykkelse af Irland i 1600-tallet, og sangen er en protest imod den britiske hærs aktuelle adfærd i Nordirland. Den lader en britisk officer sige: ”Only takes one itchy trigger/ One more widow, one less white nigger”. Selv om sangen er anti-imperialistisk er det således dens brug af sidstnævnte ord, der får Costello til at tage den ud af sit katalog. (rollingstone.com)

 

2/1 2022

Twitter suspenderer den personlige konto for den republikanske politiker og medlem af Repræsentanternes Hus Marjorie Taylor Greene. Firmaet angiver som begrundelse, at hun har overtrådt dets misinformationspolitik angående Covid-19. Lørdag tweetede hun den falske nyhed, at der er “extremely high amounts of Covid vaccine deaths.” Hun vedhæftede et misvisende diagram, der bygger på en regeringsdatabase af uverificeret rådata, Vaccine Adverse Event Reporting System, eller VAERS, et flere tiår gammelt system, der bygger på selvrapporterede data fra patienter og sundhedspersonale. Twitter siger, at Greenes konto ikke vil blive genåbnet, da det er hendes femte overtrædelse. Hendes fjerde lukning forekom i august efter hun hævdede at vaccinerne var ”failing”. Det var kun en måned efter hendes tredje sag, efter hun havde tweetet at Covid-19 ikke var farligt og at der ikke skulle være krav om vaccine. Greene’s officielle kongreskonto, @RepMTG, forbliver dog åben, eftersom tweets herfra ikke har overtrådt firmaets regler. Firmaet åbner mulighed for appel og genåbning, hvis den overtrædende postering kan vises at være korrekt. Greene har tidligere støttet QAnon på Twitter, ligesom hun har bakket op om påstanden om, at præsidentvalget 2020 blev stjålet fra Trump, men det er Covid-19-udtalelserne, der fører til lukningen. (nytimes.com)